Indsigt: Grønlands situation og fremtid

Grønlands situation og fremtid

Brinten kan bruges som brændstof alle steder og brænder sammen med luftens ilt. Asken, affaldsproduktet, er vand. Hvor svært kan det være?
Ja, det er jo spørgsmålet, og det kan besvares.

Mandag d. 5. januar 2015
Arne Steffensen
Emnekreds: Miljø og natur, Råstoffer, Vandkraft, Økonomi.


foto: Frida Lungskov
Indholdsfortegnelse:
Fortiden
Turisme
Nutid
Grønland som den globale energiforsyner
Fremtid



Udsigterne til kæmpe indkomster fra råstofudvinding i Grønland, var store. Så store, at man mistede realitetssansen. Det er prøvet før.

Der har altid været snak om, at når man nu fandt olie i Grønland, ville fremtiden se meget lys ud. Det var håbet man levede på i mange år. I 2014 kulminerede det hele ved, at man nu, i en overskuelig fremtid, kunne blive et selvstændigt land, uafhængig af Danmark.

Jernmalm, olie og sjældne jordarter var løsningen.
  • Jernmalm er foreløbig en død sild, men lad os nu se.
  • Den olie der evt. findes er så utilgængelig, at det nok må droppes.
  • Jordarterne er imidlertid ikke sjældne, så hvorfor skulle man udvinde noget som helst i besværlige Grønland, når alting findes på lettere tilgængelige steder.

Fortiden
Jeg boede i Ilulissat i 1970`erne. Vi talte tit om den meget udskældte G-60 plan.
Bare ved at skrive ordet, kommer der mindelser op, om danskernes ualmindelig store ondskab, når man kunne finde på at nedlægge bygder. Stakkels mennesker.

Er det virkelig en god ide, at tale om selvstændighed, i et land, hvor ca. 50.000 mennesker er spredt ud over en 4.000 km lang kyststrækning?
Al selvstændighed afhænger af om der er tilskud udefra. Tilskud = Afhængighed.

Turisme
Man taler om en øget turismeindsats. Oplagt, men hvorfor skal det være så dyrt at komme til Grønland? Drop atlantflyveren, og lad private firmaer komme til fadet. De har ekspertisen, og flyver med maskiner som er i luften 20 timer i døgnet, med betalende passagerer. Air Greenlands Airbus er i luften i ca. 9 timer i døgnet, og ikke engang 7 dage om ugen. At den også flyver charter er småtingsafdelingen. Glem det.

Nutid
Vi talte også meget om at det kunne være fint at bygge et vandkraftværk ved Paakitsoq. En dæmning med vandturbiner ude ved strømstedet.

Undersøgelser har så vist, at for at forsyne Ilulissat med el-energi, var det tilstrækkeligt at udnytte et par søer i området. Det har man så gjort, og det er godt.

Mit gæt er at byens effektbehov er ca. 6-10 MW, og det er søerne store nok, og ligger højt nok, til at levere. Hele fjordområdet kunne måske levere 200 MW eller mere.

Vandkraftanlæg er jo ikke raketvidenskab, men er kendt og simpel teknik, og verden sukker efter energi. Vandkraftværker er simple at drive, og driftsudgifterne er små.

Verdens energibehov falder ikke, tværtimod. Og med de kendte, fossile brændstoffer, stiger udledningen af CO2 med accelererende hastighed. Det øger drivhuseffekten, klimaet bliver varmere og isen smelter hurtigere.

Grønland som den globale energiforsyner
Mange taler om, at fremtidens energikilde er brint.

Byg en stor dæmning ved strømstedet i Paakitsoq, installer kraftturbiner og producer El-energi. Den billige vekselspænding fra vandkraftværket ensrettes til jævnspænding, og de to poler lægges i havet. Op bobler ilt ved den ene pol, og brint ved den anden.

Ved elektrolyse af vand var man engang afhængig af det meget dyre platin som katalysator, men det er man ikke længere. Lad ilten boble, men saml brinten, komprimer den til flydende form, og sejl den væk i tankskibe.
Besejlingsproblemer om vinteren må klares gennem tankanlæg.

Brinten kan bruges som brændstof alle steder og brænder sammen med luftens ilt. Asken, affaldsproduktet, er vand.

Hvor svært kan det være? Ja, det er jo spørgsmålet, og det kan besvares.
Ikke af mig, men af mange, der er meget klogere end mig på disse punkter. Forundersøgelser kan ikke være særlig omfattende:
  • Grønlands Selvstyre kunne f.eks. spørge de tekniske læreanstalter og universiteter om der kunne være en realistisk mulighed. Man kunne spørge danske og norske ingeniørfirmaer.
  • Man kunne spørge Nukissiorfiit og DONG.
  • Man kunne spørge pensionskasserne om finansiering.

På et eksisterende vandkraftværk kunne Nukissiorfiit lave et lille forsøgsanlæg, for at prøve ideen af.

Der er mange muligheder. Jeg taler om Paakitsoq, fordi det er et sted jeg kender.

Hvert år strømmer enorme mængder smeltevand fra indlandsisen og ud i fjordene, og der er jo uendelig mange andre lignende steder i Grønland, hvor det samme kunne gøres. Miljøpåvirkningen i området er minimal og uden forurening af nogen art.

Grønland kunne blive hele verdens energiforsyner, med globale fordele for miljøet, og med globalt stop af temperaturstigninger, og med enorme indtægter for det grønlandske samfund.

Måske stopper afsmeltningen af indlandsisen, og vandkraftværkerne kommer til at mangle vand, men det er om 10.000 år, og så har vi en ny situation, som vi tager stilling til, når den tid kommer.

Win-Win.

Fremtid
Grønland er verdens mest pragtfulde sted, med en natur og et miljø som er smuk, ren og klar. Tænk om man kunne leve godt af at producere en vare som ikke forurener, og som ikke ødelægger naturen og miljøet, men kun skaber mere renhed overalt.

Det er mit realistiske håb for et fremtidigt, selvstændigt og uafhængigt Grønland.