Emne: Uddannelse

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Grønland må radikalt ændre kurs i folkeskolen

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Mandag d. 13. november 2017

I den senere tid har der samstemmende fra mange kredse lydt den klagesang, at den grønlandske folkeskole har fejlet, er kørt helt af sporet, er uden struktur og strategi, synker stadig dybere i negativ elevadfærd, manglende motivation og engagement og meget mere. Den nyligt udkomne evalueringsrapport om folkeskolereformen fra Eva viser, at det står rigtig grelt til på mange fronter inden for folkeskolens verden.

Atuarfitsialak – Den gode skole

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Tirsdag d. 7. november 2017

Denne måde at tænke på afspejler sig også i skolereformen Atuarfitsialak, for her bliver den kulturelle basering dels tolket som majoritetens kultur og dels som havende forrang over for faglig kunnen. Studerer man reformens læreplaner nærmere, er det slående i hvilket omfang de er præget af manglende faglig indsigt og pædagogisk forståelse.

Så er jeg på den igen

Thomas Hans Ravnshøj Johansen
Torsdag d. 6. april 2017

Jeg tror dette her indlæg har været på vej i et stykke tid nu, for mit vedkommende, efter at have fulgt den offentlige debat og det politiske klimas udvikling i Grønland i nogle år efterhånden. Grunden til jeg bruger energi og tid på det her, er at Grønlands fremtidige udvikling er vigtig for mig, og hvis folk rejser fra Grønland igen, fordi de beskyldes for ikke at være grønlandske nok og hele tiden skal bevise sig selv, begynder vi at have et problem.

Borgernes fokus er de nære ting

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Onsdag d. 29. marts 2017

Ens for alle byer jeg kommer til – også i forbindelse med tidligere borgermøder – så har jeg et budskab om, at der er noget fuldstændig galt i vores samfund, når vores børn udsættes for seksuelt misbrug, sult og omsorgssvigt. Socialforvaltningen får 4.300 henvendelser der vedrører børn om året. Det er i gennemsnit mindst 10 henvendelser om dagen. Børnetalsmandens undersøgelse i Tasiilaq viser, at halvdelen af børnene går sultne i seng, når måneden har nået den 20. dag. I Østgrønland bliver halvdelen af pigerne udsat for seksuelt misbrug, mens det i Vestgrønland er på 1/3. Drengebørn bliver også udsat for seksuelt misbrug.

Opfordring til de gamle: Lyt til de unge

Demokraterne Ungdom
Onsdag d. 1. marts 2017

De ældre politikere har travlt – det kan ikke gå hurtigt nok. Men hvorfor egentlig? Er de drevet af personlige ambitioner? Forstår de sig ikke på økonomi? Hvorfor skal det hele gå så stærkt?

§ 37 - Spørgsmål: Forældreskoler

Nivi Olsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 27. februar 2017

Det er frustrerende at se, at alt for mange børn og unge mennesker i dag udviser dårlige manerer, respektløshed og mangel på disciplin i eksempelvis skolen, over for hinanden og over for voksne. Disse ting – respekt, gode manerer, ordentlig opførsel, disciplin – er noget man skal lære derhjemme, og bruge når man er sammen med andre mennesker

Grønlandisering af uddannelsessystemet er ikke vejen frem

Nivi Olsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 24. februar 2017

Jeg vil gerne have selvstændighed, og jeg vil gerne være med til at fremme vort smukke grønlandske sprog. Men jeg vil ikke være med til at disse begreber bliver misbrugt i et hensynsløst politisk show, hvor begreberne udelukkende har til formål at føre befolkningen bag lyset

Forbedring af folkeskolen kræver fagligt fantastiske lærere

Nivi Olsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 27. januar 2017

Hvis dette ønske skal opfyldes, så skal vores undervisere i folkeskolen være i topkvalitet. I Demokraternes øjne er det på den baggrund en forudsætning for en bedre folkeskole, at vi samtidig får skabt en seminarieuddannelse, der skal være bredt anerkendt som en fagligt hård uddannelse, hvor de studerende bliver proppet med faglighed og undervisningsværktøjer.

§ 37 - Uddannelser på grønlandsk

Nivi OLsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 13. januar 2017

Landsstyremedlem for Uddannelse har flere gange givet udtryk for at det skal være muligt at gennemføre en uddannelse for eksempel seminarieuddannelsen selv om man kun kan Grønlandsk. Landsstyret bedes udarbejde en liste med uddannelser som man ønsker skal kunne gennemføres udelukkende ved brug af grønlandsk.

Nye skridt i gensidig respekt

Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 31. december 2016

Vi er nødt til at forholde os til, at vi som et folk er få mennesker. Vi har brug for alle kræfter. Vi skal ikke støde vores medmennesker bort eller opildne til splittelse på baggrund af vores forskelligheder.

Tingene skal hænge sammen. Og det gør de ikke, desværre

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 27. december 2016

Demokraterne ønsker selvstændighed, men vi ønsker en anden vej end den koalitionen har lagt. Koalitionen vil starte med at skrive en forfatning – vi vil starte med at skabe ordentlige forhold og uddannelsesmuligheder for vore børn og unge.

Sitting on Gold – en politikerskabt katastrofe

Anders Nilsson, Redaktør
Søndag d. 3. juli 2016

Der er nu udgivet endnu en rapport – på engelsk, hverken på grønlandsk eller dansk – med den pompøse titel "Sitting on Gold”. I rapporten beskrives den voksende gruppe i Grønland af folk uden nogen form for uddannelse som en uudnyttet guldgrube. En nærlæsning af rapporten afslører, at der er tale om narreguld – også kendt som svovlkis. Rapporten kunne mere passende være navngivet ”Sitting on Fool's Gold”.
Tilknyttede tekster:

Lad der handles i forhold til unge arbejdsløse

Aanguaq J Hansen, formand for Inuit Ataqatigiit i Aasiaat
Mandag d. 7. marts 2016

I dagens Grønland er der for mange offentlige stillinger som varetages af tilkaldt arbejdskraft, og vi er vidende om, at der er for mange veluddannede fastboende som har svært ved at finde et arbejde, og derfor må søge arbejde i andre lande.

Foredrag i KNR-TV

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Tirsdag d. 8. december 2015

Det glæder mig at KNR sender disse foredrag, og TV-mediet kan anvendes langt mere til undervisning på alle niveauer. F.eks kan TV bruges til sprogundervisning med tilhørende lærebøger som man ville kunne downloade på nettet eller rekvirere fra KNR.

Vi kæmper om kagekrummerne - ikke for at gøre kagen større

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Onsdag d. 21. oktober 2015

Grønland mister økonomisk fremgang, fordi troen på egne politiske holdninger står i vejen for data og kritisk analyse. Eksemplerne på det er dårlige lovforslag og mangel på ægte vilje og mod til handling og reformer.

Voice of Greenland

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Mandag d. 16. februar 2015

Idag sukker alle efter mere og bedre undervisning i dansk og engelsk - også de unge. En ny radiokanal kan gøre dette til sin mærkesag. Undervisningskanalen som kommer de unges ønsker og behov imøde.

Kim Kielsens nytårstale 2015

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Fredag d. 2. januar 2015

Desværre har vi også problemer med strukturerne indenfor uddannelsessystemet, sådan som det ser ud nu. Her tænker jeg særligt på de rent grønlandsksprogede unge, som grundet vores samfundsstruktur og den måde vi har indrettet tingene på er afskåret fra at kunne tage sig en uddannelse ...

Hvad skal vi gøre med de unge der ikke kommer videre efter folkeskolen?

Paninguaq Rosbach Herlufsen, kandidat til Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 17. november 2014

Da jeg endnu var barn nåede jeg lige akkurat at have en meget dygtig lærer, han var meget striks i sin undervisning og var meget pertentlig i forhold til elevernes læringsresultater.

Uddannelse og digitalisering

Avijaja Sinkbæk, kandidat til Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 17. november 2014

E-undervisning kan laves på begge sprog. Man kan lave CD-ROM’er, man kan lave online fora, og videoer, m.m., til gavn for både undervisere og elever. Selvom vi kan omgås internethastigheder, ved f.eks. at lave CD-ROM’er, så skal vi så vidt muligt følge med teknologien, for den udvikler sig hele tiden. 4G-netværk er f.eks. nødvendig, hvis man vil bruge iPads i undervisningen, for teknologien står aldrig stille, og det må vi som land heller ikke.

Fremmedsprog er nødvendige for at tage en uddannelse

René Caspersen, Kandidat til Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 11. november 2014

Denne gang er det Partii Naleraq. I sidste valgkamp var det Partii Inuit, og før det var det Siumut. Det er en ærgerlig holdning at have, da en nedprioritering af danskundervisningen vil betyde, at vores børn vil få sværere ved at tage en uddannelse.

Folkeskolen skal være meget bedre

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Torsdag d. 6. november 2014

Det er forældrene der skal sørge for, at børn kommer i seng og er veludhvilede dagen efter, klar til indlæring. Det er forældrenes ansvar, at børnene laver lektier i hjemmet, så det er klar til undervisning og aflevering i skolerne.

Greenland Contractors

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 3. november 2014

Greenland Contractors har tabt kontrakten på serviceringen af Thule Air Base. Og det er rigtig dårlig nyt for det grønlandske samfund.

Den Islandske turisme-succes

Karen Kleemann, landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 30. oktober 2014

Vi skal derfor udnytte de islandske muligheder og udvide vores turisme inspireret af og i samarbejde med islændingene, som har vist os, at hårdt arbejde og en massiv investering i turismen kan få økonomien til at blomstre.

Grønlandsksprogede skal også have mulighed for en uddannelse

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 27. juni 2014

Det kan simpelthen ikke være rigtigt. For eksempel kan en tømrerlærling som ikke kunne komme ind pga. for lavt karakter i dansk, tage til Danmark og tage uddannelsen, for der skeler man ikke til danskkundskaberne.

En kritisk kommentar til debatten om folkeskolen

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 24. juni 2014

Jeg tænker på, hvordan børnene oplever debatten. De må høre på at deres ”arbejdsplads” bliver omtalt negativt, og at de selv er en stor del af problemet – blandt andet fordi nogle af dem er så uheldige at have utrygge hjem, eller hjem med få ressourcer. Jeg kan da godt forstå, hvis nogle børn ikke føler, at de hører til i folkeskolen.

Tilpas bredbåndsforbindelserne til alle bygder samt yderdistrikter

Siumut Ungdom
Mandag d. 31. marts 2014

Mere lige kommunikationsmuligheder i hele landet skal sikre at alle borgere her i landet, uanset hvor man kommer fra, får mere lige adgang til uddannelse samt give alle familier mere lige muligheder for kontakt med hinanden.

Skal alle kunne tage alle uddannelser i Grønland på grønlandsk?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 26. februar 2014

Det er utroligt problematisk at der i dag er unge der pga. mangelfulde dansk- eller engelskkundskaber ikke kan tage en uddannelse. Det er en ulykkelig situation for den enkelte unge, der måske må opgive sin drøm om en uddannelse. Og det er utroligt ulykkeligt for et samfund der har brug for de unges arbejdskraft.

Grønlandske unge på efterskole i Danmark

Departementet for Uddannelse Kirke Kultur og Ligestilling
Maren Ottar Hessner
Tirsdag d. 11. februar 2014

Efterskolerne i Danmark spiller en vigtig rolle, som kompetencegivende forløb mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, hvor dansk som andetsprog styrkes, fordi dansk ofte er det primære sprog i det videre uddannelsesforløb
Tilknyttede tekster:

Niuernermik Ilinniarfik bliver i Nuuk

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Lørdag d. 19. oktober 2013

Vi skaber vækst i vort land ved at højne uddannelsesniveauet – ikke ved at flytte rundt på uddannelsesinstitutionerne, for at tilfredsstille Siumut borgmestre med ondt i den kommunale pengekasse

Ilinniarfik Online – undervisningsmateriale om det grønlandske samfund

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning
Tirsdag d. 17. september 2013

Ilinniarfik online findes i både en grønlandsk og dansk version og den enkelte elev bestemmer selv hvilket sprog der fungerer bedst. Det er også muligt for eleven løbende at skifte mellem de to sprog

Økonomisk Råds Rapport 2013

Økonomisk Råd
Onsdag d. 11. september 2013

Stigningen i efterforskningstilladelser i 2012 tyder dog på, at der i de kommende år kan blive en stigende aktivitet ved efterforskning. Interessen vil imidlertid også afhænge af en politisk afklaring af, hvordan den planlagte beskatning i udvindingsfasen via royalties konkret bliver udformet, og om ændringer i vilkårene for storskalaprojekter fordyrer disse.
Tilknyttede tekster:

Uddannelsernes kvalitet bør veje tungest

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 20. maj 2013

Så sent som i januar måned besluttede man at samle de maritime uddannelser i Nuuk - for at styrke dem. Nu har man valgt at bevare uddannelsesstederne decentralt - med det samme argument: for at styrke dem. Begge dele kan i sagens natur ikke være rigtige. Spørgsmålet er så: ud fra hvilke hensyn har man ændret den tidligere beslutning, som var taget på basis af indstillingen fra et enigt ekspertudvalg?

I slingrekurs uden pejlemærker

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Malik Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 10. januar 2013

Landsstyrets beslutning om flytningen af den Maritime skole fra Paamiut til Nuuk kendetegner igen deres centraliseringspolitik samt ukendskab til hvilke indflydelse en så vital offentlig institution har for en by som Paamiut.

Et nyt center for maritime uddannelser skal etableres i Nuuk

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 8. januar 2013

Et stort frafald, manglende fagligt uddannelsesmiljø samt manglende kursusudbud efterspurgt af det maritime erhvervsliv, er én af de vigtige årsager til beslutningen. Nævnte problemstillinger har nemlig været med til at medføre, at Selvstyret ikke imødekommer fiskeri- og handelsflådens behov for kvalificeret arbejdskraft på søfartsområdet.

De fattige betaler til de riges adgang til internettet

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 6. december 2012

Hvis man har bedre råd og større behov, så belønnes man med en lavere pris pr. Mb. (ned til 3 øre pr. Mb) og en hastighed, der kan være op til 16 gange så stor i forhold til et Basic abonnement. Det betyder at familier med små indkomster er tvunget til at bidrage økonomisk til, at de mere velhavende forbrugere får både billigere og hurtigere internet.

Stop idylliseringen af de små landsbyer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 22. november 2012

I Grønlands tilfælde er Henrik Leth endda parat til at gå endnu længere. Leths løsning på Grønlands udfordringer var nemlig ikke til at tage fejl af: Urbanisering – og helst så hurtigt som muligt. På konferencen opfordrede han derfor sine landsmænd til at holde op med at idyliseringen de små samfund.

Den nye næringslov er et paradoks

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 23. oktober 2012

Politikerne bør ikke vedtage det fremlagte forslag om ændring af næringsloven, hvis man vil motivere erhvervslivet til at oprette lærepladser - og desuden vil sikre inddrivelsen af skattebetalinger.

Grønlands informations- og kommunikationsteknologi-strategi 2011-2015

Maliina Abelsen
Fredag d. 19. oktober 2012

Resten af verden oplever i disse år en rivende udvikling, mens Grønland endnu ikke i fuldt omfang er blevet en del af den globale, digitale udvikling. Grønland har endvidere nogle særlige problemstillinger i kraft af en stor geografi med en lille og spredt befolkning, som gør en fælles samfundsudvikling vanskelig.
Tilknyttede tekster:

Alle skal have en mulighed for uddannelse

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 6. oktober 2012

Vi kan ikke tillade os at se passivt til, at så mange forlader folkeskolen uden at blive vejledt til at tage de næste skridt i deres liv. Der er tale om unge mennesker der har deres liv foran sig, og vi har som forældre, skole, arbejdsmarked og samfund en forpligtigelse til at de hjælpes på vej.

EU´s støtte til uddannelse i Grønland i hus

Landsstyret
Torsdag d. 27. september 2012

Aftalen skal sikre, at der på Selvstyrets finanslov bevilges midler til uddannelsesområdet, herunder den ekstraordinære uddannelsesindsats. Aftalen er en del af den partnerskabsaftale som Grønland indgik med EU i 2007 og som gælder frem til og med 2013.

Uddannelsesstøtte til grønlandske uddannelsessøgende på uddannelse i Danmark

Landsstyret
Tirsdag d. 28. august 2012

Det skal indledningsvis bemærkes, at grønlandske uddannelsessøgende i Danmark altid har haft mulighed for at modtage SU på uddannelser i Danmark. Dette ifølge § 2 i Lov om Statens Uddannelsesstøtte (SU-loven) i Danmark, hvoraf det fremgår, at uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte, når de er danske statsborgere. Uddannelsessøgende fra Grønland er danske statsborgere og har dermed også ret til at modtage SU.

Redegørelse om skolehjem

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 2. juni 2012

Den nuværende skolestruktur er præget af mange, meget små og små skoler i bygderne, hvor der må sås tvivl om kvaliteten af undervisningen, der i meget stor udstrækning varetages af personer, der ikke er uddannede som folkeskolelærere, og hvor lærerstaben er meget tæt på eller har nået en ”kritisk masse”. Elever fra bygdeskoler udsættes for en meget stor grad af ”tilfældighed” i forbindelse med kvaliteten af den undervisning de tilbydes, i langt højere grad end hvad der gælder for elever i byskolerne.
Tilknyttede tekster:

Uddybning i forhold til uddannelsesstrategien

Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 24. maj 2012

Inuit Ataqatigiit vil gerne mane eventuelle misforståelser i jorden og præcisere, at vi er imod den opsplitning af Universitetet i to separate dele, som det foreslås i landsstyrets uddannelsesstrategi.
Tilknyttede tekster:

Redegørelse om landsstyrets uddannelsesstrategi april 2012

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 24. maj 2012

Det går godt og hurtigt. Så hurtigt, at det nu skal besluttes, hvordan Grønlandskortet rent uddannelsesmæssigt skal se ud i fremtiden.
Tilknyttede tekster:

Ringe vilkår for ansøgning om plads til børneinstitutioner i Grønland, for grønlandske studerende i Danmark

Avalak
Torsdag d. 24. maj 2012

Snarligt færdiguddannede grønlandske studerende i Danmark, med planer om at vende tilbage, oplever store problemer med at opnå pladser på ventelisten til børneinstitutioner.
Tilknyttede tekster:

Lad være med at flytte Fisker- og Fangerskolen fra Ummannaq til en anden by

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 21. maj 2012

Uummannaq har såvel is og isfriperiode, hvor man kan uddannes i jagt og fiskeri til havs samt via is om vinteren, dermed kan hundeslædekørsel være en del af pensummet som vi har brugt i vores jagt igennem århundreder og dermed bevare den til eftertiden. Dermed er der grund til at bevare Fisker- og Fangstskolen i Uummannaq i Qaasuitsup Kommunea.

Det er trist, men sandt!

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 14. maj 2012

I torsdags om formiddagen, hvor medierne glimrede ved deres fravær, diskuterede vi i Landstinget et emne, der burde være af vital samfundsmæssig betydning. Her gengivet i meget kortfattet form. Emnet var et forslag om skærpelse af Selvtyrets bekendtgørelse om lærlinge i bygge- og anlægsarbejder, hvor vi dag formentlig kun optager 25 % af alle ansøgninger.

Uddannelse – en borgerrettighed og en borgerpligt

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 24. oktober 2011

Vores midtvejsevaluering af folkeskolen gav desværre grund til bekymring. Karaktererne er for nedadgående, og det var ikke meningen med en reform af folkeskolen. Derfor skal der nu strammes op, og målet skal være, at flere opnår højere karakterer. Ikke fordi, at de har lært ting udenad, men fordi de har opnået forståelse for det, de er undervist i.

Samarbejdsaftale med Cairn underskrevet

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 22. september 2011

Samtidig er der oprettet en Sports- og Kulturfond på ca. 375.000 kr., der skal anvendes til at støtte sportslige og kulturelle aktiviteter.

Vis rettidig omhu

Maliina Abelsen
Torsdag d. 22. september 2011

Det er tre økonomisk tunge kommunale ansvarsområder som vil undergå en stor forandring på grund af den demografiske udvikling. Det er et uomtvisteligt faktum, at der bliver færre børn og flere ældre i årene der kommer. Dette skal vi forholde os til og planlægge efter.

Test af udstyr til fjernundervisning

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 3. september 2011

Disse store trafikpakker skal i henhold til TELEs taksttabeller købes til hver enkelt forbindelse, og kan ikke deles på f.eks. flere små byers samlede forbrug.

Skolefe-ordning

Departementet for Familie Kultur Kirke og Ligestilling
Fredag d. 22. juli 2011

En Skolefe-ordning skal først og fremmest sikre støtte og omsorg til børn med særligt behov for dette. Derudover skal den fremme, at alle medarbejdere på skolen handler på en bekymring mht. et barn.
Tilknyttede tekster:

Overvældende interesse for efterskoleophold

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 11. juli 2011

Inden etableringen af efterskolerne i Grønland, lå ansøgerantallet for tilskud til efterskoleophold til danske efterskoler på ca. 260-280. Efter etableringen af først de midlertidige efterskoler og sidenhen de permanente efterskoler, er interessen for efterskoleophold derfor mere end fordoblet.

Grønlands Naturinstituts årsberetning for 2010

Grønlands Naturinstitut
Tirsdag d. 7. juni 2011

Beretningen indeholder en kort omtale af udvalgte begivenheder i årets løb, en kort beskrivelse af instituttets faglige og formidlingsmæssige arbejde, generelle oplysninger om fysiske rammer, økonomi og personale samt en liste over aktiviteter i 2010 møder, feltarbejde, foredrag, videnskabelig produktion, udgivelser m.m.
Tilknyttede tekster:

Kompetencegivende uddannelser 2010

Grønlands Statistik
Torsdag d. 19. maj 2011

I 2010 oplevede det grønlandske uddannelsessystem et markant stigning i påbegyndte, uddannelsesforløb. Således startede 1.463 personer uddannelsesforløb til en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2010. Det er en stigning på 19 procent i forhold til året før og på næsten en tredjedel indenfor fem år.
Tilknyttede tekster:

Der bør snarest gives grønlandsk-sprogede mulighed til at deltage i uddannelserne

Atassut
Onsdag d. 18. maj 2011

Som et led i selvstændiggørelse af vort land kræver vi fra Atassut’s side, at der skal ske forbedring af uddannelsesmulighederne.

Flere lærlinge og elever

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 15. april 2011

Undersøgelsen viser en voldsom - og glædelig - stigning inden for HK-området. Antallet af både nuværende og forventningerne til ansættelse af nye lærlinge i 2011 er fordoblet fra 2010. Dette skal naturligvis også ses i sammenhæng med en højere besvarelsesprocent. Men der er kun 38% flere besvarelser, hvorimod antallet er fordoblet fra 95 i 2010 til 188 elever og lærlinge i 2011.
Tilknyttede tekster:

Regional udviklingsstrategi

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 5. april 2011

Vores alvorlige økonomiske udfordringer og vores mål om selvbårenhed gør, at vi står i en situation, hvor vi er nødt til at føre en helhedsorienteret og realistisk politik. Vores udfordringer tvinger os til, at alle i samfundet skal bidrage til at skabe størst mulig værdi.
Tilknyttede tekster:

Nuna Job

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 29. marts 2011

Og dette forslag har i vores øjne 2 vigtige faktorer i sig. Det første er, at de unge får lov til at opleve en anden kultur og et andet arbejdsmiljø, og for det andet, at de får lov til at udfolde sig på andre sprog, blandt andet engelsk.

Brug af informations- og kommunikationsTeknologi i uddannelsessystemet

Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Tirsdag d. 29. marts 2011

Delstrategierne stemmer fint overens med indstillingerne i Skatte- og Velfærdskommissionens rapport samt med koalitionsaftalens fokus på uddannelse samt udvikling af Informations- og KommunikationsTeknologi (IKT), som et godt værktøj til at sikre den enkelte borger indsigt og viden.
Tilknyttede tekster:

Handling for folkeskolen nu

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 28. marts 2011

IMAKs formand Sivso Dorph udtaler i radioavisen den 25. marts 2011, at han anser det for en skandale, at medlemmer af landsstyret er begyndt at forhandle gennem pressen. Landsstyret agter ikke at forhandle gennem pressen, men vil til stadighed udtale sig åbent om forhold i folkeskolen, som vi ser som hindringer for, at vore børn kan modtage en bedre og mere vedkommende undervisning og omsorg.

Alle børn og unge har ret til en god vedkommende skolegang

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 24. marts 2011

Vi må væk fra en antagelse om, at børn med problemer ikke kan få udbytte af deres skolegang. Vi må derimod antage en positiv forventning om, at alle vore børn har potentiale for læring og udvikling og at de med den rette støtte og undervisning kan afslutte deres skolegang på en tilfredsstillende måde.

Ikke enkelt løsning på frafald på uddannelser

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 22. marts 2011

Der er sjældent kun én årsag til frafald og årsagerne spiller sammen og forstærker hinanden. Nogen af årsagerne kan være sociale problemer, for meget fravær fra timerne, personlige problemer, hjemve, sproglige vanskeligheder, faglige vanskeligheder, modenhed, kollegieproblemer, forkert valg af uddannelse, kulturmøde og misbrug.
Tilknyttede tekster:

Vores velfærd og velstand kræver handling nu

Skatte- og velfærdskommissionen
Onsdag d. 9. marts 2011

Skatte- og velfærdskommissionen præsenterer betænkning: Den aktuelle situation efterlader imidlertid også problemer. Forskellene i levestandard er store, og mange lever under fattigdom. Økonomiske og sociale problemer giver mange familier vanskelige forhold, og en del børn og unge har en problematisk opvækst. Mange har en problematisk skolegang og får ikke forudsætninger for og motivation til at tage en uddannelse.
Tilknyttede tekster:

Ordblinde

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 16. februar 2011

Hvis man ser bort fra, at landsstyret vil reservere ni pladser på en kommende efterskole til læse- og skrivesvage, hvilke konkrete idéer har landsstyret så til at hjælpe denne udsatte gruppe af børn og unge?

Fanden på væggen eller politisk skønmaleri?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 8. februar 2011

Det er ingen hemmelighed, at de offentlige kassers betydning for samfundsøkonomien er enorm. Det er heller ingen hemmelighed, at denne betydning skal reduceres. Fremover skal væksten komme fra den private sektor, idet bloktilskuddet som motor ikke kan klare flere omdrejninger.

Tele

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Lørdag d. 8. januar 2011

Har TELE Greenland A/S planer om at udvide søkablet således, at alle uddannelsesbyer nord for Nuuk kobles på, jf. op til Ilulissat?

Ordblinde

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Lørdag d. 8. januar 2011

I dag er det desværre sådan, at en stor gruppe borgere ikke har en kompetencegivende uddannelse. Mange af disse mennesker har svært ved at gennemføre en uddannelse på grund af fejlslagen skolegang og/eller læsevanskeligheder herunder ordblindhed.

Nytårstale 2011

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 1. januar 2011

Vi oplever tilstande som vi ikke har set i mange år. I år har man f.eks. kunnet fiske hele året rundt, hvilket i sig selv er en stor forandring. Klimaforandringerne byder heldigvis også på nye og gode muligheder i det sydlige Grønland, muligheder som man allerede er i fuld gang med at drage nytte af. Vi nærer store forhåbninger til udviklingen af dyrehold og landbrug, både mht. forsyningen af det øvrige Grønland samt eksport til udlandet.

Efterskole i Maniitsoq

Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Fredag d. 19. november 2010

Efterskolens forpligtigende fællesskab er en kerneværdi i skoleformen, og skolens grundtanker er forståelsen af, at alle har et ansvar over for sig selv og overfor fællesskabet. Studievejledning vil blive prioriteret højt, og der vil være fokus på, at den enkelte kommer i gang med at uddanne sig efter efterskolen.

Efterskole: Besynderlig beslutning fra landsstyret

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 8. november 2010

En efterskole i Tasiilaq vil have gode forudsætninger for at tilbyde et internationalt udsyn. En idé kunne være at fokusere på sprog med intensiv undervisning i engelsk. Dette kunne kombineres med studieture til engelsksprogede lande via Island, der som bekendt er forbundet med Østgrønland på grund af Air Icelands satsning på Østgrønland. Et sådan fokus vil også klargøre de unge mennesker til deres videre færd i uddannelsessystemet, hvor det er nødvendigt at beherske engelsk på et højt niveau.

Billigere internet?

Sæunn Nolsøe, Kommunikationschef i Tele Greenland
Fredag d. 5. november 2010

Tele Greenlands aktiver er bundet i udstyr såsom radiokæde og søkabel. Selskabets likviditet er de senere år voldsomt belastet af investeringerne, som vi har skullet låne os til gennem fremmed kapital.

Ja, priserne er høje - men hvorfor?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 29. oktober 2010

Lad os adressere problemerne der, hvor de er! Hvis vores transport- og forsyningsvirksomheder skal løse de opgaver, som vi pålægger dem, skal vi enten betale de priser, der svarer til virksomhedernes omkostninger - eller over skattebilletten.

De studerendes levevilkår

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 21. oktober 2010

Særligt vil udvalget opfordre landsstyret til at undersøge, hvorvidt det vil være muligt at lave en særordning for de grønlandske studerende i Danmark, således at disse kan modtage dansk SU uden at miste de fordele, der er forbundet ved at være på grønlandsk uddannelsesstøtte. Her tænker udvalget særligt på den årlige feriefrirejse.

Folkehøjskolerne påtvinges ikke at udbyde kompetencegivende undervisning

Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Lørdag d. 25. september 2010

Lovforslaget går netop ud på at fjerne det nuværende forbud mod folkehøjskolernes udbydelse af egentlig kompetencegivende undervisning. Der åbnes altså op for muligheder, som ikke eksisterer i dag.

Udfordringen i Øst

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 10. september 2010

I dag er det desværre sådan her i landet, at man som Østgrønlænder bliver sat i forlegenhed, når man befinder sig i Vestgrønland. Man bliver mødt med fordomme om, at vi østgrønlændere drikker mere, vi begår incest og vi er generelt mere primitive end ”rigtige” grønlændere – altså vestgrønlændere.

Lys forude?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 30. august 2010

I Grønlands Arbejdsgiverforening er kvalificeret undervisning i folkeskolen et højt prioriteret fokusområde. Uddannelse og kompetenceudvikling på alle niveauer er helt afgørende for samfundets udvikling, og her er en velfungerende grundskole en forudsætning. Derfor konstaterer vi med glæde, at der i år er den hidtil største tilgang til læreruddannelsen i Grønland.

Svar til Grønlands Arbejdsgiverforening om uddannelsesindsats

Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Fredag d. 27. august 2010

Uddannelsesplanen virker og lige nu er ca. 3700 i gang med et uddannelsesforløb, hvilket er en stigning på over 30 % siden 2005. Lige nu er det største problem manglen på kollegiepladser til de studerende, hvilket landsstyret forsøger at tage hånd om i den fremsatte finanslov ved at fremrykke midler til kollegiebyggeri i stor skala.

Dilemmaet vedrørende Kvanefjeldet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 17. august 2010

Vi synes, det er naturligt, at man politisk vælger at sige fra overfor visse projekter, men vi mener til gengæld også, at man har pligt til at få belyst de valg, man træffer. På den ene side skal Grønland ikke lade sig presse af en international koncern, der har investeret store beløb i foreløbige undersøgelser. På den anden side er det heller ikke sund fornuft, at et land, der er afhængig af nye, fremtidige indtægter, på forhånd afskærer sig fra nogle af disse muligheder på grund af et mere end 20 år gammelt princip, der måske kan vise sig ikke at have videnskabeligt og praktisk gyldighed længere.

Finansieringsaftale med EU for 2010

Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Fredag d. 11. juni 2010

Den årlige finansieringsaftale er en del af den partnerskabsaftale, der blev indgået mellem Grønland og EU i 2007. Her forpligtede EU sig til at støtte Grønlands ekstraordinære uddannelsesindsats med ca. 200 millioner kr. årligt frem til 2013. For at få udbetalt midlerne skal Grønlands Selvstyre årligt udarbejde fire rapporter, der blandt andet skal redegøre for, hvordan budgetstøttemidlerne til den ekstraordinære uddannelsesindsats bliver fordelt, og hvilke resultater indsatsen fører med sig

Hvordan vi bedst muligt sikrer lokal arbejdskraft inden for mine- og olieindustrien, herunder på hvilken måde vi bedst sikrer at lokale uddannes til off-shore branchen

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Jakob Skade, medlem af Landstinget for Katusseqatigiit Partiiat
Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010

Én af de store udfordringer i denne udvikling er at sikre arbejdskraft med de relevante kvalifikationer til råstofsektoren. I løbet af de kommende år vil der således være behov for et stort antal ansatte i de nævnte miner og inden for oliebranchen. Udsigten til så mange nye arbejdspladser er glædelig, idet denne udvikling vil give nye indtægtsmuligheder for familier og samfundet som sådan.

Off-shore - Demokraternes ordførerindlæg ved 1. behandling

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010

Det kommer forhåbentligt ikke som en overraskelse at Demokraterne mener at der er 3 steder hvor uddannelsesindsatsen må og skal intensiveres. De er folkeskolen, folkeskolen, og folkeskolen. Hvis folkeskole uddannelsen ikke er på højt fagligt niveau så kan vi ikke i længden regne med selv at besætte hovedparten af stillingerne i væksterhvervene og vi vil risikere at blive tilskuere til udviklingen i vores eget land.

Internetbaseret fjernundervisning

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 14. april 2010

Men hvis forslaget vil kunne gennemføres, vil det i sidste ende kunne føre til besparelser for Ilimmarfik, da man forud for hvert semester kæmper en hård kamp for, at finde undervisere samt at planlægge udbud af forskellige fag på et højt internationalt niveau. Man ville således kunne spare på dyre nødløsninger med udlånte undervisere fra danske universiteter, som skal have bolig til rådighed og rejsen betalt af Selvstyret.

Velfærden i Grønland skal højnes

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 24. marts 2010

Børn og unges vilkår skal forbedres hvis et selvbærende grønlandsk samfund skal realiseres. Alle boligsøgende skal have deres egen bolig. Uddannelsesniveauet skal højnes. Erhvervsområdet skal omstruktureres, således arbejdskraft i tilskudskrævende erhverv skal flyttes over til ikke tilskudskrævende erhverv i fremtiden.
Tilknyttede tekster:

Så flyt dog for f…..

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 22. marts 2010

For at opnå økonomisk selvbårenhed er det altafgørende, at vi bygger boliger de steder, hvor der er grundlag for økonomisk rentable erhvervsmuligheder. Vi skal have en fremadskuende og ambitiøs boligpolitik, som gør op med tilskudssamfundet. Vi skal ikke blot bygge boliger ud fra betragtninger om enten lokale interesser eller nuværende behov.

Bogstøtte til de studerende

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 2. marts 2010

Demokraterne mener, at vi er nødt til at prioritere de studerende endnu mere end tilfældet er i dag. De nuværende studerende er i høj grad dem, der skal føre vort land gennem fremtidens store udfordringer. Vi har ganske enkelt ikke råd til, at de dropper deres uddannelser på grund af økonomiske problemer og vi har heller ikke råd til, at de dumper deres eksamener, fordi de ikke har penge nok på kontoen til at anskaffe sig de relevante undervisningsmaterialer.

Efterskole til Tasiilaq

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 2. marts 2010

Derudover er det værd at tage med i betragtning, at en efterskole i Tasiilaq ville have gode forudsætninger for at tilbyde et internationalt udsyn. En idé kunne være at fokusere på sprog med intensiv undervisning i engelsk. Dette kunne kombineres med studieture til engelsksprogede lande via Island, der som bekendt er forbundet med Østgrønland på grund af Air Icelands satsning på Østgrønland.

Efterskolen i Kangerlussuaq

Abrecht Kreutzmann
Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Fredag d. 26. februar 2010

Der er behov for en lokal bestyrelse, der kender til Kangerlussuaq og kender til de mange lokale muligheder. Og vi er klar her i Kangerlussuaq, siger bygdebestyrelsesformand i Kangerlussuaq, Albrecht Kreutzmann.

Lad os alle lære hovedsproget og blive helte!

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 26. februar 2010

Nu vi er ved at tale om sprog, må vi vel erkende, at selvom grønlandsk bliver det officielle sprog er der også er brug for såvel det danske sprog som det engelske sprog – dels for at vi kan kommunikere med omverdenen dels for, at vi kan sikre, at vore unge får en uddannelse.

Kangerlussuaq efterskole lukker til sommer

Landsstyret
Torsdag d. 25. februar 2010

Det har været vanskelligt at skabe gode rammer for et trygt og udbytterigt læringsmiljø og efterskoleophold i Kangerlussuaq, hvor bl.a. bygningernes tilstand og mulighederne i lokalsamfundet ikke har været de mest optimale for elevernes eller medarbejdernes trivsel.

§.36 spørgsmål: Ilimmarfik

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 9. februar 2010

Etableringen af Ilimmarfik havde bl.a. som mål at opnå synergieffekter på tværs af studieretninger. Dette er selvfølgelig en sympatisk tanke, idet det vil skabe grobund for at opnå stordriftsfordele på landets universitet.

Besvarelse af §36 spørgsmål nr. 2010-8 vedr. Skipperskolen i Paamiut

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 22. januar 2010

Fakta er, at der ikke længere er optagelser nok til skipperuddannelsen her i landet og på den baggrund er det vanskeligt for landsstyret at opretholde en uddannelse, hvor elevgrundlaget ikke længere er til stede i tilstrækkelig grad.

§36-spørgsmål: Lukning af skipperskolen

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Tirsdag d. 19. januar 2010

Det er og har været det foregående landsstyrets hensigt at samfundet som helhed skal udvikles. Dette har medført, at offentlige institutioner hvad enten disse har været offentlige servicefunktioner eller uddannelsesinstitutioner gennem tiden er blevet flyttet fra Nuuk til kysten i forbindelse med en decentraliceringsproces.

Resultater fra mobilitetsundersøgelse foreligger

Departementet for Boliger Infrastruktur og Trafik
Onsdag d. 13. januar 2010

Resultaterne fra mobilitetsundersøgelsen er enestående på en række områder. Det er eksempelvis første gang, at det faktiske flyttemønster i hele Grønland er blevet kortlagt og analyseret. Denne analyse dækker perioden fra 1996 til 2006. Det er desuden første gang, at det er lykkedes at oparbejde et statistisk billede af, hvor mange uddannede, der er her i landet.

Eksperimentet

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 21. december 2009

Spørgsmålet om en undersøgelse har været drøftet på et møde mellem landsstyreformanden og statsministeren. På mødet var der enighed om, at der var tale om et sørgeligt kapitel i Danmarks og Grønlands fælles historie, samt at Danmark ville være behjælpelig med arkivadgang hvis landsstyret ønskede yderligere undersøgelser.

Demokraternes ordførerindlæg ved 3. behandling af forslag til finanslov for 2010

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Som samfund har vi erkendt, at satsningen på uddannelse er helt nødvendig. Fra Demokraterne finder vi det yderst tankevækkende og kritisabelt, at ikke mindre end 58 % af ungdomsårgang 1991 og 1992 ikke er kommet i gang med nogen form for uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen i 2008. Vi bedes bemærke, at denne kritik ikke går til de unge mennesker.

§36-spørgsmål: Hvor mange engelsklærere mangles der i børneskolen?

Malik Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 25. november 2009

I folkeskolen er der ansat lærere, der har vidt forskellige læreruddannelser fra forskellige lande og med et forskelligt indhold. Ude på folkeskolerne vil det derfor være muligt, at finde lærere, der underviser i engelsk som linjefagsuddannede, mens andre underviser i engelsk uden linjefag, men med andre sproglige kompetencer. Der vil også være lærere, der underviser i faget uden de nødvendige kompetencer og støtter sig til lærerbogsmaterialet og lærervejledning i den daglige undervisning.

Undervisning yderdistrikter

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 23. november 2009

Det helt store spørgsmål er så, hvad vi kan gøre ved det. Det oplagte – men provokerende – svar er, at det er forældrenes ansvar, at deres børn får en tilfredsstillende skolegang. Hvis de ikke kan få det i en bygd, så må de flytte til en by. Demokraterne mener med andre ord, at det er endog meget svært for landsstyret at sikre børnene i bygder og yderdistrikter en reel lighed, hvad angår deres skolegang. Jeg synes, at det er useriøst, hvis nogen påstår, at det sagtens kan lade sig gøre for hvorfor er det så ikke allerede blevet gjort?

Demokraternes ordførerindlæg ved 2. behandling af finansloven for 2010

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 13. november 2009

I forrige uge foreslog vi fra Demokraterne en mediepulje. En pulje, hvor medierne kan søge penge til fremadrettede initiativer. Forslaget blev forkastet med begrundelser bundet i finansieringen. Jeg håber, at de øvrige partier kommer ud af busken og kommer med deres forslag til, hvordan vi kan være med til at løse de udfordringer, som medierne står overfor. Jeg må ærligt indrømme, at jeg indtil videre ikke har set et eneste konstruktivt forslag til, hvordan vi fremadrettet sikrer et mangfoldigt mediebillede – og jeg har slet ikke set eller hørt noget bud på, hvordan vi skal finde pengene til det.

§36-spørgsmål: Det videre forløb for de elever, der har forladt folkeskolen de seneste 5 år

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Søndag d. 8. november 2009

Alle partier er enige om, at vi skal satse på uddannelse af vore unge mennesker. På den baggrund er det vigtigt, at vi som beslutningstagere ved noget om, hvordan tingene ser ud i den virkelige verden. Derfor er det nødvendigt med noget statistisk materiale om, hvad der rent faktisk sker for de elever, der forlader folkeskolen. Mine nedenstående spørgsmål skal endvidere ses i lyset af uddannelsesplanens mål om, at 2/3 af arbejdsstyrken fremover skal være uddannet.

Planlagte byggerier af skoler i bygderne

Hans Enoksen, landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 16. oktober 2009

§36 Spørgsmål til landsstyret: Hvilke planlagte byggerier af skoler i bygderne er stillet i bero i år og i kommende år?

Kulturarven er levende

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 15. oktober 2009

Det vil være naturligt, at der heri også indgår værkstedsfaciliteter for kunsthåndværkere og praktisk træning i traditionelle teknikker, eksempelvis indenfor fangstredskaber og skindbehandling. Dette uddannelsestilbud vil blive søgt realiseret i samarbejde med kommuner, kulturinstitutioner og andre aktører på kulturområdet.

IT er vejen til informations- og vidensamfundet

Brian Torp
Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 2. oktober 2009

Der var enighed om de store muligheder og udfordringer, der er på området. Det kommende arbejde med en ny IT-strategi skal baseres på kendsgerninger, bl.a. at en væsentlig del af Grønlands befolkning af forskellige grunde i dag ikke anvender it.

Kommentar til åbningstalen ved efterårssamlingen 2009

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. september 2009

Efter de mange begivenheder i foråret og hen over sommeren er det tydeligt, at vi som enkeltpersoner og som samfund som helhed har oplevet noget stort i vores historie ved at tage skridtet med indførelsen af Selvstyret - begivenheder vi altid vil huske og som helt sikkert vil give os mange kræfter til vort fremtidige arbejde.

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

§36 - Uddannelsesmuligheder i Tasiilaq

Akitsinnguaq Olsen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 10. august 2009

Vi ynder at sige, at vores lands vigtigste råstof er ungdommen. Hvis vi mener det alvorligt, så må vi også gøre det muligt for de unge, at gå i gang med de uddannelser, som vi har så hårdt brug for.

Efterskoler til folket?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 30. maj 2009

I valgkampens sidste runde skrues der helt op for blusset med valgløfter og ideer. Nogle er klart mere gennemtænkte end andre. I sidste nummer af Sermitsiaq så jeg til min forundring at Siumut lover unge at de kan komme på efterskole i Canada og USA. Det første problem Siumut skal have løst ved dette løfte er at der slet ikke findes efterskoler i Canada og USA…

Målrettet indsats mod frafald i uddannelserne

Kaali Olsen
Torsdag d. 28. maj 2009

Grønland investerer godt og vel 1 milliard kr. om året på uddannelse. De sidste tal fra KIIIN anslår, at ca.42 % af arbejdsstyrken har en kompetencegivende uddannelse. En fortsat satsning på uddannelse er derfor en væsentlig forudsætning for, at vort land med tiden kan få dækket behovet for en veluddannet arbejdskraft.

Den gode skole er ikke så god endda

Karen Kleemann, landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 21. maj 2009

Derudover er det jo ingen hemmelighed, at der er ganske stor mangel på uddannede lærere især i bygder og yderdistrikter. Dette er absolut heller ikke befordrende for en god skole. Desværre gør Landsstyret ikke noget ved det. Landsstyret har endda sagt nej til et forslag fra Demokraterne om at indføre fjernundervisning.

Idrætslinje på GU

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Torsdag d. 14. maj 2009

Idrætslinjen skal være for alle. Det eneste krav skal være, at man er egnet til at blive optaget på GU. Idrætslinjen er således ikke kun tiltænkt eliten, men skal være for alle, der har lyst til at kombinere deres GU med idræt.

Uddannelsesindsatsen er for alle i Grønland, og sådan bør det forblive. Også indenfor minesektoren

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 16. april 2009

Lars-Emil Johansen, Hans Enoksen & Per Berthelsens udmelding om en ekstra pulje til bygdebefolkningens uddannelse indenfor minedrift, kommer bag på Inuit Ataqatigiit.

Muligheder for at realisere en harmonisk udvikling for vore børn

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Mandag d. 23. marts 2009

Tele Greenland tager søkablet i brug i år. I hvilken grad vil vejføringen for bygderne og yderdistrikterne blive forbedret ved ibrugtagningen af denne elektroniske motorvej? Vil det åbne op for hurtigere og billigere muligheder for fjernundervisning?

Uddannelsesplanen virker - der er flere i gang

Tommy Marø, Landsstyremedlem
Lørdag d. 21. marts 2009

De seneste tal på området, leveret af Grønlands Statistik viser, at indsatsen betaler sig – flere er i gang og flere gennemfører deres uddannelse. Siden uddannelsesplanens start er antallet af færdige kandidater steget med 23 % inden for de erhvervsfaglige, gymnasiale og højere uddannelser. Antallet af studerende på de erhvervsfaglige grunduddannelser og på de gymnasiale uddannelser er steget med 25 % siden planens start i 2005. Antallet af studerende inden for de højere uddannelser er steget med 20 % siden planens start.

Folkeskolen glemt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 28. november 2002

Det er som at gå til revy. Tankerne ledes bort fra elendigheden så længe, vi sidder på bænken og beundrer den oplyste scene, hvor håbefulde politiske stjerner tændes og slukkes afhængigt af, hvor godt de underholder

Skolebørn betaler prisen

Alfred Jakobsen
Tirsdag d. 26. november 2002

Desværre sker det alt for tit, at undervisningen ikke bliver ført videre ifølge undervisningsplanerne under vikariaterne. Derimod ser børnene video eller bliver sendt hjem eller blot holder fri. Det her må stoppes og ændres

Kommunal overtagelse af hjemmestyreområder

Esmar Bergstrøm
Torsdag d. 14. november 2002

Man har også fundet, at niveauet på FSA og FSUA er for lavt til, at man vil give uddannelsesstøtte til de mennesker, som ikke fik gjort folkeskolen færdig eller ikke havde gode nok karakterer til, at de kan komme videre. Dette vil man stoppe efter dette skoleår. Jeg mener ikke, at der findes noget, der hedder for lavt eller for højt niveau. Al uddannelse er sund og er med til at udvikle et menneske samt samfundet til noget bedre

Erhvervslivet på private hænder

Augusta Salling
Fredag d. 8. november 2002

Atassut mener, at man skal udvikle fra grunden. Det betyder, at vi ikke skal begynde med en universitetspark men med at gøre noget ved folkeskolen, der er grundfundamentet for at vi kan blive selvforsynende med hjemmehørende arbejdskraft

Grønlands fremtid

Tanja Nielsen
Fredag d. 8. november 2002

Vi ved også, at vi har et stort alkoholproblem i vores land, som måske også hænger sammen med vores selvtillid og stolthed. Vi tyr til flasken når vi har lidt modgang, også når vi ikke har modgang. De unge lærer at drikke, allerede når de går i folkeskolen. Sidste skoledag varer i flere dage med masser af sprut, men også med tømmermænd

"Grønlænder" i Grønland

Carina Bøttger
Torsdag d. 7. november 2002

Vi ved alle, at der både i landstingssalen og i pressen gennem længere tid har været en meget stor og følelsesladet debat omkring selvstændighed, eensproget administration ved at sende dansksproget tilkaldte retur til Danmark og erstatte dem med grønlandsksproget personale ... Gælder det også os dansksprogede grønlændere!

Højere SU, flere nye kollegier - en investering i fremtiden!

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 7. november 2002

Når man stiller et forslag, der i første omgang vil koste samfundet penge, bliver man altid spurgt, hvor pengene skal komme fra. Mit bud er, at de skal komme fra den pulje, de tidligere landstingspolitikere så let som ingenting fandt til deres egne vederlagsforhøjelser. Havde man tidligere vist samme iver for at løse andre problemer, ville Grønland have været langt fremme i dag

Skævvridning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 1. november 2002

Forældre og børn jubler, og selvom beslutningen er forståelig, kan den desværre også give bagslag. Hjemmestyret får endnu engang en undskyldning serveret på et sølvfad - en undskyldning for ikke yde til de rigere kommuner, og flere opgaver kan risikere at lande på disse kommuners borde

Uddannelse, ligestilling og selvstændighed

Rune Broberg
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Hvis alle gerne vil være selvstændige, hvori består så debatten. Jo, forskellen består hovedsageligt i hvordan selvstændigheden skal opnås, hvor hurtigt, og hvor høj en pris man er villig til at betale

Uddannelse kan bryde den sociale arv!

Erik H. K. Heilmann
Lørdag d. 26. oktober 2002

En vej er gennem bedre uddannelse. En god uddannelse kan bryde den sociale arv. Og her kan vi lære af Finland. Finland er bedst. Den finske folkeskole ligger i top i samtlige internationale undersøgelser. Og samtidig betyder den sociale arv mindre for den enkelte elev netop i Finland. Når man kan i Finland, kan vi selvfølgeligt også i Grønland

Olieefterforskningen fortsætter

Arne Rosenkrands Larsen
Fredag d. 18. oktober 2002

I mellemtiden må det grønlandske samfund væbne sig med tålmodighed, og bruge tiden bedst muligt til forberedelse. Den dag, der bliver gjort et kommercielt oliefund, skal man i Grønland være i stand til at udnytte de forretningsmæssige muligheder som olieindustrien bringer med sig

Socialrådgiveruddannelsen i knibe

Helga Rask Jensen
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Pensum for de studerende er nu tilrettelagt således, at færdig uddannede socialrådgivere burde være på samme niveau som socialrådgivere uddannet på de sociale højskoler i Danmark. Dette niveau er dog meget svært at nå, dels på grund af de studerende generelt mangler forkundskaber, da hovedparten af de studerende er optaget på dispensation, og dels på grund af de snævre bygningsmæssige rammer. I dag holder flere studerende op, da de har svært ved at tilegne sig pensum

Kontakten mellem erhvervslivet og de studerende skal styrkes

Kristine Rasmussen
Fredag d. 11. oktober 2002

I de sidste to udgaver af Sermitsiaq har nogle uddannelsessøgende kritiserer erhvervslivet for at gøre for lidt for at rekruttere de studerende. Og jeg kan kun bekræfte at der er nogle uddannelsessøgende der desværre har en ringe kontakt til erhvervslivet. Men med dette indlæg har jeg forsøgt at fremhæve, at der i dag eksisterer små tiltag der desværre glemmes i kritikkens øjeblik

Kommunen har prioriteret opførelse af ny skole

Lise Lennert
Fredag d. 4. oktober 2002

Ved samarbejdet med Nuup Kommunea og hjemmestyret er det konstateret, at en af årsagerne til nedslidningen og forfaldet af skolen skyldes en årelang manglende vedligeholdelse

Frie grundskoler og undervisning i hjemmet

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 2. oktober 2002

Det kan ikke være rigtigt, at vi som lovmagere for samfundet, bevidst skal sætte hindringer op for at kunne skabe en udvikling i en positiv retning

Gode arbejdsforhold....

Lars Mosgaard
Tirsdag d. 1. oktober 2002

Det er befriende at høre i Radioavisen, at der i hjemmestyret er lydhørhed for gode arbejdsforhold

Skal det grønlandske samfund blive ved med at bruge formuer på tilkaldt arbejdskraft?

Line Frederiksen
Fredag d. 27. september 2002

Jens Fonsbøl, Milan Vraa

De studerendes vilkår forringes væsentligt

Karen H. Filskov
Fredag d. 27. september 2002

I modsætning til det danske erhvervsliv gør det grønlandske ikke meget for at rekruttere, og man må jo indrømme, at efter en håndfuld år i Danmark, så ER det smigrende ikke længere at blive behandlet som samfundets stedbørn og tilmed få tilbudt bolig, børnepasningsmuligheder samt en væsentlig højere løn og realindkomst end i Grønland

Socialrådgivere - nu og i fremtiden

Helga Rask Jensen
Fredag d. 27. september 2002

Mange kontorassistenter, der i dag arbejder på det sociale område, vil gerne have en bedre uddannelsesmæssig baggrund for deres arbejde, men ønsker ikke at uddanne sig i 3 1/2 år, for at gå ned til det lønniveau socialrådgiverne befinder sig på.

Lønforhøjelse

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 27. september 2002

Vi opretholder to samfund udelukkende for flytrafikken, som uden problemer kan flyve til de byer, hvor folk reelt skal hen. Vi kan nøjes med en Atlantlufthavn i Nuuk og to regionale lufthavne á 1200 meter - en i syd og en i Disko bugten.

Hvad der er mest brug for

André Guttesen
Fredag d. 27. september 2002

Uanset hvordan man vender og drejer det, så koster det penge, og hvorfor ikke prioritere børnene, når de er sikret en tryg opvækst og fremtid, kan de sikkert få råd til at flotte sig og forære os en lufthavn som et tegn på deres taknemmelighed

Bunden må da snart været nået

Einar Tröndheim
Tirsdag d. 24. september 2002

Det er da vanvittig mange penge, når man ved at Grønland mangler skoler, og de skoler vi har er forfaldne så man ikke engang kan sidde i dem ...

Universitetsparken skal ses i en større økonomisk sammenhæng

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 24. september 2002

Jeg ...kan ikke på samme måde som du, fremkomme med en helt ensidig og snæversynet betragtning på området, men må forholde mig til en masse andre overordnede områder i samfundsbilledet

Gode rammer for forskning og uddannelse

Ole Marquardt
Fredag d. 20. september 2002

Landsstyret fortjener stor ros for, at det sidste år skabte lovgrundlaget for, at unge fra Grønland - og for den sags skyld også den øvrige verden - kan få sig en forskeruddannelse i arktiske kultursprog- og samfundsforhold ved Ilisimatusarfik

Studerende vender ikke tilbage til Grønland

Hanne Søgaard
Irene Jeppson
Fredag d. 20. september 2002

De fleste har den holdning, at der skal være en naturlig motivation. Det er det eneste der virker

Grønlandske virksomheder gør ikke nok for at tiltrække nyuddannede grønlændere

Irene Jeppson
Karen H. Filskov
Fredag d. 20. september 2002

En forringelse af studiestøtten kan betyde, at grønlandske studerende vælger at gå over til dansk SU. Hvis de gør det, kan de ikke længere modtage den årlige frirejse til Grønland, og det vil igen betyde, at de sjældnere vil komme til Grønland

Landsstyret afventer

Augusta Salling
Fredag d. 13. september 2002

Jeg besvarede dine henvendelser ved brev den 2. maj 2002, men hvis du ikke tager dig tid til at læse almindelig post lagt i din postkasse i Landstingsbureau sætter jeg gerne svaret i Sermitsiaq.

Satser du på at blive en af kammeraterne

Rune Broberg
Tirsdag d. 10. september 2002

Jeg syntes at du har solgt din integritet. Hvordan kan en professor sige så meget, og uovervejet sludder, hvis professoren ikke er købt og betalt af politiske kammerater

Hvor blev den lovede debat om Friskolen af?

Johannes Berthelsen
Fredag d. 6. september 2002

Har I ændret holdning i sagen? Hvis det er tilfældet, vil det være på sin plads at udmelde bevæggrundene for Jeres nye standpunkt til befolkningen. Alt andet vil være demokratisk forkasteligt ... Der er jo snart valg, om I vil det eller ej og så vil det være rart, i god tid at vide, hvilke politikere man kan have tillid til holder deres løfter

Sprogdebatten er også en social kamp

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 6. september 2002

Man kunne få den tanke, at de udvalgte er blevet udpeget netop på grund af deres ufarlighed ... På den måde sikrer Siumut-toppen, at de ikke fremkommer med nogle spændende ideer, som skulle true deres magtposition

Universitet Parken .... Sikke en fantastisk idé!

Marianne Stenbæk
Fredag d. 6. september 2002

Økonomisk udvikling, prestige, selvtillid, national stolthed, en bedre uddannet ungdom, en rolle i det internationale samfund. Det at kunne... at lægge janteloven til side. Er det ikke præcist nogle af de ideer, Selvstyrekommissionen anbefaler med hensyn til Grønlands fremtid?

Uddannelse og boligpolitik

Rune Broberg
Mandag d. 2. september 2002

Ove Rosing påpegede ganske rigtigt at Grønland har brug for flere børn, og at han med denne bagtanke prøvede at få flere til at lade være med at få en abort og få barnet i stedet. Hvad der bekymrer mig er det etiske perspektiv, som ligger i at en læge rådgiver en patient udfra egne politiske ideer og derved har større chance for at bevæge fokus fra patientens behov og situation.

Kommentar til Sermitsiaqs indlæg om »de små uddannelser«

Ruth Lange
Fredag d. 30. august 2002

Det er med andre ord de uddannelsessøgende, der viser vejen og fortæller, at »en stor kulturel, uddannelsesmæssig og identitetskabende samfundsrelevans kan forsvare en lille uddannelse i Grønland«.

Universitetsparken eller folkeskolen?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 28. august 2002

Du var ellers så befriende klar i mælet, da du argumenterede imod etableringen af Universitetsparken: "Vi kan ikke tillade os, at bruge 160 millioner kroner på enkelte uddannelser, mens skolebørn får undervisning i fyrrum, omklædningsrum, containere, boglagre og gangarealer."

Almindelige bemærkninger til Forslag til Landstingsfinanslov 2003

Landsstyret
Tirsdag d. 20. august 2002

(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår

Grønlands fremtid

Sermitsiaq
Fredag d. 9. august 2002

Vi efterlyser en uddannelsespolitik med klare mål, og vi efterlyser en prioritering af anlægsudgifterne, hvor skolerne får en langt højere prioritet, end de har i dag

GU-niveauet er ikke lavere her i landet

Lise Lennert
Tirsdag d. 2. juli 2002

Således har de grønlandske GU-elever mulighed for tre fag på A-niveau, ligesom deres danske kammerater på danske gymnasier, der har dansk på A-niveau og skal vælge to fag derudover på A-niveau ...(I Grønland har man) ... to sprogfag på A-niveau, (netop det) ... er én af forklaringerne på jeres andet spørgsmål vedrørende »de mange timer«, nemlig at eleverne har to sprog på A-niveau

»Prøveballoner i blæsevejr«

Edward Geisler
Fredag d. 7. juni 2002

Jeg finder, at dette system er en medvirkende hindring i visse situationer. En overordentlig væsentlig del af mit arbejde og de forventninger, der er til mig som politiker, er, at jeg forholder mig til problemerne og bringer forslag frem til debat, der kan medvirke til en løsning

Integrationsordningen har ikke været forberedt godt nok

Jesper Birk Berger
Fredag d. 7. juni 2002

Indenfor ganske få år vil integrationsproblematikken sandsynligvis ikke være så fremtrædende. Antallet af dansksprogede børn, der starter i 1. klasse i det nye skoleår er halveret i forhold til sidste år. Der er indskrevet 18 danske børn til start efter ferien, sidste år ved samme tid var der indskrevet 36. For to år siden var der indskrevet 43 danske børn til start efter ferien.

Kan ledelse læres?

Bo Nørreslet
Fredag d. 7. juni 2002

I fire år har Grønlands Handelsskole i samarbejde med Ledelsesakademiet ved Århus Købmandsskole udbudt Lederuddannelsen, en erhvervsdiplomuddannelse i Grønland. To hold har allerede gennemført deres 2- årige uddannelse og tredje hold er i gang

GU sætter for lave krav til de unge

Ivalu Meincke Fencker
Parnuna Egede
Tirsdag d. 4. juni 2002

Et af dine argumenter for ikke at bruge den danske gymnasiemodel var, at man skulle komme direkte fra folkeskolen, for at blive optaget. Vi har forhørt os hos studievejledere og læst optagelseskriterier, men fandt ingen sådanne regler

Administrativ slendrian og politisk panik

Ole Rud
Fredag d. 31. maj 2002

Og helt grotesk bliver det, når det samtidig i besparelsesforslaget anføres, at der i fremtiden kun kan ydes tilskud til kurser indenfor fiskeri og landbrug. Hverken fiskeriet, landbruget eller de dertil knyttede virksomheder har nogensinde betalt en krone i AEB-ordningen eller til andre særskilte efteruddannelsesmæssige tiltag

Om at have noget i sin magt ...

Atagu
Mandag d. 27. maj 2002

Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles.

Der skal to til en tango

Birtha Bianco
Fredag d. 24. maj 2002

Man skulle tage det alvorligt, at vore organisationer kan blive nødsaget til at indgå overenskomster med vikarbureauerne. Så taler vi ikke om dyre løsninger på kort sigt

Taget det bedste af to uddannelser

Lise Lennert
Fredag d. 10. maj 2002

Regionalisering af GU-uddannelsen koster muligvis oprettelse af tilvalgshold, men giver samtidig flere elever muligheden for at tage en studieforberedende/ almendannende uddannelse nær deres hjemby, med de muligheder det giver for bl.a. selvfinansieret hjemrejse til jul.

Folkeskolen og friskolen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. maj 2002

For at Atuarfitsialak skal kunne virke efter hensigten, skal kapaciteten ... øges meget - på trods af de aldrende landstingsmedlemmers minder fra barndommens skole. Nogle af dem er et lysende eksempel på, at den skolegang ikke var nok

Undervisning og skole/hjem-samarbejde

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Forældre, der føler sig fuldt ud danske, er mere negative i deres vurdering af, om deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem, idet kun 5,6% er enige i, at samarbejdet finder sted.

15. Skole/hjem-samarbejde

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I interviewene kom det frem, at der generelt er stor forskel på, hvorledes de danske forældre forholder sig til skolen i forhold til de grønlandske forældre. De danske forældre stiller ofte store krav til skolen, mens de grønlandske forældre er mere tilbageholdende

14. To-sprogede læringsmiljøer

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Skoleledelser, medarbejdere og forældre er enige i, at der er behov for efter- og videreuddannelse af de medarbejdere, der arbejder i to-sprogede læringsmiljøer, og det vil på sigt sige stort set alle medarbejdere

13. Særligt tilrettelagt undervisning

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Selv om det af flere betragtes som et problem, at de danske elever ikke deltager fuldt ud i stamklassen, er der en erkendelse af, at det nok ikke kan være anderledes. Samtidig er de danske børn generelt glade for det pusterum, som det giver, at være sammen med andre børn, som de kan tale med på deres modersmål

12. Undervisningsmidler

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Der er bred enighed om, at manglen på gode grønlandske undervisningsmidler betyder, at man må bruge dansksprogede. Det gør det vanskeligt, at fastholde grønlandsk som hovedundervisningssproget

11. Undervisningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Motivationen hos danske børn til at lære grønlandsk vurderes generelt af flere medarbejdere til at være begrænset, fordi de kan klare sig på dansk. Motivationen hos grønlandske børn for at lære dansk er omvendt meget høj. Der peges i den forbindelse på, at dansk for mange har en højere status end grønlandsk

10. Sproget

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

På tværs af politikere, skoleledelser, medarbejdere og forældre konstaterede mange, at det stort set er umuligt, at tage en uddannelse efter folkeskolen, hvis man ikke kan dansk på højt niveau. Der er således en række uddannelsesmuligheder, som man er afskåret fra, hvis man ikke kan dansk

9. Samvær

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Interviewene giver ikke et nyt billede af omfanget af samvær. Hverken skoleledelser, medarbejdere eller forældre vurderer, at der er meget samvær mellem danskere og grønlændere. Det er indtrykket, at der i mellem de danskere og grønlændere, der er dobbeltsprogede, kan være et vist socialt samvær

8. Kultur og levevis

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Eksempelvis er der så mange dansktalende og danskere, at der er mange muligheder for at leve i Nuuk, uden at det er nødvendigt, at lære hinandens normer og omgangsformer nærmere at kende

7. Integrationsordningen generelt

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Skoleledelserne og medarbejderne udtrykte samstemmende, at det er et problem, at der løbende kommer elever direkte fra Danmark. Det gør det vanskeligt at planlægge undervisningen og skoleårets gang. Samtidig er nogle af børnene ikke motiveret for at gå i skole, fordi de ikke selv har valgt at komme til Grønland

6. Fokusområder

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I spørgeskemaerne har de adspurgte haft mulighed for at give deres svar på en skala fra 1 til 10. Med et kryds har deltagerne kunnet angive graden af enighed i de formulerede udsagn

5. Formålet med integrationsordningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Det fremgår ligeledes af bekendtgørelsen, at særligt tilrettelagt undervisning i dansk gives til elever på 1. - 9. klassetrin, der har dansk som modersmål, herunder også til elever, der behersker både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau. Formålet med undervisningen er, at sikre elevens almene sproglige udvikling

4. Indførelsen af integrationsordningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I interviewene har flere af skoleledelserne givet udtryk for, at det var et problem, at kommunalbestyrelsen umiddelbart før sommerferien træf beslutning om at lave en ny handlingsplan. Den meget korte tid til at foretage ændringer medførte stor utryghed hos både medarbejdere og forældre

3. Vurderinger og anbefalinger

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Fra skoleledelser, forældre og medarbejderes side gives der udtryk for, at medarbejderne generelt mangler kompetencer og undervisningsmidler til at gennemføre undervisning i to-sprogede læringsmiljøer. Hvad kompetencerne angår, peges der især på, at mange medarbejdere ikke har haft mulighed for den nødvendige uddannelse på dette område

2. Resumé

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Praktisk talt alle medarbejdere vurderer, at det er vigtigt med kendskab til undervisning i to-sprogede læringsmiljøer, men der er et stort mindretal, som udtrykker, at de ikke selv har kendskab til de nødvendige metoder, hvilket de heller ikke mener, at medarbejderne generelt har i Nuuk

Undersøgelse af integrationsordningen i folkeskolerne i Nuuk.

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

På trods af styregruppens fremtrædende rolle er det naturligvis alene konsulenterne, der har haft det faglige ansvar for undersøgelsens gennemførelse og resultater

1. Indledning

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Blandt forældrene er svarene mere brogede. Godt nok svarer langt hovedparten, at det er vigtigt, at der er en integrationsordning. Det er imidlertid først og fremmest de grønlandske forældre, der udtrykker sig på denne måde. Der er samtidig stor forskel på vurderingen af, om integrationsordningen fungerer godt. Cirka 40% af de danske forældre tilkendegiver, at ordningen ikke fungerer godt, hvor det tilsvarende tal for de grønlandske forældre er knap 8%

Det kan ikke betale sig at tage en uddannelse

Rune Broberg
Fredag d. 3. maj 2002

Jeg personligt har fortaget mig mange dumme ting i løbet af mit liv, men at tage en uddannelse og være naiv nok til at få børn med min kone, fordi vi troede, vi kunne opfostre dem bedre med en uddannelse end uden, det har helt sikkert været en af de dummeste ting, jeg har foretaget mig

Studerendes vilkår forringes

Karen H. Filskov
Fredag d. 3. maj 2002

Redegørelsen foreslår besparelser af følgende tilskud: bøger, bus- og togkort, behandlingsudgifter, bagageovervægt og godstransport. Disse besparelser vil KIIIP godtgøre med en ændring af årslånet på Kr. 6000,- til et månedligt lån på Kr. 2000,-, dvs. et lån på Kr. 24.000- om året. At gældsætte sig er en forringelse af de studerendes levevilkår, ikke en forbedring

Atuarfitsialak - Den gode skole

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 3. maj 2002

Der er dog et punkt, der fortsat bekymrer mig meget. Det er spørgsmålet om elevernes undervisningstid, hvor Landsstyret har foreslået, at elevernes samlede undervisningstid i Atuarfitsialak nedsættes betydeligt i forhold til den nuværende undervisningstid. Det er meget foruroligende ...

Fakta om uddannelsessituationen i Grønland

Jesper F.G. Skovgaard
Fredag d. 3. maj 2002

Ser man totalt set over hele den analyserede periode fra første til sidste skoleår, er antallet af personer, der har fuldført en uddannelse faktisk steget. Men ser man 10 år tilbage er antallet derimod faldet. Ser man 5 år tilbage er antallet meget stabilt, og ser man i forhold til sidste skoleår, er der en lille stigning

Friskole - udsættelse omkring lovarbejdet?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Søndag d. 28. april 2002

Enkelte medlemmer af Landstingets udvalg ter sig, som om Friskolen er en forbrydelse

Det Grønlandske Gymnasium - En dårlig kopi?

Ivalu Meincke Fencker
Parnuna Egede
Torsdag d. 25. april 2002

Selv de dygtigste i gymnasierne risikerer at føle sig svigtet, når de kommer til Danmark og oplever at være dårligere stillet i forhold til deres medstuderende mht. færdigheder

Undervisningen bliver bedre

Lise Lennert
Fredag d. 19. april 2002

Det er glædeligt at konstatere, at udvalgsformanden udtaler, at kommunen også har sin del af ansvaret for, hvad der foregår i skolerne. Landstinget fastlægger de overordnede rammer, og kommunerne har ansvaret for, hvordan rammerne fyldes ud

Redegørelse om erhvervsfremme

Landsstyret
Onsdag d. 17. april 2002

En stor del af erhvervsudviklingen i Grønland er stadig afhængig af direkte tilskud, særligt omkring de primære erhverv - fiskeri, fangst og landbrug. En større og større tilskudsfinansiering indebærer en åbenlys risiko for, at de overordnede mål bliver skudt længere og længere ud i horisonten. Samtidig er grænsen for landskassefinansieringen på erhvervsområdet ved at være nået, når det holdes op mod de stadig stigende behov inden for andre områder som uddannelses-, sundheds- og boligsektoren samt det sociale område

Erhvervstilskud med ræson i

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. april 2002

Derfor bør erhverslivets driftstilskud omadresseres til folkeskolen. Det er der langt større ræson i end at holde liv i mere eller mindre nødlidende enkeltmandsvirksomheder eller hjemmestyreejede selskaber

Undervisningen bliver forringet

Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Fredag d. 12. april 2002

Vi tror simpelthen ikke på, at lærerne vil kunne nå at give vore børn og unge tilstrækkelige færdigheder og kundskaber, når man forkorter den samlede undervisningstid med godt og vel 400 lektioner i løbet af et normalt skoleforløb

Der må ikke spares på uddannelsesområdet

Poul Krarup
Fredag d. 12. april 2002

Hvis vi kan blive enige med IA om en koalitionsaftale. Det kan lade sig gøre, hvis vi kan blive enige om en politik og samtidig respektere hinanden på de områder, hvor vi er uenige. Jeg må selvfølgelig erkende, at der er nogle væsentlige områder, hvor vi er uenige. Hvis vi kan blive enige om at tackle de områder i et samarbejde, tror jeg godt vi kan danne landsstyre

Åh-nej, åh-nej

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 5. april 2002

Vi lader ungerne undervise i brusekabiner og depotrum og i faldefærdige skoler rundt om i landet i et skolesystem, der ressourcemæssigt og resultatmæssigt slet, slet ikke kan følge med.

Dansk er stadig adgang til uddannelse

Karen Langgård
Fredag d. 22. marts 2002

Og netop fordi grønlandiseringspolitikken har som mål at skabe et grønlandsksproget Grønland, så kan man arbejde frem mod, at dansk forsvinder.

Uddannelse igen

Sermitsiaq
Fredag d. 15. marts 2002

Resultatet er dyre og alt for ofte dårlige uddannelser. Ingen af uddannelsesinstitutionerne får de ressourcer, der reelt er brug for. Men ingen tør kritisere systemet, for så bliver de fyret. Sådan fungerer den grønlandske ytringsfrihed nemlig.

Hvor svært kan det være?

Heidi M. Davidsen
Fredag d. 15. marts 2002

Desværre er det en realitet, at stadig mange forældre overlader »opdragelsen« til skolen og det offentlige system. Og det er for det meste disse børn, som skaber problemer for andre børn med (hvad skal man sige) »et problemfrit hjem«!

Dobbeltsproget

William Smith
Fredag d. 8. marts 2002

At tale modersmål er vel som ordet antyder, noget ens forældre tager sig af, at man får det lidt justeret i skolen, er vel også fint, men at hun ikke har lært at tale dansk og engelsk, flydende, er for mig uforståeligt.

Jeg vil fortsat meget gerne høre hvad din holdning er til Universitetsparken?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 5. marts 2002

Grønlands økonomi er inde i en langstrakt krise, og hvor det samtidig er svært at se nogen vej ud af krisen. Grønlandsbanken er den sidste i rækken af organisationer, der har advaret om økonomisk kuling over Grønland, hvis ikke Landsstyret - populært sagt - tager skeen i den anden hånd

Erhvervsudvikling på bekostning af hvad?

Ian N. Wennerfeldt
Fredag d. 1. marts 2002

... alligevel synes matematikken at tale sit tydelige sprog: Hvis ikke antallet af tilkaldte skal forøges yderligere, kan en reel erhvervsudvikling og etablering af nye arbejdspladser kun ske på bekostning af eksisterende stillinger og samfundsfunktioner

Universitetsparkens etablering eller ej?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 20. februar 2002

Det er jo en kendt sag, at ens frihedsgrader i højere grad bliver stækket i forbindelse med deltagelse i et regeringssamarbejde end at være i oppositionen. Derfor er det for mig interessant at få at vide, om du fastholder dit kritiske nej til Universitetsparksprojektet, hvis emnet bliver aktuelt til den kommende forårssamling

Fiskeripolitik efterlyses

Manasse Berthelsen
Fredag d. 8. februar 2002

Nu må det være slut med at tage uuddannede folk fra land ud til søs som fiskere. Dette kan slet ikke lade sig gøre i Danmark. Der skal uddannes folk til landets vigtigste erhverv, det kan kun gavne fiskeriet

Hvad med de skolesvage?

Marianne Petersen
Lørdag d. 19. januar 2002

Alle kan ikke blive studenter, det er ikke alle, der klarer sig lige godt i folkeskolen. Samfundet har mange opgaver, der skal klares af nogen, opgaver der ikke kræver studentereksamen eller kundskaber i engelsk. Det er ikke kun veluddannede, samfundet har brug for

Jonathan lover mere end han kan holde

Sermitsiaq
Fredag d. 4. januar 2002

Skolerne lever ikke op til de læseplaner, som loves både skatteborgere og elever. Der er konkret eksempel på, at elever i en afgangsklasse på nuværende tidspunkt mangler 60 procent af matematiktimerne, fordi læreren ikke har været til stede

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Ungdommen er Grønlands bedste ressource - brug os

Nikki Mosgaard
Torsdag d. 13. december 2001

Og hvis Grønland skal have en fremtid som et ordentligt land skal man prøve på at holde fast i de unge som vælger at fortsætte deres uddannelse i Danmark. I det mindste prøve at tiltrække de studerende/ uddannede tilbage til Grønland igen

Samstemmende synspunkter

Lise Lennert
Torsdag d. 29. november 2001

Dine synspunkter omkring vort sprogs samfundsmæssige, sociale og kulturelle betydning er værdifulde at fastholde i det samlede sprogplanlægningsarbejde. Dine synspunkter er meget samstemmende med landsstyrets uddannelsespolitiske målsætninger

Landsstyremedlem fralægger ansvaret

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 20. november 2001

Du blander ... undersøgelsens resultater sammen med udtalelser fra andre sammenhænge. Da vi i sin tid offentliggjorde en rapport over undersøgelsens resultater sendte vi også dig et eksemplar, som du tydeligvis ikke har læst

Glem ikke hans fejltagelser

Sigurd Møller
Tirsdag d. 20. november 2001

Det er dét, Lars Emil Johansen er god til, at flygte fra politik og sine mange vælgere, når populariteten falder og hans dårlige rygte er for opadgående

Den kroniske tilskudspsykose

Ole Aggo Markussen
Fredag d. 16. november 2001

Hjemmestyreordningen har med andre ord været præget af den politiske vision, at vi selv skal blive i stand til at forvalte bloktilskuddet fra Danmark

Styr på prioriteterne

Rasmus B. Kreutzmann
Fredag d. 16. november 2001

Det er mig en gåde, hvordan man med god smag i munden kan foreslå en nedskæring på fem millioner koner. årligt på uddannelsesområdet, samtidig med at man bevilliger 10 millioner kroner mere til sig selv

Bemærkninger fra en forælder

Suka K. Frederiksen, Medlem af Landstinget for Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 15. november 2001

Politikerne har anbefalet at forældrene skal inddrages ved at påtvinge dem ansvar og forpligtelser, men sådan som interessen ser ud på nuværende tidspunkt, har vi måske ikke kunnet tage dette skridt

Atuarfitsialak - Indhold i stedet for indpakning!

Anders Peter Larsen
Fredag d. 9. november 2001

Vi må se i øjnene, at der i lang tid fremover vil være lærermangel. Man bør derfor sikre de ikke-læreruddannede en passende pædagogisk ballast i erkendelse af, at disse personer også er en del af Atuarfitsialak

Revurdér beslutningen

Johansinnguaq Olsen
Torsdag d. 8. november 2001

Jeg kender ... en del ansøgere, der har fået afslag, men siden hen har taget uddannelser med gode resultater og bestrider høje stillinger, skønt de er blevet stemplet som ubrugelige indenfor politiverdenen

Pensionsordning for de private arbejdsgiveres ansatte

Finn Olesen
Tirsdag d. 6. november 2001

Hvis vores ansatte ikke er medlemmer af SIK skal de også indbetale pensionsbidrag til SISA. Hvis de ansatte har eller vil have en anden pensionsordning ... må vi ikke udbetale pensionsbidraget til de ansatte

Ingen smålig skelen

Lise Lennert
Fredag d. 2. november 2001

Det, som vi kan føle, er ikke så meget, at den unge generation grønlændere har problemer med dansk, som at de danskere, der er her, har problemer med grønlandsk

Politikerne holder ikke hvad de lover

Sermitsiaq
Fredag d. 26. oktober 2001

Politikerne er blevet orienteret fra dag et om behovet for kollegiepladser, når de nye uddannelser starter. Men intet er sket. Landsstyret har prioriteret andre behov højere og har ikke afsat de nødvendige midler

Atuarfitsialak i flere hastigheder

Anders Peter Larsen
Torsdag d. 18. oktober 2001

Lad kommunerne enkeltvis meddele hjemmestyret, hvilke dele af reformen som man rent praktisk kan sætte i gang i 2002. Nuuk kommune burde med sine fem skoler gå foran. Lad en af skolerne blive forsøgsskole i 2002

Vent til vi har råd

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 12. oktober 2001

I pressen fortæller projektledelsen for Atuarfitsialak, at eleverne stadig vil få flere timer på de enkelte årgange - det er også rigtigt, men man »glemmer« bare at fortælle, at eleverne nu kun skal gå i skole i 10 år, så sammenlagt bliver det væsentligt færre timer

Start med en del af reformen

Steen Egede Jensen
Fredag d. 12. oktober 2001

Jeg må som ledende skoleinspektør forudsætte, at hjemmestyret ikke skubber finansieringen af hele det store »vidtgående specialundervisningsområde« over på den enkelte kommune og dermed svigter de elever, der har det sværest?

Forandring - for børnenes skyld!

Kaali Olsen
Fredag d. 5. oktober 2001

Ud fra en medmenneskelig betragtning kan et demokrati ikke leve med, at en stor del af befolkningen er sat uden for social, økonomisk eller politisk indflydelse, mens de politiske og administrative system samt det professionelle personale passivt ser til, at flere og flere børn og unge vokser op uden mulighed for en tryg voksentilværelse

Styrk Atuarfitsialak!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. oktober 2001

DET ER ET kæmpestort, bundløst og livsfarligt gab mellem det, hjemmestyret siger og det, hjemmestyret gør. Det har vi set gang på gang. Store udredningsarbejder, som skulle føre til en ny kommunalreform, ny socialreform, en nuanceret erhvervspolitik, mediepolitik og meget andet løber hver gang ud i sandet, fordi de gode tanker koster penge

»Atuarfitsialak« - ikke en spareskole

Sivso Dorph
Fredag d. 28. september 2001

Dette betyder i praksis, at besparelsestimerne for de elever, der starter i 2002 vil være på 450 timer i forhold til det oprindelige forslag, idet man har for hele skoleforløbet sparet 300 timer samt 150 timer i overgangsperioden. De 450 timer er mere end et halvt skoleår! Eller næsten et helt skoleår, når det drejer sig om yngstetrinnet

Valgfrihed i folkeskolen

Marie Fleischer
Tirsdag d. 18. september 2001

Jeg mener, at man selv burde vælge, hvad der er bedst for en selv. Man skal jo også lige tænke på, at der er mange dobbeltsprogede i dagens Grønland

Den grønlandske Folkeskole

Richardt Leonhardt
Fredag d. 14. september 2001

Jeg kan kun se det som udtryk for, at forældrene er ligeglade med skolen, lærerne og ledelsen, der i det daglige prøver at gøre et godt stykke arbejde. Og det er et problem, der overskygger eventuelle problemer i forbindelse med integration, da det vedrører alle elever

»Den gode skole« og de »svage« elever

Torben Alne
Tirsdag d. 11. september 2001

Det er ...ikke ualmindeligt, at man putter 5-8 børn og 2 lærere ind i et rum på 12-15 kvadratmeter, som alligevel ikke kan bruges til andet

Den fattige skole

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. september 2001

Igennem hjemmestyrets 22 år er det kun lykkedes os at få under fem (5) procent af befolkningen til at gennemføre en videregående uddannelse

PPR i Grønland er lukningstruet

Werner Pelman
Torsdag d. 30. august 2001

Et samfunds kvalitet måles på, hvordan det behandler dets svageste!

Almindelige bemærkninger til Forslag til finanslov 2002

Landsstyret
Onsdag d. 15. august 2001

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at være ved at vende - hvilket vil sige at Grønland er på vej væk fra en højkonjunktur mod en lavkonjunktur.

Skolen i en verden i stadig forandring!

Kaali Olsen
Tirsdag d. 14. august 2001

Undervisningen i en integreret klasse vil gå ud over fagligheden. Og dog. Kun hvis den bliver udført som enkeltsproget undervisning og uden hensyntagen til kulturel og sproglig forskellighed. Ægte integreret undervisning er enten dobbeltsproget, opdelt i forskellige sproggrupper afhængig af valg af emner og undervisningsmetoder eller som en vekslen mellem sprogene på en afstemt måde

Atuarfitsialak

Sermitsiaq
Fredag d. 10. august 2001

Der eksisterer skolebestyrelsesmedlemmer, som nok skal sikre, at deres egne børn lærer dansk nok ved at sende dem til venner og familie i Danmark, men som ikke varetager deres job i skolebestyrelsen og sørger for, at det er alle børn på skolen, som lærer dansk nok.

Man må kunne grønlandsk i Grønland

Ole Magnussen
Fredag d. 10. august 2001

Heldigvis bliver vort grønlandske sprog mere og mere dominerende på alle niveauer. Og det er forståeligt, hvis danskerne føler, at deres mangeårige totale dominans rystes i sin grundvold i disse år.

Nuuk kommune anklages for at krænke grundloven

Laue Traberg Smidt
Onsdag d. 8. august 2001

En kreds af forældre til en række danske børn i de mindste klasser i Nuuk kommune har fået udarbejdet en juridisk vurdering hvori det fastslås, at den planlagte skoleordning i Nuuk Kommune på flere punkter krænker grønlandsk lovgivning, Grundloven og børnenes konventionssikrede menneskerettigheder

De dansksprogede elevers helt grundlæggende ret til undervisning

Advokatfirmaet Kromann Reumert
Onsdag d. 8. august 2001

Dertil kommer, at Nuuk Kommunes forvaltning af folkeskoleområdet formentlig også strider imod de dansksprogede elevers helt grundlæggende - og grundlovssikrede - ret til undervisning ( ...).

Det handler igen og stadig om uddannelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. august 2001

Derfor har de allieret sig med et anerkendt dansk advokatfirma og fået juridisk opbakning for, at kommunens forvaltning er i strid med hjemmestyrets landstingsforordning og efter al sandsynlighed også en tilsidesættelse af dansksprogede elevers grundlovssikrede rettigheder

Målet er den gode skole

Lise Lennert
Fredag d. 13. juli 2001

Med landstingsforordning for folkeskolen fra 1990 afskaffedes begrebet dansksprogede klasser. Hensigten var, at de dansksprogede elever skulle integreres i de grønlandsksprogede klasser

Selvfølgelig kan det betale sig at tage en uddannelse

Lise Lennert
Fredag d. 13. juli 2001

Jeg er bekymret over Hans Boassens udtalelser om, at man som færdiguddannet vil ærgre sig over at have taget en uddannelse, fordi det rent økonomisk ikke skulle kunne betale sig. Jeg er bange for, at sådanne udtalelser kan få nogle til at vælge en uddannelsesmulighed fra

Roser til de integrerede klasser

Helle Koch Jensen
Fredag d. 6. juli 2001

Der er brug for M-klasser i et samfund som vores. Der er brug for, at man kan træffe et valg. Men dine ovennævnte udtalelser om grundene til ikke at vælge de integrerede klasser opfatter jeg som stærkt nedvurderende og som manglende forståelse

På den igen ...

Bodil Hartwig-Hansen
Fredag d. 29. juni 2001

Når forældre åbent fremlægger de problemer, der opleves omkring deres børns skolegang, så kan det kun undre mig dybt, at indlæggene ikke tages alvorligt. Det var ubehageligt at læse de efterfølgende indlæg fra Lise Lennert

Grønlandisering og uddannelse

Niels P. Broberg
Torsdag d. 28. juni 2001

Her i Grønland er det nødvendigt at opgradere folkeskolen, som mangler kvalificerede lærerkræfter. Skolebygningerne er i vid udstrækning misligholdte og bør renoveres. Børnenes undervisningsmaterialer trænger til at opgraderes. Det er allesammen tiltag, som landsstyremedlemmet for skole og undervisning primært må sætte i sving inden man begynder at fable om »Den gode skole«

Undervisning som eleverne forstår

Poul Krarup
Fredag d. 22. juni 2001

Man kan således hævde, at kommunen er nødt til at danne dansksprogede klasser for at kunne leve op til forordningens formål, og at kommunen har denne kompetence

Spild af gode kræfter

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. juni 2001

Vi må tænke os godt om, før vi begynder at tale om integration af de tilkaldtes børn. Til at starte med må vi stille os det spørgsmål: hvorfor er de tilkaldte her i landet? Det smertelige svar kender vi alle, men helst vil glemme det

Uddan dig til lægesekretær

Taavannguaq Fleischer
Fredag d. 22. juni 2001

Der er nu oprettet et godt uddannelsesforløb for lægesekretærer. Vi går i medierne for at opfordre vores landsfæller, og ikke mindst de unge til at tage en lægesekretæruddannelse og herved lader dem forstå, at også lægesekretærerne har et attraktivt uddannelsestilbud

Klager til statsministeren

Poul Krarup
Fredag d. 15. juni 2001

Det er da et paradoks, at Danmark arbejder hårdt for at sikre russernes mindretalsrettigheder i Letland og tilmed stiller dette som betingelse for medlemskab af EU, mens man fuldstændig ignorerer samme rettigheder internt i rigsfællesskabet, skriver Jesper Birk Berger til undervisningsministeren

Bekendtgørelse i strid med grundloven

Poul Krarup
Fredag d. 15. juni 2001

De dansksprogede børn kan ikke modtage den undervisning, som de har krav på i henhold til grundloven

Støtte til den grønlandske sprogstrid!

Tórbjørn Jacobsen
Fredag d. 15. juni 2001

Jeg skriver også til dig, fordi vi er i samme båd. Vi er underlagt samme statsmagt - hvilket jo også er grunden til, at jeg skriver til dig på dansk ...Også på Færøerne har vi mange gange oplevet, at danske myndigheder nedvurderer vores sprog.

Ikke et eneste barn må få ondt i maven af at gå i skole!

Jesper Birk Berger
Fredag d. 15. juni 2001

Er det ikke netop vores pligt som folkevalgte at lytte til borgernes bekymringer og tage dem alvorligt? Der må da ikke være et eneste barn, der får ondt i maven af at gå i skole i Nuuk kommune. Så vigtigt er der ikke noget politisk projekt, der må være!

Undertrykkelse - men af hvem?

Flemming Drechsel
Torsdag d. 14. juni 2001

Hvis tvangsintegrationen fortsætter bliver Danmark måske snart tvunget til at oprette og drive skoler for det danske mindretal, i stil med skolerne i Sydslesvig. En mere nærliggende mulighed er dog at de danske faglige organisationer fraråder medlemmerne at søge stillinger i Grønland

Vi har søgt om bolig i Danmark

Harald Sandborg
Fredag d. 8. juni 2001

Selv om det i mange tilfælde drejer sig om - praktisk talt - lokale, kan vi ikke leve med den undervisning, vore børn i dag modtager i den grønlandske folkeskole

Var det nu også klogt sagt

Sermitsiaq
Fredag d. 1. juni 2001

Disse mennesker kan bare pakke kufferten og forsvinde! Her i landet må man affinde sig med forholdene, som de er! Hvis folk er utilfredse, må de tage andre steder hen, hvor deres behov bliver tilfredsstillet!

Nødvendigt med en universitetspark

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 18. maj 2001

Tænk, hvis man havde haft disse fantastiske muligheder, da man ung og håbefuld skulle vælge uddannelse og levevej, efter blot syv års børnelærdom på Qassimiut Universitet

Atuarfitsialak i forfald

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. maj 2001

Endnu er der ikke mange politikere, der har taget folkeskolen alvorligt. Bygningerne er faldefærdige, undervisningsmaterialet er forældet, mens lærerne i resignation holder sig væk. Alligevel undrer det politikerne, at der ikke er flere unge, der tager sig en videregående uddannelse for at føre vort land videre

Ilimmarfik - anlægs- og driftsøkonomiske beregninger

Landsstyret
Onsdag d. 9. maj 2001

Universitetet har oplyst, at der på opgørelsestidspunktet var ca. 120 studerende tilmeldt et studie, men at ca. 30 heraf ikke er aktive forstået således, at de ikke går til eksamen og ikke eller stort set ikke følger timer

Ilimmarfik - en indholdsmæssig og organisatorisk beskrivelse

Landsstyret
Onsdag d. 9. maj 2001

Den hidtidige praksis med kvantitativ kontrol, med fremmøderegistrering, afløses af en kvalitativ kontrol, med godkendelse af opgavebesvarelser. Næste skridt i denne retning er at medinddrage de studerende i undervisningsplanlægning

Stem på fremtiden

Sermitsiaq
Fredag d. 30. marts 2001

»Vi vil selv, Vi kan selv« har været slagordene siden hjemmestyrets indførelse. Men folkeskolen har hidtil ikke leveret varen. Vores uddannelsesniveau er katastrofalt lavt

Undertrykkende socialpolitik

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 30. marts 2001

Tag eksempel som arbejdsløsheden, boligmanglen og uddannelsesefterslæbet. Er det ene og alene den enkeltes skyld ikke at kunne finde sig et varigt arbejde? Ikke at kunne skaffe sig en bolig, der er til at betale? Ikke at kunne magte et uddannelsesforløb?

Stem for fremtiden, stem for styrkelsen af det to-sprogede samfund

Jesper Birk Berger
Fredag d. 30. marts 2001

Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at politikerne gentagne gange fortæller os, at det er tilstrækkeligt at være grønlandsksproget. Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at en lille elite af modne politikere i grønlandiseringens hellige navn forhindrer den ene årgang efter den anden i at få en uddannelse

Finanspolitikken

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Det er op til en politisk vurdering at afgøre, om en finanspolitisk stramning skal ske via indtægtssiden (forøgelse af indkomstskatter, huslejer, rejeafgift mv.) eller via udgiftssiden (reduktion af overførselsindkomster, offentligt forbrug eller offentlige investeringer)

Den økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

En måde at afgøre, hvor meget rettighederne i fiskeriet bør koste, vil på langt sigt være at udbyde omsættelige kvoter på et åbent marked, f.eks. i forbindelse med en auktion. I en sådan situation vil prisen på fiskerettighederne blive fastsat på markedsvilkår i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel

Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

En stor del af de ledige personer uden en uddannelse er formentligt gået ud af folkeskolen uden afgangseksamen ... Denne gruppe ... er ... udelukket fra at få en uddannelse, idet adgangskravet til enhver uddannelse er mindst 11. klasses afgangseksamen

Produktivitet og løn

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Produktiviteten i erhvervene er følgelig betydeligt lavere i Grønland end i f.eks. Danmark

Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

44 pct. af virksomhederne i Nuuk mener, at mulighederne for lokalt at ansætte medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer er nærmest umuligt eller meget svært

Arbejdsmarkedsforhold og -politik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Gode makroøkonomiske vilkår (vækst, lav inflation, sunde offentlige finanser, en holdbar betalingsbalanceudvikling) samt en ambitiøs strukturpolitik, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, er blandt de vigtigste krav, som stilles til lande, der ønsker at bevare deres position i gruppen af de rigeste lande, og ikke mindst til de lande, der ønsker at komme op i denne gruppe

Vurderinger og anbefalinger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Den samlede nettogæld udgør dog stadig næsten 2½ mia. kr., hvoraf 90 pct. hidrører fra Royal Greenland A/S. Med selskabernes store betydning for samfundsøkonomien kan landsstyret ikke se bort fra denne gæld, og udviklingen i den bør følges nøje

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Forslag til Finansloven for 2002 bliver med andre ord afgørende på to væsentlige områder. Dels med henblik på at sikre en ansvarlig finanspolitik. Dels vil den kunne være et vigtigt skridt til at gennemføre tiltrængte reformer på en række vigtige områder

Uddannelse og levestandard

Sermitsiaq
Torsdag d. 15. marts 2001

Der skal med andre ord ske noget, med mindre vi vil acceptere et fortsat betydeligt behov for tilkaldt arbejdskraft og et anseeligt bloktilskud fra Danmark for at opretholde en levestandard og et velfærdssamfund på nordisk niveau

Gør så noget ved den grønlandske folkeskole

Niels P. Broberg
Onsdag d. 14. marts 2001

En landsdækkende undersøgelse viste ... at kun cirka halvdelen af de grønlandske elever i konfirmationsalderen kunne læse og skrive tilfredsstillende samt genfortælle en grønlandsk skreven tekst. Den mangelfulde grundskole har også sat sit præg på udviklingen af børnenes videreuddannelse, da det har vist sig, at kun to procent af befolkningen i dag er i besiddelse af en højere uddannelse trods 20 års hjemmestyre.

Drop den uforberedte og uforsvarlige integrationsordning

Jesper Birk Berger
Fredag d. 9. marts 2001

Vi skal i hvert fald den opfattelse til livs, at børnene alligevel lærer sproget, når de leger sammen med de danske børn, for sprog smitter altså ikke helt på samme måde som mæslinger

Hej Lise L. - du sigter for lavt!

Peter Holm
Fredag d. 9. marts 2001

I stedet for at sigte mod at løfte den grønlandske skole op på den vestlige verdens niveau, insisterer du på, at alle - også danske børn - skal ned på det niveau, hvor det er nødvendigt at betale børnene lommepenge for, at de overhovedet møder op i skolen

Forkert kritik af Grønland

Elisa Berthelsen
Torsdag d. 1. marts 2001

Det er også rigtigt, at før 1999 kunne de dansktalende vælge klasse efter deres eget sprog, men det er ikke rigtigt, at integrationsklasser blev nedlagt på grund af folkelig modstand. Det var ene og alene på grund af de dansksprogede forældres modstand, at det skete

Grønlandsk integration

Per Schwalbe
Torsdag d. 1. marts 2001

Man skal heller ikke glemme, at man trods alt stadig er medlem af et rigsfællesskab, og det giver da nogle forpligtigelser, og derfor må man altså acceptere, at dansk og grønlandsk er to ligeværdige sprog, ellers må man tage konsekvensen. Men det har jeg endnu ikke mødt ansvarlige grønlændere, der er parat til

Centralisering påny påbegyndt i det nye millenium

Familien Brandt
Torsdag d. 1. marts 2001

Man ser at sportsforeninger får betalt rejser rundt om i landet, men de unge mennesker der stræber efter at blive færdige med deres uddannelser må vente til sommerferien. Og de må holde hjemlængslen, forskelsbehandlingen, mobningen og afsavnet ud

Grønlands fremtid - børnene

Arnica Lykkegaard
Torsdag d. 1. marts 2001

Jeg mener, at det er en farlig tendens, og jeg ser linien i Siumuts politik deri som en direkte videreførelse af det kolonialistiske herskersamfund. Folket ved ikke hvad der er godt for dem, derfor må vi, magthaverne, fortælle dem det, og sørge for at tingene bliver gjort

Ja, jeg støtter integration

Lise Lennert
Fredag d. 23. februar 2001

Det er glædeligt, at den ældste trives godt i modtageklassen, men det gør mig ondt at høre, at den yngste datter ikke er glad for sin skole og føler sig uden for det sociale fællesskab

Nekrolog over den grønlandske folkeskole

Uffe Sveegaard
Fredag d. 23. februar 2001

Der sker for tiden et braindrain fra Grønland, som p.g.a. det fatalt lave uddannelsesniveau jo ikke erstattes af grønlændere. Det må være dobbeltironisk for de politiske beslutningstagere at se, at flere af de veluddannede, som søger væk, er grønlændere, folk i blandede ægteskaber og andre, som ellers er stærkt forankrede i det grønlandske samfund

Ellers er der ikke noget der hedder arbejdstilladelse ...

Morten Siegstad
Fredag d. 16. februar 2001

Grønland kunne spare utrolig mange ressourcer hvis bare de halve danskere gider lære hovedsproget i Grønland, Grønlandsk!!

Hvis du har været i Frankig ...

Naja Ida Abelsen
Fredag d. 16. februar 2001

Når jeg møder nogle af andre mennesker som stammer fra andet land, hvorefter de kom til Grønland og har lært sproget og kunne den, bliver jeg stolt af på deres vegne

Job i Grønland

Flemming Happel
Torsdag d. 15. februar 2001

Nu kan man igen søge til Grønland som lærer, for blokaden er ophævet. Men har man børn i den skolepligtige alder, skal man tænke sig om en ekstra gang

Spild af mere end 35 millioner kroner

Abel Egede
Brian B Hjortborg
Torsdag d. 15. februar 2001

De 35 millioner kroner samt kommende driftsudgifter bør benyttes til andre formål, der er mere presserende

Sprogbrug hos grønlandske studerende

Naja A. Lund
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 7. februar 2001

I Grønland taler man om "rigtige", og dermed også om "forkerte" grønlændere. Og en af de afgørende faktorer i denne sammenhæng, er sproget. Dette bekræftes af flere af vore dansksprogede deltagere, der refererer til, at de ikke accepteres som "rigtige grønlændere", idet de ikke taler sproget

Grønlands fremtid taler ikke grønlandsk

Naja A. Lund
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 26. januar 2001

Samtidigt ødsler politikerne med slagord om uddannelse som vejen til Grønlands fremtid og øget uafhængighed. Mens ironien er den, at mere end halvdelen af de grønlandske universitetsstuderende ikke kan det grønlandske sprog nok til at bruge ved besættelse af stillinger i det grønlandske samfund

De nye integrerede klasser forhindrer integration

Jesper Birk Berger
Fredag d. 26. januar 2001

Min påstand er, at danske klasser alt andet lige giver nogle mere harmoniske danske børn, der i højere grad vil blive integreret i det grønlandske samfund. Omvendt, giver integrerede klasser i værste fald nogle meget ulykkelige danske børn, der kan risikere varige skrammer på sjælen

En selvbærende stat før en selvstændig stat

Allan Olsen
Fredag d. 19. januar 2001

Så længe man ikke på konstruktiv vis kan fremlægge et alternativ til for eksempelvis det danske bloktilskud eller den grønlandske ungdoms uddannelsesmuligheder, så må de mange pompøse varmlufts-»uafhængighedskrav« vige til fordel for krav om overlevelse og velfærd - også for de grønlændere, der ikke er her endnu

Hvor er realitets- og proportionssansen?

Thorbjørn Nielsen
Torsdag d. 18. januar 2001

Det virkeligt forstemmende og selvdestruktive ved hele den nedgraduering af dansk, der har kendetegnet den grønlandske folkeskole siden 1979, er, at de virkelige tabere bliver (og i høj grad allerede er blevet) de grønlandske børn. I modsætning til de danske børn har de ikke noget skolemæssigt veludrustet hjemland at vende tilbage til, hvis skoleforholdene i Grønland skulle blive for horrible

Ønsker man at opnå kvalitet i folkeskolen?

Jens Napatoq
Tirsdag d. 19. december 2000

Grønlandske lærere er allerede begyndt at tage arbejde i Danmark fordi de kan få bedre løn og tilbydes bedre forhold, og hvis vi skal forsøge at komme over det og skabe kvalitet i Grønland, så mener jeg, at det også må koste penge

Ondt i sproget

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. december 2000

190 studerende har deltaget i undersøgelsen af sprogbrug og holdninger blandt grønlandske studerende. Langt de fleste behersker ikke grønlandsk på modersmålsniveau og over halvdelen føler sig diskrimineret med alt lige fra mobning i skolen, chikanerende tilråb på gaden til en politisk modvilje mod dem. 71 procent har i varierende grad oplevet nedtrykthed over ikke at beherske sproget tilstrækkeligt

Flagskib eller dødssejler

Claus Jochimsen
Torsdag d. 23. november 2000

Det, der kunne blive Grønlands Flagskib, vil meget let kunne risikere i stedet at ende med at blive en dødssejler. Et flot skib, som på grund af en uduelig ledelse på samme måde som Titanic ender med at gå ned

Politiserende embedsmænd?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 17. november 2000

I det hele taget er Grønlands tidlige økonomiske historie efter 2. verdenskrig kendetegnet ved manglende privat initiativ, selvom man åbnede op for dette. Men det vil de flyfriske »skrivebordsgeneraler« i økonomidirektoratet vist ikke rigtigt forstå, og derfor skal vi vedholdende udsættes for disse politiserende embedsmænd

Hvad snakker man om i Landstinget?

Elisa Jeremiassen
Fredag d. 17. november 2000

Det er de syv institutioner, der har uddannelse, dokumentation og forskning som hovedaktivitet, der har planer om at flytte sammen under et tag for at opnå en lang række synergieffekter for på den måde bliver det billigere for samfundet

En alvorlig fejltagelse

Anders Nilsson, Redaktør
Lørdag d. 11. november 2000

Vi har skruet tiden tilbage til dengang, hvor man - mellem anden og tredjebehandling af en tillægsbevilling - lige kunne købe en Grønlandsbankbygning til 25 millioner kroner og lige kunne købe M/S Disko for 11 millioner kr., fordi det var sådan en god idé

For få uddannelsespladser eller for få elever?

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000

Behovet for uddannet arbejdskraft er stort. Hvorfor uddannes der så ikke flere end tilfældet er? Det spørgsmål er der mange meninger om. GA frygter, at svaret ligger i manglende politisk evne eller vilje til at løse problemet

Hvorfor er der nu ballade med lærerne igen?

Claus Jochimsen
Fredag d. 3. november 2000

Og så er Landsstyremedlemmets indlæg i øvrigt fyldt med så mange unøjagtigheder, halve sandheder og deciderede fejl, at indlægget i højere grad skaber forvirring end fremlægger fakta, sådan som det ellers påstås

Vi har viljen

Sivso Dorph
Lørdag d. 21. oktober 2000

Lærerne har strakt sig langt. De tager mange overtimer, hvorved det store antal ubesatte stillinger er gjort delvis usynlige. Men det har kostet dyrt både med stress og udbrændthed, hvorved også kvaliteten i undervisningen er forringet

Læreren er væk - for anden gang

Jose D. Ruiz-Martinez
Lørdag d. 21. oktober 2000

Og hvis formanden for Lærerforeningen ikke kan se problematikken, så må vi vente meget længe på »Den gode Skole«

Lærerne tager folkeskolen som gidsel

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 20. oktober 2000

Landsstyret ønsker ikke at skabe store forskelle mellem grupper med et vist uddannelsesniveau og som hver for sig har et stort ansvar og yder en stor indsats. Det har Landsstyret heller ikke gjort i forhold til lærerne

Blokade - Man lærer af sine fejl...

Grønlands Lærerforening IMAK
Fredag d. 20. oktober 2000

Man nægter at give lærerne samme fremgang som øvrige grupper. Det er en politisk beslutning, og resultatet bære man så også alene skylden for

Ungerne ved, hvad de taler om

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. oktober 2000

Det kan være beskæmmende for en lærer at læse, hvad eleverne mener, man skal kræve af fremtidens lærere. Kritikken i dag går på uoplagthed, manglende humor, kedelig undervisning, tømmermænd og utilstrækkelige kvalifikationer

Fremtidens stemme(r)

Sermitsiaq
Fredag d. 6. oktober 2000

Vi er trætte af formfuldendte politikertaler. Vi er trætte af proklamationer og hensigtserklæringer. Vi er trætte af paroler uden indhold. Vi er i det hele taget temmelig udmattede over gang på gang at opleve, at debatten om folkeskolen og det ganske uddannelsessystem bliver snøret ind i nationalisme, sprogdebat og historiske idealer

Grønlandsk kultur

Anne-Marie Petersen
Fredag d. 6. oktober 2000

Der er nu lagt en litteraturliste om grønlandsk- og inuit kultur ud på Internettet ... Listen indeholder ca. 3000 titler på fagbøger og tidsskriftartikler

En vision for fremtiden

Landsstyret
Mandag d. 25. september 2000

Det er ... helt afgørende, at der skabes en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan

Kære Asii Narup

Peter Brix Adsersen
Tirsdag d. 19. september 2000

For at aflede opmærksomheden på den ubeslutsomme slingrekurs i uddannelsespolitikken har landsstyret taget et taktisk skridt ved at gå i offensiven med lancering af projekter om et Center for Uddannelse, Forskning og Dokumentation, i daglig tale universitets- eller forskerpark

Atuarfitsialak - skal være endnu bedre

Sermitsiaq
Fredag d. 15. september 2000

Højnelse af uddannelsesniveauet generelt i landet er forudsætningen for øget selvstændighed og uafhængighed, for grønlandiseringen af samfundet og for den økonomiske vækst

Passer lærerne deres arbejde?

Claus Jochimsen
Tirsdag d. 12. september 2000

Hovedparten af lærerne gør hver dag et kæmpe stykke arbejde for at få en skrantende folkeskole til at fungere. Imod alle odds laves der de fleste steder spændende undervisning

Uddannelse uden anerkendelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. september 2000

Er problemet, at det er gamle mænd, hvis børn allerede er voksne, der sidder med magten - magten til at gøre noget for den opvoksende befolkning, og at de unge, der har noget at skulle have sagt, bliver fejet af bordet

Læreren er væk

Kuulumaat Fleischer
Tirsdag d. 5. september 2000

Det mest kedelige er, at de blev sendt hjem allerede den første dag, hvor læreren ikke var mødt frem, fordi det gode vejr havde trukket mere til en sejltur den pågældende dag

STI-HK uddannelsen

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Torsdag d. 31. august 2000

Så længe uddannelsessystemet ikke gør tilstrækkeligt ud af elevernes sprogfærdigheder, ser jeg ingen anden løsning end, at praktikværterne må give deres elever regulær skoleundervisning

Eleverne svigtes

Claus Jochimsen
Torsdag d. 31. august 2000

Det er reglen snarere end undtagelsen, at de uddannede lærere må arbejde 50-60 timer hver uge, for blot at få det til at hænge nogenlunde sammen

Vi har brug for en bedre skole for både grønlandske og danske børn

Susanne Wistoft
Fredag d. 25. august 2000

Såvel i debatten som i arbejdet med integrationstanken for folkeskolen ser man en langt højere bevågenhed for nødvendigheden af, at dansksprogede børn tilegner sig grønlandsk end det langt mere afgørende for dette lands fremtid, at grønlandsksprogede børn får tilegnet sig det danske sprog

Bygdeskoler negligeres

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 24. august 2000

Det virker grotesk, at det kommer bag på både landsstyre, kommuner og IMAK, at der på skolen i for eksempel Napasoq ikke er undervisning i hverken dansk eller engelsk

Fornuftig finanslov

Sermitsiaq
Fredag d. 18. august 2000

Det er dog problematisk, at politikerne stadig har en berøringsangst over for dansk og ikke kan indrømme, at de unge mennesker skal kunne bedre dansk for at fortsætte i det danske uddannelsessystem efter folkeskolen, som de samme politikere har besluttet, de unge mennesker skal gennemføre

Uddannelse frem i lyset

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. august 2000

Derfor er det et lille skridt på vejen, når landsstyret nu på næste års finanslov foreslår, at der skal bruges yderligere 30 millioner kroner på uddannelsesområdet. Men det alene gør det desværre ikke

Hovedproblemet er boligmangel

Rasmine Johansen
Torsdag d. 3. august 2000

Hvad skal vi med alle mulige kulturelle festivaler og begivenheder, når end ikke hver fjerde af os, har en bolig og et trygt sted at komme hjem til?

Bordet fanger-princippet

Anders Nilsson, Redaktør
Torsdag d. 13. juli 2000

Politikere skal ikke "hjælpes over muren". Hvis de ikke kan klare klatreturen ved egen hjælp, så har vælgerne et problem, der må løses ved næste valg

Vi kan ikke løse ét problem ad gangen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. juli 2000

Mange gode intentioner bliver ved snakken, mens landet skranter, og borgerne vånder sig

Boligmanglen rammer alt

Sermitsiaq
Fredag d. 7. juli 2000

Hjemmestyret vil selv bygge men har ikke råd til det, og man vil ikke overlade byggerit til private. Nu må politikerne tænke i nye baner på boligområdet

KIIP spænder ben for de studerende

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. juli 2000

Er der overhovedet tegn på, at KIIP interesserer sig for, at for eksempel de decentralt lærerstuderende bliver færdige?

Ungdommen svigtes

Sermitsiaq
Fredag d. 23. juni 2000

Mottoet på dette års nationaldag skulle have været et krav om, at vi skal lære dansk, så vi kan klare os selv. Alle forældre burde stille op foran skolerne og stille krav om bedre danskundervisning til deres børn

Langt fra politiske ønsker til den virkelige verden

Uffe Sveegaard
Fredag d. 23. juni 2000

Efter beslutningen om at udvikle Grønland til et moderne samfund for 50 år siden, blev skolen udskilt fra kirken, og man satsede i 50'erne og 60'erne voldsomt på danskundervisningen i erkendelse af, at dansk var en nødvendig forudsætning for at kunne videreuddanne sig

Offensiv erhvervspolitik i fire vækstcentre

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000

Så meget mere er der grund til at ophæve loven om arbejdskraftens tilgang til Grønland. Loven er vanskelig at administrere - og den kan medvirke til øget polarisering mellem befolkningsgrupperne i Grønland

IT-visioner

Jørgen Wæver Johansen
Tirsdag d. 6. juni 2000

Hvis vi tager et kvalificeret gæt, og siger, at vi giver 1000 skolebørn et computersæt til kr. 10.000,- pr. år, så koster denne investering 10 millioner kroner om året

Undervisning af børn, der ikke har grønlandsk som modersmål

Lise Lennert
Fredag d. 2. juni 2000

Sådan som jeg forstår forældregruppens udmeldinger, er der jo ikke væsentlige forskelle mellem deres opfattelse og den førte politik. De synes tilsyneladende også, at eleverne så vidt muligt skal lære de tre sprog, der undervises i, i folkeskolen

Sæt turbo på IT- udviklingen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. juni 2000

Det skal jo nødigt gå, som med en tidligere IT-betænkning, som Grønland kasserede på grund af omkostninger med at føre den ud i livet, men som færingerne siden brugte og høstede gode resultater med

Grønland i front for teknisk udvikling

Sermitsiaq
Fredag d. 26. maj 2000

Modellen er så genial, at den med fordel kan bruges af alle grønlandske uddannelsesinstitutioner efter folkeskolen og gymnasiet, hvor elevgrundlaget ikke er stort nok til selv at bære en uddannelse

Universal Declaration of Human Rights

United Nations
Torsdag d. 25. maj 2000

Parents have a prior right to choose the kind of education that shall be given to their children

Konsekvenser af den ny bekendtgørelse

Forældregruppen til dansksprogede skolebørn i Nuuk
Onsdag d. 24. maj 2000

Der findes en stor gruppe børn og unge af grønlandske forældre, blandede ægteskaber eller danske forældre, som har en fast tilknytning til Grønland, som ikke behersker det grønlandske sprog, men som bør tilbydes grønlandsk som valgfrit fremmedsprog

Kære Martin Ben Shalmi!

Lise Lennert
Torsdag d. 18. maj 2000

Jeg har lyst og vilje til et konstruktivt samarbejde, og derfor vil jeg ikke her gå ind i en debat om, hvad der er lovet eller ikke lovet, og hvilke forventninger Nuuk International Friskole med rette eller urette kunne have til den politiske behandling af forslaget om privatskoler.

Vi skal have løst lærermanglen

Lise Lennert
Torsdag d. 11. maj 2000

Andelen af uddannede lærere visse steder ville være uacceptabelt lav, hvis ikke vi greb til særlige foranstaltninger. Derfor har vi præcis til de byer og bygder, hvor situationen er mest alvorlig, opslået et antal stillinger på disse særlige vilkår.

Fremtidens tilkaldte - kun unge og gamle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. maj 2000

Hvordan skal man i løbet af to-tre år forberede en dansksproget elev, der er på gæsteoptræden med sine forældre, til en ren grønlandsksproget undervisning?

Selvstyre: Gå-på-mod

Finn Lynge
Tirsdag d. 9. maj 2000

Det er ikke sjovt at blive hånet og kaldt en »dårlig grønlænder«, når man kommer hjem efter en årrække i det fremmede, og man ellers er fuld af lyst til at slå sig ned her og gøre noget for sit land

Find en løsning på mangel på uddannede pædagoger

Hans Jørgen Reimer
Tirsdag d. 9. maj 2000

Det ville også betyde, at man ville spare penge, da fem års uddannelsesstøtte ville blive reduceret, og det ville spare mange penge i fremtiden

Nye forskelle i lærernes løn

Morten Birck
Fredag d. 5. maj 2000

År 2000 vil da blive husket som året, hvor forskelle i lønnen i praksis blev genindført i den grønlandske folkeskole! Det er en mærkelig måde at fejre, at det er knap ti år siden, at ligelønnen mellem danske og grønlandske lærere blev indført!

Privatskoler og frie grundskoler

Martin Ben Shalmi
Torsdag d. 4. maj 2000

Jeg kan af indholdsfortegnelsen over dagsordenspunkter til forårssamlingen se, at der ikke er et forslag til landstingslov om privatskoler og frie grundskoler

Hovsa...

Sermitsiaq
Fredag d. 28. april 2000

De hurtige løsninger baseret på at hente hjælp fra Danmark er virkeligheden, men stik imod det overordnede politiske mål om at vi selv skal klare os. Hvor er politikerne?

Stop grønlandsk-undervisning for danske elever i Nuuk

Else Løvstrøm
Torsdag d. 13. april 2000

De er her kun for få år, og de har ingen ønsker eller visioner om at have en fremtid i landet. Derfor skal de ikke have grønlandskundervisning og dermed heller ingen berettigelse til at få uddannelsesstøtte fra landet!

Brian Denbæk

Minik Dorph
Fredag d. 7. april 2000

Erni Larsen

Den offentlige skole, og den private

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 28. marts 2000

Men det er netop folkeskolen, der er årsagen til det private initiativ. Hvis folkeskolen havde fungeret tilfredsstillende, ville der ikke være det samme ønske om en privatskole.

Hvem kan hjælpe mig?

Ane Egede
Tirsdag d. 28. marts 2000

Men får han problemer for eksempel med mangel på bolig, kan ingen hjælpe ham. Han kan måske leve et nomadeliv, som jeg har gjort, siden jeg kom tilbage til Nuuk for ti år siden.

Skal de studerende betale for politikernes fadæser?

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Tirsdag d. 21. marts 2000

Den - dengang politisk ansvarlige - startede som vicedirektør i Royal Greenland »som elev«, og efter hvad man hører med en årsgage på 1,7 million kroner. Jeg plejer at sige: Grønlands dyreste elev!

Debatten om STI er mangelfuld

Sten Egede Hegelund
Tirsdag d. 21. marts 2000

I dag synes der at være for mange forældre, som hverken følger med i eller interesserer sig for deres børns skolegang i folkeskolen. Bare se på skolebestyrelsesmøderne!

Svar til »kampen mod« studiestøtten

Edvard Mørch
Tirsdag d. 21. marts 2000

Da jeg deltog under udsendelsen Unnuk Manna sagde jeg ikke dette højt, men fremhæver det ved nærværende indlæg, hvilket også mine medstuderende opfordrer mig til - nemlig at sige tak til den nuværende ordning!

Mere dansk i skolen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. marts 2000

Det må have været underligt for grønlandske politikeres enkeltsprogede, dansksprogede børn ustandseligt at opleve den følelse af ligegyldighed og ringeagt, som det nedprioriterede danske sprog måtte give dem.

Målrettet uddannelse

Sermitsiaq
Fredag d. 18. februar 2000

Island og Færøerne har nået et højere uddannelsesniveau end Danmark. Set med grønlandske øjne er det tankevækkende.

Den gode skole koster penge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. februar 2000

En anden oplysning går på, at en tredjedel af eleverne i 8.-klasserne læser for dårligt, og udvalget refererer desuden et statistisk resultat, der afslører, at kun en procent af udelukkende grønlandsksprogede får en uddannelse over folkeskoleniveau.

For lidt svæv omkring skolen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 3. februar 2000

Også skolevæsenet og alle de, der arbejder med at skabe en god folkeskole, skal sætte af og komme i luften. Vi skal ikke starte med besparelserne, ikke først klippe svingfjerene af. Vi må konstruere skolen og dernæst skaffe pengene.

Egne fejl er dyre, men nødvendige lærepenge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. januar 2000

Det er langt under en procent af grønlænderne, der har en højere uddannelse, mens de sammenlignelige tal i lande, vi normalt gerne sammenligner os med, er 35-40 procent

Uddannelse og selvstyre

Sermitsiaq
Fredag d. 21. januar 2000

Vi har et folkeskolesystem, hvor de unge mennesker lærer grønlandsk og kan klare sig i folkeskolen på grønlandsk. Men så snart de kommer ud af skolen, er de fortabt.

Uddannelse, uddannelse, uddannelse, uddannelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. januar 2000

I dag findes der ikke uddannede grønlændere nok, hverken i Grønland eller udlandet. To-tre procent af befolkningen her i landet har en videregående uddannelse, mens det samme tal i Danmark er 35 og i Island og Færøerne over 40.

For meget hornmusik

Anders Nilsson, Redaktør
Onsdag d. 12. januar 2000

Jonathan Motzfeldt kunne som medlem af Landstinget og formand for landsstyret fremsætte et forslag om, at denne del af bloktilskuddet - i stedet for at vende tilbage til Danmark - låses inde i et særligt rum i landskassen

En af Dagens unge grønlændere

Hans Peter Poulsen
Tirsdag d. 7. december 1999

Det der afgør om vi fortsætter eller ikke fortsætter med uddannelsen er afhængig af den vejledning som vi har fået eller vi ikke har fået gennem vores opdragelse ...

Dagens unge grønlændere

Sten Egede Hegelund
Lørdag d. 4. december 1999

Livet er jo ikke kun dansen på røde roser - nuannaakalaaginnarluni inuusoqarsinnaanngilaq!!!!

Grønlandsk kontra dansk

Grace J. Nielsen
Torsdag d. 28. oktober 1999

På grund af den førte sprogpolitik står samfundet nu med to store grupper, som nærmest er ensprogede tabere i et tosproget samfund.

Min folkeskole

Martin Ben Shalmi
Fredag d. 1. oktober 1999

I min folkeskole er man tresprogede idet eleverne lærer DANSK, ENGELSK og GRØNLANDSK allerede fra første dag i skolen.

Kulturkløften mellem skole og hjem

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 21. september 1999

20-30 procent af de børn, der møder op til deres første glade skoledag ... er ikke modne nok, ikke stimulerede hjemmefra, mangler sprog og begreber, som er en forudsætning for at starte et skoleforløb.

Den gode skole

Sermitsiaq
Fredag d. 17. september 1999

Konferencen konkluderede, at eleverne skal være tresprogede. Helst ser man, at eleverne også bliver engelsksprogede på et tidspunkt, hvor man på grund af lærermangel og dårlige undervisningsmaterialer knapt nok magter at lære dem ordentlig grønlandsk og dansk.

Mediepolitisk redegørelse

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning
Fredag d. 17. september 1999

Landsstyrets overordnede mediepolitiske mål er ... at sikre et alsidigt medieudbud for herigennem at tilgodese borgernes ytrings- og informationsfrihed som en væsentlig forudsætning for demokratiet

Mere dansk i folkeskolen

Sermitsiaq
Fredag d. 10. september 1999

Nu har hjemmestyret i 20 år holdt ungdommen som nationalismens gidsler og foregøglet dem, at det var nok at lære grønlandsk. Hvor mange unge, der er tabt på gulvet, er aldrig blevet offentliggjort.

Den integrerede skrivebordsskole

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. august 1999

UDSKIFTNINGEN af dansksprogede elever saboterer altså den integrerede skole, og det er selvfølgelig uholdbart, når det jo netop er for de danske elevers "skyld", at den integrerede skole er stablet på benene.

Vi kan stadig selv

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999

Byggepriserne er meget mere afhængige af projekternes udformning og det generelle høje omkostningsniveau i Grønland end af den konkurrence eller mangel på samme, som hersker i markedet.

Brugbar med omtanke

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999

Beskæftigelsen i fiskeriet falder, og selv med en svag vækst i de landbaserede erhverv vil den totale beskæftigelse muligvis stagnere op til år 2005.

Så er det alvor

Sermitsiaq
Fredag d. 13. august 1999

Det er på tide, vi får en gennemgribende diskussion om det samlede uddannelsessystem og en prioritering, hvor man prioriterer grunduddannelserne højst og sikrer de nødvendige ressourcer til dem, før man kaster sig ud i halvlange og lange videregående uddannelser, som man bedre og billigere kan tage i Danmark.

Tillykke med dagen, kæreste unger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. august 1999

Og hvis jeres forældre forstår, hvad det handler om henne i skolen, så kan de bedre bakke jer op derhjemme. Så vil de for eksempel kunne forstå, at I om et par år skal have både ro og plads til hjemmearbejdet. Der er ingen - selv ikke de aller bedste - der kan lave lektier, hvis der er larm og spektakel derhjemme, og hvis der ikke er et sted at sidde med hjemmearbejdet.

Læringsmiljø i canadiske skoler

Lone Hindby
Louise Richter
Fredag d. 6. august 1999

Først og fremmest var det fraværet af hærværk og grafitti. Det er tvivlsomt om, canadiske skolebørn udgør en særlig race af menneskeheden, alligevel så vi ikke en eneste smadret rude, ikke en eneste lille indskrift på bare et toilet (vi checkede det rent faktisk); alle skoler, uanset hvor gamle, bar præg af kontinuerlig vedligeholdelse, omgående reparation af skader og ordentlig rengøring (inkl. rene toiletter med wc-papir).

Sundhedsmedhjælperuddannelsen i Grønland bør genindføres

Karoline Olsen
Tirsdag d. 27. juli 1999

Vi kan ikke lave om på befolkningens bosættelsesmønster og de store afstande, og derfor mener jeg, at vi aldrig kan køre et sundhedsvæsen med samme standard som Danmark, Island og så andre lande.

Det må kunne gøres bedre

Sermitsiaq
Fredag d. 18. juni 1999

Alle grønlandsksprogede, der tager en uddannelse - ganske vist på et andet sprog - er sikre på godt job og en karriere i Grønland.

Sektorpolitiske temaer

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig

Landsstyrets politisk - økonomiske redegørelse 1999

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Landsstyret lægger således ikke op til, at der med eet slag gennemføres et samlet opgør med ensprissystemet, men at der i stedet igangsættes en gradvis proces med lempelser af enspris-princippet. Det bør ske ud fra en politisk afvejning af fordelene ved mere omkostningsægte priser og de sociale og regionale ulemper i det enkelte tilfælde

Signal-forvirring

Sermitsiaq
Fredag d. 14. maj 1999

Måske er det på tide at skæve til miraklet på Island. Hvis vi derimod fortsat ønsker et fattigt fisker- og fangersamfund, der lever på subsidier og får sværere og sværere ved at følge med udviklingen, så skal vi bare fortsætte i Jess G. Berthelsens fodspor og bilde befolkningen ind, at det er vigtigere at lære grønlandsk end at lære et fag.

Kan de snart bestemme sig?

Arnaq Egede
Tirsdag d. 11. maj 1999

Ilisimatusarfik's budget er så stramt at der ikke kan ydes nye computere til eleverne, og det er fordi at politikerne ikke vil give os nye. Men der er godt 60 eller flere aktive studerende hernede, og hvad har vi? Ja vi har 5 computere tilsammen.

Inuit - en boganmeldelse

Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 6. maj 1999

Eskimologi er et endog meget bredt fag, hvorfor man i en bog af denne karakter til gymnasieelever og studerende, bør lægge vægt på generelt oplysende afsnit af mere principiel og grundlæggende karakter. Mange indlæg opfylder disse betingelser, men jeg mener, at der er for mange anekdotiske og/eller meget smalle kapitler. Det gør bogen noget ujævn at læse.

Inuit, Kultur og Samfund - en anmeldelse

Axel Kjær Sørensen
Torsdag d. 6. maj 1999

Uden at forklejne de nyttige artikler er der grund til at fremhæve Birgitte Sonnes velskrevne og underfundige indblik i den eskimoiske trosverden, Kirsten Thisteds instruktive gennemgang af grønlandsk litteratur, Inge Kleivans afbalancerede problematisering af sprogdebatten, Naja Mikkelsens solide fremstilling af klimaudviklingen, Frank Sejersens fornuftige udredning af identitetsproblematikken og Jens Dahls nøgterne introduktion.

HST's ordinære generalforsamling

Arne Amstrup
Fredag d. 23. april 1999

Hvorvidt det var hans behandling af dette emne der kostede den daværende, ansvarlige landsstyremedlems hans plads i Landstinget og Landsstyret, kan vi ikke vide. Men hvis dette måtte være tilfældet begræder HST ikke resultatet. Kun sjældent har vi oplevet en så arrogant, bedrevidende og overlegen behandling af et for erhvervslivet dybt alvorligt problem.

Tilkaldt arbejdskraft er en dyr løsning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. april 1999

MEN UDVALGET er godt klar over, at administrationsforholdene i Grønland og på Færøerne ikke kan sammenlignes direkte. Der er endda meget store forskelle. Færingernes vilkår er bedre end Grønlands. Der kan køres bil eller sejles til alle steder på få timer. Afstandene er korte, og det meste af den beboede del af landet kan ligge i Nuup Kangerlua med tilhørende fjordsystemer.

Er Grønland også de unges fremtid?

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. april 1999

Først og fremmest må man spørge, om vi nu også har tilpasset folkeskolen, uddannelsessystemet, boligbyggeriet, erhvervslivet og beskæftigelsen i øvrigt til de tusindvis af talentfulde unge, der godt ved, hvad det hele går ud på. Har vi sikret os, at vi kan imødekomme talentet og fremdriften hos de mange unge, der de kommende mange år invaderer samfundet.

Vi uddannelsessøgende, ja, vi har det godt ...(?)

Kristian Kleemann
Tirsdag d. 6. april 1999

Uanset om vi har verdens højeste uddannelsesstøtte, skal man tænke på, at vi har nogle af de højeste udgifter i vores dagligdag. Siden omkring 1990 har man ikke forhøjet uddannelsesstøtten. Det til trods for, at priserne på forbrugsvarer med mere, siden hen er steget konstant, senest med de sidste prisstigninger indenfor transportvirksomheden.

Stem på dem, der vil forbedre uddannelserne

Sermitsiaq
Fredag d. 12. februar 1999

Vi er i fuld gang med at smadre det grønlandske arbejdsmarked, fordi vi er afhængige af, at de danske fagforbund ikke blokerer Grønland. Det betyder, at de danske fagforbund bestemmer lønudviklingen i Grønland, der således bliver bestemt indirekte af lønudviklingen i Danmark. Igen får ønsket om selvstændighed og uafhængighed et skud for boven.

Vælgerne sætter dagsordenen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. januar 1999

Egentlig behøver vi ikke beskæftige os med andet end skole, uddannelser og boliger ved dette valg. og det er os selv, der bestemmer. Det er os, der sætter dagsordenen. Stil de ubehagelige spørgsmål, når politikerne stiller op. Og hold dem fast på et grundigt og fyldestgørende svar.

Et syv procents skudhul i landskassen

Anders Nilsson, Redaktør
Tirsdag d. 29. december 1998

Hvis nogen pludselig får 7% mere af denne lagkage, så er der andre som skal have mindre. Det ved enhver mor til en børnefødselsdag, og selv om der hovedsageligt er fædre i landsstyret, så burde det ikke komme som nogen overraskelse, at der nu rejser sig et ramaskrig fra alle dem, der nu skal til at have mindre.

Bispens gipsgebis

Bertil De Waal
Fredag d. 4. december 1998

Jeg har i årenes løb truffet mange hundrede folkeskole- og gymnasieelever, men jeg har vist aldrig truffet en, der passer til Else Lidegaards beskrivelse. Hvad skulle det dog være for et menneske, der kan sidde 11 år i folkeskolen uden at lære ordentligt dansk, men som - vips - lærer at tale FLYDENDE engelsk på et år? Mon sådan en person ville kunne klare et engelsksproget gymnasium?

Qaqaqaqaaq

Else Lidegaard
Fredag d. 20. november 1998

Så kom børnene på børnehjem. Med en leder der, med vores øjne, men ikke med tidens, fejlagtigt så det grønlandske sprog som den egentlige trussel mod hele eksperimentets lykkelige udgang.. Og derfor forbød børnene at tale det. Deres videre skæbne kan man følge hos Tine Bryld. Den adskiller sig næppe meget fra 22 andre tilfældigt valgte grønlænderes fra den tid. Måske mest ved at de fleste af dem overlevede, siger mange mennesker i Grønland i dag.

Den kommunale erhvervsskole i praksis gennem 10 år

Laurits Bloch
Onsdag d. 28. oktober 1998

Skolen i Tasiilaq lagde stærkt ud med flere udviklingsprojekter i 1980. Man kørte ikke-fagdelt undervisning i forskolen, hvilket blev opgivet efter 3 år, da lærerkollegiet ikke kunne indfri de krav til samarbejde, som en ikke-fagdelt undervisning forudsatte. Der var større succes i kursusskolen, som 12. - 13. klasse kaldtes. Her blev endda drevet bundgarnsfiskeri - men torsken forsvandt også i Østgrønland. Hjemmestyret havde bygget en større værkstedsbygning, der skulle kunne lidt af hvert, bl.a. tage mindre kuttere indendørs for reparation osv.

Grønlands Hjemmestyre mod Danmarks Lærerforening

Isi Foighel
Fredag d. 2. oktober 1998

Den opståede situation fører direkte til spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at der specielt for Grønland (og Færøerne) ikke eksisterer en adækvat procesmulighed for hurtigt at løse en opstået tvist, er en diskrimination, der strider mod ILO-konventionen, altså hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af konventionens andet hovedprincip, forbudet mod diskrimination.

Verdens bedste skole på ti dage

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Fredag d. 18. september 1998

Lærermanglen kan løses gennem en helt ny læreruddannelse, bare de studerende får løn og ikke går på seminariet. Grønland kan blive et internationalt forbillede, bare vi bliver herrer i eget hus på folkeskoleområdet. Vi bliver verdensmestre i fjernundervisning, bare vi giver hver elev og hver lærer en bærbar pc etc., etc.

Sommerferien er forbi - arbejdet skal i gang igen

Arne Amstrup
Fredag d. 18. september 1998

Virksomhederne oplever et stadig større problem hos de 15 til 17-årige, som ønsker praktik, da de ikke kan tale dansk. Lad os sammen give vore børn en bedre fremtid med optimal indlæring og uddannelse.

En finanslov med problemer?

Peter Pars
Fredag d. 18. september 1998

Hvad bruges pengene så til? Er der sat penge af til "Verdens bedste folkeskole"? Nej! Er der sat penge af til et forbedret sundhedsvæsen? Nej? Er der sat penge af til finansieringsstøtte til landbaserede erhverv? Nej ! Er der sat penge af til en Køb Grønlandsk Kampagne? Nej ! Er der taget initiativer til en forbedret planlægning på anlægsområdet? Nej!

Det forpligter

Sermitsiaq
Lørdag d. 1. august 1998

I Danmark får 50 procent af en ungdomsårgang en studentereksamen, her i landet er det ti procent. Det betyder, at ungdommen i Danmark har væsentligt større muligheder end de unge i Grønland. Det er vanskeligt her at vurdere, hvornår Danmark var nede på, at ti procent af en årgang fik en studentereksamen, men mon det ikke er for omkring 50 år siden.

Luft under vingerne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. juli 1998

Vi har i alt for mange år bildt os selv ind, at det er synd for vore unge, når de skal rejse væk fra os for at tage en uddannelse. Det er en proces, de skal igennem for at klare sig selv. Og det må være den fornemste opgave for forældre at støtte en sådan frigørelse.

Internet og direkte TV fra andre lande

Josef Korneliussen
Tirsdag d. 14. juli 1998

Vi har alle behov for kommunikation med hinanden og med omverdenen. Og nu da finansieringsmulighederne er til stede, bør Tele og vore politikere ikke være tilbageholdne med at åbne op for kommunikationsmulighederne. Her vil ungdommen og den opvoksende ungdom konstatere, at sprogbeherskelse enten på nordisk eller på engelsk er en absolut nødvendighed i den globale landsby. En kommunikation sprogene imellem med hjælp af tolke og andre oversættere vil være vejen til svækkelse af vort eget sprog. Og det gør det i dag.

Plastikblomster i det grønlandske landskab

Sven Gudman
Torsdag d. 9. juli 1998

Forskellen mellem bybørn og bygdebørn, mellem østkystbørn og vestkystbørn, mellem den bevidste grønlandske elites børn og fremmedgjorte børn fra indflyttede familier er så stor, at det er urimeligt at forvente, at enhedsskolen har kunnet nå dem alle på den bedste måde.

Folkeskolen uden lærere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. juli 1998

Det er snart på tide, at vore politikere kommer ned fra deres ophøjede ro og får det store overblik over, de problemer, der findes i det virkelige samfund. Den almindelige borger på gaden vil have et sundhedsvæsen, der er til at stole på, en skole, der giver børnene den undervisning, de har krav på og et netværk til at tage over, hvis alt går galt. Når disse ting er i orden, kan man altid se, om der er penge tilovers til at lege for.

Selvfølgelig vil danskere lære grønlandsk!

Pia Rosing Heilmann
Fredag d. 26. juni 1998

Både mine erfaringer, og min undersøgelse viser tydeligt, at de tilkaldte danskere (og andre udlændinge), der kommer til Grønland for at yde deres arbejdskraft, hjertens gerne vil lære grønlandsk, og kommer med åbent sind til deres første grønlandsk-undervisning.

Grønlandsk som arbejdssprog er for dyrt

Anne-Marie Petersen
Fredag d. 26. juni 1998

Går vi optimistisk ud fra at de tilkaldte bliver i 3 år, vil den fremtidige udgift til deres understøttelse under sprogindlæringen være på ca. 200 mio. kr. om året. Det er foreløbigt kun elevsiden.

Hjemmestyrets firkantede syn

Niels Kronholm
Tirsdag d. 23. juni 1998

I '97 blev jeg optaget på EVU i Qaqortoq og fik bevilget et rejse fra Danmark til Qaqortoq. Her i foråret søgte jeg så om dispensation til et rejse ned til mine forældre, men jeg fik et svar som sagde at det ikke var muligt at rejse til Danmark, men at jeg havde ret til min sidste faste bopæl i Grønland, som i tilfælde var Upernavik. Dvs. Jeg kunne ikke få bevilget et rejse til 5,000 kr., men de ville godt betale 20,000 kr. til et rejse til Upernavik.

Nu rejser jeg tilbage til Danmark!

Sven Gudman
Tirsdag d. 16. juni 1998

Jeg føler mig ikke på nogen måde tilkaldt. Jeg søgte og fik en stilling, som Grønlands Hjemmestyre havde opslået. Jeg var til ansættelsessamtale og blev ansat, præcis som hvis jeg havde søgt en stilling i Ishøj.

GU skal snart til serviceeftersyn

Peter Colding-Jørgensen
Torsdag d. 11. juni 1998

Gymnasierne i både Grønland og Danmark er i den ubehagelige situation, at de af og til skal smide elever ud, som faktisk arbejder og lærer noget - bare fordi de har lidt for stort fravær. Samtidig må de beholde elever, der ikke en gang prøver at lære noget, bare deres krop er til stede i timerne. Og selvom de får dårlige karakterer, bestemmer de selv, om de vil fortsætte i næste klasse. Det er blevet sagt, at gymnasiet er »Verdens dyreste varmestue«.

Flyvsk rapport på nedstyrtningkurs

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. maj 1998

TI DAGE TIL ARBEJDE af den art er overdrevent lidt. Det virker som en hån mod skoleeleverne, mod deres forældre, mod lærerne, mod uddannelsessystemet og mod Landstinget, at det skulle være muligt på 10 dage at løse en opgave, vi i mange, mange år ikke har magtet.

Hurra for Danmarks Lærerforening !

Laurits Bloch
Onsdag d. 6. maj 1998

Landstinget har altid været sammensat af rigtigt mange lærere. Debatterne gennem tiden har mest haft præg af klynkende indlæg om hvor hårdt det er at være lærer . . .Hvordan det går med skolens kerneydelser - undervisningseffektiviteten - gåes der let hen over.

Folkeskolen år 2005

Laurits Bloch
Onsdag d. 6. maj 1998

Hjemmestyretiden fra 1979, med folkeskolelærere som dominerende politikere i landsting, landsstyre og administration kombineret med et stærkt håndhævet - og med fagforeningerne delt - monopol på alle meninger om børneskolen, blev bragt til ophør i løbet af 90'erne.

En bombe under aftaleområdet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. maj 1998

Det er et tilbageskridt. Karna Jokumsen har ret. Der skal ikke indgås aftale med Danmarks Lærerforening. Det grønlandske aftaleområde skal ikke bombes tilbage i tiden.

Åbent brev fra NAK til Landsstyret

Karna Jokumsen
Torsdag d. 30. april 1998

Fra selv samme øjeblik der måtte blive indgået overenskomst med Danmarks Lærerforening, vil jeg arbejde for . . at samtlige grupper i Peqqissaasut Kattuffiat og Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiat inden for sundhedssektoren vender tilbage til deres danske moderorganisationer.

Grønland mod afgrunden

Arne Svanholmer
Torsdag d. 30. april 1998

Landets ledere, politikerne, styrer Grønland mod afgrunden med lappeløsninger og uduelighed og manglende evne til fremsynede og velovervejede beslutninger.

Hvad skal vi med folkeskolen?

Jens Korneliussen
Torsdag d. 30. april 1998

Man skal gøre noget for at tiltrække lærere til folkeskolen. Og der skal især gøres noget for at fastholde de læreruddannede. Det skal være attraktivt at være lærer, disse mennesker bør opleve at være værdsatte, så de kan være stolte af deres arbejde og ikke føle sig som folk, der skal feje op efter samfundets fejltagelser.

Forskellen på Anni-der-kigger-ud-vinduet og kvikke Lise

Anders Nilsson, Redaktør
Tirsdag d. 28. april 1998

At skride til blokade og dermed eksklusion af medlemmer, der trodser blokaden, det er umyndiggørelse af det enkelte medlem, og det er utidig indblanding i det fremmede lands økonomi og lønstruktur

Rendyrket populisme

Thomas Krogh Petersen
Mandag d. 27. april 1998

At forsøge at score politisk plat på en helt overfladisk og udygtig argumentation, nærmer sig det usmagelige.

Kunsten at spise kameler!

Carl Høgstedt
Mandag d. 27. april 1998

Derfor må alle parter i den nuværende konflikt mødes med det formål at nå en løsning. Det vil også være nødvendigt at forhandle med Danmarks Lærerforening. Foreningsdiktatur eller ej, Grønland har ikke midler til at slå igen. Den nuværende blokade kan Danmarks Lærerforening fortsætte i evighed, det koster ikke foreningen noget, men det koster Grønland noget, nemlig hele skolesystemet.

Et svar til Anders Nilsson

Anni Herfort Andersen
Mandag d. 27. april 1998

Anders Nilsson skriver, at det grønlandske samfund vil lide uoprettelig skade, hvis vi beslutter os for en langvarig blokade mod det grønlandske skolevæsen.

Landsstyret har mulighederne - har de også viljen?

Claus Jochimsen
Mandag d. 27. april 1998

I 1995 blev vi mødt med et ultimativt krav fra Landsstyret om afskaffelse af frirejseordningen, og da vi ikke ville acceptere det, blev det ved lov fastsat, at vores lønninger skulle fortsætte uændret i 2 år uden så meget som 2 øres forhøjelse. Alle andre grupper end tjenestemændene fik 2 procent eller mere.

Vi skal have en bedre folkeskole

Sermitsiaq
Fredag d. 24. april 1998

Der må spares andre steder og det kan som nævnt være på vore egne uddannelser, som de unge lige så godt kan tage i Danmark.

Hjemmestyret falliterklæring

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 23. april 1998

Politikerne har spillet fallit. Konrad Steenholdt i særdeleshed. Men adskiller problemerne på uddannelsesområdet sig i virkeligheden væsentligt fra de problemer, vi kender i sundhedsvæsenet og på erhvervsområdet - eller for den sags skyld alle de øvrige hjemmestyreområder?

Inkompetent landsstyremedlem

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 21. april 1998

Folkeskolen har på grund af udsultning og slendrian været en skandale i mange år. Og selv uden den nuværende konflikt og yderligere lærermangel, burde den for længst have kaldt på Konrads store armsving.

Rendyrket fagforeningsimperialisme

Anders Nilsson, Redaktør
Torsdag d. 16. april 1998

Det er landsstyret, det politiske systems hovedkvarter og udfarende kraft, der har ansvaret for at vigtige samfundsfunktioner ikke udsultes og afkræftes. Det er ikke - slet ikke - Danmarks Lærerforenings ansvar og arbejdsområde.

Redegørelse om lærersituationen i folkeskolen

Landsstyret
Torsdag d. 16. april 1998

Den forholdsvis udbredte anvendelse af timelærere i stedet for uddannede lærere skyldes dels, at der ikke er tilstrækkeligt med uddannede grønlandske lærere, dels at mange grønlandske lærere er ansat udenfor folkeskolen og dels at det i de seneste år ikke har været muligt at rekruttere flere lærere fra Danmark.

Grønlands Lærerforening ekskluderes

NAK
Onsdag d. 15. april 1998

NAK har siden foråret varet i forhandling med Grønlands Landsstyre om nye aftaler på tjenestemandsområdet. Grønlands Lærerforening har konsekvent ført overbudspolitik med urimelige krav, som ingen i NAK vurderer er realistiske, og som Landsstyret ikke har været i stand til at imødekomme.

Løbet med lærerne er kørt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 9. april 1998

Historisk skete der det, at NAK smed Grønlands Lærerforening ud af fællesorganisationen NAK, fordi foreningen blokerede for de fremgange, som de øvrige fagforeninger i organisationen var tilfredse med.

Hvor mange sundhedsmedhjælpere kan assistere ved fødsler nu?

Sofie Berthelsen
Onsdag d. 1. april 1998

Et af de største problemer her i Grønland, men som negligeres, er sundhedsmedhjælperfunktionen.

Uddannelsen for sygeplejersker er ingen katastrofe

Sygeplejerskerne i Maniitsoq Sundhedsdistrikt
Tirsdag d. 10. marts 1998

Det er utroligt, at Finn G. Becker-Christensen føler sig berettiget til at kritisere lærerne ved Peqqissaanermut Ilinniarfik, lærere, der netop sikrer Grønland uddannelse af sundhedspersonale. Flere af lærerne er grønlandske sygeplejersker eller sygeplejersker, der har arbejdet i byer og bygder langs Grønlands vestkyst.

Den grønlandske sygeplejerskeuddannelse er en katastrofe

Finn G. Becker-Christensen
Torsdag d. 5. marts 1998

Selv har jeg haft en stor del af mit virke for Grønlands sundhedsvæsen i bygderne, hvor jeg gennem årene har løst mange opgaver i samarbejde med fremragende lokalt personale, sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere, fødselshjælpere og medicinaldepotbestyrere.

Børnene ofre i lærerkonflikt

Sermitsiaq
Fredag d. 30. januar 1998

Målsætningen i folkeskolen må selvfølgelig være at lære eleverne grønlandsk, men en lige så vigtig målsætning er lige fra første klasse at forberede de unge mennesker på videreuddannelse i et dansk uddannelsessystem.

Iværksættere skal støttes

Sermitsiaq
Fredag d. 23. januar 1998

Mange grønlændere, som i 80'erne valgte at gå i den grønlandske del af folkeskolen, er blevet ofret uddannelsesmæssigt i nationalismens hellige navn, fordi de ikke har lært nok dansk. Hvis folkeskolen ikke snart får rettet op på dette forhold, ryger der endnu en generation rent uddannelsesmæssigt.

Erhverv i Grønland - kapitel 06: Uddannelse

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Grønland er tosproget - hverken dansksproget eller grønlandsksproget. Før dette klart erkendes kommer samfundet ikke videre på uddannelsesområdet. Da begge sprog er minoritetssprog, må eleverne beherske mindst et fremmedsprog ud over disse, når de forlader folkeskolen.

Grønland - et informationssamfund ?

Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 18. november 1997

Der er ingen tvivl om, at revolutionen i telekommunikationen vil få overordentlig stor betydning for det grønlandske samfund, hvor ophævelsen af de geografiske afstande netop er som skræddersyet til det spredte bosætningsmønster. Ligesom resten af verdenen vil blive mindre og rykke tættere på.

Menneskesprog

Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 8. oktober 1997

Vi må ikke lade "dinosaurerne" .. , en gruppe af hovedsageligt grønlandske mænd i 40 og 50 års alderen på ledende poster i det grønlandske samfund og med bygderomantikken frisk i hovedet og tilmed et traumatisk forhold til det danske sprog og Danmark, udelukke de kommende grønlandske generationer fra verdenssamfundet.

Uddannelsesområdet i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Der er væsentlige smådriftsulemper i driften af det grønlandske uddannelsessystem. Som et eksempel kan det nævnes, at i 1989 havde 13 pct. af holdene otte elever eller derunder på brancheskolerne. I 1993 var tallet steget til 32 pct.

Rejsen til Amerika XXIII - En kommuneskole i Harlem

Anders Nilsson, Redaktør
Søndag d. 1. december 1996

Skolerne i vore bygder og i mange af byerne er nedslidte. Det var skolen her i Harlem også. Men det må ikke bruges som undskyldning for et råt og uinspireret miljø med børn der knokler op og ned ad gangene og skubber de mindre til side, kaster med ting og råber og slås

Om dansksprogethed vs. sprogethed

Per Langgård
Onsdag d. 28. februar 1996

Og når dette er sagt, så den anden pointe: De tider må være forbi, da vi skændtes om grønlandsk vs. dansk og dansk vs. engelsk. Vi har brug for alle tre sprog i den virkelighed, vi nu engang lever i.

Dansk på GU - videreuddannelsernes krumtap

Peter Colding-Jørgensen
Tirsdag d. 13. februar 1996

I dagens Grønland er GU krumtappen i de videregående uddannelser, og dansk er krumtappen i GU. Det kan ændre sig med tiden. Dansk kan blive erstattet af et andet fremmedsprog, for eksempel engelsk; men uden fremmede sprog kan Grønland ikke være med. Problemet er, at dansk ikke bliver behandlet med den alvor, som det vigtigste fremmedsprog skal behandles med. Fremmede sprog kommer ikke af sig selv.

Go'daw do! Jeg har et godt tilbud til dig!

Hans Broe
Mandag d. 12. februar 1996

Ti unge bliver sendt Grækenland, med 1.1 mio. kr. bundet i halen - et beløb, som næsten svarer til Hjemmestyrets samlede udgift til alle eksisterende turismeuddannelser og kurser.

GU-uddannelserne og det grønlandske sprog

Britta Jacobsen
Torsdag d. 1. februar 1996

Hjælp os til at hjælpe jeres velbegavede ungdom. Accepter at solide danskkundskaber er en nødvendighed i dette land og lad være med at tro, at de unge af den grund mister deres grønlandske sprog, kultur og identitet! Fortsæt med at styrke det på andre måder end ved at nedprioritere dansk sprogfærdighed i folkeskolen.