Landsstyret går ikke på kompromis

De seneste dage har medierne haft fokus på parsejlads, og i den forbindelse er der blevet skabt et billede af, at landsstyret og Søfartsstyrelsen ikke arbejder i samme retning. Dette er imidlertid ikke korrekt, da såvel landsstyret som Søfartsstyrelsen har stor interesse i, at sikkerheden til søs er så høj som mulig.

Torsdag d. 15. marts 2012
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Sikkerhed til søs, Turisme.

Søfartsstyrelsen og Selvstyret har et godt og respektfuldt samarbejde med henblik på konstant at optimere sikkerheden til søs. Det betyder blandt andet, at der er en fortløbende koordinering mellem Selvstyrets ønsker og det arbejde, som Søfartsstyrelsen udfører i internationalt regi som myndighed for området.

De seneste dage har medierne haft fokus på parsejlads, og i den forbindelse er der blevet skabt et billede af, at landsstyret og Søfartsstyrelsen ikke arbejder i samme retning. Dette er imidlertid ikke korrekt, da såvel landsstyret som Søfartsstyrelsen har stor interesse i, at sikkerheden til søs er så høj som mulig.

Misforståelsen synes at opstå i definitionen af parsejlads, som i ordets egentlige forstand indebærer, at de enkelte krydstogtsselskaber skal koordinere deres besøg i Grønland. Dette scenarie er ikke realistisk, fordi det låser de enkelte rederiers handlemuligheder, og fordi det blokerer for et af rederiernes salgsargumenter, nemlig at sælge ture til det unikke Grønland.

Det er dog bredt anerkendt, at andre større skibe er den bedste redningsenhed, hvis der sker en ulykke. Men frem for at arbejde for at få indført krav om decideret parsejlads, arbejder vi nu ud fra en risikobaseret tilgang, hvor skibene skal tilpasse deres niveau for eget redningsudstyr ud fra en vurdering af, hvor tæt de er på andre skibe. Såfremt et selskab planlægger at sejle til områder, hvor der ikke umiddelbart er andre skibe i nærheden, skal de have mere sikkerhedsudstyr med ombord, så det bliver sikret, at passagererne kan klare sig i længere tid indtil hjælpen når frem.

Visit Greenland udarbejder hvert år en anløbsliste, hvor mange af krydstogtskibenes planlagte anløb af de grønlandske havne kan ses. Anløbslisten er dog ikke en bindende facitliste, men den giver et godt indblik i, hvor der kan forventes at være andre krydstogtskibe. Et egentligt her og nu billede kan fås via det såkaldte LRIT-system (longrange identitfication and tracking). Det er et internationalt obligatorisk system, hvor alle passagerskibe og handelsskibe over 300 bruttoregisterton hver 4. time skal indberette deres positioner. Det er således muligt løbende at vide, hvor skibene befinder sig.

Den valgte model er således langt mere dynamisk end en låst model med decideret parsejlads, og det er såvel Selvstyrets som Søfartsstyrelsens vurdering, at der på ingen måde gås på kompromis med sejladssikkerheden. Samtidig sikres en smidig model, som gør det muligt fortsat at udvikle krydstogtbranchen i Grønland og som samtidig kan imødekomme eventuelle ønsker om også at besøge landets yderdistrikter.

Når dette er sagt, skal det understreges, at der fortsat arbejdes på sejladssikkerheden. Således er der indgået samarbejde med Kort og Matrikelstyrelsen, som udarbejder søkort, om en opjustering af området, så der i en periode frem til 2018 bliver udgivet en række nye søkort. Disse nye kort bliver korrigeret, så de passer til virkelighedens mål. Der vil dermed ikke længere være uoverensstemmelser mellem det, ens GPS viser og det, kortmåleren viser.

Det er imidlertid en kendsgerning, at der ikke alle steder langs kysten er foretaget tilstrækkelig opmåling. På den baggrund er det under overvejelse at lukke særskilte områder – og særligt visse fjorde – for krydstogtsejlads. Det er vurderingen, at det unikke Grønland godt kan opleves uden, at det er nødvendigt at sejle de steder, hvor der ikke er foretaget søopmåling.
Læs også
Ingen parsejlads i grønlandske farvande hvor der intet står om koordineret sejlads og afspærrede områder, men pinligt meget om hensynet til turismeindtægterne.