Folkeskolen glemt

Det er som at gå til revy. Tankerne ledes bort fra elendigheden så længe, vi sidder på bænken og beundrer den oplyste scene, hvor håbefulde politiske stjerner tændes og slukkes afhængigt af, hvor godt de underholder

Torsdag d. 28. november 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

OGSÅ HER I VORT LAND er valgkampen forud for parlamentsvalget blevet et show. Underholdningsværdien er høj, og vi kliner os til skærmen eller farter rundt til de få valgmøder for ikke at gå glip af noget. For landstingskandidaterne handler det om at underholde, at optræde og vække glæde i nuet - skabe drømme, hvor korte de end bliver.

Det er som at gå til revy. Tankerne ledes bort fra elendigheden så længe, vi sidder på bænken og beundrer den oplyste scene, hvor håbefulde politiske stjerner tændes og slukkes afhængigt af, hvor godt de underholder.

Men dybest set er det deprimerende.

Sort, sort elendighed.

Det er goddag-mand-økseskaft-dialoger mellem spørgere, journalister og politikere, som uundgåeligt munder ud i udokumenterede løfter fra partiprogrammet. Endeløse politiske tirader, der går ud på at gentage urimelighederne så ofte, at vælgerne til sidst omfatter dem med genkendelsens tryghed.

VORT VÆSENTLIGSTE, vort altoverskyggende problem - Folkeskolen - er kun behandlet perifert. Efter vedtagelsen af Atuarfitsialak sker der ingenting. Noget af det sidste, vi hørte om folkeskolen forud for valget, handlede ellers om nedskæringer og udsættelse af vanvittigt påtrængende renoveringer. Men folkeskolen har i denne valgkamp været en parentetisk bemærkning.

Til gengæld har der været talt del om uddannelser. Sådan har det været i hele hjemmestyrets magtepoke, og der er da også gjort en masse på uddannelsesområdet. Der er rimeligt gode støtteordninger med både løn og studielån. Der er en mægtig vifte af uddannelsesmuligheder, og der er helt unødvendigt ofret ufatteligt mange penge på uddannelser i Grønland, som kunne være taget helt eller delvist i udlandet. Alligevel uddannes færre og færre. Utallige er startet på mere end én uddannelse, men er droppet ud igen - oftest fordi de ikke har været dygtige nok. Årsagen: Folkeskolen er og har i alle hjemmestyreårene været for ringe.

VI FÅR ALDRIG nogensinde løst vore problemer i sundhedsvæsenet, på socialområdet, på arbejdsmarkedet og på erhvervsområdet - og bliver aldrig et selvstændigt land - hvis ikke vi får en virkelig god skole. Atuarfitsialak lægger ganske rigtigt op til en skole, der kan hæve kvaliteten og give eleverne en decideret kickstart til de videre uddannelser. Men det kræver ressource og ikke besparelser. Det kræver omprioriteringer. Det kræver, at sundhedsvæsenet, socialområdet, anlægsområdet med videre må suge på lappen og klare sig med serviceforringelser, indtil vi har fået en veluddannet ungdom, der gennem deres dygtighed, faglighed og iderigdom kan overføre deres eget ressource til glæde og gavn - og måske rigdom - for samfundet.

Men det handlede valgkampen ikke om.