Rigsfællesskabet er det bedste bud på fremgang

Ja, selvfølgelig kan det gøres bedre. Jeg kender ikke nogen samfundsstruktur, til dato, som har fundet den gyldne vej. Men den nordiske model er nok den mest attraktive samfundsmodel, men også en bekostelig en. Det skal vi som en del af rigsfællesskabet arbejde for at bevare og udvikle videre på, så vi i fremtiden kan stille vores borgere endnu bedre, både i uddannelse, arbejdsliv og levestandard

Tirsdag d. 2. november 2021
Atassut  
Nikolaj Rosing
Emnekreds: Foder til læseheste, Levevilkår, Rigsfællesskab og selvstyre, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse: Selvstyreloven Folketinget Grundloven Økonomi Erhverv Uddannelse Integration Kan det gøres bedre? Nikolaj Rosing Det har vi formentlig forskellige holdninger til, så det er der nok ikke en facitliste på. Men skal jeg komme med mine tanker og holdninger til det spørgsmål, vil jeg ikke kunne komme med en klar og entydig forklaring på. Det skyldes det komplekse i spørgsmålet. Jeg vil dele det op i forskellige emner, så det er nemmere at forholde sig til diverse emner, Selvstyreloven Med selvstyreloven har vi fået en selvstændighed i Grønland som gør at vi kan agere selvstændigt på mange områder. Vi kan hjemtage stort set alle områder, som vi synes giver mening for os. Men selvfølgelig under forudsætning af, at vi har ressourcerne til det. Som det er i dag, mener jeg at vi ikke har ressourcerne til at hjemtage store områder, da vi har mange udfordringer med områder der er hjemtaget. Jeg ønsker at vi får taget os af de områder der hjemtaget, og det kan tage mange år at få styr på det endnu. Grønland kan melde sig ud af rigsfællesskabet, og det kan vi i teorien gøre indenfor en kort årrække. Der skal bare være folkeafstemning om det, hvor flertallet stemmer for. Så jo, vi har i den grad selvstændighed. Folketinget I folketinget har vi permanent 2 medlemmer, altså så længe vi er en del af rigsfællesskabet. Vi har faktisk mere styrke end de øvrige danske statsborgere, i og med et sæde kræver flere stemmer i Danmark, end i Grønland. Får vi nok ud af vores folketingsmedlemmer? Jamen det er jo op til vælgerne at vurdere. Jeg er ikke i tvivl om, at et Atassut medlem kunne gavne mere i folketinget end så mange andre partimedlemmer fra Grønland. Så jeg håber da personligt, at i som vælgere stemmer en og endda gerne 2 Atassut kandidater ind i folketinget indenfor en overskuelig årrække. Når jeg mener at Atassut kan gøre mere gavn, er det fordi at vi er for rigsfællesskabet, og har en god og aktiv kommunikation med vores søsterparti. Når man arbejder for noget man kan enes om, er det nemmere at skabe konsensus, end hvis man arbejder imod noget. Grundloven Grundloven er jeg stor tilhænger af. Vi har herigennem et statsborgerskab, og dermed rettigheder for os borgere. Uanset køn, race, seksualitet, religion mv. Vi har vores ytringsfrihed og stemmeret. Demokratiske rettigheder, som absolut ikke må forringes. Vores personlige frihed til at kunne vælge, mene og stemme og endda i vid udstrækning, til højre og venstre fløjen. Der er relativt højt til loftet, den vil være svær at matche i en anden sammensætning. Grundloven er og da også testet og prøvet siden 1849, hvor der dog har været grundlovsændringer 1866, 1915, 1920 og 1953. Altså mere end 170 år stabil grundlov. Grundlovsændringen i 1953 var den mest interessante for os i Grønland, hvor Grønlands kolonistatus blev ophævet. Økonomi Den nationale økonomi, som er ret et strenget. Det er ikke sundt for nogen økonomi, og kan have fatale økonomiske konsekvenser hvis markedspriserne falder eller fiskeriet i anden form kollapser. Fiskerisektoren skaber 90-95% af økonomien, primært eksport. Det vil sige at de 5-10% bliver tilvejebragt fra andre brancher, som turisme, råstoffer mv. og der skal vi være bedre til at søge nye markeder, for at sikre økonomien mange år frem. Men lægger man diverse tilskud, som vores økonomi er afhængig af, så vil tallene se væsentlig anderledes ud. Bloktilskud på 4 mia. kr. Diverse EU tilskud og salg af fiskerettigheder. Disse er med til at kunne finansierer noget der ligner et velfærdssamfund. Disse tilskud indregnet, vil fiskerieksporten står for ca. halvdelen af Grønlands økonomi. Erhverv Jeg er lidt bekymret over ustabile politiske udmeldinger. Hvis vi ønsker internationale investeringer, for at vi fremover kan være økonomisk selvbærende, kræver det politisk stabilitet. Vaklende regeringsførelser, med ustabile erhvervspolitikker får investeringslysten til at falde til et meget lavt niveau. Hvis vi ønsker at udvikle vores økonomi, kræver det risikovillige, massive investeringer internationalt. Og her mener jeg i råstofsektoren. Vi sidder på potentielt store mængder af diverse råstoffer, som kan udvindes og eksporteres. Vi har endda mulighed for at nogle vil investere i produktionsapparat, så vi kan forædle og dermed øge værdien på vores eksport. Men det kræver at liberale partier får mere indflydelse, og her er der kun Atassut som alternativ til ændring af disse forhold, da vi jo er det mest erhvervsvenlige, liberale parti. Men vores fiskerisektor kan også udvikles yderligere, med forædling af vores råvarer. Det handler om at sælge dyrest muligt, til gavn for vores samfund. Men her skal man lige tage højde for moms og afgiftsregler. Det kan måske være økonomisk mere attraktivt at sælge råvarerne billigt til egen fabrik/fabrikker, forædle og sælge dyrt i fx EU. Uddannelse Vi skal have uddannet vores befolkning med mangfoldighed. Vi har brug for uddannet personale i alle fag. Og vi kan ikke alle have en Studentereksamen, med tilhørende videregående uddannelse. Vi har brug uddannede personale på alle niveauer, og vi skal tilskynde til at tage en uddannelse. Vi skal ikke se ned på nogen former for uddannelser, for vi er ikke stærkere end det svageste led. Vi skal have en ambition om at have den bedste uddannelsessystem fra vuggestue – hvad vores unge nu ønsker at drive det. Vi må ikke være bange, eller bekymret for at vores unge tager deres videreuddannelse i Danmark, men vi skal have bekymring for om hvordan de kommer tilbage og bruger deres uddannelse her i landet. Integration Integration i Grønland skal gøres markant bedre. Vi har dumpet i at modtage tilkaldt arbejdskraft og endda vores egne borgere, der kommer hjem efter en periode i en anden del af verden. Vi har ingen fungerende sprogskoler, og os der kommer tilbage, skal kæmpe med fordomme og til tider racisme. Det skal vi kunne gøre bedre, vi har brug for alle hænder. Småbørnsfamilier der ønsker at komme hjem til Grønland, skal have mindst lige gode muligheder for deres børn, hvor de end kommer hjem fra. Dermed ambitionen om at vi skal have verdens bedste uddannelsessystem. I Rigsfællesskabet har vi nogle unikke muligheder for at tage uddannelse, bosætte os uden at vi skal søge visa, green cards mv. Det er vi gode til at bruge, men vi er ikke gode til at modtage den anden vej. Lad os drage nytte af de erfaringer der omkring integration der i rigsfællesskabet, bruge de erfaringer som vi kan drage nytte af, og skil dem ud vi ikke mener at til gavn heroppe. Kan det gøres bedre? Ja, selvfølgelig kan det gøres bedre. Jeg kender ikke nogen samfundsstruktur, til dato, som har fundet den gyldne vej. Men den nordiske model er nok den mest attraktive samfundsmodel, men også en bekostelig en. Det skal vi som en del af rigsfællesskabet arbejde for at bevare og udvikle videre på, så vi i fremtiden kan stille vores borgere endnu bedre, både i uddannelse, arbejdsliv og levestandard.