Indsigt: Hvilken slags turisme ønsker Grønland?

Hvilken slags turisme ønsker Grønland?

Lad os bruge den seneste tids debat om turismepolitikken til en nødvendig diskussion af væksten i grønlandskturisme. Væksthastigheden i sig selv fortæller ikke, om Grønland er ved at udvikle en turisme, som grønlænderne bliver glade for. Min fornemmelse er, at store dele af den grønlandske befolkning ikke oplever og ser nogle positive effekter af turismen, men så småt de negative.

Torsdag d. 22. oktober 1998
Jeppe Mordhorst
Emnekreds: Turisme.

Kvalitet frem for kvantitet i turismen.
Lad os bruge den seneste tids debat om turismepolitikken til en nødvendig diskussion af væksten i grønlandskturisme. Væksthastigheden i sig selv fortæller ikke, om Grønland er ved at udvikle en turisme, som grønlænderne bliver glade for. Min fornemmelse er, at store dele af den grønlandske befolkning ikke oplever og ser nogle positive effekter af turismen, men så småt de negative.

Støtter den grønlandske befolkning mon udviklingen af turistkørsel med monstercars tværs over indlandsisen? Er monstercars miljømæssig og kulturelt forsvarlig turisme. Hvordan påvirker det hundeslædekulturen. Og endelig: kan og vil fangere køre monstercars for turisterne?

I de sidste uger har der været en intensiv debat om turismeredegørelsen. Debatten har drejet sig om antallet af turister samt den indtjening og jobskabelse turismen giver og kan give. Tonen har til tider været meget hård. Kritik og skepsis har det med at dukke op, hver gang turismen debatteres.

Hvordan kan det være, at turismestatistik og turismepolitik i den grad bringer følelserne i kog? Efter min opfattelse udspringer kritikken ikke af, hvorvidt der var 16.000 eller 18.000 turister i 1997. Den udbredte skepsis har sine rødder i, at den brede befolkning er uforstående, usikker og bekymret over den aktuelle turismeudvikling. Benjamin og Sakæus ser høje lønninger, flere tilkaldte og investeringer i storstilede prestigeprojekter. Turismens velsignelser er indtil videre kun teori. Det er relativt få mennesker i turisterhvervet, der har haft størst fordele af udviklingen. Mennesker, som i forvejen har stor indflydelse og er økonomisk velstillede.

Desværre har en overvældende stor del af investeringerne i de sidste 6 år været brugt på at skaffe så mange turister til landet som muligt. Lad os i stedet få en debat om de bløde værdier i turismen, herunder en bred lokal forankring og hensynet til kultur og miljø. Det har, i hvert fald på papiret, været målet fra igangsættelsen af turismeplanen i 1992.

Positivt indstillede fiskere og fangere må f.eks. være afgørende for en succesfuld turisme i Grønland. Fangererhvervet er en væsentligt del af Grønlands turismeprodukt og image. Alligevel viser sidste uges seminar om levende ressourcer, at fangerne som gruppe ser turismen som en trussel og ikke som en alternativ erhvervsmulighed. Det skyldes blandt andet, at de fangere, der er kan tjene penge på turisme, kan tælles på en hånd. At gøre fangere til turistfolk kræver en stor indsats. I stedet for at satse på uddannelse og andre tiltag, der kan åbne fangernes vej ind i turismen, er ressourcerne brugt på at etablere spydspidsprojekter.

Det har sin pris at satse ensidigt på at få så mange turister til landet så hurtigt som muligt. En turist, der kommer for at sejle med M/S Disko, bo på nybygget hotel, vandre efter dyre kort eller stå på ski, vil alligevel få en dårlig oplevelse, hvis han oplever sig uønsket af fangerne i byen, hvis han ikke kan se dyr og hvis naturen flyder med affald. Mangelfuld lokal involvering vil medvirke til at turisterne holder sig væk og at befolkningen ikke ser nogle positive resultater af de mange investerede millioner. Så dukker diskussionen om antallet af turister og statistik op igen. Grønlandsk turisme vil være bedst tjent med, at man igen overvejer om den aktuelle turismeudvikling virkelig er en turisme "Grønland kan leve af og med".