Emne: Turisme

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Endnu et ugennemtænkt træk af landsstyret vedrørende servicekontrakterne i Sydgrønland

Avaaraq Olsen, Kommunalbestyrelsesmedlem Kommune Kujalleq Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 16. september 2016

Ingen tvivl om at der er mangel på bedre, struktureret og sammenhængende sejlads. Men hvad nytter øget sejlads, hvis planerne ikke hænder sammen med den øvrige trafik? Hvad nytter den øget sejlads, hvis det betyder at vi er 6 timer om at komme fra Qaqortoq til Nanortalik? Eller 7-8 timer hvis vi skal fra Narsarsuaq til Nanortalik, og endda måske videre til nogle af bygderne?

Krydstogtsskibe igen igen

Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 14. juni 2016

Hvordan har Crystal Cruises så løst udfordringerne med disse ekstra omkostninger vedr. sejladssikkerheden på den omtalte Crystal Serenity rejse i de arktiske farvande inkl. de grønlandske anno 2016 ? Meget simpelt: de ekstra omkostninger til en forøget sejladssikkerhed under besejlingen af de arktiske farvande ser ud til at være lagt på billetprisen til denne rejse; og alligevel har der længe været udsolgt…!

Servicekontrakter på plads

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Lørdag d. 14. november 2015

Det har altså taget ca. 6 måneder at forhandle servicekontrakterne på plads. Det kan undre at vore politikere tillader at det må tage så lang tid til skade for især turismen, hvor turistoperatørerne ikke kan lave aftaler med deres udenlandske partnere for 2016 førend de ved hvordan der flyves

Veksling af islandske penge

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Torsdag d. 22. oktober 2015

Neriusaaq Boghandel i Tasiilaq er et af de få steder i Grønland hvor man kan betale med islandske penge. Desværre er det umuligt for mig at indløse disse penge, og hvad gør man så?

Al helikopterbeflyvning i Grønland går i stå 1. januar

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Lørdag d. 17. oktober 2015

For os i Tasiilaq betyder det at det ikke er muligt at planlægge en tur via Kulusuk efter jul, men hvad værre er: Turistoperatørerne kan ikke lave aftaler for turistsæsonen 2016 med deres samarbejdspartnere i andre lande førend servicekontrakten er på plads.

Hvem skal så betale…?

Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 23. juli 2015

Men så kommer den ubehagelige overraskelse, og det er prisen for at hæve og fjerne det store skibsvrag under særligt vanskelige omstændigheder ved øen Giglio; en merpris på omkring 7 milliarder kr…! Hvad mon denne merpris kunne beløbe sig til såfremt forliset og den efterfølgende bjærgning og fjernelse af skibsvraget var sket i det grønlandske søterritorium

Bridge over trouble waters…!

Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 25. juni 2015

Men hvis nu de store krydstogtskibe ikke længere ville besejle de grønlandske farvande efter den typiske afgang fra Reykjavik i Island på grund af disse risici, så kunne man måske forestille sig en veritabel ”luftbro” fra Island til grønland.

IA: Vi kan både sænke omkostninger og markedsføre landet

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 28. april 2015

Vi bemærker, at der fra alle partier har lydt kritik af, at man sparer 1,6 millioner væk fra markedsføring af landet. Derfor har IA peget på, at man kan bevare de 1,6 millioner ved at ændre lidt på forslaget om afgifter for krydstogtpassagerskibe.

Den grønlandske Turismes bedste ven og værste fjende, lige nu, er Air Greenland

Ebbe Kristensen
Torsdag d. 19. marts 2015

En gennemsnitspris for en returbillet Grønland/ København ligger på 7000 kr. (år 2015). Flere eksperter mener at 7000 kr. er en urimelig pris. En mere rimelig pris, for en returbillet Grønland/ København burde ligge på 4000 kr. Den for høje pris er til skade for den grønlandske turisme.

Den Islandske turisme-succes

Karen Kleemann, landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 30. oktober 2014

Vi skal derfor udnytte de islandske muligheder og udvide vores turisme inspireret af og i samarbejde med islændingene, som har vist os, at hårdt arbejde og en massiv investering i turismen kan få økonomien til at blomstre.

Turisme er en vej til økonomisk vækst

Demokraterne
Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 21. oktober 2014

Turisme er en indtægtskilde, som i den grad kan give Grønland økonomisk vækst, mener Demokraternes Randi Vestergaard Evaldsen, som også er uddannet serviceøkonom med speciale i turisme.

En medarbejder varetager området for søsikkerhed og søfartspolitik

Saxtorph Didriksen, medlem af Landstinget for Siumut
Tirsdag d. 26. august 2014

Derfor er søfarten/fiskeriet, som er grundlaget for vores infrastruktur og eksport, gennem længere tid blevet overset.

Lad os rette fokus mod virkeligheden

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 21. august 2014

Man må aldrig basere hele sin indtægt på bankospil. Man kan jo ikke vide om man vinder, og derfor er man nødt til at have et arbejde.

Kan det passe, at man uden betaling kan have turister logerende i telte

Evelyn Frederiksen, medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 6. august 2014

Jeg vil også gerne vide, om hvem der fører tilsyn med rygsækturisterne og om hvad de foretager sig.

Viser Crystal Cruises den sikre kurs for krydstogtsskibe i de arktiske farvande?

Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 31. juli 2014

Så vidt jeg ved er Grønlands Selvstyre og den danske Søfartsstyrelse i disse måneder ved at lægge sidste hånd på "Forslag til lov om ændring af søloven og forskellige andre love med henblik på at forøge sejladssikkerheden i det grønlandske søterritorium – måske kan de lige akkurat nå at indføre en bestemmelse om at alle krydstogtskibe i de grønlandske farvande SKAL have sådant et følgeskib.

Tager vi turismen alvorligt?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 23. maj 2014

Diskussionen ender altid med at vi forsøger at fastsætte afgifter i forhold til det aktuelle gab i landskassen i stedet for at se på sagen fra den anden side og tænke over, hvad vi leverer til gengæld.

Lufthavn i Tasiilaq nu

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 30. april 2014

Vi var mange i Tasiilaq, der jublede, da vi læste anbefalingerne fra Transportkommissionen. Her blev det gjort meget klart, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at anlægge en lufthavn i Tasiilaq.

Hvad blev der af den forebyggende indsats i de grønlandske farvande?

Bjarne Rasmussen
Fredag d. 27. september 2013

Man undrer sig atter engang: Her er det at jeg som så ofte før undrer mig over udtrykket ” – områder som for få år siden ikke var mulige at besejle som følge is.” Når jeg ser på disse tre iskort over de grønlandske farvande, så synes jeg ikke at jeg ser de store forandringer i perioden 1983 – 2011?

Isen der forsvandt

Bjarne Rasmussen
Fredag d. 5. juli 2013

Vupti – nu er alle isbjergene og isskosserne i det grønlandske søterritorium lige pludseligt ikke noget problem i IMO Polarkoden, og hverken nationalstaten (fx Danmark) eller IMO behøver at stille krav til, at fx krydstogtsskibe skal være isforstærket i det hele taget under sejlads i polarfarvande med lidt is (isbjerge og isskosser)!
Tilknyttede tekster:

Sikkerhed til søs i de arktiske farvande

Bjarne Rasmussen
Søndag d. 12. maj 2013

Informative film på YouTube

Misforståede hensyn?

Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 2. maj 2013

På mig virker svarene, som om der i Erhvervsministeriet er en vis uvilje mod at skærpe sejladssikkerheden seriøst i disse farvande selvom det vel er hovedformålet med L 154 - mon det skyldes et misforstået hensyn til erhvervslivet i Grønland som det skete i sin tid før MS Hans Hedtoft tragedien?

Nye skatteregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder

Helge Tang, formand for Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme
Tirsdag d. 13. november 2012

I en tid, hvor de fleste andre lande forsøger at skabe gunstigere forhold for erhvervslivet, kan vi nu se frem til at få den i forvejen rekordhøje selskabsskat suppleret af væsentligt forringede afskrivningsregler i et samfund, hvor det i forvejen ofte er sværere at etablere og drive virksomhed end de fleste andre steder i verden.
Tilknyttede tekster:

På skær i fint vejr og godt opmålt farvand

Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 6. oktober 2012

Skibet er næsten helt nyt og manglede ikke moderne navigationsudstyr, men måske manglede skibets egne navigatører at blive obligatorisk efteruddannet i at sejle i isfyldte arktiske farvande
Tilknyttede tekster:

"Et er et Søe-Kort at forstaae, Et andet, Skib at føre"

Bjarne Rasmussen
Mandag d. 24. september 2012

Det overgår simpelthen min forstand og praktiske erfaring, at myndighederne i Kongeriget Danmark giver tilladelse til at krydstogtskibe må besejle det grønlandske søterritorium i denne nationalpark.

Spørgsmål om Servicekontrakten

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 20. september 2012

Mit spørgsmål skal ses i lyset af, at der fra flere sider har været kritik af, at servicekontrakterne ikke har været i høring og at tingene generelt er gået meget hurtigt.

Katastrofer der umuligt kan ske - eller hvad?

Bjarne Rasmussen
Fredag d. 20. juli 2012

Jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor et krydstogtskib sejler ind i en grønlandsk fjord, og derpå i passende afstand af en gletcher sætter deres små både i vandet for at sejle passagerne det sidste stykke helt hen til gletcheren så de kan tage fotos og video.

Falsk tryghed om bord under sejlads i Arktis?

Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 19. maj 2012

Det bliver også ofte fremført, at nogle krydstogtskibe er isforstærket, men i så fald er skibet kun isforstærket til at sejle langsomt frem i en rende af relativt tyndt og brudt vinteris foretaget af en isbryder, og vel at mærke kun i Den Botniske Bugt, der ligger i Østersøen mellem Sverige og Finland. Det har intet at gøre med sejladsen ved Grønland uanset årstiden.

Landsstyret går ikke på kompromis

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 15. marts 2012

De seneste dage har medierne haft fokus på parsejlads, og i den forbindelse er der blevet skabt et billede af, at landsstyret og Søfartsstyrelsen ikke arbejder i samme retning. Dette er imidlertid ikke korrekt, da såvel landsstyret som Søfartsstyrelsen har stor interesse i, at sikkerheden til søs er så høj som mulig.

Ingen parsejlads i grønlandske farvande

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 8. marts 2012

Stærke kræfter har gennem et stykke tid forsøgt at få indført regler om konvojsejlads i isfyldte farvande gennem IMO (Den Internationale Maritime Organisation). Turistbranchen frygter, at det vil betyde en stor nedgang i antallet af krydstogtsskibe, hvis sådanne regler bliver indført.

M/S Hans Hedtoft katastrofe anno 2012 ?

Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 8. marts 2012

Da jeg læste dette udsagn "Ingen parsejlads for krydstogtskibe i grønlandsk søterritorium" fra Ole Sohn og Jens B. Frederiksen vedr. krydstogtskibe i isfyldt grønlandsk søterritorium, var min første tanke: Det her bliver da vist en politisk gentagelse af Hans Hedtoft katastrofen!

Hvem skal betale for sikkerheden i Arktis?

Norden, De nordiske landes officielle samarbejde
Torsdag d. 3. november 2011

Nordisk stordrift giver god mening på en række områder, ikke mindst når det kommer til dyre indkøb og driftsopgaver på grænseoverskridende områder som søsikkerhed.

Tasiilaq venter: Kom så med den lufthavn

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 22. august 2011

Det er ingen hemmelighed, at Transportkommissionen meget fornuftigt har peget på, at der skal anlægges en lufthavn i Tasiilaq. Herovre i Østgrønland har vi meget svært ved at vente på, at denne anbefaling bliver ført ud i livet.

Overnatningsstatistikken 2010

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 31. maj 2011

Antallet af registrerede overnatninger faldt i 2010 med 8.660 til 216.141. Det svarer til et fald på 3,9 pct. i forhold til året før Antallet af registrerede overnattende gæster er faldet med 3.021 personer i forhold til 2009, hvilket svarer til et fald på 4,0 pct.
Tilknyttede tekster:

Krydstogtsturismen 2010

Grønlands Statistik
Mandag d. 30. maj 2011

Stigning i både antal passagerer og betalt passagerafgift Fra 2009 til 2010 er der en stigning i både antal skibe og i antal passagerer, efter et fald fra 2008 til 2009 som følge af finanskrisen.
Tilknyttede tekster:

Transportkommissionen vil flytte penge fra en lomme til en anden

Qaasuitsup Kommunia
Torsdag d. 19. maj 2011

Pituffik er en amerikansk base og der er ingen garantier for, at den vil blive opretholdt. Man kan for eksempel se på Keflavik i Island, som amerikanerne valgte at opgive. Det er en kortsigtet tankegang, hvis landsstyret v il gøre borgernes bevægelighed afhængig af amerikansk udenrigspolitik.

Rekordantal krydstogtsturister besøgte Grønland i 2010

Grønlands Turist- og Erhvervsråd
Fredag d. 8. april 2011

En milepæl blev nået i løbet af 2010, da Grønland for første gang nogensinde oplevede besøg af over 30.000 krydstogtspassagerer i løbet af sommeren.

Behov for handling og nytænkning

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 14. december 2010

Nu vi er ved effektiviseringer og den rigtige udnyttelse af kræfterne, foreslår GA, at man gennemfører den længe omtalte fusion af Greenland Venture og Greenland Development. Her kan med fordel desuden placeres erhvervsdelen fra Grønlands Turist- og Erhvervsråd, således at al erhvervsudvikling - udover turisme - samles i én enhed

Lufthavn i Qaqortoq. Ja, tak

Carl Rødgaard
Onsdag d. 24. november 2010

Demokraterne i Qaqortoq er særdeles positive overfor Transportkommissionens anbefaling om, at der skal bygges en lufthavn i Qaqortoq. Ligeledes er vi glade for, at der på finansloven er afsat penge til forundersøgelser af en sådan lufthavn.

Undgå splittelse omkring trafik i Sydgrønland

Inuit Ataqatigiit i Sydgrønland
Tirsdag d. 23. november 2010

Inuit Ataqatigiit mener ikke det er på sin plads at diverse udvalg, bygder, partier og andre selvbestaltede grupper kommer med udtalelser på vegne af hele befolkningen.

Arktisk Militærkommando i Narsarsuaq

Kommune Kujalleq
Tirsdag d. 23. november 2010

Narsarsuaq har en stærk militærhistorie og området har således tidligere vist sig som et stærkt militærstrategisk knudepunkt og et godt udgangspunkt for rekognosceringsopgaver.
Tilknyttede tekster:

Pukkelhvalfangst i Grønland

Ane Hansen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 12. november 2010

Den 5. oktober 2010 modtog landsstyret et brev underskrevet af 80 hvalsafariudbydere fra 13 forskellige lande, som gav udtryk for bekymring med tanke på vores genindførsel af pukkelhvalfangsten. Deres bekymring bygger på at hvalfangsten vil skade turisterhvervet. Dette mener landsstyret ikke er rigtigt.

Lystfiskerturisme og trofæjagter

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 2. september 2010

Fordelene ved fiskeriturisme er store for et land med et spredt bosætningsmønster. For mange lystfiskere er det en ekstra oplevelse, at fiske i et forholdsvist uberørt område. Der er dog nogle væsentlige hindringer for udbredelsen af lystfiskerturismen som indtægtsgivende erhverv.

Polarkoden & krydstogtskibe i Arktis

Bjarne Rasmussen
Tirsdag d. 11. maj 2010

I antarktiske farvande er der i de senere år sket flere ulykker med krydstogtskibe, men i 2009 var nok blevet nok – og i løbet af bare nogle få måneder enedes 28 lande, der er med i en traktat om Antarktis, på et møde i USA/Baltimore om at fastsætte en maximumsgrænse for krydstogtskibe der besejler Antarktis. Det danske rigsfællesskab inkl. repræsentant fra det daværende landstyre i Grønland deltog også på dette møde.

Hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning - forespørgselsdebat

Siumut
Tirsdag d. 11. maj 2010

Driften af turismen i Grønland er for fjern fra den grønlandske levevis, og driften af turismeerhvervet baserer sig for meget på de udenlandske aktører. Turismeerhvervet har derfor meget lidt medvirken fra den grønlandske befolkning og meget begrænset økonomisk afkast til folket.

Hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning - svarnotat

Landsstyret
Tirsdag d. 11. maj 2010

Ligeledes skal det nævnes, at krydstogtindustrien, udover at turisterne køber for mellem 30 og 50 mio. kroner af lokale operatører om året, alene har lagt mellem 9,9 og 14 mio. kroner årligt i havneafgifter siden 2006.

Fair kamp eller gidseltagning?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 21. juli 2009

Vi kan ikke frigøre os fra den tanke, at man udnytter den ringe konkurrence på de grønlandske flyruter til at ramme en befolkning, der stort set ikke har andre muligheder end at benytte Air Greenland. Alene den omstændighed gør, at man bør strække sig meget langt for at undgå en konflikt.

"Badegæstende" økonomer i Grønland

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 3. november 2002

En lukning af Narsarsuaq vil føre til forhøjede billetpriser fra Kangerlussuaq og til region syd og at det vil påføre krydstogtturismen betydelige tab. Der kan man aldrig sammenligne med situationen som den er nu. Med faste kilometerpriser og forlængede ruter uden tilskud kommer kunderne og turisterne til at betale for ruteomlægningen, og det mere end udligner de gevinster, der er på at omlægge trafikken indenfor region Syd

Replik til Gorm Winther om trafikken til Sydgrønland

Lars Lund
Fredag d. 1. november 2002

Ændringer opleves altid som ubehagelige af nogle af de berørte, og sådan vil det også være, når Narsarsuaq nedlægges. Men lad os alligevel prøve at tænke på, om det nu er så slemt netop i dette tilfælde

Et nødvendigt supplement til indkomsten

Niels Kristensen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 29. oktober 2002

De opgaver, der vil omfatte turismen, kan ikke føres ud af landet, da de kun kan varetages inden for landets grænser. Her kan vi nemlig ikke sige, at vi er nødt til at sende opgaverne ud af landet, fordi de er for dyre at løse her i landet

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Tillægsrapport

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 20. oktober 2002

Det fremtidige knudepunkt for trafikken vil med en lukning af Narsarsuaq udgøre en flaskehals for større fly ind og ud af Grønland, fordi alt skal foregå via Kangerlussuaq. Dette vil naturligvis afstedkomme voldsomme prisstigninger på Danmarksrejser for rejsende til og fra region Syd

Turistparadis for de pengestærke - skatteyderstøttet vanvid

Laurits Bloch
Fredag d. 27. september 2002

Ammassalik har før oplevet skræmmende tiltag i form af skatteyderfinansierede dumpingpriser på turistbeflyvningen fra Island til Vest- og Sydgrønland - udelukkende for at flytte den østgrønlandske turiststrøm fra Øst- til Vestgrønland. Og nu ser det ud til at kunne ske igen

Air Greenland - vækstcentre og Østgrønland

Ammassalik Turistkontor
Fredag d. 27. september 2002

Hvis troværdigheden skal bevares, og der skal et vist realistisk indhold i debatten, er det da vist på tide, at Østgrønland bringes på bane som et meget væsentligt vækstcenter

Narsarsuaq eller Qaqortoq - II

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

Operatører, der vil beflyve Grønland, skal hvad indenrigsnettet angår samarbejde med en operatør, der allerede har et absolut monopol på indenrigsruterne, og man er nu fremover tvunget til at lande i Kangerlussuaq. Et absolut monopol kan lede til misbrug af dominerende stilling, som beskrevet i bemærkningerne til den grønlandske konkurrencelov

Narsarsuaq eller Qaqortoq - I

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

Dette sammenholdt med de forsigtige skøn antyder, at Qaqortoq alternativet vil udgøre en betydelig belastning for samfundsøkonomien, hvor tabet måske ved en mere detaljeret og præcis dataindsamling vil nærme sig en lille halv milliard kr.

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Konklusioner og anbefalinger

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

De oprindeligt anbefalede projekter fra Buch og Partners ApS er de mest realistiske. Det blev her anbefalet, enten at udbygge helikoptertrafikken og bevare status quo, eller at etablere minimalistiske landingsbaner i de tre sydgrønlandske byer, hvor sidstnævnte har den fordel, at man kan investere i etaper

Turistcheferne i Sydgrønland, Nanortalik Tourism Service

Narsaq Tourist Office
Fredag d. 2. august 2002

Qaqortoq Turistforening

Lad os gøre det

Ole Lennert Poulsen
Mandag d. 22. juli 2002

Nu må vi skele til vores nabo i vest (Canada og ikke mindst Alaska) og begynde at interessere os for beflyvningsstrukturen dér

Air Greenland bestemmer udviklingen

Sermitsiaq
Fredag d. 19. juli 2002

Nu bestemmer Air Greenland, at alle passagerer ud af landet skal samles i Kangerlussuaq. Indkøb af den nye Airbus bestemmer infrastrukturen og udgiftsniveauet. Tilsyneladende bliver hjemmestyrets trafikdirektorat kostet rundt med af flyselskabet, fordi direktoratet ikke har foretaget de nødvendige analyser og beregninger, der viser konsekvenserne af det man gør

Flere aktører - større gennemslagskraft

Stig Rømer Winther
Fredag d. 5. juli 2002

Grønland vil med fordel kunne skele til Danmark og Island ved tilrettelægning af fremtidens markedsføring. Skal Grønland opnå en større gennemslagskraft, er det tvingende nødvendigt, at erhvervet i højere grad finansierer de kampagneaktiviteter, som iværksættes i samarbejde med Greenland Tourism

Narsarsuaq igen

Hans Mortensen
Fredag d. 21. juni 2002

Det må forventes, at et stort antal passagerer fra Qaqortoq skal afsætte to rejsedage til Danmark efter den 28. oktober oven i de stærkt forlængede rejsetider

Nedlæg lufthavnen i Qaarsut

Arne Niemann
Fredag d. 14. juni 2002

Før lufthavnen i Qaarsut havde Uummannaq op til 10 ugentlige beflyvninger til og fra Ilulissat, og en rejse varede under én time. Nu tager samme tur i tid mellem hen halv og en hel dag, hvis der da ellers er plads ...

Problemer med Uummannaq Lufthavn

Frits Overballe
Fredag d. 14. juni 2002

Før etableringen af lufthavnen kunne man opleve, at S-61 forbindelsen fra Ilulissat til Uummannaq nogle få gange om året kunne være forsinket på grund af vejret ...Ved etableringen af lufthavnene blev vi lovet regularitet ...I dag er det spørgsmålet om disse ting er blevet indfriet ...

Direkte indrejse fra udlandet til Sydgrønland bliver lukket

Jørgen Lund
Tirsdag d. 11. juni 2002

Såfremt etableringen af en ny landingsbane ved Qaqortoq besluttes, vil dette medføre, at turismen i Sydgrønland bliver lukket. For hvem gider at tage til Sydgrønland som turist og betale dobbeltpris frem for at flyve direkte ind i området

Om at have noget i sin magt ...

Atagu
Mandag d. 27. maj 2002

Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles.

Flytrafiksituationen til Sydgrønland

Salik Hard
Mandag d. 29. april 2002

Beflyvningen af Sydgrønland dels fra Island, dels fra Danmark, har i mange år ikke været fuldt tilfredsstillende, og fartplanerne og beflyvningsfrekvensen har ikke været til turismebranchens fulde gavn. Derfor ses der gode udviklingsmuligheder i en hyppigere og mere stabil frekvens

Unfair konkurrence

Jørgen Mylliin Lings
Fredag d. 12. april 2002

Langt de fleste højskoler og lignende selvejende institutioner skal ikke forrente den kapital, de investeringer, der er foretaget i bygninger med mere. På grund af deres samfunds orientering og kulturelle virke er de fritaget for indkomstbeskatning. Ofte har de særlige økonomiske begunstigelser, der i modsætning til private virksomheder muliggør højskolernes »non profit« virksomhed

Tag på højskole og lær alt om hoteldrift

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 12. april 2002

Højskolerne er selvejende institutioner, som skal være selvbærende økonomisk, og dette nødvendiggør, at vi ligesom andre virksomheder må være opfindsomme for overhovedet at overleve. Det er i denne sammenhæng, jeg nu begynder at overveje at udvide vore kursustilbud med et nyt, nemlig »Tag på højskole og lær alt om hoteldrift«

Der er for mange zulu-konger i et fattigt land - og det har vi ikke råd til!

Ida Birch
Tirsdag d. 26. februar 2002

Hvorfor er det så svært for nogle af vores dygtige turistfolk at samarbejde og glemme deres prikkende irritation over, at de vil være konger i deres regioner og helst være dem som styrer processen, vel at mærke også at få sponsoreret deres ideer, gennem en i forvejen forarmet pengekasse?

Nykolonialismen har kronede dage i inuit nunaat

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002

I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?

Begrundet bekymring for turismeudviklingen

Arne Niemann
Fredag d. 2. november 2001

Disse tal må give grund til bekymring. I en periode på ti år har der været økonomisk fremgang i den vestlige verden. I denne periode har vore nabolande oplevet en kraftig vækst i turismen. Væksten i Grønland var også pæn, indtil for tre år siden

Sydgrønlands Kommuneforening er ked af, at kommunikationen mellem transportselskaberne og kommunerne skal foregå gennem medierne. Ikke desto mindre fremkommer blandt andet Grønlandsfly med den påstand, at kommunerne og turisterhvervet er blevet hørt før, man udarbejdede de nye fartplaner; dette er ikke tilfældet. Hvis nogen har fået den opfattelse, skal vi hermed afvise dette

Jørgen Lund
Tirsdag d. 23. oktober 2001

Nikolaj Ludvigsen, Tommy Marø

Greenland Tourism A/S - en god samarbejdspartner

Jørgen Mylliin Lings
Torsdag d. 18. oktober 2001

Grønlands Turistråd, har udviklet sig til, at være en virkelig god samarbejdspartner og et godt stykke værktøj for alle, der har interesse i det grønlandske turisterhverv

Turistpolitikken skaber øget afhængighed

Jesper Labansen
Fredag d. 12. oktober 2001

Lad os i første omgang satse på et begrænset antal geografiske områder, så der hurtigt kan opbygges den kritiske masse af service og aktiviteter, som er nødvendig for, at turistudviklingen rigtigt kan komme i gang i de pågældende områder

Ud af isolationen - billigere billetter til Qaanaaq

Landsstyret
Torsdag d. 4. oktober 2001

Qaanaaq-borgerne behøver derefter ikke længere at være afhængig af Pituffik. Dette har været et af formålene med anlæggelsen af Qaanaaq Lufthavn. Passagerer til og fra Pituffik må således i fremtiden flyve med helikopter til og fra Qaanaaq for at opnå forbindelse til det øvrige rutesystem i Grønland

Greenland Tourism:Turistråd eller turistrod

Arne Niemann
Torsdag d. 4. oktober 2001

En direktør for Greenland Tourism (GT), der blot flytter arbejdspladser til Grønland for at tækkes grønlandske politikere, har ikke forstået sit job. Naturligvis er landspolitikerne ikke så naive, at de hopper med på vognen. Det vil svare til, at Royal Greenland udelukkende solgte sine produkter fra Nuuk.

Trafik i Sydgrønland er og bliver gådefuld

Salik Hard
Fredag d. 28. september 2001

Vi vil forslå at der kommer en dialog mellem trafikselskaberne og turistaktørerne. Vi hører sammen på den måde at trafikselskaberne laver fartplanerne og turistaktørerne bringer gæsterne hertil. Derfor er det vigtigt at vi ikke overrasker hinanden, men derimod arbejder sammen om at få det hele til at passe sammen

Grønlandsfly smadrer turismen i Sydgrønland

Tommy Marø, Landsstyremedlem
Tirsdag d. 25. september 2001

Qaqortup Kommunia har netop erfaret, at Grønlandsfly radikalt har ændret sommerfartplanen for Sydgrønland for år 2001. Dette er som sædvanligt sket uden, at man har ulejliget sig med at drøfte forslaget til ændringer med de lokale politikere, erhvervslivet eller turoperatørerne i området

Det blinde øje

Stig Rømer Winther
Fredag d. 21. september 2001

Jeg har flere gange overværet, at den pågældende fisker er spurgt om, hvorfor han spærrer elven, svaret er oftest »det skal du ikke blande dig i« eller »det plejer vi da altid at gøre«.

En hel branche på spil

Helge Tang, formand for Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme
Fredag d. 14. september 2001

Landsstyret har stillet forslag om begrænsning i adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, således at verdens til dato enkleste afskrivningsregler med et slag bliver dels begrænset og dels gjort mere komplicerede med masser af fortolkningstvivl og -usikkerhed, som kan give arbejde til snesevis af advokater, revisorer og skatteadministratorer

Kan turisme kan blive bygdernes redning?

Steen R. Jeppson
Torsdag d. 26. juli 2001

Det er vanskeligt nok at drive de 18 kommuner rationelt og fornuftigt, og der arbejdes visse steder på kommunesammenlægning. Hvordan skal vi så holde liv i de 60 bygder i al fremtid? Det er jo selvmodsigende

SAS, a company you'll never forget

Grzegorz Gabryel
Torsdag d. 12. juli 2001

The local SAS Station crew behaviour and the SAS HQ treatment of passengers led us to a conclusion, that, either we found ourselves in the darkest corner of Black Africa (sorry, beautiful continent), or SAS Customer Care Program reached its rock bottom

Beskrivelse af forholdene omkring strejken i Grønland 27/6 - 1/7 2001

Bent Nielsen
Torsdag d. 12. juli 2001

Kunne man forestille sig, at DSB efter en strejke udvidede antallet af 1. klasses pladser og inddrog et tilsvarende antal 2. klasses pladser, og så ellers lod folk, der i forvejen havde for billetter og reservationer til 2. klasse, vente på et tog, der ville komme en af de nærmeste dage?

Vestnorden - fremtidens port til udvikling

Stig Rømer Winther
Fredag d. 8. juni 2001

På mange måder kan man undre sig over, at porten til de tre vestnordiske lande ikke er Keflavik, istedet for idag, hvor to af landene har København som gateway til det store udland. Måske vil en visionær plan være, at vi i fremtiden benytter Island som porten til det store udland.

En 850 meter lang narresut

Anders Nilsson, Redaktør
Tirsdag d. 1. august 2000

Landstinget har besluttet, at Qaanaaq skal have sin egen landingsbane og ligge som den nordligste vendeplads i et fastvinget trafiksystem - uden om Pituffik, Thule Air Base

Græsrodsturismen - et lysende eksempel

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 19. august 1999

Samtidig ødelægger de kuldsejlede projekter Grønlands omdømme. Købte og betalte turistrejser aflyses, samarbejdsaftaler misligholdes, fyrede ledere sviner Grønland til overfor omverdenen. Mange af Grønlands »flagskibe« har på højt niveau - også politisk - været styret uforsvarligt ringe.

Testbane for biler på Grønlands indlandsis

Danmarks Radio
Torsdag d. 12. august 1999

Den nye testbane skal ligge ved lufthavnen i Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq), nærmere betegnet på Russels Gletscher i 1.500 meters højde. De første prøvekørsler finder sted næste sommer. Prisen på testbanen er 100 mio kroner.

Kontrasternes land

Sermitsiaq
Fredag d. 6. august 1999

Den internationale bilkoncern, der nu skal blæse store mængder benzin af i hjulsporene på indlandsisen, skal efter det oplyste ikke betale en rød reje for at få lov til at teste sine biler ved Kangerlussuaq. Hvilke andre lande i verden er så storladent gæstfri, at invitere problemerne indenfor i kulden, uden at kræve en pæn check med masser af nuller udleveret ved indgangen.

Søforhør

Peter Damborg
Søren Lyberth
Torsdag d. 5. august 1999

Stig Rømer Winther vil med søforhøret aflive de rygter, der allerede er opstået som følge af grundstødningen.

Wild West-mentalitet i havarisagen om Disko

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. august 1999

DEN MORALSKE synsvinkel er endnu mere alvorlig. Her handler det om sikkerhed til søs i fremtiden og om tilliden til skibstrafik ved Grønland i det hele taget. Hvad er der sket? Kan det ske igen? Kan det virkelig lade sig gøre at sejle et stort passagerskib på skær, så det i værste fald synker, og mange mennesker omkommer.

Hvad mon de laver i rejsebureauerne

Sermitsiaq
Fredag d. 9. juli 1999

Vi kender ikke vores eget land, fordi det er så dyrt at rejse, og når vi har ferie, er det umuligt at få en skibsbillet. Moster Gerda i Uummannaq og onkel Benjamin i Nanortalik ser vi aldrig.

Skulle vi ikke tage at være lidt åbne over for muligheder og ideer?!

Ida Birch
Torsdag d. 8. juli 1999

Vi har i Grønland i dag ikke en storindustri og er stadig afhængig af vores bloktilskud fra Danmark. Vi må finde nye muligheder for at øge vores indtægter til landet og her er turismen et af de områder, hvor vi kunne øge indtægterne.

Selv Ekstra Bladet fremstår som en duks

Lasse Rungholm
Torsdag d. 24. juni 1999

Det er indlysende, at ingen i ekspeditionen eller hos sponsorerne havde til hensigt at efterlade noget som helst. Specielt ikke efter det massehysteri ekspeditionen var udsat for før afgang til det der var og er en storslået succes fra ende til anden.

Der skal være så smukt i Grønland

Anders Nilsson, Redaktør
Torsdag d. 24. juni 1999

Tænk at efterlade fire tomme tønder med noget affald på en tilfrossen sø inde bag Isortoq. - Hvis affaldet var blevet smidt på lossepladsen midt i bygden Isortoq, så var der ingen som havde set det, endsige gidet skrive om det, eller tale om det, eller - for så vidt angår miljødirektoratet og de kommunale myndigheder - gidet reagere på det.

Efterladte olietromler

Judith Hard
Torsdag d. 24. juni 1999

Turistgruppen i Tasiilaq samt outfittere tager stærkt afstand fra ekspeditionsmåden og ekspeditionsdeltagernes ansvarsløshed overfor miljøet.

Olie-svineri på indlandsisen

Sermitsiaq
Fredag d. 18. juni 1999

Både det jubilerende KNI og ekspeditionsleder Lasse Rungholm har travlt med at vaske hænder i sagen om de fire olietønder, som ekspeditionen ICE225 efterlod på den islagte sø Qoorneraata Imia få kilometer fra Isortoq.

Combus-bestyrelsen i søgelyset

Jørgen Andresen
Tirsdag d. 15. juni 1999

Den myndighed, der udpeger en embedsmand, hæfter ikke på nogen måde for de handlinger, embedsmanden foretager sig. I værste fald er det hele embedsmandens personlige formue, der står på spil.

Et bæredygtigt turisterhverv?

Aviâja E. Lynge
Tirsdag d. 8. juni 1999

Og med lidt interesse i miljøspørgsmål, vil man vide, at de første negative konsekvenser er begyndt at vise sig i Island på grund af brugen af monstercars, som bilerne også kaldes af turisterhvervet.

I mål !

Lasse Rungholm
Mandag d. 31. maj 1999

Gennemførelsen af denne tur over indlandsisen åbner op for helt nye muligheder for Grønland. Forsyning og servicering af bygderne Først og fremmest vil gennemførelsen af denne tur give helt nye muligheder for at binde Grønland endnu tættere sammen.

Bilerne væk fra indlandsisen!

Salik Hard
Torsdag d. 13. maj 1999

Det er derfor særdeles nedslående og uacceptabelt at konstatere, KNI nu har planer om at køre med jeep over indlandsisen. Turisterhvervet i Grønland ser dette som en stor trussel, for den spæde opbygning af det image udadtil, der ønskes. Turisterhvervet indstiller derfor til KNI, at trække den trufne beslutning tilbage - det kan stadig nås.

Hjemmestyret kendte situationen i turismeselskab allerede i januar

Elna Egede
Torsdag d. 13. maj 1999

Centraladministrationen har i disse dage meget svært ved at tale om Greenland Tourism i denne her sag. A/G har prøvet at kontakte mere end 15 direktører, afdelingsledere, jurister og økonomer. De er ikke villige til at tale om Greenland Tourism eller "detaljerne om den slimede sag", som en udtrykte det.

Historien gentager sig igen og igen og igen...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. april 1999

Bare det var så let. Så kunne vi læne os tilbage og slappe af og være sikre på, at »den hellige grav er vel forvaret«. Men erfaringerne fortæller os, at der er al mulig grund til bekymring. Det er ikke nok, at politikerne »finder projektet interessant«, og at Jess G. Berthelsen tror på det. Der skal helt anderledes kvalificerede vurderinger til, før man kan satse halvdelen af sin ejendom (aktierne i Sulisa). Og selv med kvalificeret optimisme og overbevisende dokumentation for succes skal et selskab som Sulisa aldrig indlade sig på økonomiske garantier, der kan få så alvorlige følger for selskabet, hvis det alligevel går galt.

Disko-skandalen

Sermitsiaq
Onsdag d. 31. marts 1999

Det betyder, at vi har stoppet mellem 30 og 40.000 kroner i enden på hver eneste af de 1.000 krydstogtturister, der sidste år har været med. De 20 arbejdspladser, der er kommet ud af projektet, koster hver mellem halvanden og to millioner om året, hvis underskuddet fortsætter

Troværdig turisme

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. november 1998

Kim Folmann Jørgensen skal bestemt heller ikke alene hænges op på de troværdighedsproblemer, der opstod i forbindelse med fremlæggelsen turismeredegørelsen på Landstingets efterårssamling. Dem hænger landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen - og flere andre - også på.

Hvilken slags turisme ønsker Grønland?

Jeppe Mordhorst
Torsdag d. 22. oktober 1998

Lad os bruge den seneste tids debat om turismepolitikken til en nødvendig diskussion af væksten i grønlandskturisme. Væksthastigheden i sig selv fortæller ikke, om Grønland er ved at udvikle en turisme, som grønlænderne bliver glade for. Min fornemmelse er, at store dele af den grønlandske befolkning ikke oplever og ser nogle positive effekter af turismen, men så småt de negative.

Hold kursen

Jan Sort
Torsdag d. 22. oktober 1998

Alene i Sisimiut, som for få år siden end ikke var nævnt i GT's turistbrochure, er der de senere år opstået et antal småvirksomheder i form af outfittere, der laver turistoplevelser, turoperatører, der lever af turisme, stigende husflidsproduktion m.v.

Fortsæt debatten!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 22. oktober 1998

AG er blevet skudt i skoene, at avisen har optrådt særligt provokerende for at få en debat i gang. Det er helt forkert. AG har ikke været provokerende overhovedet, men har redeligt forholdt sig til de oplysninger, direktoratet selv har fremlagt. Redaktionens begrundelse har været, at netop disse oplysninger skaber alvorlig tvivl om, at Landstinget kan træffe kvalificerede beslutninger på turismeområdet.

Behov for debat om turisme

Elke Meissner
Tirsdag d. 20. oktober 1998

M.h.t. den så ofte efterlyste kapital og investeringslyst "udefra", tror jeg på, at vi - ved hjælp af attraktive låne- og afdragsordninger - sagtens selv kan og tør investere, i indkvarteringer, hoteller, både, hytter med mere, bare de offentlige konkurrenter vil lade være med at blande sig, så snart de tror, der er penge at tjene. Så vidt jeg er orienteret, findes der både lovhjemmel og kontrolinstanser for dette. Det er politikernes og administrationens opgave at håndhæve dem. Og det er pressens opgave at grave og bore og gøre borgerne opmærksom på det, hvis de ikke gør det ordentligt.

Turisme er da vigtig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. oktober 1998

TURISME ER overvejende et sæsonbetonet bierhverv, som kan have afgørende betydning for den, der forstår at tilrettelægge sin virksomhed sådan, at beskæftigelsen strækker sig ud over selve sæsonen. Og for alle, der tjener penge på turismen, er den et kærkomment bidrag til indtægterne. Derfor skal turismen fremmes. Men den skal fremmes på et ordentligt og reelt grundlag, og den støtte, det offentlige giver, må gives så målrettet, som det nu er muligt.

Turismeredegørelse, Ordførerindlæg for Atassut

Anders Nilsson, Redaktør
Mandag d. 19. oktober 1998

Fra Atassut skal vi tage denne redegørelse til efterretning. Men i samme åndedrag skal vi efterlyse en ny redegørelse, når den nødvendige statistik er udarbejdet og mere præcise "cost-benefit" analyser er gennemført. Turismen er alt for vigtig en mulighed for Grønland til den skødesløse behandling den hidtil har fået - ikke mindst fra Greenland Tourism A/S.

Et tilsyneladende uudtømmeligt overskudslager fra "Kejserens Nye Klæder"

Anders Nilsson, Redaktør
Lørdag d. 17. oktober 1998

Hvorfor lader vi os besnakke af alle disse glatte typer, der kommer som konsulenter og direktører fra Danmark. Hvorfor lader vi almindelig sund fornuft holde fri, så snart de åbner munden med deres bløde snak?

Eksempler på turismeudviklingen

Greenland Tourism
Lørdag d. 17. oktober 1998

Et skib nummer to kan ligesom M/S Disko få vinterbeskæftigelse med krydstogtsejlads ved Antarktis. Dermed sikres god økonomi i krydstogtprojektet og turismen er samtidig med til at skabe en række helårsstillinger for grønlandske søfolk.

Turismeselskabet fordrejer virkeligheden

Kim Folmann Jørgensen
Lørdag d. 17. oktober 1998

Med baggrund i de seneste dages meget negative og vildledende artikler om turismen i avisen AG - Atuagagdliutit/Grønlandsposten - finder Greenland Tourism a/s det nødvendigt at fremkomme med følgende oplysninger vedrørende AG's kommentarer om, at "Turismeselskabet fordrejer virkeligheden".

Turismeredegørelse

Landsstyret
Fredag d. 16. oktober 1998

Turistmarkedet er tilstede for Grønland som et kolossalt vækstpotentiale, såfremt det gribes rigtigt an og der skaffes de rigtige transport- og opholdsbetingelser

Hvad siger loven - om turismeomsætningen?

Atagu
Torsdag d. 15. oktober 1998

Landsstyrets målsætning er, at turismen skal udvikles til et selvbærende erhverv, som bidrager positivt til landets økonomi, valutaindtjening og beskæftigelse. Udviklingen af turismen skal ske på en økonomisk, kulturel og naturmæssig bæredygtig måde.

Der er krudt i turismedebatten

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. oktober 1998

PETER GRØNVOLD SAMUELSEN tvivler på, om AG kan se forskel på valutaindtjening og omsætning. Det er ikke rigtigt, hvilket fremgår af ovenstående. Vi mener endog at vide, at begrebet omsætning,som nu er turismedirektoratets nye kodeord, ikke er det stykke papir værd, det er skrevet på. Omsætning kan både "generere" underskud og gæld. Det lærte vi her på avisen for en halv snes år siden på den hårde måde.

Turismeselskabet fordrejer virkeligheden

Elna Egede
Torsdag d. 8. oktober 1998

Mens vi alle dagdrømmer om turismens muligheder for beskæftigelse og indtjening, er virkeligheden blevet meget påtrængende. Tal fra Grønlands Statistik viser nemlig at turismeudviklingen er ved at gå i stå.

Et narrespil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. oktober 1998

Turismerapporten, som Peter Grønvold Samuelsen har bygget sin turismeredegørelse på, har efter al sandsynlighed været ment som en spøg. Tallene er jo så himmelråbende anderledes end de officielle - mere realistiske - tal fra Grønlands Statistik, og arbejdsgruppen bag rapporten har formentlig fremsendt den til landsstyremedlemmet for at tage pis på ham. De har været helt sikre på, at han straks ville opdage de vanvittige påstande om valutaindtjening og turistinvasion. Og så ville de have slået sig på lårene af grin og stukket ham den rigtige rapport med de beskedne tal, som tager udgangspunkt i virkeligheden.

Redegørelse for turismen - en håbløs udgivelse...

Jens Brønden
Tirsdag d. 6. oktober 1998

Redegørelsen er et stort blændværk, som prøver at efterlade det indtryk, at turismen er et langt bedre erhverv, end vi hidtil har anet. Ved hjælp af forskellige definitioner på, hvad en turist er, forsøger Peter Grønvold Samuelsen at få det til at se ud, som om turismen er et af de bærende erhverv. Hvis han får samlet en tilpas stor kreds af troende, der ser frem til et evigt turismeliv med en halv milliard i valutaindtægt om året, så kan han gøre skeptikerne til skamme. Og så vil endnu flere begynde at tro, at turismen er en bæredygtig erhvervssøjle.

Til landets bedste

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. oktober 1998

Betænkninger og rapporter bliver produceret i læssevis som for eksempel turismeredegørelsen og trafikrapporten - men ofte bliver de ikke placeret i en større sammenhæng, en overordnet politisk sammenhæng, og derfor udvikler de enkelte samfundsområder sig som isolerede øer, der ikke har kontakt med omverdenen.

Turismen tabt på gulvet

Sermitsiaq
Fredag d. 11. september 1998

Alt det, der blev lovet på den store turistkonference i Kangerlussuaq i vinter, er tabt på gulvet. Dengang var det meningen, at flyselskaber, operatører, rejsebureauer og hotelbranchen skulle samarbejde for at fremme turismeerhvervet.

Ambitiøse mål for turismen er urealistiske

Thorkild Knudsen
Torsdag d. 26. marts 1998

Allerede én gang - i 1996 - har det været nødvendigt at justere den plan for turismen, der blev vedtaget i 1991, og alt tyder på, det bliver nødvendigt en gang til.

Flueknepperiet om Disko

Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997

Tilsyneladende er Grønlandsbankens ledelse ikke klar over hvor stor forskel, der var på Spar Nord’s lånetilbud og Grønlandsbankens i forbindelse med ombygningen af Disko

Den interne trafikstruktur og turismen i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Det fremgår af redegørelsen, at opretholdelsen af to parallelle trafiksystemer i form af fly- og skibstransport på det nuværende grundlag er forbundet med en betydelig overskudskapacitet og hermed ekstra-omkostninger for landskassen

Drøm og virkelighed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 11. december 1996

TURISME er tænkt som et af Grønlands tre hovederhverv. Fiskeri er det ene, råstoffer det andet og turisme altså det tredie. Sådan er har politikkerne planlagt det, men det er langt fra sikkert, at det kommer til at gå sådan. Dertil er turisterhvervets udvikling langt fra overbevisende, og dokumentationen for, at det bliver et hovederhverv med en halv milliard kroner i indtægt, er for tynd.

Rejsen til Amerika XXII - "Nordic" forbinder man med is og kulde

Anders Nilsson, Redaktør
Søndag d. 1. december 1996

Det reklamemateriale, vi blev præsenteret for, bar tydeligt præg af at være målrettet mod disse midaldrende tryghedsturister: Den lille Havfrue, Tivoli, H.C. Andersen og hans hus i Odense, andemor og ællingerne, der gelejdes over gaden af en smilende færdselsbetjent, landsbyidyl i Den gamle By i Århus

Go'daw do! Jeg har et godt tilbud til dig!

Hans Broe
Mandag d. 12. februar 1996

Ti unge bliver sendt Grækenland, med 1.1 mio. kr. bundet i halen - et beløb, som næsten svarer til Hjemmestyrets samlede udgift til alle eksisterende turismeuddannelser og kurser.