Indsigt: Wild West-mentalitet i havarisagen om Disko

Wild West-mentalitet i havarisagen om Disko

DEN MORALSKE synsvinkel er endnu mere alvorlig. Her handler det om sikkerhed til søs i fremtiden og om tilliden til skibstrafik ved Grønland i det hele taget. Hvad er der sket? Kan det ske igen? Kan det virkelig lade sig gøre at sejle et stort passagerskib på skær, så det i værste fald synker, og mange mennesker omkommer.

Torsdag d. 5. august 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Turisme.

FOR EN UGE SIDEN havarerede krydstogtskibet "M/S Disko" ud for Sisimiut. Ingen kom noget til, og skibet kunne selv sejle i havn. Der var ikke optræk til panik, og passagerer og besætningsmedlemmer tog nærmest begivenheden som en ekstra oplevelse.

Skaderne på skroget var imidlertid så omfattende, at Søfartsstyrelsen og Norsk Veritas forlanger skibet sendt til reparation i tørdok, inden det igen får lov at sejle med passagerer, og bestyrelsen i Greenland Cruise traf herefter beslutning om at standse krydstogtsejladsen i resten af sæsonen.

Det er blevet oplyst, at Disko sejlede på et skær med fuld marchfart, hvorefter den krængede over, men hurtigt igen kom på ret køl. De nærmere omstændigheder er imidlertid ikke oplyst overfor pressen og bliver det nok heller ikke. Der bliver ikke holdt søforklaring, for det er rederiet Greenland Tourism ikke interesseret i på grund af de konsekvenser, det kan få for den efterfølgende forsikringssag.

Vi står altså med et havari, som ikke bliver undersøgt ordentligt og uden sikkerhed for, at endnu værre situationer undgås i fremtiden.

MEN HVAD KOMMER det nu også offentligheden ved? Hvorfor skal borgerne vide, hvad der skete med "M/S Disko", når ingen kom noget til, og ingen har klaget.

Det er, fordi Søloven siger, at sådan skal det være. Der skal holdes søforhør i nærmeste by, så snart skibet er fremme, når der har været tale om grundstødning, eller der er "voldt skade af nogen betydning på skibet".

Endelig er der for rederiet en moralsk forpligtelse til at få årsagen til havariet belyst ordentlig. I stedet for en grundstødning kunne det have været en frontal kollision med skæret. Skibet kunne være totalforlist, og mange mennesker kunne være omkommet.

Heller ikke forsikringsselskabet Topdanmark har begæret søforhør, og det virker uden videre besynderligt. Måske er selskabet ikke klar over, hvor alvorlig skaden på Disko er, og hvilke omstændigheder der gemmer sig under overfladen.

Helt konkret har skroget et par indtrykninger på i alt 45 meter, og der er et hul på en meter. Skaden er opstået ved kollision med et skær.

Men der har ikke været nogen kontakt mellem rederiet og forsikringsselskabet. Det er Greenland Tourism’s partner i Greenland Cruise, det norske OVDS, der har eller skulle have orienteret Topdanmark. Rederen (Greenland Tourism) i Nuuk har derfor ikke kunnet oplyse, hvad forsikringsselskabet har fået at vide om skaderne på "M/S Disko".

NÅR GREENLAND TOURISM (rederen) ikke ønsker søforklaring, skyldes det alene, at selskabet skønner, det ikke er nødvendigt. Grundstødningen, der blev omtalt i en pressemeddelelse fra Greenland Cruise mandag eftermiddag, kaldes nu en bundberøring, hvorefter selve påsejlingen af skæret ikke mere efter søloven fordrer afholdt søforklaring.

Til gengæld er der sket betydelig skade på skibet, og den alene forpligter rederiet til at begære søforklaring.

Men i stedet for at kaste lys over havariet, slører Greenland Tourism begivenhederne sidste torsdag, da passagererne var ved at miste balancen under den krængning, der fulgte efter påsejlingen.

I Radioavisen blev det fra skibet oplyst, at man havde ramt et skær, der ikke var afmærket på søkortet, men da AG på pressemødet bad om positionen, nægtede Stig Rømer Winther at opgive den.

Det virker noget dystert og meget lidt tillidsvækkende. Greenland Tourism, der har haft så meget bøvl og så mange problemer specielt med "M/S Disko" kan ikke tåle at tilsøle sit omdømme yderligere, ved for eksempel at feje ting ind under gulvtæppet.

Det er også uklogt af en anden grund: Når forsikringsselskabet bliver klar over, at der ikke spilles med åbne kort omkring havariet, stiller de sig på bagbenene.

En søforklaring kunne have skabt klarhed, og når skipperen efter al sandsynlighed hverken var fuld og gal, ville det ikke stille rederiet ringere i forhold til forsikringen. Tvært imod ville det have efterladt et redeligt indtryk af en samarbejdspartner, det er til at stole på.

DEN MORALSKE synsvinkel er endnu mere alvorlig. Her handler det om sikkerhed til søs i fremtiden og om tilliden til skibstrafik ved Grønland i det hele taget. Hvad er der sket? Kan det ske igen? Kan det virkelig lade sig gøre at sejle et stort passagerskib på skær, så det i værste fald synker, og mange mennesker omkommer.

Alene af den grund burde Greenland Tourism have begæret afholdt søforklaring. Den Wild West-mentalitet, som Greenland Tourism i sit samarbejde med norske OVDS praktiserer, og som har kendetegnet den politiske og offentlige administration i alt for mange år, betyder på sigt, at vi bliver udelukket fra internationalt samarbejde.