Lad nu være med at splitte befolkningen

Alle partier er enige om, at der kun bliver givet udvindingstilladelse, hvis det bliver påvist, at en mine ikke er til fare for miljø og sundhed. Lad os dog samles om det i stedet for at skabe yderligere splittelse

Fredag d. 21. november 2014
Nivi Olsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Landstingsvalg november 2014, Uran.

På vælgermøderne kommer der flotte ord fra IA og Siumut om samarbejde, sammenhold og om at vi skal genskabe tilliden mellem politikere og befolkning. Men ude i virkeligheden fyger det med forkerte beskyldninger og grove personlige angreb. Særligt vedrørende uran er opførslen fra IA og Siumut uanstændig, og den skaber splittelse i befolkningen – det er helt unødvendigt.

Jeg har været i Narsaq. Her så jeg på nærmeste hold, hvordan IA og Siumut har splittet befolkningen med deres hårde retorik i uran-spørgsmålet. Og det værste er næsten, at det er unødvendigt at skabe splittelse for i bund og grund er alle partier grundlæggende enige i, at der kun må brydes uran såfremt det bliver påvist, at udvindingen kan foregå på en måde, der er forsvarlig for miljøet og befolkningen. Det vender jeg tilbage til – først vil jeg komme med en personlig historie om, hvor krænkende argumenterne kan blive i uran-debatten.

I Narsaq var vi fra Demokraterne meget interesseret i at mødes med dem der er for og imod uran udvindingen, en virksomhed Greenland Minerals & Energi (GME) holdte vi selvfølgelig møde med, da jeg altid er interesseret i at mødes med erhvervsliv, foreninger, organisationer og lignende, hvis det kan passe ind i mine øvrige gøremål.

Efterfølgende blev jeg blandt andet på Facebook beskyldt for at være blevet købt af GME. Helt ærligt; hvad bilder I jer ind? Ville I også beskylde mig for at være købt af Royal Greenland, hvis jeg holdt et møde med dem? Det er bare ikke i orden. Men det har om ikke andet givet mig en forståelse for, hvor dybt nogle mennesker kan synke, når de argumenterer. Og det har givet mig en forståelse for, hvordan det er lykkedes for Siumut og IA at splitte befolkningen, selvom de to partier ved enhver given lejlighed prædiker det modsatte.

Jeg lovede tidligere at vende tilbage til den generelle uran-debat, hvor det nok er på sin plads at få et par klare fakta på plads:
  1. Nul-tolerancen over for uran er ophævet. Demokraterne og IA ønskede en folkeafstemning om spørgsmålet, men det blev afvist af Siumut og Atassut, der i stedet brugte deres flertal på at stemme ophævelsen igennem i Landstinget. Dette er vi nødt til at respektere, da alt andet vil være udtryk for en farlig slingrekurs. Hvis vi vælger at udskrive en folkeafstemning nu eller hvis vi på anden måde omgør beslutningen, så sender vi et signal til udenlandske investorer om, at vi ikke er et stabilt land at investere i, og så holder de sig væk. Og her er det nok værd at bemærke, at det ikke kun gælder på råstof-området – det gælder på alle områder. Investorer vil have vished for, at man ikke konstant ændrer på beslutninger. Og derfor kan den slingrekurs som IA i øjeblikket er fortaler for betyde, at det bliver svært at tiltrække udenlandske penge til eksempelvis en lufthavn i Qaqortoq.
  2. Alle partier er enige om, at der kun bliver givet udvindingstilladelse, hvis det bliver påvist, at en mine ikke er til fare for miljø og sundhed. Lad os dog samles om det i stedet for at skabe yderligere splittelse.