Eleverne svigtes

Det er reglen snarere end undtagelsen, at de uddannede lærere må arbejde 50-60 timer hver uge, for blot at få det til at hænge nogenlunde sammen

Torsdag d. 31. august 2000
Claus Jochimsen
Emnekreds: Uddannelse.

Indholdsfortegnelse: Lærermanglen er katastrofal Undervisningen svigtes Atuarfitsialak en utopi Hvis der er en vilje, er der en vej AG konstaterer i sin leder den 24. august 2000, at "Bygdeskolerne negligeres". AG har hermed åbnet for en meget vigtig debat, nemlig debatten om, hvordan politikernes påståede satsning på folkeskolen hænger sammen med den virkelighed elever og forældre møder på landets skoler. For det er nemlig langt fra kun i yderdistrikterne og i Napasoq, der er problemer. Lærermanglen er katastrofal Virkeligheden er, at der er skoler i Grønland, hvor der ikke er ansat en eneste uddannet lærer. at der er endnu flere skoler, hvor hovedparten af lærerne ikke er læreruddannede. at der er skoler - også i de større byer og også i Nuuk, der endnu en måned inde i skoleåret ikke har lærere - hverken med eller uden læreruddannelse - til at undervise i alle timer og alle fag. Og at det er reglen snarere end undtagelsen, at de uddannede lærere må arbejde 50-60 timer hver uge, for blot at få det til at hænge nogenlunde sammen. Selv om både de uuddannede og de seminarieuddannede lærere kæmper en brav kamp, burde det være klart for enhver, at undervisningen under disse konditioner ikke kan være optimal, og at det er eleverne, der kommer til at betale prisen. Det kan som en sidebemærkning nævnes, at hvis landsstyremedlem Lise Skifte Lennerts ønsker om, at de nyudklækkede studenter skal gå i gang med en uddannelse umiddelbart efter gymnasiet, ja, så ville situationen se endnu værre ud for blandt andet Nuuks skolevæsen. Undervisningen svigtes Manglen på lærere går ud over undervisningen generelt, men der er simpelthen fag, der nogle steder slet ikke bliver undervist i, eller hvor eleverne får en alt for ringe undervisning, fordi de bliver undervist af lærere, der ikke har de nødvendige kvalifikationer. Det drejer sig om næsten hele fagrækken, men især om fag som matematik, engelsk, fysik, grønlandsk, idræt, sløjd, formning og så selvfølgelig som nævnt i AG, dansk. Og så undrer man sig over det store frafald, når eleverne går videre i uddannelsessystemet, om det nu er en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse de vælger! KANUKOKAs direktør Martha Labansen udtrykker klart hvad problemerne skyldes: "Det er udelukkende et resultat af den meget omfattende lærermangel", siger hun til AG. Atuarfitsialak en utopi I forbindelse med Atuarfitsialak taler man om at styrke indskolingen, om at styrke sprogfagene og at udvikle eleverne til hele mennesker. Masser af gode intentioner og fine målsætninger, men tillad mig at spørge: Hvem skal føre planerne ud i livet? Lærerne er der ganske enkelt ikke! Hvis der er en vilje, er der en vej Jeg har på Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAKs vegne allerede for et halvt år siden fremlagt en handlingsplan for, hvordan vi over nogle år kan afhjælpe lærermangelproblemet. Vi mener blandt mange andre forslag, at det er nødvendigt at styrke fagets anseelse, at gøre læreruddannelsen mere attraktiv, og at tilbyde lærerne nogle rimelige løn og ansættelsesforhold. Ikke overraskende er landsstyret med på alle de forslag, hvor lærerne har noget at tilbyde. Desværre har landsstyret meget lidt at tilbyde selv. De igangværende overenskomstforhandlinger på lærerområdet afslører, at landsstyret i højere grad er ude på at banke lærerne på plads, end at komme med et seriøst bud på, hvordan vi kan indgå et afbalanceret resultat om de næste to års løn og ansættelsesvilkår. Og vores krav er ikke ublu, vi ønsker hverken mere eller mindre, end andre grupper har fået. Det er imidlertid helt sikkert, at landsstyrets udspil, som vi kender det i dag, ikke vil bidrage til at løse de alvorlige problemer folkeskolen har, og som AG nu er med til at dokumentere.