Fremtidens stemme(r)

Vi er trætte af formfuldendte politikertaler. Vi er trætte af proklamationer og hensigtserklæringer. Vi er trætte af paroler uden indhold. Vi er i det hele taget temmelig udmattede over gang på gang at opleve, at debatten om folkeskolen og det ganske uddannelsessystem bliver snøret ind i nationalisme, sprogdebat og historiske idealer

Fredag d. 6. oktober 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

Verdens bedste skole! Sådan lød parolen for ikke så længe siden. Nu om dage taler vi blot om "den gode skole". Hvorvidt den sproglige moderation også er udtryk for et neddroslet ambitionsniveau får i denne sammenhæng stå hen. Det væsentlige er, at der er opmærksomhed om skolen. Set i det lys er det interessant, at de politikere, som er så gode til at sætte prisen på deres eget arbejde, ikke forlængst har løst lærernes rekrutterings- og lønproblemer. Hvordan kan man overhovedet tænke på den gode skole, uden samtidig at sørge for, at dem, der skal skabe den, er til stede, er veluddannede og har ordentlige forhold at virke under? At der ikke er råd, gider vi ikke høre tale om. Vi har tværtimod ikke råd til at lade være med at give lærerne en så attraktiv løn, at vi også kan stille krav til dem. Vi har ikke råd til at lade vores skoler forfalde. Vi har ikke råd til at tabe endnu en generation på gulvet - for det kan blive den uhyggelige konsekvens. Vi er trætte af formfuldendte politikertaler. Vi er trætte af proklamationer og hensigtserklæringer. Vi er trætte af paroler uden indhold. Vi er i det hele taget temmelig udmattede over gang på gang at opleve, at debatten om folkeskolen og det ganske uddannelsessystem bliver snøret ind i nationalisme, sprogdebat og historiske idealer. Selvfølgelig skal den grønlandske skole afspejle det grønlandske samfund. Der skal tales grønlandsk, og rygraden i skolen skal selvsagt være den grønlandske kultur og historie, det manglede bare Men behøver den kendsgerning at stå i vejen for en moderne skole, tilpasset nutidens barske krav og realiteter? Svaret er ubetinget nej! Skoleeleverne formulerer selv deres afmagt - og deres ønsker til den gode skole. På en konference i Nuuk i denne uge har de ældste elever slået fast med syvtommersøm, at folkeskolen langt fra lever op til nutidens krav. Eleverne forlanger klart forbedret dansk-undervisning og fra første klasse, for eleverne ved godt, at dobbeltsprogetheden forbedrer deres muligheder senere i uddannelsessystemet. Men ikke nok med det. Undervisningen i engelsk skal begynde tidligt i skoleforløbet - gerne fra femte klasse. Skolerne skal vedligeholdes bedre, lyder kravet fra de unge; de er samtidig trætte af de evindelige vikarer og lærere, der møder om morgenen med tømmermænd. Og så ønsker skoleeleverne flere studieture og udvekslingsmuligheder og demonstrerer derved, at de er langt længere fremme, end den bestemmende politikergeneration. De unge er nysgerrige. De vil noget med deres tilværelse, men de er ikke sig selv nok. De vil uddanne sig til gavn for sig selv og det grønlandske samfund, men samtidig er de opmærksomme på de svage: Der er for få skolepsykologer til at hjælpe de elever, der har alvorlige problemer, lyder det. Lyt dog til eleverne. Det er fremtidens stemme, der taler! Og fremtidens stemmer i det grønlandske demokrati.