Indsigt: Flueknepperiet om Disko

Flueknepperiet om Disko

Tilsyneladende er Grønlandsbankens ledelse ikke klar over hvor stor forskel, der var på Spar Nord’s lånetilbud og Grønlandsbankens i forbindelse med ombygningen af Disko

Søndag d. 26. oktober 1997
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Turisme.

Tilsyneladende er Grønlandsbankens ledelse ikke klar over hvor stor forskel, der var på Spar Nord’s lånetilbud og Grønlandsbankens i forbindelse med ombygningen af Disko. I hvert fald kalder bankdirektør Frank Kristensen forskellen for flueknepperi. Han er nemlig irriteret over, at landets toppolitikere kritiserer Grønlandsbanken for ikke at ville stille risikovillig kapital til rådighed for ombygningen af Disko til krydstogtskib i foråret.

Grønlandsbanken blev på landstingets forårssamling og igen her på efterårssamlingen kritiseret for at have krævet en høj rente samt hjemmestyregaranti i forbindelse med lånet til ombygningen af Disko. Greenland Tourism fik derfor lånet igennem Spar Nord i Danmark.

Kritikken af Grønlandsbanken kom på forårssamlingen fra daværende landsstyreformand Lars Emil Johansen suppleret af flere landstingsmedlemmer.

Lars Emil Johansen var tydeligt irriteret over, at Grønlandsbanken ikke var parat med risikovillig kapital til et sikkert projekt. Banken havde jo sikkerhed i skibet, sagde han. Under alle omstændigheder mente han ikke, at banken både kunne kræve en meget høj rente og samtidig kræve hjemmestyregaranti

På efterårssamlingen blev Grønlandsbanken igen kritiseret af landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut, og af landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.

I det famøse interview i sidste uge i AG, hvor Frank Kristensen overtrådte sin tavshedspligt påstod han også, at forskellen på SparNords og Grønlandsbankens tilbud var det rene flueknepperi. Dermed mente bankdirektøren tilsyneladende, at Greenland Tourism lige så godt kunne have valgt Grønlandsbanken som SparNord.

Konkurrencedygtig finansieringsmodel
På spørgsmålet om bestyrelsen er enig i, at forskellen på Grønlandsbankens og SparNords lånetilbud var minimal, siger Jakob Brogaard:

- Hvad angår ombygningen af M/S Disko kom sagen aldrig så langt, at Grønlandsbanken afgav et egentligt samlet lånetilbud på finansieringen, men en efter vor mening markedsmæssigt konkurrencedygtig finansieringsmodel blev drøftet.

Velinformerede kilder i Grønlandsbanken har tidligere oplyst, at bankens rentetilbud var 7 procent samt et "letter of intent" med en hjemmestyregaranti. Men samme kilder oplyste samtidig, at det var nogenlunde det samme som Spar Nord tilbød.

I landstingssalen blev Grønlandsbanken alligevel kritiseret af de pågældende politikere for at have krævet en alt for høj rente samt et "letter af intent" med en hjemmestyregaranti for lånet på i alt 16,5 millioner kroner.

Stor forskel
Da hverken Greenland Tourism eller hjemmestyret ønskede at give en garanti, undersøgte man andre finansieringsmuligheder.

SparNord tilbød en rente på 5,5 procent og fik også et "letter of intent" fra hjemmestyret, men heri blev det præciseret, at det ikke var nogen garanti eller kautionserklæring fra Grønlands Hjemmestyre, oplyser advokat Henrik Nørkær, som førte låneforhandlingerne for Greenland Tourism.

Han oplyser dog, at da lånesagen endelig blev lukket, var renten i SparNord steget til 6,1. Og man kunne sikkert have forventet en tilsvarende rentestigning hos konkurrenten.

Advokat Henrik Nørkær oplyser videre, at han ikke er "bekendt med noget konkret rentetilbud fra andet pengeinstitut (altså Grønlandsbanken red.), men de indikationer, der blev fremført, lå over nævnte rente og med tilhørende krav om garanti fra aktieejeren".

Man kan vel næppe påstå at kravet om en hjemmestyregaranti er det rene "flueknepperi ", som Frank Kristensen i følge AG udtrykte det. Men tilsyneladende kender Grønlandsbankens ledelse ikke den rette sammenhæng i den sag.