Kulturkløften mellem skole og hjem

20-30 procent af de børn, der møder op til deres første glade skoledag ... er ikke modne nok, ikke stimulerede hjemmefra, mangler sprog og begreber, som er en forudsætning for at starte et skoleforløb.

Tirsdag d. 21. september 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Uddannelse.

PÅ SKOLEKONFERENCEN i Kangerlussuaq er det blandt andet kommet frem, at 20-30 procent af de børn, der møder op til deres første glade skoledag, slet ikke burde være kommet. De er ikke modne nok, ikke stimulerede hjemmefra, mangler sprog og begreber, som er en forudsætning for at starte et skoleforløb. Det er en alvorlig situation, som vi må prøve at gøre noget ved. For at gøre det, må vi kende årsagen, og her mener AG, det vil være forkert og helt uhensigtsmæssigt uden videre at skyde skylden på forældrene. Det er nemlig slet ikke sikkert, de kan gøre noget ved det. Problemet kan være ligeså uafvendeligt som regn og storm.

Naturligvis er forældrene - og i bredere forstand samfundet årsagen til, at børnene ikke er forberedt godt nok til skolestarten. Det kunne derfor være nærliggende at foreslå, at der skal sættes ind for at motivere og ansvarliggøre forældrene, og det kan da også være godt for nogen. Vi kan bare ikke skære alle over en kam.

AL UDVIKLING TAGER TID. Der er en uundgåelig træghed, som i virkeligheden også er en sikkerhedsventil for, at der ikke sker for mange uoverlagte "forbedringer" i forsøget på at skabe en bedre fremtid. Vi er mange om udviklingen, og derfor bevæger udviklingens strøm sig langsomt og tungt.

Men mange af de nye ting, vi bygger samfundet op omkring, er taget fra andre kulturer, hvor udviklingen har brugt længere tid end i Grønland. Vi importerer strukturer og systemer, som vi måske ikke er helt godt forberedt på endnu, og det skaber naturligvis visse vanskeligheder som for eksempel den med børnene, der møder op i skolen uden de nødvendige forudsætninger.

Skolen i den form, vi kender den, er et af den moderne verdens produkter, og selvom den i Grønland er udviklet gennem flere generationer, så er den skudt frem med en fart, som en del af befolkningen har haft svært ved at følge med i.

Det er derfor langt fra sikkert, at der er et holdningssvigt hos forældrene til de uforberedte børn. Problemet skyldes snarere, at nogle familiers kulturelle baggrund ikke indeholder alle de elementer, som er nødvendige for at kvalificere børnene til første klasse.

HVIS DENNE ANTAGELSE er rigtig, løser problemet sig i løbet af en generation eller to, fordi de unge trods skole og uddannelsesområdets mange problemer bliver dygtigere og dygtigere. Det tager tid, men det er den uundgåelige træghed, udviklingen har i sig, og den må vi bare acceptere. Det vil i alt fald nok være spildt krudt, hvis vi satser ensidigt på forældrene for at motivere dem. Det er nemlig næppe motivationen, der fejler noget, snarere som sagt forudsætningerne.

NU SKAL VI selvfølgelig ikke bare lade stå til og sige, at alt ordner sig med tiden. Der skal arbejdes hårdt på at imødegå problemet. De 20-30 procent af børnene, som starter med et alvorligt handicap, skal hjælpes over det, og det kræver, at deres skolestart bliver suppleret med en den nødvendige stimulering på det sproglige og personlige område.

Når vi ifølge konsulent Kaali Olsen kan frygte, at de børn, der ikke er parate ved starten på skolen, er de samme 20 procent, der forlader den uden noget synderligt udbytte, er der blot så meget desto større grund til at sætte alle sejl på dette område.

Hvis det er rigtigt, er det naturligvis ikke nok at forberede de vordende skoleelever eller 1. klasse- eleverne. Så er det nemlig også nødvendigt at forsøge at skabe et skolevenligt hjemmemiljø, hvor det kan lade sig gøre for børnene at læse og studere, som det kræves for at klare sig godt. Et er nemlig at være moden nok og have forudsætningerne for at blive dygtig. Hvis ikke der for eleverne er mulighed for at dyrke deres skoleinteresse i hjemmet, så når de ikke langt. De mister lysten og falder fra og bliver en af de mange, der går skoleforløbet igennem uden nytte. Den nødvendige indsats i hjemmene er en vanskelig, men uundgåeligt nødvendig opgave.