Hvad skal vi gøre med de unge der ikke kommer videre efter folkeskolen?

Da jeg endnu var barn nåede jeg lige akkurat at have en meget dygtig lærer, han var meget striks i sin undervisning og var meget pertentlig i forhold til elevernes læringsresultater.

Mandag d. 17. november 2014
Paninguaq Rosbach Herlufsen, kandidat til Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014, Uddannelse.


Isortoq 1997
(an)

Før i tiden var fællesskabet, det at hjælpe hinanden, det at komme hinanden ved i et stort kollektivt fællesskab alle værdier, der var fremherskende i samfundet.

I dag er vi så splittede at selv børnene er blevet herrer over deres forældre, blandt andet som følge af flere børns misforståelser af de oplysende programmer og kampagner der afholdes i forbindelse med børnenes rettigheder, og faktisk er der forældre der er begyndt at få følgende besked af deres børn: “Du har ikke noget at skulle have sagt, børn har deres rettigheder”. Jeg mener at forældrene skal uddannes i børnenes rettigheder, og børnene kan så optræde i oplysningskampagnerne ud fra deres forståelse af budskabet.

Da jeg endnu var barn nåede jeg lige akkurat at have en meget dygtig lærer, han var meget striks i sin undervisning og var meget pertentlig i forhold til elevernes læringsresultater, dvs. han gik højt op i at eleverne lærte noget i hans undervisning. Når han kom ind i klassen skulle alle eleverne være klar, og alle uv-materialer som vi vidste, skulle bruges til undervisningen skulle bare være klart. Når han var kommet ind i klassen startede han undervisningen efter 2-5 minutter og alle forstod med det samme hvad opgaverne gik ud på og kunne begynde at arbejde.

Hvad sker der mon i dag med en lærer når han skælder ud? Læreren der knap nok når at sætte eleverne på plads, får hurtigt det indtryk at det er eleverne der bestemmer på skolen. Hvad vil der ske med børnene hvis vi ikke sætter grænser op for dem, hvis vi ikke skælder ud og sætter dem på plads hvordan skal vi så styre dem? Hvordan kan vi gøre undervisningen nærværende og interessant?

Før vores kultur forsvinder helt hvad kan vi så gøre for at hjælpe hinanden mere? I stedet for blot at vende barnet ryggen så lade os gøre noget aktivt, ja – vi er sat til at lære om livet i henhold til lovgivningen, men lade os handle uden at vi splittes. Her nogle af årsagerne til den nuværende situation:

Manglende boglige evner, manglende lyst til uddannelse og manglende fremtidsplanlægning. I skoleåret 2012 havde 32,4 % af eleverne kun opnået E til de afsluttende prøver i folkeskolen i hele Grønland. I året 2013 kom 47 % ikke videre efter endt folkeskoleforløb.

De der bliver ramt er:
Børn der starter deres seksuelle aktiviteter for tidligt, børn med selvmordstanker, børn der overværer vold, børn der opvokser i alkoholiske miljøer, børn hos forældre der tit er oppe og toppes, børn der er seksuelt udnyttede og er forladt af deres nærmeste eller mobbet af kammerater, det er disse børn der har fået problemer med at følge med i skolen. Jeg er af den overbevisning at den gode skole skal forbedres således, at der ansættes lærere, der kender til de problemer vi udsættes for.

Hvis vi allerede fra barndommen får en god undervisning i den fremtid vi står overfor, vil vi gå denne i møde uden at være usikre på hvad den bringer. For eksempel: `Piger der får tidlig menstruation`, `hvad er alkoholisme`, `hvilke følgevirkninger kan hash give`, `hvor vigtigt er det at jeg går i skole, når vi engang skal pensioneres og hvilke krav skal vi da imødegå for eksempel i relation til ufaglærte og uddannede`, `hvor vigtigt er det at foretage opsparing`, `hvis nogen vil udnytte os hvad kan vi så gøre`. Alle disse forhold børn indgå i skolens normale undervisningsplaner.

Udover det allerede nævnte kan vi etablere frivillige kurser for forældre:
  • Hvordan kan jeg bakke mit barn op
  • Hvordan kan jeg hjælpe mit barn med lektierne

Nogle forældre har vitterligt ingen tid til at tage sig af deres børn, nogle forældre kan ikke skrive, nogle forældre kan ikke selv læse, og vi bør kunne foretage en indsats i forhold til forældrenes ansvar og evner uden at være ensidige og uden kun at give lærerne skylden.

Samarbejde med forældrene er vigtigt, men vi ved også fra daginstitutionerne og folkeskolen at det ikke er alle forældre der møder op til de indkaldte møder og vi er derfor nødt til at tage andre metoder i brug.

I den gode skole skal elevernes erhvervspraktik også forbedres således at der indføres en bedre evaluering, for eksempel:

Erhvervspraktikken skal forlænges, og når eleven vender tilbage til skolen skal der foretages en vurdering og justere de faglige karakterer:

- Hvis eleven vil være tømrer, starte på GU, blive læge, eller i det hele taget matche de krav som de forskellige uddannelsesinstitutioner stiller, og hvad det så eleven mangler? Det som børnene mangler, vil herefter kunne udmøntes i en læringsplan, som eleven skal følge. Vi bruger i dag en masse penge til uddannelse, og det bør derfor kunne betale sig, at lave en indsats for at sætte hjulene i gang overfor de elever, der i dag er gået i stå i systemet.