Lærerne tager folkeskolen som gidsel

Landsstyret ønsker ikke at skabe store forskelle mellem grupper med et vist uddannelsesniveau og som hver for sig har et stort ansvar og yder en stor indsats. Det har Landsstyret heller ikke gjort i forhold til lærerne

Fredag d. 20. oktober 2000
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Løn og overenskomster, Politik, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Har tilbudt lærerne 5,5 %
Væsentlige forbedringer af løn- og arbejdsvilkår
Hverken lønefterslæb eller reallønstab for lærerne
Positive signaler
IMAKs blokade
Sætter pris på lærernes indsats
Tager kvælertag på samfundet


Jeg har med interesse i medierne læst og hørt om opfattelser og holdninger fra lærerside. Også lærernes eget fagblad "Ilinniartitsisoq" har jeg haft lejlighed til at læse. I et læserbrev i oktoberudgaven af lærernes blad, er der blandt andet en opfordring til os politikere om at komme med et svar i befolkningens øjenhøjde. Det gør jeg gerne, da det er vigtigt, ikke kun for de ansatte i folkeskolen, men sandelig også for forældre, elever og den øvrige befolkning, at forstå hvorfor Landsstyret handler som det gør.

Det jeg fra lærerside, eller snarere fra IMAKs side, har savnet i den offentlige debat, er fyldestgørende oplysninger om hvad der rent faktisk er sket. Vi skylder vel også andre lønmodtagere, eleverne og forældrene klart at vise, hvad vi er uenige om. Ved at lægge fakta på bordet, kan vi også hver især bedre danne os en holdning til hvad der er ret og rimeligt.

Har tilbudt lærerne 5,5 %
Uanset hvordan man vender og drejer tingene, så er det et faktum, at lærerne har fået tilbudt 5,5 % over 3 år.

At lærerne allerede i 1998 under lærerkonflikten blev lovet 2,5 % heraf ændrer ikke dette faktum.

Hvad var det så, der skete i 1998? Jo, lærerne fik midt i overenskomstperioden en genforhandling af deres overenskomst, hvor de i forhold til andre grupper fik en ekstra økonomisk ramme. Dertil fik de lovning på de 2,5 %, der nu er brugt på en sådan måde, at lærerne skal undervise en time mindre om ugen, og dermed får mere tid til samarbejde med forældre og kolleger.

Landsstyret var af lærerorganisationerne i 1998 tvunget til både genforhandlingen og forlodstilsagnet på de 2,5 %. Dette for at dæmme op for den ødelæggende konflikt, der var iværksat af IMAK og Danmarks Lærerforening. Landsstyret har i denne forhandlingsrunde valgt at tilbyde andre grupper en del af det lærerne opnåede ved genforhandlingen i 1998.

Det får lærerne jo hverken mere eller mindre af, tværtimod kan lærerne glæde sig over, at de har fået de ekstra penge to år før alle andre grupper.

Væsentlige forbedringer af løn- og arbejdsvilkår
Et andet faktum er, hvad lærerne får ud af Landsstyrets tilbud.

IMAK henviser gang på gang til den rapport som Arbejdsgruppen om lærernes arbejdsforhold i folkeskolen i Grønland har udarbejdet. Hvis man slår op i denne rapports anbefalinger side 5-10 og sammenholder disse anbefalinger med de forslag til ny overenskomst, Landsstyret har foreslået, vil man se et tydeligt sammenfald. Det drejer sig blandt andet om forbedringer af grundlønnen, arbejdstid, overtid og særlig fokus på ledelsesfunktionerne i folkeskolen.

Forslag som arbejdsgruppen med IMAK som aktiv deltager er enige i, vil medvirke til at rekruttere og fastholde lærerne.

Hvorfor nævner IMAK i øvrigt ikke med et eneste ord, at der til timelærerne, hvis stillinger IMAK fra 1. november vil blokere, ud over lønforbedringer m.v. er tilbudt et ekstra beløb på en procent til forbedring af deres pensionsordning?

Hverken lønefterslæb eller reallønstab for lærerne
Det er et faktum, at lærerne ikke har eller vil opleve et lønefterslæb i forhold til andre grupper. Tværtimod dokumenterer sammenligninger med andre grupper op gennem 90'erne, at lærerne er blandt dem, der har opnået de største stigninger.

Dette er et faktum, på trods af lovindgrebet i 1995. Når lærerne har opnået en gunstig lønudvikling, skyldes det både genforhandlingen i 1998, og at lærerne har nydt særligt godt af fødestedskriteriets afskaffelse i starten af 90'erne, hvor de tilkaldtes goder blev afskaffet og konverteret til lønstigninger for alle.

Positive signaler
IMAK taler meget om vigtigheden af, at lærerne medvirker aktivt i skolereformarbejdet. IMAK giver udtryk for, at lærerne hverken kan eller vil medvirke i Atuarfitsialak, medmindre de får en belønning herfor.

IMAKs formand Claus Jochimsen kalder det, at lærerne skal have et signal fra Landsstyret for at medvirke aktivt.

Faktum er, at lærerne har fået dette signal, idet der i Landsstyrets overenskomsttilbud ligger et forslag om genforhandling af arbejdstidsaftalen midt i overenskomstperioden.

Ved en sådan genforhandling er Landsstyrets udgangspunkt, at hvis resultatet af reformarbejdet betyder, at lærerne skal arbejde mere, end de gør i dag, skal de naturligvis honoreres for det.

Vi kender alle til, at der sker ændringer på vores arbejdsplads. Med Atuarfitsialak er det hensigten at skabe en bedre folkeskole for børnene og dermed en bedre arbejdsplads for lærerne.

Jeg kender ikke til arbejdspladser, hvor de ansatte forlods skal have en belønning for at medvirke til at skabe et bedre produkt og forbedre deres egne arbejdsforhold.

Selvom jeg synes det er dybt beklageligt, at lærerne har meldt sig ud af folkeskolereformarbejdet, hilser jeg med glæde, at eleverne nu går aktivt ind i debatten og arbejdet med Atuarfitsialak. Og det gør de, så vidt jeg ved, uden belønning.

IMAKs blokade
IMAK har den 29. september 2000 afgivet konfliktvarsel i form af blokade. Dette betyder, at IMAK ikke tillader sine medlemmer at tage ansættelse som overenskomstansat lærer eller timelærer i den grønlandske folkeskole. Blokadevarslet gælder således ikke for ansættelser som tjenestemand og vedrører ikke allerede ansatte lærere. IMAKs kampskridt er i overensstemmelse med de fagretlige regler. Arbejdsgiver, det vil sige Landsstyret, kunne vmlge at svare igen med lockout og boykot. Dette er arbejdsgivers lovlige modtræk og ville blandt andet betyde, at lærere, der er medlemmer af IMAK udelukkes fra arbejdet.

Lad det være klart, at Landsstyret ikke ønsker at optrappe den konflikt IMAK har startet. Landsstyret har heller ikke planer om at gribe ind ved lov.

Sætter pris på lærernes indsats
Landsstyret er glad for den store indsats den enkelte lærer yder i sin dagligdag. På samme måde som Landsstyret er glad for den arbejdsindsats alle andre offentligt ansatte lægger for dagen.

For alle grupper, det være sig pædagoger, maskinmestre, sygeplejersker, lærere og mange andre ydes der hver dag en stor indsats for at servicere borgerne, og ofte under vanskelige forhold. Landsstyret ønsker ikke at skabe store forskelle mellem grupper med et vist uddannelsesniveau og som hver for sig har et stort ansvar og yder en stor indsats. Det har Landsstyret heller ikke gjort i forhold til lærerne.

Tager kvælertag på samfundet
IMAK siger, at der skal flere penge på bordet, fordi der mangler 400 uddannede lærere.

Hvor skal disse lærere komme fra, og hvor mange procents lønstigning skal der i det hele taget til, for at disse stillinger med garanti kan besættes med uddannede lærere i stedet for timelærere?

Hvorfor fremstiller IMAK sagen overfor lærerne og befolkningen som om Landsstyret med sit tilbud nærmest forringer lærernes vilkår, når det modsatte er tilfældet og kan bevises?

Hvorfor vil IMAK ikke, med de midler der er til rådighed, medvirke til at få det bedst mulige ud af situationen, til gavn for lærerne selv og for folkeskolen?

Hvorfor mener IMAK, at lærerne skal have større lønstigninger end andre grupper?

Hvorfor ønsker IMAK endnu en opslidende konflikt, som vil være til skade for folkeskolen de kommende måneder, og hvor det er børnene der endnu engang må betale prisen?

Når det nu er et faktum, at lærerne overenskomstmæssigt ikke er eller vil blive dårligere stillet end andre sammenlignelige grupper i dette samfund, vil jeg appellere til lærerne om positivt at deltage i det arbejde, der på mange områder er påkrævet for at skabe den gode skole.

Landsstyret opfordrer derfor IMAK til at besinde sig og trække den varslede blokade tilbage.