Emne: Undergrunden


Råstofaktiviteter i Grønland

Mads Fægteborg, eskimolog
Torsdag d. 6. marts 2014

En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelse og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling
Tilknyttede tekster:

Geoenergi i Nuuk

Nukissiorfiit
Fredag d. 9. september 2011

Til at begynde med beskriver nærværende rapport de tekniske forudsætninger for overfladenære boringer efter geotermisk energi i Nuuk, med efterfølgende opsummering af resultater af den termiske respons test som gennemførtes i Nuuk. Derefter følger instruktioner i hvordan bjergvarmepumpeinstallationer bør dimensioneres, sammen med råd og gennemgang af kravene som stilles til gennemførelsen af boringer til bjergvarmebrønde og installation af varmepumper.
Tilknyttede tekster:

Uranundersøgelse

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 4. januar 2011

Hvis det af fagkundskaben bliver fastslået, at det miljø- og sundhedsmæssigt er forsvarligt at bryde uran, så er det bare om at komme i gang, så hele vort samfund kan få glæde af de indtægter, som en uranproduktion vil medføre.

Undersøgelserne i Kvanefjeldet kan fortsætte

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 16. december 2010

Efter flere eksperters vurdering råder Grønland over mindst 5-8 millioner tons af de sjældne jordarters mineraler. Det svarer til over 60 gange hele verdens produktion i 2009. Men hvis de eftertragtede metaller skal høstes og genere penge til landskassen, er der en række forhindringer, der skal overvindes. En af dem er, at metallerne som bekendt ikke kan udvindes uden at små mængder uran følger med som biprodukt.

Behov for handling og nytænkning

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 14. december 2010

Nu vi er ved effektiviseringer og den rigtige udnyttelse af kræfterne, foreslår GA, at man gennemfører den længe omtalte fusion af Greenland Venture og Greenland Development. Her kan med fordel desuden placeres erhvervsdelen fra Grønlands Turist- og Erhvervsråd, således at al erhvervsudvikling - udover turisme - samles i én enhed

Tilladelse til miljøundersøgelser ved Kvanefjeldet

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 14. december 2010

Landsstyret har med de nye tilføjelser til Standardvilkårene ønsket, at der bliver tilvejebragt mere viden om de sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål angående radioaktive grundstoffer i forekomster, hvor målet er andre metaller end de radioaktive.

Debatten vokser uden hold i virkelighedens verden

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 29. november 2010

Fakta og virkeligheden er nemlig, at det er en ide som udspringer af Alcoa selv idet Alcoa mener at rentabiliteten i hele projektet vil forbedres med underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

Opfordring: Underskriv Qoornoq-aftalen, Siumut

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Lørdag d. 27. november 2010

Qoornoq-aftalen går kort fortalt ud på, at nul-tolerancen over for uran bliver fastholdt indtil videre. Af aftalen fremgår det også, at råstofloven skal tages op til revision i denne valgperiode, og i den forbindelse skal de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser ved en ophævelse af nul-tolerancen belyses.

Fingrene væk fra mineraler med radioaktivt indhold!

Nuummi Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 25. november 2010

Medlem af landsstyret for Finanser Palle Christansen meddelte i dag at en mulighed for udnyttelse af mineraler med radioaktivt indhold bør fremmes. Nuummi Inuit Ataqatigiit skal hermed tage skarp afstand herfra, da vi fortsat er af den opfattelse at udnyttelsen af vores ikke-levende ressourcer bør ske med respekt for miljøet og bør ses i forhold til menneskers sundhedstilstand.

IA fastholder 0-tolerancen

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 5. november 2010

Der er på nuværende tidspunkt udstedt 93 licenser til mineralefterforskning, mens der kun er 3 efterforskninger, der inkluderer uran. Det er således en udbredt misforståelse, at nul-tolerance og mineralefterforskning står i kontrast til hinanden.

Enorme grønlandske oliefund gør de danske skatteydere til grin

Søren Espersen, Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
Tirsdag d. 28. september 2010

Af en DIIS-rapport fra 2007 fremgår det klart, at Danmark på intet tidspunkt i historien profiteret på Grønland, som tilfældet ellers normalt har været i forholdet mellem koloniherre og koloni. Danmark har derimod til stadighed - uegennyttigt og ihærdigt - arbejdet på, år efter år, at forbedre forholdene for Grønland og for det grønlandske folk. Alene af den grund er det såvel unfair som etisk uantageligt, at Danmark ikke får andel i værdierne i en stor del af rigets undergrund.

Nul-tolerance politikken vedrørende uran er uændret

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Lørdag d. 11. september 2010

Det er eksplicit fremhævet i tilføjelsen til regelsættet, at en tilladelse til at færdiggøre sådanne miljøvurderinger m.m. ikke giver ret til at få meddelt en tilladelse til efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer.

Stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for det grønlandske samfund

Greenland Minerals and Energy
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 9. september 2010

Foreløbige undersøgelser viser, at Kuannersuit formentlig rummer en af verdens største forekomster af de såkaldt ”sjældne jordarters metaller,” som er af afgørende betydning for fremtidens udvikling af grøn og CO2-neutral teknologi.

Standardvilkår for råstofefterforskningstilladelser udvidet

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 9. september 2010

Udvidelsen omhandler nærmere præcisering af rammerne for undersøgelse og rapportering af forekomster med et indhold af radioaktive grundstoffer over almindelig baggrundsstråling

Landsstyret vil selv informere om uran

Landsstyret
Onsdag d. 4. august 2010

Avisen Kuannersuit News er for nylig blevet husstandsomdelt og landsstyret skal i den forbindelse understrege, at avisen alene er blevet produceret af selskabet bag Kvanefjeldsprojektet, Greenland Mining Energy.

De kystnære fiskere og fangere vil altid have stor betydning

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 12. maj 2010

Vi må hele tiden være parate til at rette op omkring en mulig skæv udvikling, herunder også ift. fiskeriets udvikling. Det ville være forkert at påstå, at det kystnære fiskeri, er med til at begrænse landets udvikling. Derfor er Michael Rosing’s påstande taget ud af luften, der forsøger at bagatellisere de kystnære fiskeres alvorlige situation.

Politikken for uran er uændret

Landsstyret
Torsdag d. 25. juni 2009

Det er landsstyrets holdning, at den offentlige debat som var stillet i udsigt i forbindelse med landsstyrets behandling af uranredegørelsen må gennemføres med hele landets befolkning.

En gave - men formentlig i strid med grundloven

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Lørdag d. 20. juni 2009

En fuldstændig og uigenkaldelig overdragelse af statens højhedsret over undergrunden til en enkelt del af riget eller til dennes befolkning eller til en hjemmestyremyndighed er efter danske retsprincipper ikke mulig, og det vil ikke være foreneligt med rigsfællesskabet at overdrage den fastboende befolkning på Færøerne eneretten til råstofferne i undergrunden

Aluminiumsprojekt

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 25. maj 2009

Såfremt det går økonomisk dårligt for projektet, vil det kunne have katastrofale økonomiske konsekvenser for det grønlandske samfund. Dertil kan nævnes de ekstreme udsving råvarepriserne har haft i 2008 og 2009. Eksempelvis kan nævnes Nalunaq projektet – hvem havde troet på, at dette ville være en underskudsforretning for 10 år siden ?

Grønland og CO2 kvoter

Grønlands Hjemmestyre
Torsdag d. 21. maj 2009

Grønlands Hjemmestyer har fået belyst en række økonomiske aspekter i den kommende mine, -olie og gasproduktion i Grønland. Resultatet foreligger nu i notat-form, hvor konsekvenserne ved et eventuel køb og andre former for kreditter til CO2 udslip er belyst.
Tilknyttede tekster:

Uddannelsesindsatsen er for alle i Grønland, og sådan bør det forblive. Også indenfor minesektoren

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 16. april 2009

Lars-Emil Johansen, Hans Enoksen & Per Berthelsens udmelding om en ekstra pulje til bygdebefolkningens uddannelse indenfor minedrift, kommer bag på Inuit Ataqatigiit.

Nu er der måske noget at rafle om?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 11. december 2008

Det var den tidligere statsminister Anker Jørgensen der i 1976 i den grønlandske radioavis sagde, at der ikke var noget at rafle om. Man havde fra Siumuts side den gang gjort krav på den grønlandske undergrund, men fik det svar, at hvis man gjorde krav på undergrunden måtte man også tage konsekvensen og kappe båndende til Danmark.

Om Grønlands selvstændighed...

Jesper Veiby
Fredag d. 28. november 2008

Der er selvsagt nogle dybere politisk-filosofiske problemstillinger, som for det meste forbliver uberørte i debatten... Den første af disse er, hvornår et folk har ret til et land.

Hvad gik galt med Grønland?

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Tirsdag d. 25. november 2008

Det er den omvendte verden, at modtageren afholder folkeafstemning, medens rigsfællesskabets, giverens, befolkning ikke må tilkendegive sin mening om at blive berøvet store værdier.

En gave uden vælgermandat

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Onsdag d. 5. november 2008

Selvstyrekommissionen foreslår en ekstremt generøs lov og giver ikke andre valgmuligheder. Når loven er vedtaget, får rigsfællesskabet ingen indflydelse, ingen indtægt, ingen kulbrinteskat, ingen indkomstskat, uanset hvor mange milliarder der tjenes.

Grønlands olie og Rigsfællesskabet

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Fredag d. 5. september 2008

Grønland var ubeboet i 1000 år til ca. 700, da den sene Dorset-kultur fra Canada kom over Nares-strædet og blev i Thuledistriktet. Resten var folketomt, da Erik den Røde kom i 982. Thule-inuitter bosatte sig ved Nares-strædet og kysterne i nord fra 1100. Næsten 300 år efter Eriks ankomst nåede de til nordboerne, som var ca. 3000 i tal, med bispesæde fra 1126.