Kuannersuit/Kvanefjeld-mineprojektets mangel på bæredygtighed

Minen bliver den første store åbne uranmine i verden, der ligger på toppen af et bjerg. Det betyder, at vand fra minen og spild fra malmbearbejdningen vil kunne løbe ned af skråningerne, og støv fra minebruddet vil kunne nå frem til beboede området i løbet af minutter.

Mandag d. 28. april 2014
Avataq  
Jan Willem Storm van Leeuwen
Mikkel Myrup, formand for Avataq  
Emnekreds: Forurening, Miljø og natur, Uran.

Den hollandske ekspert i teknologivurdering og livscyklusanalyser af energisystemer, Jan Willem Storm van Leeuwen, har offentliggjort en ny rapport om Kuannersuit/Kvanefjeld-mineprojektet. Rapporten leverer nye beviser for projektets manglende sundheds-og miljømæssige bæredygtighed og tematiserer desuden Det Internationale Atomenergiagenturs og FN’s Verdenssundhedsorganisations ukritiske holdning til uranminedrift. Bl.a. fremhæves det, at Kuannersuit, der iflg. licenshaveren, Greenland Minerals and Energy, muligvis rummer verdens næststørste forekomst af uran, bliver den første store åbne uranmine i verden, der ligger på toppen af et bjerg. Det betyder, at vand fra minen og spild fra malmbearbejdningen vil kunne løbe ned af skråningerne, og støv fra minebruddet vil kunne nå frem til beboede området i løbet af minutter. Iflg. rapporten er udsivning af stærkt forurenet vand fra de to affaldsdepoter uundgåelige. 875 mio. tons affald fra malmkoncentrationsanlægget, der indeholder en række giftige kemikalier, vil skulle placeres i den nærliggende Taseq-sø. Hertil kommer snesevis af mio. kubikmeter affald fra raffinaderiet. Eftersom det bl.a. indeholder store mængder thorium, er det ti gange mere radioaktivt end uranmalmen og indeholder adskillige giftige radioaktive og ikke-radioaktive elementer i flydende form, som er stærkt mobile. Dette affald vil skulle placeres i et naturligt bassin i nærheden. ”De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, har for nyligt kortlagt uranressourcerne i Grønland og konkluderet, at der er enogtyve steder, hvor de potentielt er store, og syv, hvor de potentielt er meget store [1]”, udtaler formanden for Avataq, Mikkel Myrup. ”Denne nye analyse af Kuannersuit-projektet viser, hvor vigtigt det er, at uranet får lov til at blive i jorden, eftersom uranminedrift generelt ikke kan gennemføres på en sundheds-og miljømæssig forsvarlig måde”. ”Særligt bekymrende er de risici, der vil blive påført indbyggerne i Narsaq, der ligger nedenfor den planlagte uranmine”, udtaler Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi. ”En rapport fra Risø [2] har konkluderet, at helt op til tusind tons støv om året kan blæse væk fra mineområdet. Noget af dette støv vil blive båret af de kraftige polarvinde i retning af Narsaq og henover regionen, hvor det bl.a. vil kunne skade fårehold og anden fødevareproduktion”. ”På grund af malmens lave indhold af uran er energiforbruget meget højt”, udtaler Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd. ”Følgelig vil uranproduktionen i Kuannersuit nærme sig bunden af energikløften. Det betyder, at atomkraft baseret på uran fra denne malm målt fra vugge til grav i virkeligheden udgør et energi-sink, dvs. anvender mere energi end den leverer til forbrugerne”. ”Analysen af Kuannersuit-projektet påpeger, at der ikke hidtil er blevet ryddet op efter nogen uranmine i verden på en forsvarlig måde”, udtaler Palle Bendsen fra NOAH Friends of the Earth Denmark. ”Det er måske det bedste argument mod uranminedrift i Grønland. Størstedelen af radioaktiviteten fra uranbrydningen forbliver i det efterladte affald, der vil være radioaktivt på et farligt niveau i tusinder af år og forårsage omfattende forurening”. Læs rapporten her Uranium mining at Kvanefjeld