Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske implikationer af udvinding og eksport af uran

De mulige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter knytter sig navnlig til risikoen for, at uran kan indgå i illegitime våbenprogrammer, eller at uran – selvom risikoen herfor i øjeblikket forekommer begrænset – kan udnyttes i forbindelse med nuklear terrorisme.

Mandag d. 7. oktober 2013
Arbejdsgruppen om konsekvenserne af ophævelse af nul-tolerancepolitikken
Emnekreds: Uran.

Det bemærkes, at dette kapitel, herunder navnlig afsnittet vedrørende urans særlige karakteristika, ikke præjudicerer det spørgsmål om kompetenceforhold, som behandles i bilag 5-8, jf. kapitel 5, eller angiver fortolkningsbidrag hertil.

Uran adskiller sig fra andre grundstoffer ved at være radioaktivt med potentielle implikationer for strålingssikkerhed og ved at kunne indgå i en nuklear brændselscyklus, der ud over civil anvendelse også kan have forskellige former for militær anvendelse, herunder til kernevåben.

De mulige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter knytter sig navnlig til risikoen for, at uran kan indgå i illegitime våbenprogrammer, eller at uran – selvom risikoen herfor i øjeblikket forekommer begrænset – kan udnyttes i forbindelse med nuklear terrorisme. Det er en central udenrigspolitisk målsætning at imødegå dette uanset målet med sådanne aktiviteter, men naturligvis i helt særlig grad at undgå sikkerhedsmæssige trusler, der retter sig mod selve Kongeriget, rigets interesser eller vore internationale samarbejdspartnere eller deres interesser. Der er opbygget et meget omfattende inter­nationalt regelsæt og system til at sikre monitorering og kontrol med alle faser af uranudvinding og eksport samt internationale retningslinjer for håndtering af strålings­sikkerhedsmæssige problemstillinger. Helt overordnet er de internationale kontrolregimer samt IAEA’s safeguards-system forankret i FN-pagtens centrale formål om bevarelse af den internationale fred og sikkerhed.

På det nukleare område er den globale nedrustnings- og ikke-spredningsindsats funderet i Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben (Treaty on Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT)). NPT administreres af det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der arbejder for at fremme den civile anvendelse af nuklear teknologi samt verificerer, om der er tale om fredelig anvendelse, og at landene overholder deres ikke-spredningsforpligtelser. Hovedhjørnestenen heri er IAEA’s safeguards-system. Områdets følsomhed illustreres af de verserende sager i IAEA i forhold til bl.a. Irans og Nordkoreas atomprogrammer. Som statspart til NPT og medlem af IAEA er Danmark herunder Grønland således underlagt en række internationale forpligtelser, der skal sikre en forsvarlig håndtering af nukleart materiale.

Det gælder for alle de eksisterende kontrolregimer, herunder IAEA’s safeguardssystem, at de grundlæggende har et sikkerhedspolitisk sigte i form af at forebygge krig, konflikter eller andre trusler mod freden som fx terrorhandlinger, og at tilslutning hertil og efterlevelse heraf følgelig er en del af rigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. De sikkerheds­politiske implikationer knytter sig således navnlig til behovet for at sikre, at de inter­nationale forpligtelser efterleves ved at opbygge de nødvendige kontrolmekanismer.

De centrale mekanismer til kontrol med produkter som uran med dobbelt anvendelse (civil og militær anvendelse) er et lands eksportkontrolsystem samt de systemer, der er opbygget til at efterleve IAEA’s safeguards-system. Både eksportkontrol og systemer til implemen­tering af IAEA’s safeguards-system er således instrumenter til implementering af centrale internationale forpligtelser og har ultimativt til formål at sikre, at eksport ikke medvirker til udvikling eller spredning af masseødelæggelsesvåben og dermed udgør en risiko for den internationale sikkerhed og stabilitet. Det drejer sig således navnligom at undgå de trusler mod Kongeriget eller andre lande, der kan opstå, såfremt uran havner i de forkerte hænder.

Danmark har som en del af rigets fælles udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik aktivt støttet det globale nedrustnings- og ikke-spredningsarbejde, herunder indsatsen for at forhindre, at eksempelvis Iran udvikler et atomvåbenprogram. Det er vigtigt for rigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, at en evt. uranudvinding/-eksport lever op til de internationale regler og kontrolforanstaltninger på området og således vil være konsistent med rigets mangeårige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske indsats for at sikre, at alle lande efterlever disse foranstaltninger. Det indgår eksplicit som en del af den danske regerings regeringsgrundlag at styrke det internationale nedrustnings- og ikke-spredningsarbejde.

Begrundet mistanke om eller risiko for, at et lands uran kan indgå i illegitime våben­programmer eller kan blive udnyttet i forbindelse med nuklear terrorisme kan – ud over et lands egen sikkerhed – potentielt have betydning for et lands udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser.

Det vil således også i forbindelse med håndtering og eksport af uran som udgangspunkt være naturligt for rigsfællesskabet at orientere sig efter de højeste internationale standarder på området.

Mere end 30 lande på verdensplan udvinder uran, og erfaringerne fra andre lande viser, at udvinding og eksport af uran kan ske i fuld overensstemmelse med internationale regler og med et lands overordnede udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser.

Urans særlige karakteristika som en strategisk vigtig ressource, der også kan anvendes til militære formål, betyder, at udvinding og eksport af uran potentielt også mere generelt kan have indflydelse på rigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske grundvilkår. Der er traditionelt stormagtsinteresser knyttet til strategiske råstoffer, hvilket ikke mindst gælder uran, og en udvinding og eksport af uran fra Grønland kan derfor forventes at blive genstand for nye aktørers og herunder også stormagts-bevågenhed. Det kan i den forbindelse ikke ganske udelukkes, at der ud over de åbenbare kommercielle interesser også kan ligge mere overordnede strategiske politiske og økonomiske overvejelser af betydning for hele riget bag en sådan bevågenhed. Det kan potentielt give anledning til et nyt kompliceret samspil af strategiske interesser og interessemodsætninger på flere planer, som rigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik skal indstilles i forhold til.

Landsstyret bemærker, at analyser af den type, som foretages i forrige afsnit er nyttige. Landsstyret bemærker desuden, at afsnittet kan signalere en særlig kompetence­fordelingsmodel, som landsstyret ikke er enig i. Landsstyret er endvidere ikke enig i alle afsnittets angivelser af faktorer, der kan give anledning til en justering af rammerne for udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Andre implikationer kan følge af, at der i de internationale fora, der beskæftiger sig direkte med ikke-spredning, men også i de bredere FN-fora kan forventes øget fokus på de holdninger, Danmark herunder Grønland vil indtage i ikke-spredningsanliggender, her­under i forhold til spørgsmål af mulig mere vidtrækkende udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitisk betydning. Der kan også generelt opstå forventninger om, at Danmark herunder Grønland spiller en mere aktiv rolle end hidtil i forhold til disse internationale fora. Der kan derfor også i forhold til de internationale organisationer være behov for at kalibrere rigets udenrigspolitik for at tage højde for, at uranudvinding og eksport finder sted fra Grønland.

Der kan således blive tale om ikke uvæsentlige ændringer i den rolle, Danmark herunder Grønland spiller i forhold til det internationale samarbejde om nedrustning, ikke-spredning og sikring af fredelig civil udnyttelse af atomenergi. Der kan dog ikk

Læs hele rapporten her
Rapport om udvinding og eksport af uran