Emne: Økonomi


Det misrøgtede Grønland - eller hvordan Selvstyret forhindrer økonomisk udvikling

Bertel Johansen, Tidligere vedligeholdschef på Københavns Universitet Science-fakultetet
Søndag d. 28. november 2021

Som det går nu, kan det bedst beskrives som en social katastrofe, iværksat af Selvstyret og med Folketinget som bagmand og garant for evig fortsættelse. Men Grønlands befolkning har fortjent bedre

Højkonjunktur og stor mangel på arbejdskraft

Nationalbanken
Onsdag d. 3. november 2021

Den øgede risikoeksponering understreger vigtigheden af, at ejerskabet i de selvstyreejede aktieselskaber udøves på en måde, som skaber sunde og professionelle virksomheder. Det har derfor skabt opmærksomhed, at der i de senere år har været stor udskiftning i bestyrelserne i flere af selskaberne. Selvstyret ejer samlet set 14 aktieselskaber. Det drejer sig bl.a. om fiskerikoncernen Royal Greenland, flyselskabet Air Greenland, dagligvarekoncernen KNI, rederiet Royal Artic Line og teleselskabet TELE Greenland. Disse selskaber står for en stor del af den samlede produktion og værdiskabelse i landet

Grønlands økonomi Efterår 2021

Økonomisk Råd
Torsdag d. 23. september 2021

Helt afgørende for fremadrettet at skabe et bedre grundlag for en selvbærende økonomi er et løft i uddannelsesniveauet og en reduktion i andelen af en årgang, der ikke får en egentlig kompetencegivende uddannelse. Disse problemstillinger er velkendte og har været diskuteret i tidligere rapporter fra Økonomisk Råd. Den afgørende begrænsning for fremskridt på uddannelsesområdet er ikke de institutionelle rammer for uddannelsessystemet. Problemerne ligger snarere i kvaliteten i undervisningen; at mange elever ikke får de grundlæggende faglige forudsætninger i folkeskolen, og dermed muligheder for at få gode afgangsresultater og for at komme videre i uddannelsessystemet

Svar på åbent brev fra Simon Simonsen om byggeri af lufthavn i Qaqortoq

Naaja H Nathanielsen, landsstyremedlem for for Boliger, Infrastruktur, Råstoffer og Ligestilling
Mandag d. 2. august 2021

Tak for dit åbne brev om byggeri af lufthavn i Qaqortoq. Det er en vigtig debat, der vedrører os alle og derfor har Naalakkersuisut prioriteret åbenhed om de nye lufthavnsbyggerier. Det er utroligt vigtigt, at denne debat kan foregå på et faktuelt grundlag. Kritik er velkommen, men bør altid bygge på fakta. Det er jeg sikker på, at vi er enige om. Derfor vil jeg benytte denne besvarelse til at fremsætte nogle vigtige fakta om lufthavnspakken, som du selv forelagde for Inatsisartut i 2018 som daværende Naalakkersuisoq for infrastruktur, og som blev vedtaget i Inatsisartut med Siumuts, og Demokraatits stemmer

Lufthavnene i Nuuk og Ilulissat er blevet 900 mio kr. dyrere, end man havde regnet med

Anders Olsen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 5. juli 2021

Først vil jeg gerne rose Naalakkersuisut for deres åbenhed i forbindelse med den status, som man har orienteret om til offentligheden. Når det er sagt, så savner jeg at høre, hvad Naalakkersuisut selv mener om de noget dyrere lufthavne. Det er jo således, at Naalakkersuisut kun har meldt ud, at det må være Inatsisartut, der skal tage en beslutning herom, men Naalakkersuisut har ikke meldt ud om, hvad de selv mener i denne sag

Redegørelse vedrørende lufthavnspakken og det yderligere kapitalbehov i Kalaallit Airports International A/S

Grønlands Landsstyre
Lørdag d. 26. juni 2021

Det er ikke klarlagt, hvad en annullering af hele eller dele af lufthavnspakken vil koste. Allerede afholdte udgifter vil selvsagt være tabt. Derudover vil det forventeligt afstedkomme en større udgift at opsige aftalerne med entreprenører med videre. Såfremt hele eller dele af lufthavnspakken annulleres vil det som minimum medføre et behov for investeringer i Kangerlussuaq for cirka 800 millioner kroner for at sikre, at landingsbanen mv. fortsat kan anvendes

Grønlands økonomi Forår 2021

Økonomisk Råd
Onsdag d. 26. maj 2021

Selvstyret har en betydelig og stigende risikoeksponering via selvstyreejede selskaber, som skal medtages i vurderingen af frihedsgraderne i den økonomiske politik. En negativ økonomisk udvikling i et eller flere af disse selskaber kan få store konsekvenser for landskassen. Aktiviteter varetaget af helt eller delvist selvstyreejede selskaber er ofte systemiske og af afgørende betydning for samfundet, fx lufthavne og flytransport, og de kan derfor ikke lukkes ned i tilfælde af økonomiske problemer. Den samlede nettorentebærende gæld – hvor gælden i de selvstyreejede selskaber er medtaget - forventes at øges fra 4 mia. kr. i 2020 til 7,2 mia. kr. i 2024

Grønlands økonomi Forår 2021

Økonomisk Råd
Onsdag d. 26. maj 2021


Hvis Grønland og Færøerne bliver selvstændige vil det så forbedre Danmarks økonomi

Henrik Forsberg
Mandag d. 5. april 2021

For grønlandsk økonomi vil selvstændighed uden bloktilskud være en uoverskuelig katastrofe. Landsstyret vil være bankerot efter 2½ måned og samfundet vil gå i opløsning med hungersnød, arbejdsløshed, menneskeflugt og hvad der plejer at følge af vold og kriminalitet, når samfund stopper med at fungere

Vækstpause og voksende offentligt underskud

Nationalbanken
Lørdag d. 14. november 2020

I den nuværende situation er der ekstra stor usikkerhed om udviklingen i de offentlige finanser. Usikkerheden gælder også for det forventede likviditetstræk på landskassen. Pr. 1. januar 2020 var likviditeten i landskassen på 1,3 mia. kr., og der er behov for at sikre lånemuligheder som følge af den forventede udvikling i de offentlige finanser. I finanslovforslaget for 2021 lægges der op til, at der kan optages lån for 1,5 mia. kr. for at undgå, at landskassen kan komme i likviditetsproblemer fremadrettet

Grønlands økonomi - Efterår 2020

Økonomisk Råd
Onsdag d. 23. september 2020

Krisen skaber et behov for at genoprette Landskassens økonomi. Det vil kræve, at der i en årrække sikres et overskud både for at afvikle gæld og oparbejde stødpuder som beredskab til eventuelle fremtidige kriser. Samtidig er der et uløst holdbarhedsproblem for de offentlige finanser som følge af en aldrende befolkning, jf. afsnit 2.3. Implikationerne af coronakrisen kommer oven i denne udfordring og øger derfor kravene til styringen af de offentlige finanser. Som diskuteret ovenfor er udfordringen reelt større, da vedligeholdelsesefterslæb ikke direkte fremgår af de traditionelle opgørelse af de offentlige finanser

Besvarelse af § 37 spørgsmål 2020-118 om lufthavne

Karl Frederik Danielsen, Medlem af landsstyet for Boliger og Infrastruktur
Torsdag d. 13. august 2020

Kompleksiteten af de økonomiske konsekvenser af en sådan handling, og eventuel negativ påvirkning af Grønlands Selvstyres troværdighed i andre sammenhænge, vil påkræve en omfattende analyse, som vurderes at falde uden for rammerne af § 37 i forretningsordenen for Inatsisartut. Naalakkersuisut kan således ikke svare på spørgsmålet, om end det kan siges med vished, at en annullering af kontrakterne vil medføre meget betydelige økonomiske tab for selskabet

Grønlands økonomi - Foråret 2020

Økonomisk Råd
Torsdag d. 4. juni 2020

Coronakrisen har også ramt Grønland. Der er gennemført en række nedlukningsinitiativer, og rejsemuligheder har været lukket ned. Det er stort set lykkedes at undgå smittespredning i landet, og derfor har en intern genåbningsproces kunnet sættes i gang. Imidlertid er der et dilemma i at genåbne udenrigstrafikken fuldt ud, da det øger smitterisikoen. Sårbarheden er stor, såfremt smitten skulle brede sig, og det vil sætte sundhedsvæsenet under et massivt pres

Økonomisk Råd: Offentliggørelse af forårsrapport

Økonomisk Råd
Lørdag d. 30. maj 2020

Der er et stort behov for at få udarbejdet en ny langsigtet plan, så snart der er overblik over de umiddelbare konsekvenser af coronakrisen. Krisen har øget økonomiens sårbarhed, og derfor er initiativer nødvendige. Situationen forværres yderligere af, at strategien med at udvikle en flerstrenget økonomi via turisme og råstoffer sættes tilbage pga. coronakrisen

Forslag til Tillægsbevillingslov for 2019 1. behandling

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Søndag d. 24. maj 2020

Der er ingen tvivl om, at vi i Samarbejdspartiet ikke mener, at det var nødvendigt, at skabe underskud på Finansloven for 2019 Det havde klædt os, at konsolidere i stedet, samt at sikre, at prioritere, således at vi fik brugt indtægter ikke til lånoptag, men til de helt nødvendige prioriteringer på befolkningens vegne der må og skal ske fremover

Stærk fremgang, men reformer er nødvendige

Anders Møller Christensen
Nationalbanken
Torsdag d. 31. oktober 2019

Nationalbankens analyse af Grønlands økonomi. Byggeriet i Nuuk og Ilulissat påbegyndes efter planerne i løbet af efteråret 2019. Arbejdskraften vil overvejende komme fra udlandet, da der i udgangspunktet er utilstrækkelig ledig kapacitet i den grønlandske anlægsbranche. Der er en stor risiko for, at byggeriet fører til prisstigninger på, eller udskydelse af andre projekter

Grønlands økonomi 2019

Økonomisk Råd
Tirsdag d. 17. september 2019

Fri adgang til et sundhedsvæsen, der kan tilbyde behandlinger på et tidssvarende niveau er en central økonomisk politisk målsætning. Denne kerneopgave udgør også en væsentlig post på de offentlige budgetter, da sundhedsvæsenet altovervejende finansieres over skatterne. Sundhedsvæsenet står overfor store udfordringer. Aktuelt er der problemer pga. mangel på personale, og fremadrettet vil presset blive større. Det skyldes især et større antal ældre, hvortil kommer løbende ønsker om nye, bedre og ofte dyrere behandlingsformer
Tilknyttede tekster:

Paragraf 37 Spørgsmål: om lufthavnsbyggeriet

Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Fredag d. 25. januar 2019

Hvis lufthavnspakkens samlede anlæg, eller dele af disse, går konkurs – enten i starten – midten eller sent i projektets forløbsfaser, hvem skal så afholde udgifterne til dette? Hvis Staten skal dække én eller flere tab i et konkurs-scenarie, modregnes tabet/tabene da i Bloktilskuddet? 

Økonomisk redegørelse 2018

Økonomisk Råd
Fredag d. 5. oktober 2018

I henhold til Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber fremlægger Naalakkersuisut på Inatsisartuts forårssamling en årlig beretning om Grønlands økonomi, herunder udviklingen i det offentliges udgifter og indtægter

Lufthavnspakkens samfundsøkonomiske implikationer

Økonomisk Råd
Fredag d. 25. maj 2018

Tilbageførelser vedr. anlægsinvesteringer er et andet finansieringsbidrag. Hvorvidt dette kan disponeres til andre forhold afhænger af årsagen til tilbageførelsen. Hvis det skyldes manglende igangsættelse, forsinkelse eller udsættelse af projekter, vil en sådan anvendelse kunne lede til et større vedligeholdelsesefterslæb. Det er velkendt, at der over tid har ophobet sig et vedligeholdelsesefterslæb på anlægsområdet

Noter fra et Royal Arctic Line i forandring

Verner Hammeken, Direktør for Royal Arctic Line
Onsdag d. 9. maj 2018

Vi har nået vores mål, når vi løbende kan forny vore skibe og udstyr, opgradere vore medarbejderes færdigheder og vore produkter med det formål at gøre det let at handle med Grønland. Vi vil være forandringsdygtige, tænke langsigtet, for vore skibe holder i 15-20 år, og vi vil konstant udfordre os selv til at effektivisere yderligere, til glæde for vore kunder, vore medarbejdere og for Grønland i det hele taget

Fiskerierhvervet skal gøre hele landet rigere

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Søndag d. 15. april 2018

Jo bedre forudsætninger vi skaber for fiskerierhvervet, jo stærkere bliver hele landet. Og da succes avler succes, vil et stærkt fiskerierhverv skabe arbejdspladser og vækst i andre brancher. Det vil skabe et stærkere Grønland, og det vil være med til at skabe forudsætningen for den selvstændighed, vi alle ønsker

Fremtidens vej for hele Grønland

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 5. februar 2018

Kangerlussuaq udmærker sig ved i særklasse at have et stabilt vejr, der kun påvirker adgangen til at lande og lette i meget få og kortvarige tidsrum om året. Den anses for at være en af verdens mest stabile lufthavne

Grønland går en meget usikker tid i møde

Jens-Pavia Brandt, selvstændig turistguide og jæger, Kangerlussuaq, Grønland
Mandag d. 5. februar 2018

De grønlandske politikere har vedtaget lufthavnsprojekter til en pris, der i danske forhold svarer til 17 Storebæltsbroer. Det er blevet gjort på baggrund af mavefornemmelser og helt uden analyser

Grønlands økonomi 2017

Økonomisk Råd
Tirsdag d. 19. september 2017

Den gunstige økonomiske udvikling må tilskrives særlige forhold, og er ikke et tegn på, at de underliggende strukturelle problemer er løst, eller udvikling af nye erhvervsmuligheder. Der er igen minedrift i landet med rubinminen i Qeqertarsuatsiat, hvilket er positivt, men det har ikke et omfang til afgørende at ændre den økonomiske situation. Turismen holder sig på et konstant niveau.
Tilknyttede tekster:

Grønlands økonomi 2017 - Sammenfatning

Økonomisk Råd
Mandag d. 18. september 2017

Den gunstige økonomiske udvikling må tilskrives særlige forhold, og er ikke et tegn på, at de underliggende strukturelle problemer er løst, eller udvikling af nye erhvervsmuligheder.
Tilknyttede tekster:

Grønland udfordret trods stærkt fiskeri

Anders Møller Christensen
Nationalbanken
Torsdag d. 17. august 2017

Især hvis ønskerne går i retning af en så høj grad af selvstændighed, at bloktilskuddet falder bort, er det nødvendigt, at alle initiativer har økonomisk rentabilitet som et ufravigeligt omdrejningspunkt via et gennemarbejdet beslutningsgrundlag.
Tilknyttede tekster:

Økonomisk analyse af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter

Anders Blaabjerg, Statistikchef hos Grønlands Statistik
Torsdag d. 11. maj 2017

Grønlands økonomi afhænger således af priser og afsætningsmuligheder for fiskeprodukter på verdensmarkedet. Forøges disse giver det vækst, mens et fald kan betyde recession. Markedet for fisk og velfungerende værdikæder for fiskeprodukter spiller derfor en afgørende rolle for Grønlands økonomi.
Tilknyttede tekster:

Nogen må jo sætte udviklingen i gang…

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Søndag d. 19. marts 2017

Borgmester Ole Dorph påstår også i samme artikel, at landsstyret har bremset planerne for forlængelsen af byens lufthavn. Hvad er det da for noget vrøvl? Tværtimod har det landsstyret i 2015 fået tilslutning til, at der nu skal bygges en international lufthavn i Ilulissat.

Opfordring til de gamle: Lyt til de unge

Demokraterne Ungdom
Onsdag d. 1. marts 2017

De ældre politikere har travlt – det kan ikke gå hurtigt nok. Men hvorfor egentlig? Er de drevet af personlige ambitioner? Forstår de sig ikke på økonomi? Hvorfor skal det hele gå så stærkt?

Landsstyrets hellefiskereform har negative konsekvenser

Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 8. februar 2017

Man kan derfor kun opfordre landsstyremedlemmet til først at mødes med fiskerne de steder, hvor der er foreslået ændringer, idet fiskerne bør være med i udformningen og den videre udvikling, hvilket jeg mener er en god og farbar vej frem.

§ 37 - Spørgsmål: Nødvendige reformer

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 31. januar 2017

Det er helt nødvendigt, at vi alle forstår vigtigheden af, at vort samfund har brug for reformer. Især i den nuværende situation, hvor et stort flertal ønsker at sætte fuld fart på en selvstændighedsproces som vi ret beset ikke har råd til, hvis vi ønsker at bevare det velfærdsniveau vi har i dag.

§ 37 - Elektronisk logbog

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Lørdag d. 14. januar 2017

Det er endvidere min forståelse, at Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har arbejdet på et elektronisk logbogs-system i nogle år, og at man har valgt at satse på at udvikle sit eget system i stedet for at købe et tilsvarende system, som fungerer andre steder.

Tingene skal hænge sammen. Og det gør de ikke, desværre

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 27. december 2016

Demokraterne ønsker selvstændighed, men vi ønsker en anden vej end den koalitionen har lagt. Koalitionen vil starte med at skrive en forfatning – vi vil starte med at skabe ordentlige forhold og uddannelsesmuligheder for vore børn og unge.

Selvstændighed og økonomi

Demokraterne
Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Torsdag d. 24. november 2016

Hvis vi udråber Grønland til en selvstændig stat, så mister vi bloktilskuddet fra Danmark, der er på lige under 4 milliarder kroner, og vi skal selv til at betale for områder som eksempelvis politi og retsvæsen. Et forsigtigt skøn er, at vi i øjeblikket står overfor at vores økonomi skal forbedres med 4-5 milliarder kroner om året, hvis selvstændighed skal være realistisk.

Grønlands Økonomi 2016

Økonomisk Råd
Torsdag d. 22. september 2016

De underliggende strukturelle problemer er således ikke løst, og derfor er der ikke skabt grundlag for en mere varig økonomisk fremgang. Behovet for reformer er stort, og en udskydelse af reformprocessen gør problemerne større og vanskeligere at løse.
Tilknyttede tekster:

Forslag til finanslov for 2017

Landsstyret
Torsdag d. 11. august 2016

Overførsler fra udlandet er især fastsat i særskilt rigslovgivning og aftaler med EU. Dette begrænser i nogen grad økonomiens sårbarhed overfor udsving i de internationale konjunkturer. Dog er ikke mindst indtægter fra råstofefterforskningen og fiskeriet yderst følsomme overfor internationale konjunkturer og ændringer i de biologiske bestande.
Tilknyttede tekster:

Arctic Winter Games - en indsigelse og et svar

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 25. marts 2016

Det er sikkert ikke juridisk angribeligt, at det ikke er foregået på den måde, men set ud fra Grønlands elendige økonomi i forhold til landets store problemer, er det moralsk forkasteligt, at det ikke er sådan det er foregået. Det drejer sig om Arctic Winter Games i Grønland, ikke i Slaraffenland.

Inuit uden Grænser?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 24. marts 2016

Tænk, hvad almindelige mennesker i Grønland kunne have fået af tiltrængte og gavnlige ting til vedvarende nytte for disse næsten 100 millioner kroner. Det ligger lige for at pege på internettet, der kunne give skoleelever i hele Grønland adgang til den ellers uopnåelige rigdom af viden, som børn uden for Grønland har en selvfølgelig adgang til.

Siumuts politik har altid været tydelig

Jens Erik Kirkegaard, landstingsmedlem for Siumut
Tirsdag d. 22. marts 2016

Inuit Ataqatigiit vil sige de har nultolerance overfor radioaktive mineraler, men Inuit Ataqatigiit valgte at uddele efterforskningslicens til GME på uran, på et tidspunkt, hvor Kuannersuit projektet kunne stoppes.

Fiskeriet i Qaanaaq skal til stadighed udvikles

Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 3. marts 2016

Fiskernes indhandling af hellefisk har i de seneste år været støt stigende. For fire år siden har fiskerne indhandlet 50 tons hellefisk til Royal Greenlands indhandlingssted i Qaanaaq, og 138 tons forrige år – tredobling i løbet af tre år. Jeg mindes ikke, at der overhovedet har været fortilfælde herhjemme, hvor indhandlingsmængderne er blevet tredoblet i ganske få år.

Er borgmestrene fra Siumut vrede på hovedstaden Nuuk?

Mille Søvndahl Pedersen, På vegne af IA-gruppen
Mandag d. 22. februar 2016

De økonomiske anbefalinger er klare og tydelige: Vi skal reducere omfanget af den offentlige administration, gennem effektivisering og rationalisering. En flytning af arbejdspladser fra en by til en anden, har den modsatte virkning.
Tilknyttede tekster:

Landsstyrepartierne nedstemmer gælds- og investeringsstrategien

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 1. december 2015

Når vi som politikere beslutter at optage gæld, så er det borgernes penge det handler om. Og det er netop samfundets samlede gæld der sættes nogle rammer for i strategien.

Veksling af islandske penge

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Torsdag d. 22. oktober 2015

Neriusaaq Boghandel i Tasiilaq er et af de få steder i Grønland hvor man kan betale med islandske penge. Desværre er det umuligt for mig at indløse disse penge, og hvad gør man så?

Vi kæmper om kagekrummerne - ikke for at gøre kagen større

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Onsdag d. 21. oktober 2015

Grønland mister økonomisk fremgang, fordi troen på egne politiske holdninger står i vejen for data og kritisk analyse. Eksemplerne på det er dårlige lovforslag og mangel på ægte vilje og mod til handling og reformer.

Forslag til Finanslov for 2016 - Siumuts ordførerindlæg

Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 1. oktober 2015

Finanslovsforslaget for 2016 er fremlagt med underskud, hvorfor det efter Siumuts mening er nødvendigt, at få analyseret hvilke alternative indtjeningsmuligheder der foreligger, hvilket ikke mindst også skal være gældende for de kommende års budgetoverslag, hvis vi skal kunne stå inde for forslaget

IA om finanslov 2016: Det handler om alle os

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 1. oktober 2015

Derudover er der brug for en debat om vores helt eller delvist ejede aktieselskaber. Hvilken rolle skal de spille? Skal de tjene så meget som muligt, uanset hvad – også selvom det betyder, at de presser private virksomheder? Eller skal de spille en anden rolle i fremtiden.

Grønlands Økonomi 2015

Økonomisk Råd
Onsdag d. 23. september 2015

Tidligere finanslove har haft en tilsvarende profil for de offentlige finanser, hvor fremtidige reformer skulle sikre overskud på de offentlige finanser. Imidlertid er disse tiltage blevet udskudt og det har skabt en tendens med underskud på de offentlige finanser. Det er vigtigt for tilliden til den økonomiske politik, at dette ikke gentager sig.
Tilknyttede tekster:

Nu skal der handles

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 23. september 2015

De i finanslovsforslaget planlagte reformer er ikke tilstrækkelige og tager i for ringe grad fat om de økonomiske og strukturelle problemer landet står i. Vores økonomiske problemer forsøges alt for ofte løst med systematiske underskud eller skatte- og afgiftsstigninger. Det er ikke holdbart.

Landsstyrets visioner for fremtiden

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Torsdag d. 7. maj 2015

Vi skal arbejde for, at rent grønlandsksprogede får bedre muligheder for uddannelse. Alt for mange unge tabes, fordi deres sprogkundskaber forhindrer dem i at komme videre i uddannelsessystemet. Det kan ikke være rigtigt. Derfor arbejder landsstyret for, at skabe uddannelsestilbud til rent grønlandsksprogede borgere.

Den økonomiske politik skal føre mod øget lighed

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 15. april 2015

Vi lover ikke til højre og venstre og sætter ikke folk en masse goder i sigte som vi ikke kan indfri, men vi bestræber os på at få dem til at forstå, at vi som medansvarlige alle skal være med til at løfte byrden og højne demokratiet. Vores økonomiske formåen vil være afgørende for at opnå selvstændighed

Politisk-Økonomisk Beretning 2015

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Landsstyret
Tirsdag d. 14. april 2015

Kort fortalt fokuserer holdbarheds- og vækstplanen på at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at drive virksomhed. Dernæst at gå målrettet efter at udnytte landets potentialer mest muligt i råstofsektoren, turismeområdet og fiskerierhvervet.
Tilknyttede tekster:

Grønlands situation og fremtid

Arne Steffensen
Mandag d. 5. januar 2015

Brinten kan bruges som brændstof alle steder og brænder sammen med luftens ilt. Asken, affaldsproduktet, er vand. Hvor svært kan det være? Ja, det er jo spørgsmålet, og det kan besvares.

Nytårstale: Gang i reformerne – Gang i Grønland

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Mandag d. 29. december 2014

Vi er også nødt til at effektivisere den offentlige sektor og vi er nødt til at skabe rammerne for, at det private erhvervsliv kan tjene flere penge, der kan bruges til at investere i virksomhederne og dermed til at skabe arbejdspladser.

Hold så op med at skræmme pengene væk

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Torsdag d. 13. november 2014

Grønland har brug for indtægter. Kortere kan det ikke siges. Her i valgkampen er der kommet flere bud på, hvordan det kan lade sig gøre, men desværre er de fleste bud ufinansierede eller direkte urealistiske.

Vi siger det, som det er!

René Caspersen, Kandidat til Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 10. november 2014

Velfærdskommissionens betænkning, diverse OECD rapporter (og sund fornuft) peger alle i én retning. Lavere skat giver en sundere økonomi, det giver den enkelte borger råderum, det stimulerer investeringer og det giver et mere dynamisk samfund, hvor det kan betale sig at yde en indsats.

Greenland Contractors

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 3. november 2014

Greenland Contractors har tabt kontrakten på serviceringen af Thule Air Base. Og det er rigtig dårlig nyt for det grønlandske samfund.

Grønlandsk råstofselskab

Kenneth Rasmussen, landstingskandidat for Siumut
Onsdag d. 29. oktober 2014

Ophævelsen af nultolerancen overfor uranholdige mineraler, har givet os muligheden for at udnytte de sjældne jordarter vi har i undergrunden. Det er rent populistisk spin at påstå, at ophævelsen af nultolerancen har til formål at udvinde uran alene.

Fra den politisk sammensatte bestyrelse til den professionelle bestyrelse

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 28. oktober 2014

Jeg vil sætte fokus på sammensætning af bestyrelser i de offentlige ejede virksomheder i Grønland. I fremtiden skal vores bestyrelser ændres fra den politisk sammensatte bestyrelse til den professionelle bestyrelse

Reel og lige konkurrence, tak

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Demokraterne
Fredag d. 17. oktober 2014

Hvis man lader de selvstyreejede mastodonter konkurrere på ulige vilkår, så kvæler man det private initiativ. Det giver ringe muligheder for vækst og højere arbejdsløshed, og det er der helt ærligt ingen af os, der kan være tjent med

Valget skal samle og styrke Grønland

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Søndag d. 12. oktober 2014

Politikerne må afstå fra fantasifulde og økonomisk krævende forslag i valgkampen, og de politiske partier må komme med politiske bud på de løsninger, der kan bringe Grønland ud over de problemer, landet står midt i.

Grønlands Økonomi 2014

Økonomisk Råd
Søndag d. 21. september 2014

Undersøgelsen viser også, at det store flertal af grønlandskfødte personer i Danmark har næsten samme store tilknytning til at arbejdsmarkedet som danskere generelt. Personer, der er udvandret til Danmark, har generelt et højere uddannelsesniveau end de, der er blevet i Grønland
Tilknyttede tekster:

Stram op og effektiviser. Det haster!

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 1. september 2014

I 2013 var der 3.955 ansatte i Selvstyret. I landsstyrets forslag til Finanslov for 2015 estimerer man, at antallet af offentligt ansatte i 2015 vil stige til 4.229. Det er simpelthen ikke godt nok.

En finanslov der giver panderynker

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 19. august 2014

Ideen om at tage mere i udbytte fra aktieselskaberne er kortsigtet. Vi må erkende at også vores aktieselskaber har deres udfordringer, særligt Royal Arctic Line. Vi risikerer at sende regningen videre til befolkningen og til erhvervslivet.
Tilknyttede tekster:

Åbent brev vedrørende prisstigninger på brændstoffer

Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Karl-Kristian Kruse, medlem af Landstinget for Siumut
Tirsdag d. 19. august 2014

Siumut efterlyser en bredere regeringsførelse, som befolkningen kan flokkes omkring, med befolkningen i centrum.

Der skal fortsat udlignes, men på ordentlige vilkår

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 1. august 2014

Der skal findes en balance som sikrer en varig løsning, med demokratiske forhandlinger på et oplyst grundlag og med fokus på reel udligning for øget lighed i samfundet.

Koalitionen sjusker og landskassen bløder

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. maj 2014

Inuit Ataqatigiit finder det uacceptabelt, at et flertal har valgt at godkende en ansøgning der er præget af sjusk og som flere steder er direkte misvisende.

Grønlands Finanslov 2014

Landstinget
Mandag d. 14. april 2014

Nu foreligger finansloven for 2014 i PDF- format. Du kan hente den her
Tilknyttede tekster:

Hvor kan udviklingen komme fra?

Greenpeace
Rambøll
Fredag d. 14. marts 2014

Rambøll Management Consulting har for Greenpeace analyseret, hvilke sektorer der vil være i stand til at adressere de aktuelle og fremtidige sociale og økonomiske behov i Grønland, samt hvilke konsekvenser dette vil have for økonomi, samfund og miljø.
Tilknyttede tekster:

Lad os ikke glemme fakta

Jens Andersen, Administrerende direktør Royal Arctic Line
Lørdag d. 22. februar 2014

Med fri prisdannelse vil fragten til Nuuk helt sikkert falde – nok med omkring 30 procent. Nogle få byer vil opleve samme fragtpris, men de fleste vil opleve markante stigninger. Nogle steder vil fragten komme til at koste op til det otte-dobbelte af i dag.

Til gavn for Grønland

Minik Rosing, Professor i geologi
Fredag d. 24. januar 2014

Denne rapport bidrager med et faktuelt overblik, og giver en række bud på, hvordan udnyttelsen af de mineralske naturres­sourcer kan blive mest muligt til gavn for Grønland og det grønlandske folk og dermed også blive til gavn for det samlede Rigsfællesskab.
Tilknyttede tekster:

Finansloven er på alle måder et tilbageskridt

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 5. december 2013

Fiskeriets aktører har meget klart meldt ud, at det ikke kan lade sig gøre at gennemføre forsøgsfiskeriet på makrel med de nye afgifter. Demokraterne må derfor konstatere, at den påregnede indtægt er et luftkastel.

Den førte fiskeripolitik vækker bekymring

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 18. november 2013

Hvis man alene ser på ideen om at indføre en makrelafgift, forventer Siumut og Atassut en indtægt på 120 mio. kr., vel at mærke i en situation, hvor fiskeriet efter makrel endnu ikke har stabiliseret sig. Vi kan godt forstå, at dette hastværk skaber utryghed hos deltagerne i forsøgsfiskeriet.

Demokraternes ordførerindlæg til 2. behandlingen af Finanslovsforslaget

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 7. november 2013

Vi skal derfor bede landsstyremedlem for Finanser om fremover at holde sig til sandheden. Det er på ingen måde fremmende for samarbejdet med Landstinget, at landsstyremedlem for Finanser har en så lemfældig omgang med sandheden.

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Grønlands Arbejdsgiverforening
Polar Seafood
Royal Greenland
Tirsdag d. 5. november 2013

Fiskene fra de grønlandske farvande er efterspurgt i udlandet, og i 2011 tjente fiskeriet 2,4 mia. kr. hjem til Grønland. Denne indtjening fra udlandet gør det muligt for husholdningerne og virksomhederne at købe varer og tjenester, som Grønland ikke selv producerer.
Tilknyttede tekster:

Sænk selskabsskatten

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 7. oktober 2013

Ved at sænke selskabsskatten kan vi styrke eksisterende virksomheders konkurrenceevne og muligheder. Det vil give vores virksomheder en mulighed for at konsolidere sig, udvikle sig, satse på nye tiltag og ikke mindst fremme investeringslysten.

Demokraternes indlæg til Politisk Økonomisk Beretning

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 19. september 2013

Reformer kommer ikke af, at vi ikke tør træffe nye store beslutninger om store erhvervsprojekter. Reformer er heller ikke gratis og kan ikke finansieres ved at flytte småpenge fra en konto til en anden eller fra en kommune til en anden kommune. Der skal flere nye penge til, så man ikke kæmper en uskøn kamp om de samme få tilgængelige midler, vi har i samfundet i dag.

Demokraternes indlæg til Forslag til finanslov 2014

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 18. september 2013

Demokraterne tror ikke på, at det er en reel mulighed at sælge et meget stort antal boliger i Nuuk, som er en del af finansieringen til at dække vores udgifter. Vi bakker helt op om lejer til ejer ideen, men at sælge så mange boliger på én gang virker ikke realiserbart.

Økonomisk Råds Rapport 2013

Økonomisk Råd
Onsdag d. 11. september 2013

Stigningen i efterforskningstilladelser i 2012 tyder dog på, at der i de kommende år kan blive en stigende aktivitet ved efterforskning. Interessen vil imidlertid også afhænge af en politisk afklaring af, hvordan den planlagte beskatning i udvindingsfasen via royalties konkret bliver udformet, og om ændringer i vilkårene for storskalaprojekter fordyrer disse.
Tilknyttede tekster:

Politisk – Økonomisk Beretning 2013

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender
Vittus Qujaukitsoq, landsstyremedlem for Finanser og Indenrigsanliggender
Onsdag d. 4. september 2013

Fremtidens Grønland skabes ved at løse nutidens problemer. Et af disse er, at ca. 70% af de 16-19­årige ikke er i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det er uholdbart for vores økonomi, det er uholdbart for vores erhvervsliv og det er især uholdbart for de unge mennesker selv.
Tilknyttede tekster:

Er vi på vej ud på et nationaløkonomisk skråplan?

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Søndag d. 18. august 2013

Det er sagt så ofte før, men der er desværre al mulig grund til at gentage det: Bloktilskuddet og fiskerieksporten er ikke nok til at holde vores økonomi oppe på blot det nuværende niveau. Hvis vi skal skabe nye jobs og indtægter, er der kun én vej: Der må gang i nye, eksportorienterede erhvervsaktiviteter.
Tilknyttede tekster:

Finanslovsforslag 2014: Mon ikke historien gentager sig?

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 13. august 2013

Landsstyret undskylder det kommende underskud på Finansloven med, at man skam nok skal formå at skabe overskud senere i valgperioden. Det er en lettere grinagtig påstand, når man kigger lidt tilbage i historien.
Tilknyttede tekster:

Spørgsmål til landsstyret vedrørende boligpolitikken

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 12. august 2013

Vort samfund kæmper helt generelt med, at vores samlede boligmasse er nedslidt. Det skyldes primært, at vi gennem mange år har undladt at renovere og vedligeholde vores boligmasse. Vores boliger er ganske enkelt blevet vedligeholdt for dårligt.

Løftebrud og genbrug

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. august 2013

Koalitionen planlægger at afsætte mindst 9,6 millioner til en forsoningskommission. Inuit Ataqatigiit anerkender at vores historie har givet os sår der tager tid til at hele. Og Inuit Ataqatigiit er ikke imod ideen om at iværksætte en forsoningsproces.

Forslag til finanslov for 2014

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 8. august 2013

Hvis Lars-Emil Johansen med flere var i stand til at vise lidt økonomisk samfundssind, kunne de afgive den undskyldning allerede nu, og de 2,4 millioner kroner kunne anvendes til at afhjælpe et af de mange påtrængende problemer, der maltrakterer Grønland.
Tilknyttede tekster:

§37: Stigende oliepriser

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 10. juni 2013

Kan landsstyret fremlægge baggrunden for, at prisen på olieprodukter pr. 7. juni 2013 skal stige med 0,26 kroner, når oliepriserne på verdensmarkedet har været for nedadgående over det sidste halve år?

Hvor vigtig er fiskeriet for Grønlands økonomi?

Bent Sørensen, konsulent i Grønlands Arbejdsgiverforening
Lørdag d. 1. juni 2013

Op mod en halv milliard kroner gik i 2012 til samfundets offentlige kasser i form af direkte skatter og afgifter fra det havgående fiskeri og de landbaserede fabrikker.

Intet nyt er godt nyt

Maliina Abelsen
Onsdag d. 22. maj 2013

På ikke færre end 22 sider fremlagde Vittus Qujaukitsoq, at der ikke er noget nyt under solen. Ingen nye politiske udmeldinger. Man fortsætter den økonomiske kurs, som blev lagt af den forrige koalition, hvor man forstår og anerkender, at vi står overfor store økonomiske og strukturelle udfordringer i forhold til at sikre velfærd for vores børn og børnebørn.

Landsstyret er omhyggeligt

Vittus Qujaukitsoq, landsstyremedlem for Finanser og Indenrigsanliggender
Fredag d. 10. maj 2013

De første linjer i landsstyrets økonomiske politik vil blive tegnet og fremlagt i forbindelse med forelæggelsen af den årlige Politisk-økonomisk beretning, hvor de fremtidige økonomiske udfordringer i samfundet vil blive afdækket

Anerkender landsstyret Økonomisk Råd og Skatte- og Velfærdskommissionens tal og arbejde?

Maliina Abelsen
Mandag d. 29. april 2013

I koalitionsaftalen er landets økonomi og koalitionens økonomiske plan beskrevet med tre linjer.

Nye skatteregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder

Helge Tang, formand for Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme
Tirsdag d. 13. november 2012

I en tid, hvor de fleste andre lande forsøger at skabe gunstigere forhold for erhvervslivet, kan vi nu se frem til at få den i forvejen rekordhøje selskabsskat suppleret af væsentligt forringede afskrivningsregler i et samfund, hvor det i forvejen ofte er sværere at etablere og drive virksomhed end de fleste andre steder i verden.
Tilknyttede tekster:

Skatten er nedsat med 1 % – Tillykke - eller?

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Torsdag d. 8. november 2012

I forbindelse med nedsættelsen af skat af arbejdsindkomst, så vil Landskassen i 2013 mangle 72 mio. kr. Jeg mener ikke, at der ikke er nogen grund til at juble i disse år og i disse dage, hvor vi står med mange tunge opgaver, mange renoveringsopgaver samt mange andre ting, som vi som samfund er nødsaget til at gøre, og hvor vi står og mangler finansiering til disse opgaver.

Råstoffer og bæredygtig økonomisk vækst

Copenhagen Economics
Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 25. oktober 2012

’Lige børn leger bedst’ siger et ordsprog. Hvis det er rigtigt, så står Grønland overfor en ulige legekammerat og en enorm udfordring, når globale råstofselskaber gør deres entré i landet.
Tilknyttede tekster:

Skatteomlægningen er et skridt i den rigtige retning – også for det grønlandske erhvervsliv

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 2. oktober 2012

Landsstyret savner især perspektivet i Grønlands Arbejdsgiverforenings høringssvar. Hvad er det for et velfærdssamfund de vil være med til at sikre i 2025? Når de melder ud, at vi har taget et forkert skridt forpligter det også til at oplyse hvad Grønlands Arbejdsgiverforenings vision er og hvordan vi skal nå det?

Nedsættelse af personskatten med 1% vil ikke få den ønskede effekt

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Fredag d. 28. september 2012

I stedet for en usikker effekt af den ene procents nedsættelse af personskatten anbefaler GA, at den erstattes af et beskæftigelsesfradrag. Dette vil både gavne økonomien hos de lavtlønnede medborgere og stimulere lysten til at søge beskæftigelse.

EU´s støtte til uddannelse i Grønland i hus

Landsstyret
Torsdag d. 27. september 2012

Aftalen skal sikre, at der på Selvstyrets finanslov bevilges midler til uddannelsesområdet, herunder den ekstraordinære uddannelsesindsats. Aftalen er en del af den partnerskabsaftale som Grønland indgik med EU i 2007 og som gælder frem til og med 2013.

Rapport viser, at reformvejen er nødvendig

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 18. september 2012

Økonomisk Råd påpeger endnu engang, at det er nødvendigt med reformer for at sikre, at der også er råd til vores velfærdssamfund i fremtiden. Med den fremlagte skatteomlægning og den kommende 2025 plan tager landsstyret de første skridt i retning af et mere fremtidssikret samfund.
Tilknyttede tekster:

"Vi har sejret ad helvede til"

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 9. september 2012

Nedturen tog fart i begyndelsen ef 1980-erne. Den blev annonceret i 1982 af daværende formand for LO, Thomas Nielsen, som i sin fratrædelsestale erklærede at: "Vi har sejret ad helvede til". Det var ikke den morsomhed, som folk siden har grinet meget af. Det var en rapport fra et ildevarslende kig i krystalkuglen. At han havde mere ret, end man dengang fattede, kan vi se i dag.

Skatteomlægning med perspektiver i dag og i 2025

Maliina Abelsen
Lørdag d. 30. juni 2012

Som noget nyt indeholder forslaget skat på vakantboliger og indførselsafgift på lystbåde

Hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Europa-kommissionen
Landsstyret
Torsdag d. 14. juni 2012

Den foreslåede hensigtserklæring skaber ikke og har ikke til formål at skabe bindende eller juridiske forpligtelser for parterne som følge af national eller international ret
Tilknyttede tekster:

Over et kvart milliard til samfundet fra det havgående fiskeri

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 25. maj 2012

Til sammenligning skal det bemærkes, at man i det stærkt subsidierede Alcoa projekt har beregnet, at de offentlige kasser vil få en nettogevinst på ca. 100 mio. kroner om året - inklusive afledte arbejdspladser. I fiskeriet kan vi dokumentere en direkte gevinst, der er minimum 2,5 gange større.

Landskassens regnskab - Beretning for 2011

Landsstyret
Maliina Abelsen
Onsdag d. 16. maj 2012

De samlede driftsudgifter og tilskud faldt med 0,5 pct. fra 2010 til 2011, mens indtægterne steg med 3,3 pct. Stigningen i indtægterne kan i stort omfang tilskrives den øgede aktivitet og afledte effekter af olieefterforskning og efterforskning efter hårde mineraler.
Tilknyttede tekster:

Boligpolitisk redegørelse 2012

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 14. maj 2012

Befolkningen er blevet vænnet til at bo relativt billigt til leje på grund af store offentlige subsidier. Udover at dårligt vedligeholdte boliger skaber helbredsmæssige problemer for lejerne, medfører det også markante økonomiske udfordringer at rette op på disse forhold.
Tilknyttede tekster:

Redegørelse om rammevilkår for realisering af storskalaerhvervsprojekter i Grønland

Landsstyret
Fredag d. 11. maj 2012

De sidste ti år har vores samfund gennemlevet en accelererende krise. Vi har i realiteten kun to store indtægtskilder, nemlig reje- og fiskeeksporten samt bloktilskuddet fra Danmark. Og disse indtægtskilder vil være faldende i de kommende år. Rejekvoterne skal nedsættes med 25 % for at undgå overfiskning, og bloktilskuddets realværdi forventes at falde, idet det alene reguleres med udviklingen i den danske inflation.
Tilknyttede tekster:

Ledige stillinger skal besættes hurtigst muligt

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Onsdag d. 2. maj 2012

En idé kunne måske være at få indrettet registeret over arbejdsledige til kun at indeholde de personer, der kan tiltræde et job, de har forudsætningerne for at kunne klare, med en dags varsel. De der ikke er i stand til dette, skal fjernes fra statistikken over arbejdsledige, som er aktivt arbejdssøgende. Det vil give et mere korrekt billede af, hvor mange der reelt er arbejdssøgende.

Ikke tiden til at tænke i afskaffelse af personaleboliger

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 2. maj 2012

Når vi ser isoleret på de nyuddannede, så skal vi nok regne med, at de skal arbejde i minimum 5 år, før de kommer så meget økonomisk på fode, at de vil være i stand til selv at anskaffe sig en bolig. Derfor vil der i mange år frem endnu være behov for et incitament i form af bolig, stillet frem fra arbejdsgiveren, hvis vi skal have disse hjem. Her kunne man så kikke på om der eksempelvis på området er en mulighed for at udforme en ordning, der kunne afgrænse behovet for en personalebolig til f.eks. 5 år, hvorefter den eller de implicerede skal anskaffe sig egen bolig eller løse boligsituationen på anden vis.

Gælds- og investeringsstrategi - oplæg til national anlægsplan

Landsstyret
Maliina Abelsen
Tirsdag d. 17. april 2012

Med denne redegørelse formulerer landsstyret en politik for optagelse af offentlig gæld. Den samlede offentlige gæld omfatter både gæld i selvstyret, i kommunerne og i de selvstyreejede selskaber. Den fremlagte politik dækker to områder: For det første, at fastsætte rammer for udviklingen af den offentlige gæld og for det andet, at gøre prioriteringsprocessen for offentlige investeringer tydelig.
Tilknyttede tekster:

Hvad gør Royal Greenlands hovedkontor i Danmark?!

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Torsdag d. 5. april 2012

Det kan ikke passe, at en så stor virksomhed som vi selv ejer, at stillinger skal besættes af talrige medarbejdere i Danmark. Specielt når man tænker på at hovedkontoret uden større problemer kan være placeret i Grønland og ikke mindst set i lyset af at der er mange kontoruddannede, der er arbejdsløse i vort land.

Byggeri af byhuse i Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq er klar til start

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 27. marts 2012

Tilbudsprocessen i forbindelse med byggeriet har været lang, men den har været værd at vente på. Det er nemlig lykkedes at få kvadratmeterprisen på byggerierne ned.

Høringssvar til forslag om ændring af Landstingslov om sprogpolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 23. marts 2012

Det oplyses i bemærkningerne, at forslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige eller for de offentlige virksomheder, da de allerede stort set lever op til lovens krav. GA skal anbefale, at det offentlige går forrest og viser vejen. Selvom det modsatte fremgik på seneste jobmesse, hvor det kun var det offentlige, der ikke havde oversat deres banner og reklamer, hvorimod stort set alle private virksomheder reklamerede på både grønlandsk og dansk.

Langsigtet løsning påkrævet

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 19. marts 2012

Det korte af det lange er, at vi har ca. 6.400 selvstyreejede boliger i hele landet. Heraf er de ca. 4.500 boliger i en tilstand, hvor det hverken ud fra rene økonomiske betragtninger kan betale sig at renovere dem eller vil være politisk forsvarligt. Alt i alt er vores boligmasse i en miserabel tilstand.

Besøg i Island

Maliina Abelsen
Mandag d. 30. januar 2012

Drøftelserne omhandlede Islands erfaringer med storskala industri og deres påvirkning af lokalsamfund, samt erfaringerne med Islands forhandlinger med ALCOA, spørgsmål om ejerskabsforhold og ressourcebeskatning.

Landet og folket som udgangspunkt

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 18. januar 2012

Siumut siger ja til råstofudvinding. Siumut siger ja til den nye industri. Siumut siger ja til nye arbejdspladser. Siumut siger ja til indtægter fra råstofsektoren. Hvis vi skal skabe større økonomisk råderum til gavn for landet og befolkningen, så kræver det at vi har en politik der sikrer dette.

Redegørelse vedrørende den samlede gæld til det offentlige

Maliina Abelsen
Torsdag d. 22. december 2011

Det er mit håb, at redegørelsen kan give såvel politikere som andre et reelt faktuelt grundlag for at forholde sig til den for Grønland så alvorlige situation omkring borgeres og virksomheders restancer til det offentlige.
Tilknyttede tekster:

Nationalregnskab 2003-2010

Anders Blaabjerg, Statistikchef hos Grønlands Statistik
Grønlands Statistik
Torsdag d. 15. december 2011

Med nærværende publikation udgiver Grønlands Statistik for første gang tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. Det er nu muligt at beskrive den økonomiske udvikling i Grønland i perioden 2003-2010.
Tilknyttede tekster:

Status på finanslovsforslaget for 2012

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 15. november 2011

Maliina Abelsen forklarer videre, at en balanceret finanslov er et nødvendigt udgangspunkt for arbejdet med at sikre fremtidens vækst og velfærd. Men at det ikke er nok til at imødegå de udfordringer som Økonomisk Råd og Skatte- og Velfærdskommissionen har peget på

Vi har tillid til vores børnefamilier

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 25. oktober 2011

Der er mange gode grunde til at ændre på denne mangeårige juletradition, og landsstyret ser det ikke som ønskeligt at fastholde befolkningen i strukturer, som signalerer, at man ikke tror, at familier er i stand planlægge og spare op til julen.

Royal Greenland skal ikke privatiseres

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 23. oktober 2011

Hvis Royal Greenland skulle privatiseres, ville ejerne primært drive det med henblik på at skabe størst muligt profit, og dermed ville man også barbere de dele af virksomheden væk, som ikke er så lønsomme at beholde. Dette vil i sidste ende betyde færre arbejdspladser forskellige steder på kysten.

Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 14. oktober 2011

Store dele af erhvervspolitikken bygger fundamentalt stadig på den model, som vi i sin tid overtog ved Hjemmestyrets indførelse. Den vigtigste strukturelle udvikling siden da er omdannelsen af de offentlige virksomheder til aktieselskaber. Her er der søgt at skabe en adskillelse mellem selskabernes kommercielle opgaver og ikke-kommercielle, og man er gået bort fra en politisk detailstyring
Tilknyttede tekster:

Velfærden sikres kun gennem aktiv handling

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 7. oktober 2011

Betænkningen viser klart, at status quo ikke er en mulighed længere. Selvstyret giver os alle et ansvar for at omstille vores samfund. Skatte- og Velfærdskommissionen konkluderer tilsvarende og peger på, at der er behov for store reformer på uddannelsesområdet, social genopretning og at skabe en langsigtet balance i den offentlige økonomi.

Redegørelse om opfølgning på Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning

Landsstyret
Maliina Abelsen
Mandag d. 3. oktober 2011

For landsstyret er det vigtigt, at vi erkender og handler på baggrund af vores viden om, at omkring 1/3 af alle familier har svage økonomiske, sociale og/eller uddannelsesmæssige ressourcer til at støtte børnene. 2/3 af unge angiver, at de har alkoholproblemer i nærmeste familie. Op mod 1/3 af pigerne og lidt mindre for drengene har været udsat for seksuelle overgreb.
Tilknyttede tekster:

Økonomisk Råds rapport 2011 - foreløbig udgave

Økonomisk Råd
Mandag d. 26. september 2011

I opgørelsen af den offentlige gæld indgår ikke, at Grønlands Selvstyre er eneaktionær i en række aktieselskaber, som har gæld.. Selvstyrets ejerskab og disse aktieselskabers samfundsmæssige betydning indebærer, at selvstyret har en særlig interesse i at følge og påvirke udviklingen i selskabernes gæld, så derfor må de gældspolitiske overvejelser også omfatte selskaberne.
Tilknyttede tekster:

Samarbejdsaftale med Cairn underskrevet

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 22. september 2011

Samtidig er der oprettet en Sports- og Kulturfond på ca. 375.000 kr., der skal anvendes til at støtte sportslige og kulturelle aktiviteter.

Nye virksomheder skal integreres

Preben K. Larsen
Fredag d. 9. september 2011

Alene de tre største eksempler, jernmineprojektet nær Nuuk, Alcoa’s aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq og mineprojektet ved Kvanefjeldet, løber tilsammen op i over 10 milliarder US dollars, hvis de gennemføres. En enorm investering i et land med et bruttonationalprodukt på omkring 2 milliarder US dollars.

Man kan ikke både blæse og have mel i munden

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 24. august 2011

Medlem af Landstinget, Kristian Jeremiassen, stiller en række spørgsmål til landsstyret vedr. hellefiskefiskeriet i Nordgrønland. På den ene side efterlyser han en øget forædling af hellefisk, og på den anden side slår han til lyd for, der skal indsættes indhandlingsskibe for at øge indhandlingsmulighederne og afregningspriserne.

Forslag til finanslov for 2012

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Maliina Abelsen
Torsdag d. 11. august 2011

Økonomisk Råd påviser i sin rapport fra 2010, at Grønland står overfor store langsigtede finanspolitiske udfordringer. Frem mod 2040 vil der blive skabt et underskud på samlet 30 mia. kr. i de samlede offentlige finanser, hvis vi fortsætter med at gøre tingene på samme måde som i dag. På den baggrund anbefaler Økonomisk Råd, at landsstyret udarbejder en samlet plan for langsigtet finanspolitisk holdbarhed.
Tilknyttede tekster:

I morgen flyttes aben, og det bliver strafbart ikke at fodre den

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 9. august 2011

Hvorfor er dét, der i alle andre udviklede samfund er en offentlig opgave, nu i det selvstyrede Grønland blevet en arbejdsgiveropgave?

§ 37 spørgsmål vedrørende olivinminen i Seqi

Knud Fleischer, Medlem af Landstinget for Kattusseqatigiit Partiiat
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 1. august 2011

I november 2010 besluttede selskabet at ophøre udvindingen af olivin, hvorfor aktiverne pr. 31. december 2010 blev nedskrevet til forventet salgsværdi. Denne nedskrivning påvirkede resultatet i 2009 negativt. Myndighederne og Minelco A/S er i øjeblikket i tæt dialog om minens fremtid. Det undersøges, om der er grundlag for en genoptagelse af produktionen.
Tilknyttede tekster:

Nye priser på el

Nukissiorfiit
Fredag d. 29. juli 2011

Maksimalprisen på el stiger fra 3,02 til 3,48 kroner pr. kWh (kilowatttime) på grund af de stigende olieomkostninger. Generelt vil prisen på el derfor stige med 0,46 kroner pr. kWh i byer og bygder hvor vi bruger olie til at producere el. I enkelte oliebyer og -bygder vil stigningen være mindre.
Tilknyttede tekster:

Byhuse til Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 29. juli 2011

Jeg har forventning om, at vi kan opnå et licitationsresultat der gør at vi kan gå i gang med byggeriet. Men det er vigtigt for mig at understrege, at høje anlægspriser vil betyde højere husleje og i sidste ende kan det blive svært at udleje boligerne.

Ingen særbehandling til fiskere og fangere

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 18. juli 2011

KNAPK og Atassut finder det hensigtsmæssigt at give et særligt tilskud til fiskere og fangere, fordi priserne på benzin og diesel er steget markant. Ingen af parterne redegør dog overbevisende for, hvorfor netop denne gruppe skal have særbehandling. Andre erhverv, som for eksempel hele transportområdet, bliver jo også ramt hårdt af de stigende priser på brændstof.

Et selvbærende Grønland skal skabes nu

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 18. juli 2011

Forestil dig, at du står ved en skillevej. Den ene vej er helt lige og solen skinner. For enden af vejen, når man frem til det Grønland, vi kender i dag – et land der er afhængig af bloktilskud. Den anden vej har hårnålesving, stejle bakker og det både blæser, regner og sner. For enden af vejen, når man frem til et solbeskinnet Grønland, der har opnået selvstændighed.

2010 var et godt år for fiskeriet i Grønland

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 29. juni 2011

Vi er naturligvis klar over, at indhandlingspriserne er lavere end i vore nabolande, men det er jo heller ikke ukendt, at vore omkostninger ved at drive forretning her i Grønland er væsentligt højere end i andre lande. Dette er en meget væsentlig årsag til den forskel i priserne ,vi ser. Eksempelvis er de variable omkostninger til produktion af et kilo rejer, d.v.s. omkostninger der er afhængige af produktionsmængden, eksempelvis el, vand, løn og fragt, ca. 70% højere i Grønland end i Canada.

Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 28. juni 2011

I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr. måned berørt af ledighed i byerne, hvilket svarer til 9,6 pct. af den potentielle arbejdsstyrke. I samme periode sidste år var tallet 2.898 personer eller 9,2 pct. af den potentielle arbejdsstyrke.
Tilknyttede tekster:

Mindre underskud på handelsbalancen

Grønlands Statistik
Mandag d. 20. juni 2011

Udgifter til import udgjorde 633 mio. kr. i årets første tre måneder. De samlede indtægter fra eksporten af varer androg 524 mio. kr. i 1. kvartal 2011.
Tilknyttede tekster:

Vandkraftbyggeriets følgevirkninger for forbrugerne

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Søndag d. 19. juni 2011

Elpriserne er steget med omkring en tredjedel i forhold til tidligere efter vandkraftværket i Sisimiut er blevet bygget. Det har medført at vilkårene for både borgerne og de lokale erhvervsdrivende er blevet svære, hvilket har og vil formentlig sætte begrænsning for ellers en positiv udvikling. Jeg er nervøs for, at borgerne i Ilulissat vil opleve det samme forhold som i Sisimiut

Hvor bliver innovationen og drivkraften af?

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Fredag d. 17. juni 2011

I Grønland forventes forbruget på sociale ydelser at stige til over 2 milliarder i løbet af 2011, herunder afses større summer til offentlig hjælp og i de senere år har der været markant stigning blandt antallet er arbejdssøgende. Qeqqata Kommunea har for nylig været ude og berette om en fordobling af antallet af arbejdsledige i forhold til året før, som den kommune der er hårdest ramt af arbejdsledigheden.

Alle kræfter til bekæmpelse af arbejdsløshed

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 15. juni 2011

Stilstand i samfundet, stigende arbejdsløshed, ingen arbejde til håndværkerne, produktionsanlæg som står stille og ikke mindst færre der betaler til landskassen kan vi ikke bære i længden. Alle sejl må sættes til for at sikre arbejde til alle

Den nye viden om samfundet skal danne basis for fremtidens Grønland

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 3. juni 2011

Vores primære politiske mål har altid været at arbejde for menneskelig og økonomisk ligestilling for landets befolkning. Derfor er vi utroligt glade for at vi på kun 2 år har formået at sætte et stort fokus på dette og allerede nu har skabt grundlag for et mere ligeværdigt liv for borgerne.

Landskassens regnskab for 2010 viser et overskud på 2 mio. kroner

Landsstyret
Tirsdag d. 17. maj 2011

Dette overskud dækker over ekstraordinære indtægter på i alt 145 mio. kr. som hovedsagelig stammer fra 2009 og tidligere år. Desuden er resultatet påvirket af en engangsindtægt på 30 mio. kr. ved salg af obligationer. Uden disse indtægter ville DA resultatet for 2010 have været et overskud på 32 mio. kr

Nu må der gang i beslutningsprocessen

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Tirsdag d. 17. maj 2011

Vi oplever den organisation, man har sat op omkring projektet, som noget indadvendt og uden den faglige ballast og internationale erfaring, som er nødvendig for at gennemføre de forhandlinger, der skal til. Det hold, Grønland stiller med nu, svarer til at deltage i et formel 1 løb på hundeslæde – sagt i al venskabelighed.

Åbent brev til Transportkommissionen

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Onsdag d. 11. maj 2011

Qeqqata Kommunia forstår ikke, hvorfor Transportkommissionen ikke anvender en enhedspris omkring de 130-140.000 kr./meter i Nuuk men i stedet 89.000 kr./meter. Forhåbentlig skyldes det ikke, at det gør de 9,9 km tunnel til Angisunnguaq og de 5,8 km tunnel til Qeqertarsuaq (Hundeøen) i Nuuk henholdsvis 405,9-504,9 mio. kr. (½, mia. kr.!) og 237,8-295,8 mio. kr. billigere end hvis de skulle opføres i Maniitsoq.

Sarfaq Ittuk

Atassut
Tirsdag d. 10. maj 2011

Befolkningen har krav på at blive serviceret optimalt på trafikområdet, hvilket Atassut mener sikres bedst ved et to-strenget transportsystem. Derfor må det offentlige til stadighed sikre, at befolkningen kan serviceres både til søs og i luften.

Hvad er Udkantsgrønland?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Lørdag d. 7. maj 2011

Det er alt udenfor Nuuks bygrænse! Sådan har en vittighedstegner meget præcist formuleret den aktuelle virkelighed, der bliver et stadigt større problem i dagens Grønland.

Den omtanke, som vises i dag, kan bære frugt imorgen

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 14. april 2011

Når koalitionen ønsker ændringer i fiskeriet er det ikke for at straffe et erhverv, der i forvejen er hårdt presset. Det er for at skabe bedre betingelser. For vi er IKKE tilfredse med vilkårene for fiskerne her i landet! Vi har forstået at det stadigt vil være fiskeriet der skal udgøre grundstenen i vores økonomi de næste mange år.

Politisk Økonomisk Beretning

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 12. april 2011

Igen i år vil Demokraterne være bannerførere for, at vi skal bruge langt flere midler til kollegiebyggeri, øvrige faciliteter og andre ressourcemæssige prioriteter. Hvis alle partier virkeligt mener, at uddannelse er den sikre vej til vækst og velstand, bør det være en let sag at omprioritere midler fra økonomisk urentable aktiviteter til gavn for uddannelsesområdet.
Tilknyttede tekster:

Hvad er vigtigst: gisninger eller viden?

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 5. april 2011

Det er således soleklart at politiske emner er langt udenfor kommissionens arbejde. Til gengæld skal kommissionen, sammensat af særligt udvalgte fagfolk, sørge for at fremkomme med præcise informationer om fakta til politikernes brug for deres beslutninger. Nu efter betænkningens offentliggørelse, har politikerne mulighed for at træffe beslutninger på baggrund af ens viden.

Regional udviklingsstrategi

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 5. april 2011

Vores alvorlige økonomiske udfordringer og vores mål om selvbårenhed gør, at vi står i en situation, hvor vi er nødt til at føre en helhedsorienteret og realistisk politik. Vores udfordringer tvinger os til, at alle i samfundet skal bidrage til at skabe størst mulig værdi.
Tilknyttede tekster:

Transportkommissionens betænkning

Transportkommissionen
Fredag d. 1. april 2011

I kommissoriet for Transportkommissionen er det anført, at kommissionens arbejde skal respektere Selvstyrets langsigtede mål om selvstændighed. I rapporten "Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs" fra marts 2010 har Niras Greenland for Grønlands Arbejdsgiverforening netop adresseret problemstillingen: hvilke ændringer er nødvendige for, at Grønland kan undvære bloktilskuddet og dermed opnå økonomisk selvstændighed.
Tilknyttede tekster:

Kvindekvoter

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 31. marts 2011

Vi er derfor glade for at leve i et samfund, hvor mænd og kvinder har de samme muligheder. De kan vælge de samme uddannelser og de kan vælge de samme jobs. Alligevel er det sådan, at der på nogle uddannelser og i nogle fag er en stor overvægt af det ene køn. Som eksempel kan det nævnes, at sygeplejersker oftest er kvinder, mens tømrere oftest er mænd. Det handler vel i bund og grund om, at mænd og kvinder har forskellige interesser.

Lov om post

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 29. marts 2011

Vi så gerne, at der blev indført mere kostægte priser og samtidig vil vi gerne væk fra krydssubsidiering, som skjuler de egentlige tilskud. I stedet vil vi hellere støtte postomdelingen direkte, så omkostningerne er åbne og overskuelige.

Rigtige grønlandske selskaber udelukket

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 25. marts 2011

Kom nu ind i kampen, Gerth Lynge! I stedet for at klynke over fremadrettede initiativer, der har til formål at fremme Grønlands samlede erhvervslivs interesser, burde du oplyse omverdenen om, hvilke virksomheder Nusuka rent faktisk repræsenterer - og koncentrere dig om at styrke jeres egne medlemsvirksomheders muligheder i fremtiden. Det er der vist mere brug for.

Aftalen med Air Iceland

Maliina Abelsen
Mandag d. 21. marts 2011

På dette grundlag er det vanskeligt at påvise at aftalerne har en samfundsøkonomisk effekt. Det er derfor min vurdering at aftalerne i sig selv kun har begrænset samfundsøkonomiske effekt, og at den samfundsøkonomiske effekt mere er en konsekvens af at Air Iceland har tilladelse til at flyve mellem Island og Grønland.

Skatten ned – arbejdslysten op

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 16. marts 2011

Først og fremmest skal der lyde en stor tak til medlemmerne af Skatte- og Velfærdskommissionen. Det har været en fornøjelse at læse en rapport, der på en velargumenterende måde tager fat på en debat om, hvordan vort samfund skal indrettes i fremtiden. Helt grundlæggende er det vigtigt for Demokraterne at fastslå, at vi i store træk bakker op om anbefalingerne, og vi ser frem til de kommende politiske forhandlinger, der forhåbentlig munder ud i en række bredt funderede forlig.

Balancerede forandringer er nødvendige

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 15. marts 2011

Udfordringen bliver at finde de balancerede løsninger, der sikrer at Grønland fortsat er et velfærdssamfund – også om 30 år. Dette indebærer, at borgerne i Grønland ikke alene sikres adgang til at nyde af velfærdssamfundets goder, men også gives mulighederne og grundlaget for at kunne yde endnu mere til velfærdssamfundets opretholdelse. Dem der kan yde, skal yde. Dette er en grundlæggende samfundspligt.
Tilknyttede tekster:

Prisfald på flybilletter mellem Nuuk og København

Air Greenland
Lørdag d. 12. marts 2011

Selskabet ønsker med prisnedsættelsen at signalere, at Air Greenland tager konkurrencen alvorligt og glæder sig over, at den nu kommer kunderne til gode. Prisnedsættelserne gælder i denne omgang som nævnt udelukkende passagerer, der rejser mellem Nuuk og København. Det er rejsende mellem disse destinationer, som kampen drejer sig om – og altså her, der skal sættes ind.

Hvis fiskeriet ikke skal ødelægges, må vi handle nu

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 11. marts 2011

Fiskerierhvervet har i dag behov for fornyelse og for tilførsel af mange, mange penge. Omfattende administrative tilpasninger, som skal påvirke erhvervet positivt, er påtrængt og generelt set er det nødvendigt at drive fiskeriet kommercielt.

Det kræver handling nu at sikre velstand og velfærd

Skatte- og velfærdskommissionen
Torsdag d. 10. marts 2011

Kommissionens forslag berører alle dele af samfundet. En væsentlig ændring og forenkling af skattesystemet har været i fokus i Kommissionens arbejde. Det skal være mere attraktivt at arbejde, skattesystemet skal være mere retfærdigt, og så skal det være enkelt og gennemskueligt. Ligeledes foreslår Kommissionen en række skjulte tilskud på boligområdet fjernet.
Tilknyttede tekster:

Det er ikke særordninger men handlekraft, der er brug for

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 8. marts 2011

Når vi taler med operatørerne siger man, at man i dag ofte oplever manglende indsigt i de praktiske forretningsgange, der er vilkårene i denne branche. De løber panden imod den bureaukratiske mur, når de på vegne af internationale selskaber udarbejder ansøgninger om fx forundersøgelser.

Anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med aluminiumsprojektet

Qeqqata Kommunia
Søndag d. 6. marts 2011

Senest er aluminiumsprojektet blevet omdrejningspunktet for en politisk debat om anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft og i givet fald til hvilket lønningsniveau. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunen får gjort sin holdning klar.
Tilknyttede tekster:

Ekstraordinær indsats for ledige

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 4. marts 2011

Den seneste måned har koalitionen arbejdet intensivt med at kortlægge landets potentielle arbejdsstyre, herunder hvor mange ledige der er, og mulighederne for at få flere tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker for at gøre arbejdskraftreserven klar til fremtidens jobs i væksterhvervene.

Alternativet – at lade stå til – er ikke en mulighed

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 4. marts 2011

På baggrund af den forventede befolkningsudvikling konkluderer rapporten, at vores nuværende velfærdssamfund kun kan opretholdes, hvis vi samlet finder 30 mia. kr. frem til 2040 i finansiering. Dette svarer til, at vi hvert år frem til 2040 i gennemsnit skal finde 1 mia. kr. enten i form af besparelser eller nye indtægter.

Besvarelse af §37-spørgsmål om Air Iceland

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 28. februar 2011

En af konsekvenserne ved et fuldt liberaliseret marked, hvor flere operatører potentielt konkurrerer om den samme passagermængde, er, at en kryds-subsidiering som vi ser den i dag, ikke længere vil være mulig. Det betyder, at der vil være flere ruter, hvor det nuværende prisniveau sænkes, men også, at flere destinationer enten vil opleve en prisstigning og/eller en nedgang i frekvenser, som naturligt vil afspejle efterspørgslen på de pågældende ruter. En konsekvens kan være, at Landskassen må indgå servicekontrakter for flere destinationer, end det er tilfældet i dag, for at sikre et rimeligt prisniveau samt et acceptabelt antal flyafgange. Dette er ikke i sig selv en dårlig udvikling. Det er blot vigtigt at holde sig denne mulige udvikling for øje. Det er dog meget mere reelt at beslutningerne om servicekontrakter foregår ved åbenhed via tilskud på finansloven end at bestyrelserne i selskaberne træffer disse beslutninger og krydssubsidierer indtjeningen på de kommercielle ruter til de ikke kommercielle ruter.

§37 spørgsmål vedrørende Selvstyrets aftale med Air Iceland

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 28. februar 2011

Aftalen med Air Iceland vil resultere i at udviklingen mod et selvbærende økonomi sættes i stå med stigende leveomkostninger for de lokale virksomheder og befolkningen samt ledighed som følge. Vores egne virksomheder og arbejdstagere skal anvendes til at gøre vort land mere økonomisk selvbærende på vores egne præmisser og forudsætninger.

Uforståelige prisstigninger på el

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Fredag d. 18. februar 2011

Daværende Sisimiut Kommune fik i januar 2007 oplyst af Nukissiorfiit og Hjemmestyret, at den fremtidige elpris med vandkraftværk maksimalt ville blive 1,65 kr./kWa den dag vandkraftværket stod færdigt. Men nu hvor vandkraftværket er færdigt, så stiger prisen på el til næsten det dobbelte af det lovede.

Fanden på væggen eller politisk skønmaleri?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 8. februar 2011

Det er ingen hemmelighed, at de offentlige kassers betydning for samfundsøkonomien er enorm. Det er heller ingen hemmelighed, at denne betydning skal reduceres. Fremover skal væksten komme fra den private sektor, idet bloktilskuddet som motor ikke kan klare flere omdrejninger.

Fri konkurrence overalt - eller et slag i luften?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 4. februar 2011

Er Selvstyrets aftale med Air Iceland udtryk for en reel vilje til at gøre op med al unødvendig offentlig indblanding i det grønlandske erhvervsliv? Eller er det en demonstration mod et enkelt selskab, der netop viser vilje til at gøre sig konkurrencedygtig på det internationale marked?

Fakta om fly-aftale med islændinge

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 28. januar 2011

Udover at en central indkøbsfunktion giver god økonomisk mening er Selvstyret også ved sin aftale med EU forpligtiget til at have faste retningslinjer på indkøbsområdet. Dette med sigte på at opnå besparelser og foretage indkøb på bedst konkurrencemæssige vilkår. EU kontrollerer løbende Selvstyrets indsats på området, og kan i princippet reducere det årlige beløb hvis Selvstyret ikke lever op til forpligtigelserne.

Arbejder landsstyret kun for Nuuk eller for hele landet?

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Fredag d. 21. januar 2011

Men det er sådan set ikke nyt, at landsstyret prioriterer Nuuk på bekostning af resten af landet. På transportområdet har landsstyret nedsat en transportkommission med deltagere fra Nuuk og København. Jeg formoder, at konklusionen er skrevet på forhånd med anbefaling af Reykjavik som landets lufttrafikcentrum, hvilket falder i tråd med landsstyremedlem Palle Christiansens aftale med Air Iceland

Positiv udvikling i Royal Greenland A/S

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 12. januar 2011

Budgetmålet for Royal Greenland A/S var, at resultatet skulle ”gå i nul”, men årets resultat endte med et minus på 43 mio. kr. Landsstyret noterer, at målet ikke er nået og tager det til efterretning.

Bestyrelser

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 8. januar 2011

At bestride en bestyrelsespost i et offentligt ejet aktieselskab er og bliver en seriøs opgave. Derfor er det vigtigt for begge parter, det offentlige som ejer og det udpegede bestyrelsesmedlem, at man har de rette kompetencer til at udfylde den rolle, som en given bestyrelsespost kræver.

Borgmesterens nytårstale 2011

Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Onsdag d. 5. januar 2011

Som alle ved er vores nye kommune ramt af økonomiske problemer, der både skyldes den generelle økonomiske afmatning der har ramt verden, men der har også været problemer med fiskeriet, desuden er det politikerne der sætter hindringer i at udvikle råstofaktiviteterne.

Medbyggerhuse

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 4. januar 2011

En af de vigtigste forudsætninger for at kunne udvikle disse naturlige vækstcentre er, at den arbejdskraft der skal producere den nødvendige værdi, skal have noget at bo i. Faktum er desværre, at de naturlige vækstcentre også er de steder, hvor der er størst boligmangel. Dette er i sig selv ikke odiøst, da folk strømmer til de steder, hvor der er muligheder for at kunne forsørge sig selv og sin familie.

Nytårstale 2011

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 1. januar 2011

Vi oplever tilstande som vi ikke har set i mange år. I år har man f.eks. kunnet fiske hele året rundt, hvilket i sig selv er en stor forandring. Klimaforandringerne byder heldigvis også på nye og gode muligheder i det sydlige Grønland, muligheder som man allerede er i fuld gang med at drage nytte af. Vi nærer store forhåbninger til udviklingen af dyrehold og landbrug, både mht. forsyningen af det øvrige Grønland samt eksport til udlandet.

Reformer og sammenhold er vejen til vækst

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 29. december 2010

Olieefterforskningerne i felterne vest for Disko har vist lovende resultater, der har givet mange olieselskaber blod på tanden. Flere mineprojekter peger ligeledes på, at Grønland har mulighed for at udnytte værdierne i undergrunden. Men det er trods alt stadig fugle på taget, og der vil i bedste fald gå mange år, før indtægterne fra disse aktiviteter for alvor fylder noget i samfundsøkonomien.

Finanslov for 2011

Landsstyret
Lørdag d. 25. december 2010

Grønlands Selvstyres indtægter og udgifter for 2011
Tilknyttede tekster:

Vold og alkohol fylder i sundhedsvæsenet

Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 21. december 2010

Når det gjaldt personer, som blev behandlet for skader efter vold, var hele 62 % påvirket af alkohol. Der blev registreret 290 ulykkestilfælde og 71 tilfælde af vold ud af i alt 2.403 akutte henvendelser i perioden.
Tilknyttede tekster:

Tilskud til indhandling af sælskind er igen øget med 1,5 mio. kr.

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Fredag d. 17. december 2010

Ansøgningen er endvidere begrundet med den nuværende økonomisk spændte fiskeri- og fangstsituation, hvorved fangerfamilierne rammes af manglende indtjeningsmuligheder, og dermed kan være henvist til sociale ydelser.

Undersøgelserne i Kvanefjeldet kan fortsætte

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 16. december 2010

Efter flere eksperters vurdering råder Grønland over mindst 5-8 millioner tons af de sjældne jordarters mineraler. Det svarer til over 60 gange hele verdens produktion i 2009. Men hvis de eftertragtede metaller skal høstes og genere penge til landskassen, er der en række forhindringer, der skal overvindes. En af dem er, at metallerne som bekendt ikke kan udvindes uden at små mængder uran følger med som biprodukt.

En hyldest til journalistik samarbejde – og den nye ombygning af DIH

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 16. december 2010

Det er fuldstændig korrekt, at der har været en budgetoverskridelse i forbindelse med DIH-udvidelsen. Det er ligeledes fuldstændig korrekt, at det er noget skidt.

Selvstyret optager et udlandslån på 250 milloner kroner

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 15. december 2010

Det 15-årige lån vil være med til at finansiere det nye vandkraftværk ved Sisimut, som blev officielt åbnet i april 2010.

Hvordan forestiller du dig fremtidens velfærd og skatteforhold

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 15. december 2010

Da skatte og velfærdskomissionen fremlagde deres delrapport, kunne man læse, at selv familier med fast arbejde, havde det meget svært ved at få økonomien til hænge sammen. Indtægten var ganske enkelt for lille til at kunne dække for alle leve omkostningerne.

MSC bør ikke give grund til politisk slagsmål

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 14. december 2010

Oppositionens leder ude i meget uheldigt ærinde, når hun sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af, at grønlandske fiskeprodukter bliver MSC-certificeret.

MSC er nødvendig, lad os være fælles om det

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 13. december 2010

Det er på høje tid, at vi i Grønland, som i andre lande, fører en politik der sikrer bæredygtigt fiskeri, også mange år frem.

Fiskeri og fangst 2009

Grønlands Statistik
Mandag d. 13. december 2010

I året 2009 faldt den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr, men for arter som hellefisk og krabber steg indhandlingsmængden. Samme udvikling gjaldt for indhandlingsværdien.
Tilknyttede tekster:

Underskud på den offentlige saldo i 2009

Grønlands Statistik
Mandag d. 13. december 2010

Flere års overskud på den offentlige saldo blev i 2009 vendt til et underskud. Underskuddet på den offentlige saldo for 2009 er opgjort til 161 mio. kr. I forhold til 2008 svarer det til en forværring på 252 mio. kr.
Tilknyttede tekster:

Fiskeriforhandling mellem Grønland og Norge

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Torsdag d. 9. december 2010

Med indgåelse af aftalen med Norge faldt den sidste af Grønlands tre fiskeriaftaler på plads for gensidige fiskerimuligheder i 2011. Aftalen med Norge er uændret videreførelse af den aftale, som blev indgået mellem de to parter for fiskeriet i 2010.
Tilknyttede tekster:

Kvoten for rejer i 2011 stiger lidt i Vestgrønland

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Torsdag d. 9. december 2010

Således afviger landsstyrets kvotefastsættelse med 4.000 tons mere end hvad biologerne anbefaler for Vestgrønlands del. For Østgrønlands del stemmer kvotefastsættelsen overens med biologernes anbefaling. Biologernes anbefaling er TAC på 120.000 tons for Vestgrønland og 12.400 tons for Østgrønland. TAC står for total allowable catch og er udtryk for hvor meget der totalt må fanges.

Qaasuitsup Kommunias budget for 2011 er på plads

Qaasuitsup Kommunia
Onsdag d. 8. december 2010

Kommunalbestyrelsen har vedtaget budget 2011. Skatten stiger en procent og besparelser vil kunne mærkes i alle kommunens byer og bygder. Samtidig iværksættes en række nye initiativer.
Tilknyttede tekster:

Vandkraft betyder et bedre CO²-regnskab og er til gavn for økonomien

Klima- og energikontoret
Torsdag d. 2. december 2010

Særlig værd at bemærke er, at andelen af vedvarende energi i den samlede energiproduktion er steget med knap en fjerdedel i forhold til 2008. Det skyldes, at vores massive investeringer i vandkraft nu for alvor slår igennem.
Tilknyttede tekster:

Qeqqata Kommunia fastholder skatteprocenten trods økonomisk krise

Qeqqata Kommunia
Torsdag d. 2. december 2010

Den økonomiske krise har nemlig også ramt Qeqqata Kommunia, hvor Selvstyret, Staten og det private erhvervsliv har lukket eller er ved at lukke arbejdspladser.

Ingen styring men massevis af dårlige undskyldninger

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Onsdag d. 1. december 2010

Demokraterne i Qaasuitsup Kommunia har flere gange gjort den samlede kommunalbestyrelse opmærksom på, at der er en alvorlig mangel på økonomistyring i kommunen. Det betyder, at der gang på gang dukker ubehagelige overraskelser op, der tvinger kommunen ud i akutte tiltag for at rette op på den katastrofale økonomi.

Fingrene væk fra mineraler med radioaktivt indhold!

Nuummi Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 25. november 2010

Medlem af landsstyret for Finanser Palle Christansen meddelte i dag at en mulighed for udnyttelse af mineraler med radioaktivt indhold bør fremmes. Nuummi Inuit Ataqatigiit skal hermed tage skarp afstand herfra, da vi fortsat er af den opfattelse at udnyttelsen af vores ikke-levende ressourcer bør ske med respekt for miljøet og bør ses i forhold til menneskers sundhedstilstand.

Opråb til kommunerne og Selvstyret: Tag ansvar nu

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Onsdag d. 24. november 2010

Jeg anerkender, at det kan være økonomisk fornuftigt at bruge udenlandske virksomheder, men jeg mener, at det er et problem, at de udenlandske virksomheder alt for sjældent lever op til deres Corporate Social Responsibility (CSR). Det er ikke alle udenlandske virksomheder, der har grønlandske lærlinge, det er ikke alle, der engagerer sig i det lokale idræts- og kulturliv og det er ikke alle, der bruger lokale leverandører.

Bestyrelsesmedlemmer i A/S´erne til seminar

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. november 2010

Mit budskab til jer i dag fokuserer på, at de helt eller delvist selvstyreejede selskaber skal bidrage til, at væksten i samfundet bliver vedvarende og stabil, så Grønlands økonomi på sigt kan blive selvbærende.

Forslag til finanslov for 2011 - 3

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 17. november 2010

Afslutningsvis noterer vi fra Demokraterne, at Landskassens resultat i 2011 bliver et DAU-underskud på 200,4 mio. kr. og et DA-overskud på 12,8mio. kr. Dette skal tages som et udtryk for, at vi i koalitionen fører en ansvarlig finanspolitik, hvor der er balance på indtægter og udgifter. Det er godt politisk håndværk. Især når det tages med i betragtningen, at finanskrisen stadigvæk påvirker finanserne i negativ retning.

Vi nærmer os sidste udvej

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Onsdag d. 17. november 2010

Det efterlader os i en situation, hvor afgiftsforhøjelser reelt set er den eneste mulighed. I en sådan situation foretrækker Demokraterne at slå to fluer med et smæk. Vi vil ikke forhøje afgifter blot for at få penge i kassen. Vi vil score en sidegevinst ved at gøre afgiftsforhøjelserne adfærdsregulerende.

Strategisk miljøvurdering

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 12. november 2010

Hos Demokraterne er vi af den klare overbevisning, at etablering af en aluminiumssmelter i vort land vil have en kolossal betydning for at skabe vækst, og vil derfor medføre en mærkbar forbedring af vores for tiden halvsløje økonomiske situation.

Økonomisk Råds rapport 2010

Økonomisk Råd
Torsdag d. 11. november 2010

Der er behov for årlige budgetforbedringer i størrelsesordenen op mod 1,0 mia. kr. frem mod 2040 for at sikre balance mellem indtægter og udgifter.
Tilknyttede tekster:

Aftale om bloktilskud til kommunerne i 2011

Departementet for Finanser
Tirsdag d. 9. november 2010

I finanslovsforslaget for 2011 har landsstyret foreslået, at det kommunale bloktilskud nedsættes med 8 mio. kr. fra 2011. Kommunerne finder nedsættelsen af bloktilskuddet uhensigtsmæssig.
Tilknyttede tekster:

Åbent brev til landsstyremedlem for Finanser, Palle Christiansen

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 9. november 2010

Vi erfarer, at landsstyret har planer om delvist at lukke hullet i landskassen ved at pålægge det havgående fiskeri yderligere afgifter. Grønlands Arbejdsgiverforening er naturligvis enige i, at landets økonomi skal rettes op, men det ville være lettere at acceptere stramninger, hvis de blev kombineret med mod til at skaffe indtægter gennem udefra kommende selskabers aktiviteter i Grønland.

Dialog med organisationer om Alcoa er nødvendig

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 8. november 2010

Landsstyret har bedt Alcoa om at indgå i dialog med de organiserede parter på arbejdsmarkedet for at diskutere hvilke vilkår en midlertidig, udefrakommende arbejdskraft på et andet lønniveau kan fungere under.

Hellefiskekvoten ved Upernavik forhøjet

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 8. november 2010

Landsstyret barsler også med indførelse af månedskvoter fra 2011, der vil resultere i mere fleksibel administration af fiskekvoter.

Billigere internet?

Sæunn Nolsøe, Kommunikationschef i Tele Greenland
Fredag d. 5. november 2010

Tele Greenlands aktiver er bundet i udstyr såsom radiokæde og søkabel. Selskabets likviditet er de senere år voldsomt belastet af investeringerne, som vi har skullet låne os til gennem fremmed kapital.

Annoncernes sprog

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 30. oktober 2010

Her i Grønland er problemet ekstra stort, fordi nye firmaer ofte skal konkurrere med firmaer, som Selvstyret ejer og understøtter. For en del varer og ydelser er der i dag en anden mulighed. Denne mulighed er, at gå på internettet og finde en billigere løsning. Det er nemt, det er effektivt, men det kræver, at man taler mindst dansk. Derfor bliver det de forbrugere, som lovforslaget søger at beskytte, der kommer til at betale den højeste pris, hvis forslaget bliver til virkelighed.

Ja, priserne er høje - men hvorfor?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 29. oktober 2010

Lad os adressere problemerne der, hvor de er! Hvis vores transport- og forsyningsvirksomheder skal løse de opgaver, som vi pålægger dem, skal vi enten betale de priser, der svarer til virksomhedernes omkostninger - eller over skattebilletten.

Fremtidens fiskeri skal skabe dynamik

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 15. oktober 2010

Lad mig erindre om, at uhensigtsmæssige strukturer i fiskeriet tidligere har skabt økonomiske problemer i Grønland. Det skete i 1980’erne og kaldte også dengang på store ændringer, især i rejefiskeriet. Ændringer, der betød vækst og fremgang. Det er nu på høje tid at foretage justeringer, der skal bringe den øvrige del af fiskeriet i overensstemmelse med de forhold, markedet og aktørerne har brug for.

Det er vores fælles ejendom, derfor tilfalder nytten os alle

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 29. september 2010

Inuit Ataqatigiit mener at store projekter uanset geografisk placering skal komme alle borgere til gode. F. eks. Ved en eventuel realisering af Alcoa projektet uden en opdatering af skatteloven, så vil samfundet, der vil have investeret 66 mio. kroner i perioden 2011 til 2014 stå uden de modsvarende indtægter. Qeqqata Kommunea vil stå med broderparten af indtægterne. Inuit Ataqatigiit arbejder for at samfundets ressourcer fordels til gavn for alle i samfundet.

Ressourcerne er et fælles samfundseje

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 28. september 2010

Det er vigtigt for landsstyret at pointere, at mineralske ressourcer, olieressourcer samt vandkraftressourcer er et fælles samfunds eje og ikke kun tilhørende den kommune, som de pågældende ressourcer nu findes i. Derfor mener landsstyret, at indtægter fra disse ressourcer i første omgang tilfalder hele samfundet, ved at man via bruttoskatten fører skatteindtægterne i Landskassen.

Indlæg fra IA om Finanslovforslag for 2011

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 23. september 2010

Finanslovsforslaget indeholder mange midler der er bundet op på tilskud. Dette er ikke et særligt grønlandsk fænomen. F.eks. er landbrugssektorer og fiskeribrancher i hele verden meget præget af tilskud. Når det er sagt mener Inuit Ataqatigiit at for mange og for store tilskud er et problem for en selvbærende grønlandsk økonomi. Det er vigtigt at sikre at tilskud kun ydes når det giver mening.

Kommunerne er på vej mod økonomisk afgrund

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Onsdag d. 15. september 2010

For indeværende års finanslov kan det konstateres, at næsten alle midler til bygge- og anlæg er hensat til brug i Nuuk. Det kan endvidere læses i den kommende finanslov og overslagsårene fremover, at stort set alle midler til bygge- og anlæg vil blive anvendt til opgaver i Nuuk.

Halvårsmeddelelse fra Royal Arctic Line A/S

Royal Arctic Line
Fredag d. 27. august 2010

For godsmængderne ud af Grønland ses en mindre stigning på 900 kubikmeter i forhold til samme periode sidste år. Internt i Grønland er de transporterede mængder faldet med 9000 kubikmeter i forhold til samme periode sidste år. Nedgangen skyldes mindre intern transport af råvarer indenfor fiskeindustrien.

Hvornår starter fremtiden?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 24. august 2010

Igen ser vi en finanslov uden optræk til de reformer, der i lang tid har været uhyre påkrævede - og som landsstyret i øvrigt selv pegede på nødvendigheden af, da de overtog regeringsansvaret for over et år siden. I Grønlands Arbejdsgiverforening er vi udmærket klar over, at store forandringer tager tid, og at de skal ske på basis af grundig planlægning og omhyggelige undersøgelser. Men samtidigt er det vigtigt at signalere vilje til handling, hvis befolkningen ikke skal miste tålmodigheden. Denne vilje har vi svært ved at få øje på i udkastet til finansloven.

Finanslovsforslaget: Flere penge til uddannelse – færre penge til tilskud

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 21. august 2010

Tendentiøst ynder vi at fremføre vores forfædres levevis som argument for at fastholde vores nuværende samfundsstruktur. Ethvert forsøg på at diskutere bosætningsmønster og dertil hørende beskæftigelsesmæssige projekter, såsom driftstilskud til Great Greenland og indhandlingstilskud, bandlyses og anses som beskæmmende og ugrønlandske. Min påstand er, at disse agitatorer ikke har forstået vores forfædres levevis og livsanskuelse.

Dilemmaet vedrørende Kvanefjeldet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 17. august 2010

Vi synes, det er naturligt, at man politisk vælger at sige fra overfor visse projekter, men vi mener til gengæld også, at man har pligt til at få belyst de valg, man træffer. På den ene side skal Grønland ikke lade sig presse af en international koncern, der har investeret store beløb i foreløbige undersøgelser. På den anden side er det heller ikke sund fornuft, at et land, der er afhængig af nye, fremtidige indtægter, på forhånd afskærer sig fra nogle af disse muligheder på grund af et mere end 20 år gammelt princip, der måske kan vise sig ikke at have videnskabeligt og praktisk gyldighed længere.

Hvilke organisationer finansieres via finansloven

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 12. august 2010

Der er ingen tvivl om, at mange af organisationerne i dagens Grønland kun kan fungere ved hjælp af tilskud fra landskassen. De fleste organisationer udfører et værdifuldt stykke arbejde, og det er derfor vigtigt, at de bliver støttet med offentlige kroner. På den anden side er der også organisationer, der fungerer uden offentlig støtte. Disse organisationer udfører ligeledes et værdifuldt stykke arbejde.

Retursystem - en sikker vinder for miljøet

Anita Hoffer, juridisk konsulent
Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 11. august 2010

Grønlands Arbejdsgiverforening vil dog yderligere foreslå, at man supplerer med en tilbundsgående undersøgelse af, om det ikke både økonomisk og miljømæssigt ville være endnu mere interessant at indføre et returdåse-system, som vi kender det fra Danmark og flere andre lande.

Forslag til finanslov for 2011

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 10. august 2010

På Landskassens indtægtsside vil landsstyret hente i alt 272 mio. kroner i form af en brændstofafgift, stop for import af taxfree-varer, højere bilafgifter, besparelser på Selvstyrets administration, besparelser i kommunerne, afskaffelse af tilskud til vedligeholdelse af private huse og yderligere har landsstyret planer om at tilpasse anlægsaktiviteterne i de kommende år.
Tilknyttede tekster:

Samarbejdsaftale indgået med olieselskab

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 5. august 2010

Udgangspunktet for aftalen er olieefterforskningsboringerne i 2010 og indeholder en gennemgang hvordan virksomheder og arbejdstagere inddrages i efterforskningsaktiviteterne. I aftalen er det også fastlagt hvilke kurser og workshops, der skal gennemføres med henblik på opkvalificering af den grønlandske arbejdsstyrke og det grønlandske erhvervsliv.

Hul i Sermersooq kommunes kistebund?

Laurits Bloch
Onsdag d. 4. august 2010

Og skulle nogen borgere stadig føle sig lidt utrygge over, hvordan vort nærdemokrati evner at forvalte vores allesammens fællesøkonomi kan vi jo til yderligere beroligelse sætte vor lid til vor kritiske landsdækkende presse, der jo nok straks vil kaste sig over en sådan offentlig skandale, som en kuldsejling af en så stor økonomi, som der her er tale om, ville være.

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Skatte- og velfærdskommissionen
Onsdag d. 28. juli 2010

De 10 pct. husstande med den laveste ækvivalerede disponible husstandsindkomst havde i 2007 39.812 kr. i gennemsnit. De 10 pct. af husstandene med de højeste disponible ækvivalensindkomster, havde til gengæld 394.185 kr. i gennemsnit. Der er derfor stor forskel i velstand blandt husstande i Grønland i 2007.
Tilknyttede tekster:

Regnskabsberetning, Qaasuitsup Kommunia, 2009

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Qaasuitsup Kommunia
Mandag d. 19. juli 2010

Klimapåvirkningerne har nu medført, at der kan fiskes en større del af året. Især har det været tilfældet for Upernavik og Uummannaq. Den nemmere tilgang til fisken, har dog også medført at kvoterne er blevet fisket hurtigere end forventet, så fiskeriet har måtte stoppes i perioder.
Tilknyttede tekster:

Nye miljøafgifter

Departementet for Finanser
Mandag d. 12. juli 2010

Den store udfordring er at gøre skattesystemet mere beskæftigelsesvenligt uden at miste provenu. Kort sagt beskatning skal flyttes fra beskæftigelse over på områder med mindre skadesvirkninger

Uskyldens årti til skyldens årti

Høgni Hoydal, Medlem af Folketinget, valgt på Færøerne
Mandag d. 28. juni 2010

I Færøerne har vi bare siden anden verdenskrig gennemgået mindst tre store kriser og haft tre store kollaps, aldrig på grund af mangel på penge, men hver gang på grund af for mange penge, der blev pumpet ud i en overophedet økonomi, og som blev brugt til at gavne de få og også til at nedfiske vores eget naturlige grundlag med subsidier osv. Disse kriser har været udløst af en blind tro på, at man med fiktive værdier eller med danske bloktilskud kunne bygge en selvbærende økonomi, og at man dermed lagde ansvaret fra sig for at bygge en varig økonomi for vores kommende generationer.

Tale ved Folketingets afslutningsdebat

Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. juni 2010

Det ville være synd at sige, at det er nemme tider for Grønland i EU-henseende. Og det ville være endnu mere synd at sige, at det er nemme tider at udvikle vores Selvstyre og vores økonomi i. Men der er ikke desto mindre grund til optimisme. Jeg oplever faktisk i Grønland, at den økonomiske modgang gør os stædigere i vores kamp for at skabe et ansvarligt og selvbærende samfund.

Henrik Leths tale på 3rd Sustainable Greenland Mineral and Petroleum Development Conference

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 8. juni 2010

I et land, hvor udviklingen har ændret sig dramatisk på ganske få årtier - fra små, lokale samfund med fangerkultur og naturalieøkonomi til et moderne industri- og vidensamfund - ja, da skal alle være med til at løse de sociale og menneskelige problemer, der uundgåeligt opstår i kølvandet på store omvæltninger. Denne forpligtelse gælder efter min mening også udefra kommende selskaber i nye industrier.

Hvad er succes for et samfund?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Tirsdag d. 25. maj 2010

Vi er klar over, at det grønlandske erhvervsliv ikke alene kan løfte de meget store projekter, der er tale om. Men det er afgørende vigtigt at få en del af de opgaver, der skal udbydes i de kommende år. Det sker imidlertid ikke, hvis man fra systemets side undlader at stille krav overfor koncessionshavere og andre operatører

Selvforsyningen af fødevarer ved en mere målrettet udnyttelse af de levende ressourcer

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Onsdag d. 12. maj 2010

Det er endnu mere harmeligt når man ved, at mennesker, hvis adgang til grønlandske fødevarer er begrænset ikke mangler svinekød, kyllinger, oksekød og andre danske og udenlandske fødevarer i butikkerne. Forbløffelsen stiger når man erfarer, at hundene i hundedistrikterne fodres med hundemadsprodukter fra andre lande, som kan købes i butikkerne, selvom at der er meget stort udsmid af organisk materiale forskellige steder på kysten.

Selvforsyningen af fødevarer

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 12. maj 2010

Der er for eksempel aldrig røster fremme for at Grønland skulle være selvforsynende med blyanter fordi man kan købe blyanter meget billigt på verdensmarkedet. Men når talen falder på fødevarer er der en lang tradition for at forlange at vi bliver selvforsynende, selvom det giver lige så god mening som at blive selvforsynende med blyanter.

Hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning - forespørgselsdebat

Siumut
Tirsdag d. 11. maj 2010

Driften af turismen i Grønland er for fjern fra den grønlandske levevis, og driften af turismeerhvervet baserer sig for meget på de udenlandske aktører. Turismeerhvervet har derfor meget lidt medvirken fra den grønlandske befolkning og meget begrænset økonomisk afkast til folket.

Hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning - svarnotat

Landsstyret
Tirsdag d. 11. maj 2010

Ligeledes skal det nævnes, at krydstogtindustrien, udover at turisterne køber for mellem 30 og 50 mio. kroner af lokale operatører om året, alene har lagt mellem 9,9 og 14 mio. kroner årligt i havneafgifter siden 2006.

Politisk Økonomisk Beretning - Demokraternes ordførerindlæg ved 1. behandling

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010

Det er også vigtigt at forholde sig til den stigende gældsætning uden for Landskassen. Dette er risikabelt i den forstand, at det i sidste ende er Selvstyret og dermed Landskassen, som er garant for en stor del af den gæld, der opbygges. Derfor vil det i større grad blive nødvendigt at tage hensyn til Grønlands samlede gældsforpligtelser ved vurderingen af om nye anlægsinvesteringer skal igangsættes. Det betyder, at der skal stilles større krav til rentabiliteten og sikkerheden i de enkelte projekter.

Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at fremlægge en redegørelse om fordele og ulemper ved evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S til Landstingets efterårs samling

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 30. april 2010

Hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S har været til politisk debat i længere tid, uden konkret beslutning herom. Jeg synes, at hvis man skal hel eller delvis privatisere Royal Greenland er det nødvendigt med foretagelse af grundig vurdering af det samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, også ved undersøgelse af fordele og ulemper ved privatiseringen.

Forslag om en redegørelse om fordele og ulemper ved evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland A/S

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 30. april 2010

For så vidt angår disse aktieselskaber indebærer bestemmelser i aktieselskabsloven, at der er fastlagt en opgavefordeling mellem aktionær og bestyrelse. Bestyrelsen skal udstikke rammer for selskabets direktion med hensyn til at drive virksomheden bedst muligt, udarbejdelse af selskabsstrategier, direktions ansættelse mv.

Royal Greenland A/S

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 30. april 2010

Som landsstyret anfører vil en debat om et så vitalt område som ejerstruktur i et aktieselskab i Landstinget, ville kunne skabe unødig nervøsitet hos både selskabets ansatte, kunder og ikke mindst finansielle partnere. Imidlertid finder vi fra Demokraterne i lighed med forslagsstilleren det relevant, at en redegørelse om ejerstrukturen i et selskab som Royal Greenland A/S fremlægges. Derfor er vi tilfredse med, at landsstyret vil tage initiativ til at sende en fortrolig redegørelse til Finansudvalget, som så netop kan drøfte dette selskab for lukkede døre.

Bygder eller ej

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 23. april 2010

Grønland er langt fra det eneste sted med en by-bygd problematik. Over hele verden ser man en tendens til at folk flytter fra landområder til byerne. I Grønland har denne tendens kunne ses i statistikkerne i flere år. Andre steder i verden er det ikke så nødvendigt at diskutere denne flytning fra land til by, men i Grønland er det umuligt at lade være. Pga. vores geografi kan man ikke forvente at folk pendler til den nærmeste by hver dag for at gå i skole, arbejde og handle.

Tillægsbevillingslov 2009 - Demokraternes ordføreindlæg ved 1. behandling

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 22. april 2010

Fra Demokraterne finder vi det uholdbart, at en stor del af det omtalte beløb angår tilskud til aktieselskaber. Således bevilgede Finansudvalget 8 mio. kr. til Great Greenland A/S. Great Grenlands meget anstrengte økonomiske situation skyldes, at salget af sælskind er meget stærkt begrænset, hvorfor der sker en lageropbygning i virksomheden. Dette er uholdbart. Derfor vil vi fra Demokraterne opfordre landsstyret til at finde en løsning på problemet. Demokraterne er af den opfattelse, at såfremt det viser sig, at der i fremtiden ikke vil være et marked for sælskind, at selskabet bør afvikles.

Hvad betyder de sorte skyer over sydgrønlandsk økonomi?

Lisbeth Søvndahl Pedersen, kommunalbestyrelsesmedlem
Onsdag d. 14. april 2010

Sammenlægningen af de 3 kommunerne er sket for længe siden. Vi ved at sammenlægningen har betydet, at man blot har lagt de 3 kommuners økonomier i én kasse og beholdt samtlige medarbejdere herunder topcheferne der skal rådgive om den mest effektive kommune. Formålet med sammenlægningen er ellers at der skal være god og effektiv servicering af borgerne og at man sparer penge ved at effektivisere administrationen. Hvor langt er man kommet med det?

Konkurrence - altid sundt?

Julia Pars, Bestyrelsesformand for Air Greenland
Michael Binzer, Direktør for Air Greenland
Fredag d. 9. april 2010

Bagsiden af den øgede konkurrence i den absolutte højsæson er, at det presser Air Greenland økonomisk, hvilket tvinger flyselskabet til at kigge på de ruter, der giver underskud, og lave besparelser. Det har Sydgrønland eksempelvis allerede mærket med ophør af den direkte atlantforbindelse om vinteren.

Politisk-økonomisk beretning med perspektiv

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Onsdag d. 31. marts 2010

Vi har forståelse for, at væsentlige forandringer tager tid, men vi savner en mere klart formuleret holdning til det offentliges fremtidige engagement i erhvervslivet. Herunder at afsøge flere muligheder for at privatisere, hvor det er realistisk at gøre det. En større andel af private virksomheder er simpelthen nødvendig for at skabe mere dynamik i samfundet.

Grønland består af både byer og bygder

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Tirsdag d. 30. marts 2010

Vi har tidligere hørt det fra koalitionspartneren til landsstyret, demokraterne og nu hører vi det også fra GA. Man mener, at bygder og yderdistrikter belaster samfundet økonomisk og kan i sidste ende være årsag til at samfundet ikke kan være økonomisk selvbærende og at man derfor må lave prioriteringer således de mere økonomisk belastende skal lukkes ned.

Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs

Grønlands Arbejdsgiverforening
Niras Greenland
Mandag d. 29. marts 2010

Økonomisk selvstændighed kræver en meget stor indsats på mange områder, og der skal held, flid, dygtighed og stor politisk vilje til. I givet fald vil ændringerne føre til, at Grønlands økonomi i højere grad kommer til at ligne andre vestlige økonomier – og at det grønlandske samfund vil se meget anderledes ud end det, vi kender i dag.
Tilknyttede tekster:

Så flyt dog for f…..

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 22. marts 2010

For at opnå økonomisk selvbårenhed er det altafgørende, at vi bygger boliger de steder, hvor der er grundlag for økonomisk rentable erhvervsmuligheder. Vi skal have en fremadskuende og ambitiøs boligpolitik, som gør op med tilskudssamfundet. Vi skal ikke blot bygge boliger ud fra betragtninger om enten lokale interesser eller nuværende behov.

Pristallene pr. 1. januar 2010

Grønlands Statistik
Fredag d. 19. marts 2010

Den samlede halvårlige stigning i forbrugerprisindekset skyldes i høj grad en stigning i fødevarepriserne. Fødevarer steg med 1,9 pct. i andet halvår 2009. Fødevarepriserne vægter 24,1 pct. i det samlede forbrugerprisindeks, og har stor betydning for beregningen af det samlede forbrugerprisindeks.
Tilknyttede tekster:

Nej til ren landsskat

Sermersooq kommune
Onsdag d. 10. februar 2010

Det er udenlandsk arbejdskraft, som beskæftiges indenfor bestemte områder og som ikke har været skattepligtig til en Grønlandsk kommune i seks forudgående måneder, der her er tale om. Arbejdskraften er afgrænset til beskæftigelse indenfor anlægsopgaver udenfor de eksisterende byer og bygder og med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer samt ved eksport af is og vand.

Olivinminens fremtid overvejes

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 8. februar 2010

Mineselskabet Minelco A/S, som driver olivinminen ved Maniitsoq, overvejer minens fremtid, da de økonomiske resultater af minedriften ikke lever op til selskabets forventninger. Det er bl.a. de høje fragtomkostninger ved at bringe olivinen til Europa, som belaster driften.

Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2009 (foreløbige tal)

Grønlands Statistik
Torsdag d. 21. januar 2010

Importværdien faldt fra 1.834 mio. kr. i 1. halvår 2008 til 1.473 mio. kr. i 1. halvår 2009. Det svarer til et fald på 361 mio. kr. Importen af olie har været hovedsagen hertil, med et fald på 192 mio. kr. eller 49 pct. Eksportværdien faldt fra 982 mio. kr. i 1. halvår 2008 til 882 mio. kr. i 1. halvår 2009.
Tilknyttede tekster:

Velfærd kommer ikke af sig selv

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 12. januar 2010

I Grønland har vi et velfærdssystem, hvor økonomiske subsidier til virksomheder spiller en central rolle. Sammenlignet med andre lande omfordeler vi en stor del af samfundets begrænsede midler til erhvervslivet. Devisen er, at den massive økonomiske støtte i form af vedvarende overførsler skaber grobund for velfærd.

Demokraternes ordførerindlæg ved godkendelse Landkassens regnskab for 2008

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Demokraterne er glade for at udmeldingerne fra landsstyret om, at man fremadrettet ville arbejde hårdt for, at gælden til det offentlige nedbringes og at man vil gennemføre nye tiltag for, at gælden i fremtiden ikke stiger og stiger, som den hidtil har gjort.

Demokraternes ordførerindlæg ved 3. behandling af forslag til finanslov for 2010

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Som samfund har vi erkendt, at satsningen på uddannelse er helt nødvendig. Fra Demokraterne finder vi det yderst tankevækkende og kritisabelt, at ikke mindre end 58 % af ungdomsårgang 1991 og 1992 ikke er kommet i gang med nogen form for uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen i 2008. Vi bedes bemærke, at denne kritik ikke går til de unge mennesker.

Demokraternes ordførerindlæg ved 2. behandling af finansloven for 2010

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 13. november 2009

I forrige uge foreslog vi fra Demokraterne en mediepulje. En pulje, hvor medierne kan søge penge til fremadrettede initiativer. Forslaget blev forkastet med begrundelser bundet i finansieringen. Jeg håber, at de øvrige partier kommer ud af busken og kommer med deres forslag til, hvordan vi kan være med til at løse de udfordringer, som medierne står overfor. Jeg må ærligt indrømme, at jeg indtil videre ikke har set et eneste konstruktivt forslag til, hvordan vi fremadrettet sikrer et mangfoldigt mediebillede – og jeg har slet ikke set eller hørt noget bud på, hvordan vi skal finde pengene til det.

Bredt forlig er ikke et succeskriterium i sig selv

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 10. november 2009

Der er ingen tvivl om, at det ville være fantastisk, hvis det var muligt at indgå brede forlig om Finansloven, men sådan er den politiske virkelighed ikke skruet sammen i øjeblikket. Det forrige landsstyret har efterladt vort land med en økonomi, der ligger i ruiner og derfor er det vigtigere at få genoprettet økonomien end at indgå et bredt forlig.

Biologerne rådgiver at rejefangsterne i Vestgrønland skal ned på 110.000 tons

Grønlands Naturinstitut
Tirsdag d. 10. november 2009

Der blev færre rejer i Vestgrønland i perioden 2005 til 2008, men denne udvikling stoppede i 2009. Biologerne er dog forsat bekymrede for fremtiden! Igennem flere år har der nemlig været meget få 2-årige rejer (det er dem, der indgår i fiskeriet når de er 4-5 år gamle) og samtidig kan man kun finde de store rejeforekomster i mindre områder og kun nord for Sisimiut er simpelthen blevet meget mindre.
Tilknyttede tekster:

Finansudvalget om nedrivning og nybygning af lejligheder i Nuuk, samt stiftelse af byggeselskabet Iluut A/S

Finansudvalget
Søndag d. 8. november 2009

Kamikpostens resumé: Blok P, Lille Slette og det meste af Radiofjeldet skal bulldozersaneres. Det kommende byggeselskab Illuut A/S skal skaffe lånefinansiering og stå for såvel nedrivning som nybyggeri.
Tilknyttede tekster:

Kommissorium for og organisering af arbejdet i Skatte- og velfærdskommissionen

Landsstyret
Lørdag d. 7. november 2009

I erkendelse af de meget store indkomstforskelle i samfundet og på baggrund af erfaringerne med de offentlige støtte- og tilskudsordninger aftalte landsstyrepartierne at etablere en skatte- og velfærdskommissionen, som skal have til opgave at komme med forslag til initiativer til en generel højnelse af borgernes velfærd, særligt blandt de økonomisk dårligst stillede familier.

Skatte- og velfærdskommission er dannet

Landsstyret
Lørdag d. 7. november 2009

Kommissionen er nedsat for at skabe et godt grundlag for arbejdet med landsstyrekoalitionens mål om at mindske den store ulighed der er i Grønland og for at forbedre de nugældende offentlige støtte- og tilskudsordninger.

”Optimisme er den mest ekstreme form for dumdristighed” (Anathole France)

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 6. november 2009

Lad os i den forbindelse lave en liste over det tidligere hjemmestyres ”gode og lukrative” investeringer gennem de sidste 30 år. Den bliver kort. Men listen viser til gengæld med al ønskelig tydelighed, at det politiske systems evner som investor ikke er imponerende. Tværtimod har vi gennem de 30 år tabt milliarder af kroner på investeringerne. Lad os nu ikke gentage dette mønster.

Nyvalg er ikke løsningen

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 2. november 2009

Vi mener at Grønlands og restens af omverdenens økonomi taget i betragtning – ville være ønskværdigt hvis oppositionen kunne levere berettigede og kvalificerede - og dermed seriøse - alternativer til landsstyrets finanslovsforslag, men fænomenet med et forhenværende regeringsparti der agerer fuldstændig uansvarligt er jo ikke ukendt i verden. Så mon ikke vi skal få fejet overbudspolitikken af bordet og starte med at erkende at der må prioriteres benhårdt, på alle fronter i samfundet.

Tale ved Klimakonference

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 26. oktober 2009

Hvis en ny klimaaftale pålægger alle lande reduktionsforpligtelser, vil det straffe de ikke-industrialiserede lande ekstra hårdt. For det første, fordi det stiller landene ulige i den globale konkurrence ved at tillade industrialiserede lande at fortsætte udledningen, mens udviklingslande ikke får økonomisk mulighed for at opbygge ny industri – herunder renere industri. For det andet, fordi fattige lande derved bliver pålagt at betale for en del af de rige landes forurening.

Nukissiorfiit skal ikke omdannes til et aktieselskab

Landsstyret
Tirsdag d. 20. oktober 2009

Selvom Nukissiorfiit som et aktieselskab vil blive i stand til at optage et lån udenom Landskassen, vil landskassen under alle omstændigheder skulle garantere for lånene. Sådanne eksempler har vi allerede erfaret i 100 % Selvstyre-ejede aktieselskaber.

§36-spørgsmål: Om muligheden for at omdanne Nukissiorfiit til et A/S

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Siumut
Onsdag d. 14. oktober 2009

§ 36,1 Spørgsmål til landsstyremedlem for finanser Palle Christiansen: Indenfor de sidste par uger har punktet om muligheden for at omdanne Nukissiorfiit til et A/S været vendt både i Finansudvalget hvor landsstyremedlemmet for Finanser har været med og i Landstinget.

Et fælles ansvar for en fælles fremtid

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. oktober 2009

I den anden del spiller vi fallit. Uenighed om CO2-målene koblet med den globale finanskrise får kørt kloden af sporet. Isen omkring Nordpolen forsvinder i 2037 og øer i Stillehavet evakueres på grund af stigende vandstande. Det bliver usmageligt at spise kød og det bliver endda usmageligt at få børn, da Jordens befolkning har rundet hele 10 milliarder i 2050. Vi får en atomkatastrofe i Finland, og det sner ikke længere i december. Derudover har København problemer med 32 kenyanske klimaflygtninges tilflugt i moskéen på Amager.

Den reelle samfundsøkonomiske værdi af det havgående rejefiskeri

Grønlands Arbejdsgiverforening
Fredag d. 2. oktober 2009

Fiskerierhvervet bidrager til de offentlige kasser med så betydelige beløb, at de langt overstiger de betalinger, som man eksempelvis forventer fra Alcoa projektet.

Politisk-Økonomisk Beretning 2009

Landsstyret
Onsdag d. 30. september 2009

Overtagelse af sagsområder fra staten stiller krav om en velovervejet prioritering af Landskassens midler. Debatter i landstingssalen har tydeliggjort et stort ønske fra alle landstingets partier om, at der afsættes flere midler til forbedringer af velfærden. Landstinget har eksempelvis drøftet en forhøjelse af førtidspensioner, forbedringer af sundhedsvæsenet og bedre forhold for de udsatte børn og unge. Store overtagelser af sagsområder fra staten indenfor en kortere årrække vil betyde, at der ikke samtidig er økonomisk råderum til sådanne velfærdsforbedringer.
Tilknyttede tekster:

Markant huslejestigning på vej

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Landsstyret
Onsdag d. 30. september 2009

For at kunne levere den nødvendige service over for lejerne, er det nødvendigt med en markant huslejestigning. Huslejestigningen vil også kunne sikre, at der på længere sigt er tilstrækkelige midler til rådighed til løbende vedligehold, herunder efterisolering og fornyelse af de tekniske installationer. Trods denne stigning, er huslejen dog fortsat på et forsvarligt niveau.

Kommentar til landsstyreformandens åbningstale

Demokraterne
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 29. september 2009

Der er ingen tvivl om, at det nyudpegede landsstyre går en svær tid i møde. Det nyudpegede landsstyre skal derfor først og fremmest bruge sin tid på at få Grønland på ret kurs igen. Det bliver hårdt arbejde som samtidig kan blive upopulært arbejde, da landsstyret er nødt til at træffe nødvendige beslutninger. Heldigvis tyder landsstyrets indsats indtil nu på, at man er klar til at gøre, hvad der skal til.

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

Siumuts forslag til finanslov 2010

Siumut
Onsdag d. 23. september 2009

Grønlands økonomi klarer sig godt i disse år, tros store økonomiske nedture for mange lande i verden. Der er stigende beskæftigelse med vækst i det private forbrug, hvor der også har været råd til lønstigninger i samfundet. Alligevel satser landsstyret kun på besparelser og besparelser for det offentlige, så vi kan forvente, at hovedparten af landets kommuner ikke har mulighed for at forbedre kvaliteten af den offentliges service. Tværtimod vil kommunerne være tvunget til at gennemføre omfattende besparelser i forbindelse med vedtagelsen af budgetterne for 2010.
Tilknyttede tekster:

Velfærd kan kun sikres gennem handling

Landsstyret
Fredag d. 11. september 2009

Landsstyret er helt enig med Atassut i, at Grønland skal udnytte sine potentialer til fulde. Derfor vil landsstyret komme med en analyse af erhvervs- og udviklingspotentialer for hvert regionalt område i Grønland med tilhørende analyse af bosætningsmønstre.

Finanslovsforslaget mangler sammenhæng med strukturreformens tanker

KANUKUKA
Onsdag d. 9. september 2009

Kommunerne frygter, at det foreliggende finanslovsforslag for 2010 vil gøre betingelserne for indkøringsperioden for strukturreformen i den offentlige sektor meget vanskelige. Og kommunerne ønsker i fællesskab en dialog med Selvstyre-regeringen for at det ikke skal gå i den uheldige retning.

Uansvarlige Siumut

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 9. september 2009

Siumut med Aleqa Hammond i spidsen er tilsyneladende klar til ar lade Nukissiorfiit gå konkurs i jagten på at finde de penge, der skal finansiere den gavebod, som Siumut kalder for et Finanslovsforslag. Siumut opfører sig desværre lige så økonomisk uansvarligt i opposition, som partiet gjorde, da det var en del af landsstyret.

Øget velfærd til gavn for alle vil koste

Landsstyret
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Søndag d. 6. september 2009

Landsstyret har sat en række anlægsprojekter i bygder og yderdistrikter på pause indtil en regional udviklingsplan ligger klar.

Forslag til Finanslov for 2010

Landsstyret
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 4. september 2009

Rapporten fra det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi fra juni 2008 tegnede et relativt positivt billede af de økonomiske fremtidsudsigter for Grønlands økonomi. Dette skete ud fra en forventning om, at flere miner snart ville blive åbnet. Og denne vurdering var baseret på, at priserne på mineraler og olie fortsat ville ligge på et meget højt niveau. Siden hen har der været en nedadgående tendens i verdensøkonomien, som betegnes som værende den alvorligste nedtur siden 2. verdenskrig.
Tilknyttede tekster:

Om efterforskning og udnyttelse af uranholdige mineraler

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 3. september 2009

Den gældende uranpolitik i Grønland betyder, at det ikke er tilladt at udnytte mineraler, der har højere uranindhold end almindelig baggrundsstråling. Det betyder, at nogle mineprojekter ikke vil kunne gennemføres på grund af for højt indhold af uran.

Finanslovsforslag 2010 - hovedtal

Landsstyret
Mandag d. 10. august 2009

Udviklingen i Selvstyrets driftsudgifter ses når nettoudlånene til Nukissiorfiit og Royal Greenland (både udlån og afdrag) trækkes fra DAU-resultatet. ”Målet med dette forslag er, at finansloven skal gå fra et hul til et nul. Dette er lykkedes, selv om det kommer til at gøre ondt nogle steder. Men det er simpelthen nødvendigt. Landskassen er ved at løbe tør for likviditet, og udviklingen må vendes”, siger Palle Christiansen.

Landsstyret har godkendt Landskassens regnskab for året 2008

Landsstyret
Mandag d. 27. juli 2009

Landskassens regnskab viser et underskud på 318 mio. kr. mod et budgetteret underskud inkl. tillægsbevillinger på 390 mio. kr. Heraf var 200 mio. kr. et særligt udlån til Nukissiorfiit som bliver tilbagebetalt.
Tilknyttede tekster:

1,9 mia. kr. - det største underskud gennem de sidste 40 år

Grønlands Statistik
Lørdag d. 25. juli 2009

Underskuddet i handelsbalancen steg til 1,9 mia. kr. i 2008 fra 1,3 mia. kr. i 2007, og er det højeste underskud gennem de sidste 40 år. Den største årsag til handelsbalanceunderskuddet, er at importværdien er steget med 779 mio. kr., svarende til 21,4 pct.
Tilknyttede tekster:

Politikken for uran er uændret

Landsstyret
Torsdag d. 25. juni 2009

Det er landsstyrets holdning, at den offentlige debat som var stillet i udsigt i forbindelse med landsstyrets behandling af uranredegørelsen må gennemføres med hele landets befolkning.

Landsstyrets politisk økonomisk Beretning 2009

Grønlands Landsstyre
Onsdag d. 17. juni 2009

Der er indbygget en skævhed i den nuværende fordeling af skatteindtægter mellem Hjemmestyret og kommunerne. Hovedparten af stigningen i skatteindtægterne tilfalder kommunerne, mens det er Hjemmestyret, der skal finansiere en stor del af velfærdsforbedringerne.
Tilknyttede tekster:

Grønland og Klimaet: Hvad må de rigtige meninger koste?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 16. juni 2009

Problemet er bare, at man så skal gøre sig lysende klart, hvad disse politisk korrekte meninger vil koste. Efter GA’s overbevisning vil det bl.a. betyde, at vi kan opgive drømmen om at klare os uden bloktilskuddet fra Danmark.

Urealistiske forventninger?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 15. juni 2009

Det er meget kontante og vanskelige opgaver, der venter på det nye landsstyre. Derfor er det urimeligt at forlange mirakler på rekordtid, men optimismen breder sig igen i mange dele af samfundet og det politiske systemskifte i sig selv kan have en selvforstærkende, positiv effekt.

Den økonomiske udvikling i Grønland, 2009

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 10. juni 2009

I rapporten fra juni 2008 blev der tegnet et relativt lyst billede af de økonomiske fremtidsudsigter for Grønlands økonomi. Dette skete ud fra bl.a. en forventning om, at flere miner snart ville blive åbnet – bl.a. Maarmorilikminen ved Uummannaq og molybdænminen ved Malmbjerget i Østgrønland. Denne vurdering var baseret på, at priserne på mineraler og olie fortsat ville ligge på et meget højt niveau.
Tilknyttede tekster:

Progressiv beskatning eller hvad??

Maliina Abelsen
Lørdag d. 30. maj 2009

IA har i mange år fremkommet med et ønske om progressiv beskatning. IA har ikke kunnet skabe forståelse for et sådant ønske. Derfor har IA nu bestemt at gå til valg på, at man ikke vil hæve skatter eller afgifter, men derimod ved reformering af skatter, afgifter og sociale samt boligmæssige ydelser søge andre måder at forbedre forholdene for de økonomisk dårligst stillede i vores samfund.

Hvordan får vi en reel diskussion om Alcoa?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 27. maj 2009

Der er grænser for, hvor meget Grønland kan investere i projektet. Alcoa skal i lighed med andre virksomheder selv etablere faciliteter som personaleboliger, havnefaciliteter mv.

Byggeboom, vækstboom og velfærdsboom

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 26. maj 2009

Det er sikkert gået op for de fleste, at der i dagens Grønland ikke bygges efter det reelle behov i samfundet. På nuværende tidspunkt bygges der ikke almennyttige boliger i vækstbyerne og resultatet er, at ventelisterne er vokset eksplosivt og at der mangler arbejdskraft de pågældende steder, da mange nytilflyttere ikke har råd til eget indskud i en ny bolig.

Grønland og CO2 kvoter

Grønlands Hjemmestyre
Torsdag d. 21. maj 2009

Grønlands Hjemmestyer har fået belyst en række økonomiske aspekter i den kommende mine, -olie og gasproduktion i Grønland. Resultatet foreligger nu i notat-form, hvor konsekvenserne ved et eventuel køb og andre former for kreditter til CO2 udslip er belyst.
Tilknyttede tekster:

Kan øget velfærd gå hånd i hånd med en strammere økonomisk politik?

Pia Rasmussen, landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 21. maj 2009

Vi er nødt til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik for at kunne tilbyde en helhjertet og langsigtet indsats. Vi er nødt til at fremme et økonomisk og biologisk bæredygtigt erhvervsliv, landbrug, fiskeri-fangst- og råstofområde. Vi er nødt til at komme væk fra blivende tilskud til erhverv, hvori der ikke er mulighed for vækst. Og vi er, om end det er en ”varm kartoffel”, nødt til at kigge på vores bosætningsmønster - om vi kan lide det eller ej.

Behov for stærke kræfter

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 21. maj 2009

Vi har brug for lederskab, der baserer prioriteringer på en langsigtet planlægning og realistiske, økonomiske beregninger frem for myter, drømme og håb. Eller endnu værre: på kostbare, uigennemtænkte fejlvurderinger. Grønland har brug for politikere, der har mod til at gøre op med selvtilstrækkelighed - og vilje til at ændre den politiske slingrekurs, der i de senere år har præget billedet.

Grønland skal ikke være et frilandsmuseum

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 11. maj 2009

Jeg er én af de mange studerende, som Aksel Carlsen, i sit virke som underviser på Ilisimatusarfik, ihærdigt har forsøgt at indoktrinere i kommunismens herlighed. Aksel Carlsen er af den overbevisning, at alt der omhandler Vesten - samhandel på tværs af landegrænser i den globale økonomi - og har en snert af liberalisme - er satans værk.

Et økonomisk bæredygtigt Selvstyre?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 4. maj 2009

Der er kun én vej frem: At arbejde for en selvbærende økonomi. Det er mit og Demokraternes mål - et økonomisk ansvarlig politik. En politik, som har den klare ambition, at gøre Grønland uafhængig af bloktilskuddet fra Danmark. En selvbærende grønlandsk økonomi skal være vores gave til de kommende generationer af grønlænder - det er Demokraternes målsætning!

Afhængighed eller ansvarligt selvstyre

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 24. april 2009

Siumut hævder, at bevarelsen af bosætningsmønsteret er en nødvendighed for at bevare den såkaldte oprindelige grønlandske kultur. To forhold provokerer ved Siumuts politik. For det første: Skal man være fanger, leve på et eksistensminimum og i en bygd for at være rigtig grønlænder? For det andet: Hvad er vigtigst: kulturpolitik gennem bygdebevarelse eller økonomisk ansvarlig politik?

Målkonflikt mellem miljø og selvstændighed?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 23. april 2009

I 2002 ratificerede Danmark Kyotoprotokollen, hvor målsætningen var at imødegå klimaændringer og stigende gennemsnitstemperaturer på kloden – en udvikling der især ikke at være til at tage fejl af i arktiske regioner. Hvor mærkeligt det end må lyde i dag, ratificerede det grønlandske hjemmestyre modsat det færøske også denne aftale, hvormed man har forpligtet sig på EU målsætningen om en reduktion af CO2 på 8% i forhold til 1990.

Det har sin pris at bo i en bygd

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 24. marts 2009

Vi er et liberalt parti, der sætter den personlige frihed meget højt og det betyder blandt andet, at folk må bo, hvor de vil. Men vi er også et parti, der sætter det personlige ansvar meget højt. Det betyder, at vi ikke vil være med til at opretholde det tilskudscirkus, der i dagens Grønland er en realitet. Folk må vende sig til, at ting nu engang koster, hvad de koster. Det gælder især for folk i bygder og yderdistrikter, der forholdsmæssigt modtager størst tilskud til drift af deres lille lokalsamfund.

Luk lortet - fristes man til at sige…

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 21. marts 2009

…men det må man ikke, for det er ikke politisk korrekt i dagens Grønland. KNR, den nationale tv- og radiokanal, lyste for en gangs skyld op i mediebilledet, da de sendte Qanorooq fredag aften d 20. marts 2009. Endelig turde de sætte fokus på, at det virker usandsynligt uklogt at forsøge at opretholde er højt serviceniveau i de bygder og bosteder, hvor der er ned til 3 fastboende.

2008-resultat for Royal Arctic Line er som forventet

Royal Arctic Line
Onsdag d. 4. marts 2009

Det økonomiske resultat på 6,2 millioner kroner efter skat er som forventet, jævnfør halvårsmeddelelsen, men det betragtes ikke som tilfredsstillende. Resultatet ligger 20 millioner kroner under det niveau, der anses som nødvendigt for at sikre fremtidige investeringer.

Nationalt forlig eller nationalt forlis

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 3. marts 2009

Skal Grønland have en finanslov for 2010 som ikke vil bringe Grønlands økonomi nærmere den afgrund den har fast kurs imod, så skal der udskrives valg til Landstinget inden der skal forhandles en ny finanslov på plads. Dette kan gøres ved at udskrive valg til Landstinget dagen efter, at Landsstyreformand Hans Enoksen har hyldet sig selv som ny landsfader den 21. juni 2009, der bekendt er den dag, hvor det nye Selvstyre skal træde i kraft.

Grønlandsbankens årsrapport 2008

Grønlandsbanken
Torsdag d. 12. februar 2009

Den økonomiske vækst i Grønland i 2008 har formentlig været i størrelsesordenen 1-1½ pct. I 2009 forventes der at blive nulvækst. Udover den internationale udvikling vil en lavere rejekvote bidrage til et aktivitetsfald, og finanspolitikken vil næppe bidrage til yderligere vækst. Der kan, som i de foregående år, blive økonomisk vækst i de 3-4 største byer, mens der kan komme negativ vækst i de øvrige byer og yderområderne.
Tilknyttede tekster:

Fiskerikommissionens rapport

Fiskerikommissionen
Tirsdag d. 10. februar 2009

Fiskeriforvaltningen og dermed fiskeriloven bør indrettes efter, at der sikres de i fiskeriet indsatte ressourcer – mandskab og kapital – en høj aflønning. Dette vil samtidig givetvis betyde, at antallet af job i fiskerierhvervet må reduceres. Dette stiller krav til overgangsløsninger, herunder til generationsskifte.

Skatten skal ned

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 9. februar 2009

En skattenedsættelse betragter Demokraterne som en investering for fremtiden. Når skatten på arbejdsindkomst falder, så vil lysten til at yde en ekstra indsats stige. Det gælder alle, uanset om du er en højtlønnet direktør eller er ansat som fisker på en trawler.

Klimaændringernes positive og negative virkninger

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 28. november 2008

For de oprindelige erhverv med fangst og isfiskeri vil isens forsvinden naturligvis betyde, at dette erhverv uddør helt, og at der vil være omkostninger forbundet med at omstille arbejdskraft og måske flytte den ind til byer, hvor der produktion og beskæftigelse.

Den økonomiske krise og den grønlandske økonomi

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 18. november 2008

Spørgsmålet er naturligvis om der vil ske en overførsel af krisen til Grønland? Den grønlandske økonomi har i følge den islandske økonom Joan Nymand Larsen set stadige konjunktursvingninger i efterkrigsperioden, også selvom bloktilskuddet og en stor offentlig sektor virker stabiliserende.

Marshall hjælp til Grønland

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 12. november 2008

Der skal gennemføres en helt uopsættelig renovering af store dele af boligmassen og de mange fælles faciliteter som sygehuse, skoler, havne, elværker, vandværker osv. Og der skal nybygges masser af lejeboliger i de områder af Grønland, hvor der er arbejde at få.

Den økonomiske udvikling i Grønland, 2008

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 25. juni 2008

Det står mere og mere klart, at grundlaget for de økonomisk-politiske vilkår, der gælder for Grønland afgørende har ændret sig. Priserne på mineraler og olie har nået nye højder, og der er ikke udsigt til, at dette forhold ændrer sig.
Tilknyttede tekster:

Dynamikken i samfundet stoppes

Sermitsiaq
Fredag d. 8. november 2002

De nye signaler fra Siumut gør, at private investorer trækker følehornene til sig. Ingen tør satse deres penge på et samfund, hvor man igen skal konkurrere med det offentlige, og hvor prioriteringen igen kommer til at afhænge af de enkelte politikeres venner og lokale tilhørsforhold

Vi kan gøre det bedre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Lørdag d. 26. oktober 2002

Uddannelsesudbuddet skal ikke styres af tilfældige politiske og ideologiske luner, men af efterspørgslen, og i den forbindelse skal vi blive bedre til at bruge de uddannelser, der bliver udbudt i Danmark

Nuup Kommuneas økonomi

Agnethe Davidsen
Lørdag d. 26. oktober 2002

Kommunen benægter ikke, at man har haft, og til dels stadig har, en række problemer i administrationen, det kan næppe undgås, når man tager i betragtning, hvor kompleks en opgave forvaltningsvirksomhed er, men uanset disse problemer så kan kommunen ikke genkende det billede af en organisation i opløsning og kaos, som AG prøver at fremmane

Hjemmestyrets rolle over for det grønlandske erhvervsliv

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 21. oktober 2002

Vi går ind for, at Grønlands økonomi skal genoplives efter "Arcic Survival"-princippet, hvor vi først starter med "samfundets hjerne" - Folkeskolen og de erhvervsrelaterede uddannelser. Dernæst tager vi fat om "samfundets hjerte" - Erhvervslivet, ...Og sluttelig tager vi fat på "samfundets lunger", som skal skaffe ilten til samfundet gennem forøget indtjening ved eksport

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Tillægsrapport

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 20. oktober 2002

Det fremtidige knudepunkt for trafikken vil med en lukning af Narsarsuaq udgøre en flaskehals for større fly ind og ud af Grønland, fordi alt skal foregå via Kangerlussuaq. Dette vil naturligvis afstedkomme voldsomme prisstigninger på Danmarksrejser for rejsende til og fra region Syd

Folkeaktier, fiktion eller vision

Rune Broberg
Søndag d. 20. oktober 2002

Folkeaktier, samt et selvbærende erhvervsliv uden politisk indblanding er en af vejene frem til både selvrespekt og fremtidig selvstændighed

Forslag til Finanslov for 2003 - ordførerindlæg

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 27. september 2002

Der skal årligt anvendes godt 80 mio. kr. på renovering og nybyggeri, hvis det ønskede niveau på folkeskolens anlæg skal nås over en periode på 15 år. I sig selv en absurd tanke, at det vil tage femten år at gennemføre den ønskede renovering og modernisering ... Vi vil gerne vide, hvordan målet kan nås for den halve pris - for det er, hvad landsstyret afsætter i finanslovsforslaget

Narsarsuaq eller Qaqortoq - II

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

Operatører, der vil beflyve Grønland, skal hvad indenrigsnettet angår samarbejde med en operatør, der allerede har et absolut monopol på indenrigsruterne, og man er nu fremover tvunget til at lande i Kangerlussuaq. Et absolut monopol kan lede til misbrug af dominerende stilling, som beskrevet i bemærkningerne til den grønlandske konkurrencelov

Narsarsuaq eller Qaqortoq - I

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

Dette sammenholdt med de forsigtige skøn antyder, at Qaqortoq alternativet vil udgøre en betydelig belastning for samfundsøkonomien, hvor tabet måske ved en mere detaljeret og præcis dataindsamling vil nærme sig en lille halv milliard kr.

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Konklusioner og anbefalinger

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

De oprindeligt anbefalede projekter fra Buch og Partners ApS er de mest realistiske. Det blev her anbefalet, enten at udbygge helikoptertrafikken og bevare status quo, eller at etablere minimalistiske landingsbaner i de tre sydgrønlandske byer, hvor sidstnævnte har den fordel, at man kan investere i etaper

En ny fase i Grønlands udvikling

Anders Fogh Rasmussen
Fredag d. 6. september 2002

Med dagens grønlandske dagsorden må perspektivet være, at vi fra dansk side bidrager med vore erfaringer og sætter dem ind i et samarbejde med Grønland. Således at de næste bloktilskudsforhandlinger (i 2003) ikke kommer til at dreje sig om marginale ændringer i tilskuddet, men anlægger et bredere perspektiv på, hvad vi - Grønland og Danmark - vil med den danske støtte

Større åbenhed omkring betalinger til flytrafikken

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Mandag d. 2. september 2002

Det største tilskud gives til passagerer i distriktsbeflyvningen i henholdsvis Sydgrønland, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, hvor der for en billet betales under 10% af den reelle pris

Kommentar til Sermitsiaqs indlæg om »de små uddannelser«

Ruth Lange
Fredag d. 30. august 2002

Det er med andre ord de uddannelsessøgende, der viser vejen og fortæller, at »en stor kulturel, uddannelsesmæssig og identitetskabende samfundsrelevans kan forsvare en lille uddannelse i Grønland«.

Almindelige bemærkninger til Forslag til Landstingsfinanslov 2003

Landsstyret
Tirsdag d. 20. august 2002

(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår

Air Greenland bestemmer udviklingen

Sermitsiaq
Fredag d. 19. juli 2002

Nu bestemmer Air Greenland, at alle passagerer ud af landet skal samles i Kangerlussuaq. Indkøb af den nye Airbus bestemmer infrastrukturen og udgiftsniveauet. Tilsyneladende bliver hjemmestyrets trafikdirektorat kostet rundt med af flyselskabet, fordi direktoratet ikke har foretaget de nødvendige analyser og beregninger, der viser konsekvenserne af det man gør

Forhøjet bloktilskud som fødselshjælper

Erik Holmsgaard
Fredag d. 5. juli 2002

...vi (må) sammen med Danmark overveje, hvordan landet kan blive mere økonomisk uafhængig

Polemiske pudsigheder haves - politiske planer ønskes

Ole Rud
Fredag d. 21. juni 2002

Og samtidig må partierne indlede en omfattende slagtning af hellige køer og være enige om en klar prioritering af områder, hvor der skal spares. For spares skal der. Ellers ender vi dér, hvor SIK-formand Jess G. Berthelsen gerne vil have os hen: Vi kommer på spanden!

Hvornår ser GA og HST realiteterne i øjnene?

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 14. juni 2002

Hvis vi ikke vil løbes over ende af superdynamiske globaliseringskræfter og markedskræfternes frie spil, er det på høje tid, at vi får Grønlands totale afhængighed af Danmarks investering i form af det såkaldte bloktilskud sat på dagsorden

Ny kurs over for EU

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. juni 2002

Den direkte anledning til kursændringen er hjemmestyrets forestående forhandlinger om en ny fiskeriaftale med EU, der årligt betaler 320 millioner kroner for fiskerirettigheder ved Grønland. En aftale, som flere EU-lande mener, er hul i hovedet, fordi der i vidt omfang betales for papirfisk. De ønsker den 16 år gamle aftale genforhandlet helt fra grunden

Udvidelse af aftalegrundlaget mellem EU og Grønland

Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Mandag d. 10. juni 2002

Både Nielson og Smidt fandt at grundlaget under fiskeriaftalen er ved at smuldre og at man burde overveje at udvide aftalegrundlaget, hvis man skal gøre sig håb om at bevare hele den betaling, som EU i dag betaler for sine fiskerirettigheder i grønlandsk farvand

IA lægger op til en spændende valgkamp

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 7. juni 2002

Med andre ord: nedtrapning af bloktilskuddet ville ramme os alle økonomisk, men mest ville det gå ud over samfundets svage, de gamle og de arbejdsløse

Mon der er mandfolk nok i Kuupik?

Peter Holm
Fredag d. 7. juni 2002

Hvis I virkelig mener, at bloktilskuddet står i vejen for den grønlandske udvikling, så skal I da ikke nøjes med et indlæg til debatten om finansloven for 2003. Så er det da bare med at få et lovforslag gjort klar til efterårssamlingen: Reducer bloktilskuddet med 20% årligt over de næste 5 år ...Bed også om et mandat til at tage det op i folketinget. Lad os se, hvor I virkelig står ...Men hvis I springer over, så har I vist os alle sammen præcist, hvor hule jeres ondskabsfulde beskyldninger over for Danmark er

Vi har brug for bloktilskuddet, men ...

Sermitsiaq
Fredag d. 7. juni 2002

Desuden vil besparelserne nødvendigvis ramme bosætningsmønsteret, da vi ikke vil have råd til at opretholde de mange beboede steder ...En del af anlægsudgifterne må derfor gå til boligbyggeri de steder, hvor man planlægger at koncentrere befolkningen

Pengestrøm

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 7. juni 2002

De fleste af os har gjort det så godt, vi kan. Fejl har de fleste sikkert begået. Nogle af mine egne fejl har været store. Men den gode vilje har vi haft. Der er vel heller ingen af os danskere, der har nedkaldt ulykker over det grønlandske samfund i samme størrelsesorden som Lars Emil Johansen

Hvordan kan man udvikle eksisterende virksomheder?

Bent Møller
Tirsdag d. 4. juni 2002

De folk, der har kendskab til leverandører i Danmark, der forsyner Grønland med varer, ved allerede, at disse virksomheder har 50-60 ansatte, der næsten udelukkende beskæftiger sig med Grønland. Disse 50-60 arbejdspladser kan meget nemt flyttes til Grønland

IA vil af med bloktilskuddet

Erik Holmsgaard
Fredag d. 31. maj 2002

Vi er ofre for en dansk strategi, der går ud på at sylte os ind i penge, fordi vi reelt er et aktiv for Danmark

Om at have noget i sin magt

Atagu
Mandag d. 27. maj 2002

Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles

Troværdig og langsigtet erhvervspolitik efterlyses

Pâviâraq Heilmann
Fredag d. 24. maj 2002

Det betyder, at landsstyret og i sidste ende landskassen er »fanget« i en milliardstor gæld. Det store selskabs fabrikker er egentlig i sin tid blevet betalt af skatteyderne, men vi oplever, at skatteyderne gang på gang får en regning på grund af fejlslagne investeringer gennem årene

Grønland bag blækskyen

Martin Paldam
Tirsdag d. 14. maj 2002

Det er måske solidarisk, at give disse penge. Men i så tilfælde er det uklogt at håne solidariteten, som man gør på Grønland, når man påstår, at det givne beløb ikke koster danskerne noget

Ingen handling bag ordene

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 10. maj 2002

Sagt på en anden måde, så har enhver borger i vort samfund - fra det mindste spædbarn til den allerældste borger - måttet punge ud med 1.300 kr. hver især for at dække et uhjemlet overforbrug ind ... Dette er ikke blot i strid med Budgetloven men også med selve Grundloven. Ingen udgift må afholdes uden Landstingets samtykke

Landskassens Regnskab 2001

Landsstyret
Fredag d. 10. maj 2002

Landstingets Finansudvalg, Landstingets udvalg for forretningsorden og Landstinget har godkendt bevillinger med en samlet negativ finanseffekt på 115 mio. kr. på DAU-resultatet.

Der er nogen, der har spist af forrådene!

Otto Steenholdt
Torsdag d. 2. maj 2002

Ligesom vore forfædre gik vinteren i møde, går vi nu en tid i møde, hvor det økonomiske opsving ser ud til at fortone sig. Fangsten truer med at slå fejl. Udgifterne bliver større. En større del af befolkningen udgøres af mennesker, der ikke længere er unge - mennesker som jeg selv. Det medfører øgede udgifter til sundhedsvæsen, ældreforsorg o.s.v.

Vi må gøre det bedre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 29. april 2002

Et merforbrug på 76 millioner kroner. Det er i sig selv slemt. Men dette beløb har Landstinget dog bevilget med åbne øjne. Værre er det, at mere end 60 mio. kr. er brugt uden Landstingets godkendelse. Det er yderst betænkeligt - også når man kikker i Grundlovens paragraffer

En uetisk debatstil

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Onsdag d. 24. april 2002

Det er umuligt at føre en normal faglig dialog med denne mand. Han bærer på nogle skyklapper så store, at selv en bomstærk jysk bryggerhest ville løbe vild i byen!

At høre efter

Martin Paldam
Tirsdag d. 23. april 2002

Det er kernen i alle taskenspillertricks at få folk til at koncentrere sig om noget perifert i stedet for det centrale - på engelsk taler man om at trække en rød sild hen over sporet. Winthers henvisning til den mangelfulde grønlandske betalingsbalancestatistik er sådan en rød sild

Dementi

Per Rosing Petersen
Fredag d. 19. april 2002

Men i presseetikkens navn synes jeg, at det er noget uheldigt at man kæder det sammen med at undertegnede ønsker danskere "hen hvor peberet gror". Uheldigt fordi undertegnede aldrig har sagt dette og ej heller ønsker dette

Redegørelse om erhvervsfremme

Landsstyret
Onsdag d. 17. april 2002

En stor del af erhvervsudviklingen i Grønland er stadig afhængig af direkte tilskud, særligt omkring de primære erhverv - fiskeri, fangst og landbrug. En større og større tilskudsfinansiering indebærer en åbenlys risiko for, at de overordnede mål bliver skudt længere og længere ud i horisonten. Samtidig er grænsen for landskassefinansieringen på erhvervsområdet ved at være nået, når det holdes op mod de stadig stigende behov inden for andre områder som uddannelses-, sundheds- og boligsektoren samt det sociale område

Er den gal med hørelsen Paldam?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 14. april 2002

For det første, at der skal skabes en selvbåret økonomi, og for det andet at der skal skabes en større grad af selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer. Den rimelige aftrapning Paldam taler om, har han tidligere sat til en 15 - 20 år, hvilket alt andet lige ikke er muligt. Faktisk skal der adskillige olie og gasfelter til, før Grønland kan nå så langt

Misbrug af faglig ekspertise

Martin Paldam
Søndag d. 14. april 2002

Dét, det gælder om for tilhængere af hjælpen til Grønland, er at demonstrere over for danske skatteydere, at de får noget for pengene. At de ikke sløses væk i ineffektive, politiserede offentlige virksomheder, og at de grønlandske politikere ikke bare bevilliger dem til hinanden

Linedans på kanten af kollaps

Erik Holmsgaard
Fredag d. 12. april 2002

Det klinger hult, når samme ledelse blev valgt på at gå imod kammerateri og pamperi, og handler stik modsat, som da tre tunge erhvervsfolk og tidligere danske ministre uden varsel blev fjernet fra Grønlands erhvervsmæssige flagskib, Royal Greenland A/S, for at give plads til grønlandske kammerater med meget lidt ballast og slet ingen international erfaring

Unfair konkurrence

Jørgen Mylliin Lings
Fredag d. 12. april 2002

Langt de fleste højskoler og lignende selvejende institutioner skal ikke forrente den kapital, de investeringer, der er foretaget i bygninger med mere. På grund af deres samfunds orientering og kulturelle virke er de fritaget for indkomstbeskatning. Ofte har de særlige økonomiske begunstigelser, der i modsætning til private virksomheder muliggør højskolernes »non profit« virksomhed

Tag på højskole og lær alt om hoteldrift

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 12. april 2002

Højskolerne er selvejende institutioner, som skal være selvbærende økonomisk, og dette nødvendiggør, at vi ligesom andre virksomheder må være opfindsomme for overhovedet at overleve. Det er i denne sammenhæng, jeg nu begynder at overveje at udvide vore kursustilbud med et nyt, nemlig »Tag på højskole og lær alt om hoteldrift«

Der må ikke spares på uddannelsesområdet

Poul Krarup
Fredag d. 12. april 2002

Hvis vi kan blive enige med IA om en koalitionsaftale. Det kan lade sig gøre, hvis vi kan blive enige om en politik og samtidig respektere hinanden på de områder, hvor vi er uenige. Jeg må selvfølgelig erkende, at der er nogle væsentlige områder, hvor vi er uenige. Hvis vi kan blive enige om at tackle de områder i et samarbejde, tror jeg godt vi kan danne landsstyre

Pensionsmidler får afgørende betydning

Peter Grønvold Samuelsen
Fredag d. 5. april 2002

Vi vil får svært ved at konkurrere med hjemmestyret og kommunerne, samt de store offentligt ejede virksomheder, som i de senere år er begyndt at opføre personaleboliger og »producerer« huslejer på et niveau, som er langt mindre end markedsniveauet, fordi deres byggerier er mere eller mindre direkte finansieret af skatteyderne

Før en realistisk politik!

Lars Jørgen Kleist
Fredag d. 5. april 2002

Vi må til at spørge os selv, om det ikke vil være mere rigtigt at opprioritere problemerne i fiskeriet, hvorfra vi i øjeblikket får hovedparten af vore indtægter. Vi må til at spørge, om vi ikke kan forbedre fiskeriet, så vi kan skaffe større indtjening ad den vej.

En spontan reaktion i afmagtens navn

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 5. april 2002

Nu indsættes den person, der har gjort sit land til grin over for omverdenen over flere omgange, som formand for Sulisa A/S, hvis direktør nu er formand for Royal Greenland A/S, som den tidligere vice-koncernschef for samme, men som nu altså er blevet formand for Sulisa A/S, er flygtet fra efter at have kørt den delvis i sænk ...Kan det blive mere grotesk? Ja, sålænge Siumut - pamperiets og kammerateriets velynder - sidder på magten.

Manipulation i en meget betænkelig form

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 28. marts 2002

Grønland har ellers så mange problemer, som man bør løse først, før en løsrivelse fra Danmark kan blive aktuel. Jeg kan jo nævne som eksempler, de stigende sociale problemer, de lange ventelister til en bolig, den for høje arbejdsløshed, for få unge, der få gennemført en uddannelse og for få grønlændere, der starter egen virksomhed osv.osv.. Problemer, der med garanti er medvirkende årsager til de uhyggeligt mange, ulykkelige selvmord, vi oplever i vort samfund.

Man ku’ jo prøve igen

Sermitsiaq
Onsdag d. 27. marts 2002

SIK må selvfølgelig selv bestemme, hvordan den vil agere som faglig organisation. Men skulle vi give et råd, så koncentrer jer om det faglige! Stop de mange politiske og etniske dagsordener. Sats på blot at være en god fagforening for medlemmerne.

Ansvar og fairness

Keld Askær
Onsdag d. 27. marts 2002

Hvilke lande er så vore største konkurrenter? Det er Canada og Island, to lande med en effektiv og fleksibel fiskeindustri ... Mindstelønnen for en islandsk fabriksarbejder i fiskeindustrien er 62 kroner i timen. I Canada er den 63 kroner (Her har vi dog kun tallene fra år 2000) - mens den i Grønland er 66,05.

Hvor køber du din sygeplejerske?

Birtha Bianco
Fredag d. 22. marts 2002

Det hedder videre, at driftsudgifterne typisk er steget mere end planlagt, og at der ikke i tilstrækkelig grad tages langsigtede hensyn. Den bevidstløse brug af vikarbureaupersonale er et skoleeksempel herpå.

Udvalgets sammensætning og kommissorium

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre.

Kapitel 5. Finanspolitiken

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Det rådgivende udvalg skal endvidere anbefale, at der gennemføres en stærkere prioritering blandt driftsudgifterne, så det bliver muligt at sikre kvalitetsforbedringer på folkeskoleområdet og andre områder af særlig betydning for den fremtidige vækst.

Kapitel 4. Økonomisk politik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Der er imidlertid risiko for, at de svagere konjunkturudsigter kan føre til, at kortsigtede overvejelser kommer til at blokere for reformprocessen, som af natur er langsigtet. Svaret på lavere rejepriser og andre problemer i fiskeriet er imidlertid ikke at opgive arbejdet med at forbedre strukturerne i økonomien.

Kapitel 3. Den økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Udviklingen i de hjemmestyreejede selskaber og konjunkturudviklingen hænger sammen. Således kunne de 6 største hjemmestyreejede selskaber i 1998 for første gang melde om overskud i samme år, og dette er gentaget i 1999 og 2000 ... jf. tabel 3.7.1. Set under ét er resultaterne dog fortsat utilfredsstillende, og forrentningen af aktionærernes (dvs. hjemmestyrets) kapital er med andre ord lav. Det skyldes især den skuffende udvikling i Royal Greenland

Kapitel 2. Sociale forhold

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Ud fra hensynene til Grønlands langsigtede udviklingsmuligheder og de enkelte borgeres beskæftigelsesmuligheder og livsvilkår bør der lægges vægt på at højne uddannelsesniveauet ved at sikre, at stadig flere unge opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bl.a. medvirke til, at højtlønnede jobs i højere grad besættes af hjemmehørende frem for af tilkaldt arbejdskraft.

Kapitel 1: Sammenfatning og anbefalinger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Efter en række år i begyndelsen af 1990’erne med fald i produktionen har der været positiv økonomisk vækst hvert år siden 1994. Særligt i 1998 og 1999 var fremgangen i økonomien meget kraftig med årlige vækstrater på 7-8 pct. Hermed blev niveauet for BNP (målt i faste priser) højere end det hidtidige økonomiske højdepunkt fra 1989

Beretning 2002 fra Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi blev nedsat af statsministeren i august 1988. Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre

Uddannelse igen

Sermitsiaq
Fredag d. 15. marts 2002

Resultatet er dyre og alt for ofte dårlige uddannelser. Ingen af uddannelsesinstitutionerne får de ressourcer, der reelt er brug for. Men ingen tør kritisere systemet, for så bliver de fyret. Sådan fungerer den grønlandske ytringsfrihed nemlig.

Grønland klarer sig faktisk meget godt

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 15. marts 2002

Alle nordlige regionale økonomier fra Alaska, de nye nordvestterritorier, Nunavut, Nordskandinavien og det nordlige Rusland er kendetegnet ved en høj grad af offentligt engagement og et samspil mellem det offentlige og det private.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2002

Landsstyreområdet for Økonomi
Mandag d. 11. marts 2002

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at have toppet. Efter at den grønlandske økonomi i en årrække har været præget af højkonjunktur, er der nu begyndende tegn på, at Grønland er på vej mod en periode med aftagende vækst.

PUISI A/S må få konsekvenser

Steen R. Jeppson
Søndag d. 10. marts 2002

Politikerne må indføre et "skandale-stop" som man i Danmark har indført et skatte-stop. Grønland har ikke råd til flere skandaler ...

Prestige-projektet Inussivik

Steen R. Jeppson
Søndag d. 10. marts 2002

I Nuuk med en befolkning på godt 14.000, har man for et par år siden fået kulturhuset Katuaq. Man har Nuuk sportshal, hoteller er skudt op med bl.a konferencemuligheder, og i 2003 skulle en ny svømmehal også stå parat

Jeg vil fortsat meget gerne høre hvad din holdning er til Universitetsparken?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 5. marts 2002

Grønlands økonomi er inde i en langstrakt krise, og hvor det samtidig er svært at se nogen vej ud af krisen. Grønlandsbanken er den sidste i rækken af organisationer, der har advaret om økonomisk kuling over Grønland, hvis ikke Landsstyret - populært sagt - tager skeen i den anden hånd

Universitetsparkens etablering eller ej?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 20. februar 2002

Det er jo en kendt sag, at ens frihedsgrader i højere grad bliver stækket i forbindelse med deltagelse i et regeringssamarbejde end at være i oppositionen. Derfor er det for mig interessant at få at vide, om du fastholder dit kritiske nej til Universitetsparksprojektet, hvis emnet bliver aktuelt til den kommende forårssamling

De har jo ansat hinanden

Niels-Jørn Jakobsen
Tirsdag d. 19. februar 2002

Lars Emil Johansen havde jo forud for ansættelsen af Ole Ramlau-Hansen tidligere haft et afbræk i sin politiske karriere, hvor han i en periode var arbejdende bestyrelsesformand i Royal Greenland og kørte virksomheden mere eller mindre i sænk. Så vidt jeg husker, sluttede han med at kreere Ole Ramlau-Hansens ansættelseskontrakt

Usmagelig journalistik

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 19. februar 2002

Det eneste, jeg eftersøger i denne sag er åbenhed, og det burde AG hjælpe mig med. Det kan ikke være rigtigt, at AG skal forholde sig så ukritisk i spørgsmålet og indtage rollen som forsvarer i sagen, fordi der er en ansat, der er tæt på en af hovedpersonerne

Royal Greenlands gæld er en tikkende bombe under samfundet

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 15. februar 2002

Med din artikel gør du dig meddelagtig i en legalisering af pamperi. Derved lægger du også op til at retfærdiggøre, at en offentlig virksomhed i vort land kan hente penge fra den offentlige kasse, som ved gud ellers har hårdt brug for hver en krone til langt bredere formål. I dette tilfælde for at kunne få råd til at forgylde to personer, der i forvejen har kostet samfundet dyrt

Trængsel ved håndvasken

Sermitsiaq
Fredag d. 15. februar 2002

Ansvaret ender til sidst på landsstyreformandens bord. Det er jo ham, der har ansat eller udpeget de direktører og bestyrelsesmedlemmer, som på trods af al udenomssnak har ansvaret for de begåede fejl. Receptioner, fest og flotte ord vil alle være med til, men når ansvaret skal placeres, stikker de samme skrydende receptionsgæster halen mellem benene og flygter ud ad bagdøren

Enøjet heksejagt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. februar 2002

Og det virker da overvældende, at Lars Emil Johansen - efter nogle års forgæves søgen efter en topstilling i dansk (eller til nød grønlandsk) erhvervsliv - i slutningen af 1997 forlod posten som landsstyreformand og repræsentant for Royal Greenlands ejere og blev ansat i en nyoprettet stilling som vicekoncernchef

Royal Greenland under anklage

Lars Attrup
Søndag d. 10. februar 2002

Med en omsætning på 3,5 mia. kr. har Royal Greenland en afgørende betydning for grønlandsk økonomi. Derfor har nyheden om, at virksomheden er på vej mod et underskud omkring 270 mio. kr. sendt chokbølger gennem hele det grønlandske samfund

Et effektivt fiskeri

Sermitsiaq
Fredag d. 8. februar 2002

Til gengæld bør det følges op med beslaglæggelse eller ekspropriation af de kvoter, som ikke fiskes op. Det offentlige kan så sælge disse kvoter på auktion til fiskere som sikrer, at de opfiskes og indhandles som isede rejer. Samfundet kan ikke leve med, at flere tusinde tons rejer ikke fiskes eller indhandles til lukningstruede fabrikker

Efterlyses: Større anlægsrammer og en langsigtet planlægning

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 8. februar 2002

Derfor prioriterer kommunerne i disse år byggeri til børn, unge og ældre højt ...Samtidig ser vi, at hjemmestyret afsætter store bevillinger til prestigeprojekter så som Universitetsparken i Nuuk.

"Aldrig har så mange haft så få at takke for så lidt"

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Søndag d. 3. februar 2002

Der var to, der trak sig og to andre kammerater, der blev indsat (i Royal Greenlands bestyrelse) ... Den ene i form af et nyligt gået landsstyremedlem fra Siumut, og den anden en tidligere koalitionspartner, der åbenbart ikke kan leve af sin landstingsmedlemshyre alene. Så endnu engang velkommen til pampernes Paradis - Grønland

Vi bør alle have en pensionsopsparing

Jørgen Wæver Johansen
Tirsdag d. 29. januar 2002

Derfor bør skattereglerne være udformet på en måde, at alene de, der placerer deres pensionsopsparing i et grønlandsk pensionsselskab/-kasse, skal have ret til at fratrække indbetalingerne i skat. Samtidig bør Grønland have beskatningsretten (og dermed provenuet) ved udbetaling af pensionerne for fraflyttede personer ved at søge at indgå en kildelandsbeskatningsaftale med Danmark og de øvrige nordiske lande

Vi kan være selvforsynende med kød

Nikolaj Heinrich
Lørdag d. 26. januar 2002

Ethvert samfund, som værner om landets økonomiske indtjening, er meget forsigtige med at importere varer så længe landet har egne ressourcer at tære på og så længe det er unødvendigt. Vores naboland, Island, er et eksempel på det. Dér må man ikke importere et eneste kilo kød

Royal Greenland A/S’ skræmmekampagne fortæller meget om Royal Greenland

Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002

Hvordan kan Royal Greenland, som i sin tid overtog bygninger og trawlere gratis, nu melde ud, at selskabet skylder 2,7 milliarder eller mere? For Søren, hvor er de ansvarlige ejere - hvor er den ansvarlige bestyrelse?

Landsstyrets zig-zag-kurs

Sermitsiaq
Lørdag d. 19. januar 2002

Så det bliver spændende at se, hvilken fabrik der skal lukkes næste gang, landsstyret udvider trawlernes egenproduktion. Men man ved jo aldrig. Det kan være landsstyret igen ændrer politik på næste landsstyremøde og hellere vil have mere landbaseret produktion

Børnepasning stavnsbinder

Astrid Jarre
Lørdag d. 19. januar 2002

Mon ikke samfundet ville have bedre gavn af de 400.000 - 600,000 kroner, som det vil kræve, at erstatte både min mand og jeg? Mon ikke der findes en børnehave i byen, der vil være glad for disse penge?

Kuratorernes redegørelse vedrørende Puisi A/S

Vilhelm Dickmeiss
Wilhelm Malling
Mandag d. 14. januar 2002

I budget fremlagt på bestyrelsesmøde 28.9.1999 forventedes nettoresultatet pr. sæl at stige til ca. 17.350 kr.

Alle advarsler blev overhørt

Sermitsiaq
Fredag d. 11. januar 2002

Da H.-P. Barlach Christensen havde udskiftet tjansen som mappebærer for daværende vicekoncernchef i Royal Greenland, Lars Emil Johansen, med direktørstillingen i Puisi, skulle der for alvor gang i sagerne

Ikke nok at vederlagsloven annulleres huslejeordningen må også annulleres

Jaakutoqaq Heilmann
Fredag d. 11. januar 2002

Et samlevende par, hvor den ene er uddannelsessøgende og har en indkomst på 57.000 kroner, og hvor den samlede indkomst er på 247.000 kroner. Hidtil har de betalt 1.200 kroner i husleje som følge af boligsikringen, som er på 2.100 kroner. I det nye år kommer de til at betale 3.400 kroner i husleje

Hvor naiv kan man være?

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. januar 2002

Sagen er så skandaløst dilettantisk, at den trods mange »gode« forsøg gennem tiden savner sidestykke. Som det fremgik af AG’s gennemgang af sagen, da den versererede for et års tid siden, er der tale om grov tilsidesættelse af offentlige og private økonomiske interesser

Tidligere Puisi a/s-chefer ansvarlige for tab på op til 50 mio. kr.

Mariia Simonsen
Mandag d. 7. januar 2002

Bestyrelsens manglende kontrol og overblik over selskabets drift, betød at bestyrelsen ikke var i stand til at vurdere selskabets drift. Sagt på en anden måde, ingen havde styr på noget som helst

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Kooperativer i Grønland og Nunavik

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Lørdag d. 17. november 2001

Kooperation betyder samarbejde og udstrækkes dette til at omfatte mere end selve virksomheden kan der også skabes levedygtige systemer. I stedet for markedsøkonomi og konkurrence er der netværk af samarbejdende virksomheder. Dette er en meget vigtig pointe i globaliseringens tidsalder

Den kroniske tilskudspsykose

Ole Aggo Markussen
Fredag d. 16. november 2001

Hjemmestyreordningen har med andre ord været præget af den politiske vision, at vi selv skal blive i stand til at forvalte bloktilskuddet fra Danmark

Finansudvalgets betænkning til 3. behandling af Finanslov 2002

Landstingets Finansudvalg
Lørdag d. 10. november 2001

Nettoprovenu hidrørende fra helt eller delvist salg af virksomheder, som forud for salget var helt eller delvist ejet (direkte eller indirekte via moderselskaber) af Grønlands Hjemmestyre, forudsættes, i det omfang salgsprovenuet tilfalder eller udloddes til Landskassen, anvendt til tilpasning af eventuelle uhensigtsmæssige kapitalstrukturer i andre erhvervsvirksomheder, der er helt eller delvist ejet af Grønlands Hjemmestyre

Sælg Royal Greenland

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 26. oktober 2001

2,5 milliarder over 17 år giver et negativt årligt resultat på 177 millioner plus de 60 millioner, som de fik forærende. Dertil skal lægges salget af mindst ni trawlere og en der sank, som sandsynligvis var forsikret, hvis det altså er et ansvarligt selskab

Værdifulde papirpenge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. oktober 2001

Vi må lære at leve med både overskud og underskud, med modgang og medgang, for sådan er vor virkelighed. Ved at bilde vælgerne ind, at vi altid har overskud, at vi altid har medvind, og at det går fremad hele tiden er grov manipulation

Siumut slår revner

Sermitsiaq
Torsdag d. 18. oktober 2001

Folk er ligeglade med den strukturpolitiske handlingsplan, når huslejen stiger, når børnene ikke kan få den uddannelse, som politikerne lover, når de ikke kan få en bolig, når socialvæsenet svigter, og når de ikke kan få den service i sundhedsvæsenet, som de forventer

Et skridt frem og to tilbage

Ole Rud
Torsdag d. 18. oktober 2001

Drømmen om stearinlys-, is- og fiskefabrikker i hver eneste bygd er smuk, men umulig. Med mindre altså at samfundet føres tilbage til den statslige kuvøse, hvor tilstanden var statisk, og folk blot blev holdt i gang. Dengang Grønland var et arbejdende frilandsmuseum, som det har været sagt i den politiske debat

Det kan vi ikke forsvare samfundsøkonomisk

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Torsdag d. 18. oktober 2001

Men det er rigtigt, at der er tale om begrænsninger. Og det er der også grund til. Blandt andet fordi der spekuleres åbenlyst i de frie afskrivninger, som for indeværende indebærer udskydelse af skatter for over 1.000 millioner kroner

Skriftlig redegørelse til Landstinget om betænkning afgivet af Revisionsudvalget den 14. oktober 2001 om Landskassens Regnskab 2000

Landsstyret
Onsdag d. 17. oktober 2001

Afregningsprisen for skind mellem Grønlands Skindindhandling og Great Greenland i 2000 er nedsat fra 35 kr. til 25 kr. Det skal hertil bemærkes, at der på grund af stigende afsætningspriser på skind i 2001 vil ske en regulering i opadgående retning for afregningsprisen

Beskatningen af A/S-er bør ændres

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 16. oktober 2001

Grundlaget for vores krav er, at man kan sige, at aktieselskaberne misbruger deres mulighed for at lave skattemæssige afskrivninger, fordi lovgivningen har givet mulighed for det. Vi mener, at denne mulighed i lovgivningen bør bringes til ophør

Betænkning vedrørende Forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber 2000

Landstingets Revisionsudvalg
Søndag d. 14. oktober 2001

På denne baggrund skal Revisionsudvalget opfordre Landsstyret til at arbejde for at Landstingets politiske målsætninger følges, hvorefter Revisionsudvalget på vegne af Landstinget blandt andet skal have indsigt i Hjemmestyrets helt eller delvist ejede selskaber, skal have klar hjemmel til at udføre forvaltningsrevision og i øvrigt have indsigt i alle de midler Landstinget afsætter på Finansloven

Skandalen i fiskeriet

Sermitsiaq
Fredag d. 12. oktober 2001

De 10.000 tons, som ikke bliver indhandlet i år, har en værdi af omkring 70 millioner. De penge mangler i samfundet, de mangler i fabriksbyerne, Royal Greenland mangler dem, fiskerne mangler dem, fabriksarbejderne mangler dem, skattemyndighederne mangler dem og så videre. Det betyder mindre forbrug, mindre omsætning, og de mennesker, som ikke får løn, skal i stedet hente penge på socialkontoret

Koldt på toppen!!!

Svend Erik Rothberg
Fredag d. 5. oktober 2001

Det har tidligere været fremført i dagspressen, at den akkumulerede udskudte skat andrager cirka en milliard kroner. Selv om du utvivlsomt kender tallene i forvejen, vil det sikkert forbavse mange, at fiskeriet, som i antal udgør ca 20 procent af de samlede virksomheder, har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på ca 40 procent af den samlede udskudte skat, og at de hjemmestyreejede virksomheder, som i antal udgør mindre en 10 procent af de samlede virksomheder har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på næsten 40 procent af den samlede udskudte skat.

En hel branche på spil

Helge Tang, formand for Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme
Fredag d. 14. september 2001

Landsstyret har stillet forslag om begrænsning i adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, således at verdens til dato enkleste afskrivningsregler med et slag bliver dels begrænset og dels gjort mere komplicerede med masser af fortolkningstvivl og -usikkerhed, som kan give arbejde til snesevis af advokater, revisorer og skatteadministratorer

Erhvervsliv - Selvstændighed?

Henrik Lund
Fredag d. 7. september 2001

Det vil måske være en idé at bygge vores erhvervsliv på en mere flexibel måde, så vi kan klare os, selv om torsken og alken ikke kommer i år. Kort sagt: små bl.a. landbaserede industrier, håndværksvirksomheder og mange andre tiltag, skal bære vores lille fætter- og kusine samfund

Hvad skete der med den fysiske og økonomiske planlægning i Grønland?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 31. august 2001

Man kan for alvor godt være nervøs for udviklingen, hvis man tænker på, at der skal indføres en selvbåren økonomi på luftige begreber som fri markedsøkonomi og privatisering! Da man sidst begyndte at flytte rundt på befolkningen var det trods alt en sammenhængende offentlig fysisk og økonomisk planlægning, der over flere femårsplaner sikrede, at der i det mindste var en forsvarlig materiel velfærd i sigte

Vi kan endnu nå at få en god fiskeriaftale

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 28. august 2001

Under EU-parlamentets behandling af aftalen var der - som altid - kritiske røster, men de var ganske få og overvejende fra Spanien og Portugal, som benytter enhver lejlighed til at brokke sig over, at de 2 lande ikke må fiske i Nordatlanten

Selvbærende økonomi

Jakob Janussen
Fredag d. 24. august 2001

Selv om Grønland er placeret tættere ved det store nordamerikanske marked end det ekspanderende europæiske marked, stammer landets import af varer og tjenesteydelser i langt overvejende grad fra Danmark. Dette skyldes ganske givet historiske traditioner

Den sidste olie

Moses Olsen
Torsdag d. 23. august 2001

Jeg håber, at din interesse for Grønland ikke alene gælder personen Moses Olsen, men at interessen gælder de grundlæggende samfundsproblemer gerne krydret med eventuelle løsningsforslag

Fiskeripolitik efterlyses

Sermitsiaq
Fredag d. 17. august 2001

Hvis politikken har været, at de private skal overtage fiskeriet, er det fint nok, men så skulle man jo ikke have opbygget en så stor gæld i selskabet. Og hvis politikken har været, at Royal Greenland skal drives som en fornuftig forretning, skulle man ikke fjerne råvaregrundlaget fra virksomheden

De positive økonomiske vinde er løjet af

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 17. august 2001

Vi må nu regne med stagnerende skatteindtægter og risiko for stigende udgifter til sociale foranstaltninger. Også andre udgifter vil stige i tilfælde af nedgang i den økonomiske udvikling. For eksempel må det forventes at udgifterne til børnetilskud og boligsikring vil stige.

Almindelige bemærkninger til Forslag til finanslov 2002

Landsstyret
Onsdag d. 15. august 2001

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at være ved at vende - hvilket vil sige at Grønland er på vej væk fra en højkonjunktur mod en lavkonjunktur.

Fremskridt og fattigdom

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 14. august 2001

Når det gælder jord og naturlige ressourcer ejer Grønland mere end de fleste andre lande. Det var emnet for en artikelserie, som jeg sidste år skrev til månedsbladet »Ret og frihed«. De tre oversigtsartikler findes på internet www.Retsforbundet.dk

Vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq bør have en chance

Fritz Baumann Petersen
Fredag d. 10. august 2001

Men hvad er Nuuk? - En administrationsby holdt oppe af hjemmestyrets tilstedeværelse og de afledte serviceydelser. - Et kunstigt samfund kalder nogle Kangerlussuaq, men i bund og grund er Nuuk et meget kunstigt servicesamfund

Sisimiut - Kangerlussuaq - et vejprojekt fra 1970

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 27. juli 2001

Men grønlandsministeren turde ikke udelukke, at en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq en dag dukkede op som en realitet i forbindelse med en kommende løsning af trafikproblemerne i Grønland

Lufthavne skal placeres i byerne

Josef Korneliussen
Torsdag d. 26. juli 2001

Jeg er fuldstændig enig med Oluva Funding i, at vi må skabe økonimiske kraftcentre. Nuuk og Qaqortoq er oplagte emner i den henseende, ligesom der er mulige kraftcentre i byer i Nordgrønland

Sermitsiaq har fået solstik

Sermitsiaq
Fredag d. 20. juli 2001

Vi følger borgmesteren i Grønlands næststørste by, Hermann Berthelsen i Sisimiut, og foreslår, at der hurtigst muligt bygges en vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq. Ikke en stor sekssporet motorvej, men blot en ganske almindelig landevej

PUISI A/S skandalen

Steen R. Jeppson
Fredag d. 20. juli 2001

I (Sermitsiaq) Erhverv fremgår det dog, at undersøgelserne om erstatningsansvaret først forventes afsluttet til marts 2001. Nu er der gået næsten over 4 måneder. Hvor langt er man nået, og hvornår bliver der besluttet ? Man har et solidt grundlag, og i artiklen bliver yderst kritisable forhold nævnt

Betal din skat med glæde II

Peter Erbs
Fredag d. 20. juli 2001

Netop mulighederne for at udskyde skatten er med til at holde likviditeten i virksomhederne, så de dels kan overleve, dels sætte nye ting i gang. Man kan godt kalde den udskudte skat for gæld, men man skal notere sig, at den ikke er forfalden

Den næststørste legeplads på den nordlige halvkugle

Ricard Petersen
Torsdag d. 19. juli 2001

Efter Rusland, der har rekorden i at være en legeplads for nukleare systemer, får I andenpladsen for at lege med landets økonomi gennem en sløset forvaltning for befolkningen! Endvidere får I guld for med anvendelse af diskrimination at blive ved med at hjælpe og ansætte jeres kammerater, der burde være fyret for længst!

Betal din skat med glæde

Sermitsiaq
Fredag d. 13. juli 2001

Virksomhedernes fordel ved at udskyde skatten er, at de kan investere skattekroner i nye aktiviteter. Vi erkender, at de gældende skatte- og afskrivningsregler, derved indeholder en vis form for dynamik og tilskyndelse til investeringer og aktivitet, som kan være en fordel for såvel virksomheden som samfundet

Skyder sig selv i foden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. juli 2001

For et par måneder siden var Royal Greenland-formanden, Uffe Ellemann-Jensen ude med bål og brand, fordi politikerne åbenbart ikke forstod, at indhandlingsskibene »stjal« landingerne fra fabrikkerne. Han appellerede kraftigt til politikerne om at lade være med at tillade indhandlingsskibe, fordi de forringer fabrikkernes vilkår og ødelægger beskæftigelsen

Tillykke, Jess G.

Sermitsiaq
Fredag d. 6. juli 2001

Det må give andre fagforeninger noget at tænke over og lære af. Nemlig at en præcis punktstrejke kan tvinge arbejdsgiverne i knæ. Normalt er det her i landet arbejdsgiverne, som dikterer lønningerne, og det er i alt for mange år gået ud over de lavestlønnede

Den store verden og os

Oluva Funding
Fredag d. 6. juli 2001

Ser vi på Island som vores nærmeste nabo, så er det USA, der på grund af sin militære tilstedeværelse opførte den internationale lufthavn og store dele af vejnettet. En islænding, som undertegnede talte med, mener, at det er godt, at de fremmede hjælper, men man må selv regere

Om så rejerne var massivt guld...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. juli 2001

Her i landet er vi ikke skabt til langsigtet planlægning. Vi skyder den sæl, der giver os mest kød. Vi indhandler dér, hvor prisen er bedst, ligesom Arsuk-fiskerne for 20-25 år siden indhandlede til Frede Sørensen i Fortunahavn, fordi han betalte en højere pris end deres eget andelsselskab

Privatisering kan medføre økonomisk uføre

Mads Peter Grønvold
Torsdag d. 5. juli 2001

Hvis Royal Greenland A/S går i betalingsstandsning, vil Grønlands økonomi gå fuldstændig i stå, ligesom man ikke længere vil kunne forvalte landets økonomi

SIKs magtdemonstration nytter intet

Magnus Agerskov
Fredag d. 29. juni 2001

Grønlands økonomi er truet af alvorlige, mørke skyer. Ingen reel økonomisk vækst i mange år inden for sektorer, som kan gøre os alle rigere. Hjemmestyrets kasse presses af nødvendige udgifter til blandt andet undervisning og sundhedsvæsen og måske også ekstraordinære udgifter til kapitalindskud i hjemmestyreejede selskaber

Gør op med forbundsledelsen

Sermitsiaq
Fredag d. 29. juni 2001

Den aktuelle konflikt inden for lufthavnsvæsenet og sundhedsvæsenet viser med al tydelighed, at SIK ikke har mestret nutidens politiske spil, for lige siden den sidste overenskomstfornyelse har det stået klart for alle andre end SIK, at fremtidige forbedringer nødvendigvis måtte hentes hjem på anden måde end ved kontante lønforhøjelser

Usynlig affolkning af bygder

Ole Møller
Torsdag d. 28. juni 2001

I Uummannaq kommune har fiskerne på egen hånd taget initiativ til at skabe et indhandlingssted, og nu forsøger man at kvæle dette i landsstyret, hvor Siumut har flertal. Vi kan ikke sætte os tilbagelænet og blot se passivt til det. Man kan ikke kvæle selvstændige virksomheder for at andre kan overleve. Det er ikke vores mål i Siumut.

Berlingske på tynd is

Uffe Ellemann-Jensen
Tirsdag d. 26. juni 2001

Der er ganske rigtigt løbende drøftelser med både det grønlandske og det danske skattevæsen om, hvilke priser der skal anvendes i den interne afregning - men det er ikke en »sag«, og det er dybest set en diskussion mellem de to skattevæsener om fordelingen dem imellem. Royal Greenland slipper ikke billigere af den grund

Jess G. i gabestokken

Sermitsiaq
Fredag d. 22. juni 2001

Strejkevarslet har ikke rystet hverken landsstyret eller GA. Arbejdsgiverparterne har forlængst gennemskuet, at SIK både politisk og økonomisk er en papirtiger

Anskuelighedslære for Simon

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. juni 2001

DET ER særdeles betænkeligt, at hjemmestyret tryner et privat selskab til at aflevere halvdelen af de råvarer, det har købt, til hjemmestyrets eget, konkurrerende foretagende

Lavt-lavt-lavt-lønnede

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. juni 2001

Med 62,90 kroner i timen er der kun plads til overlevelse. Det er 500 kroner om dagen, hvis man da har arbejde alle otte timer. Det er stort set den samme lave løn, de mindstelønnede har fået den sidste halve snes år

Fri leg i sandkassen

Sermitsiaq
Fredag d. 15. juni 2001

For øvrigt er det paradoksalt, at et eventuelt salg af Pisiffik til driftige private investorer kan medføre så megen ballade, når man tænker på, at vi samtidigt nærmest har foræret et af denne verdens mest lovende guldfund til den udenlandske storkapital, for nu at blive i den terminologi, som IA-ideologerne kender bedst

Rovdrift?

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 15. juni 2001

Som »organisationsmenneske« synes jeg, det er dårlig stil, når fiskerne indbyrdes begynder at kaste smuds på hinanden, specielt når en sådan tilsvining på ingen måder understøttes af de faktiske forhold.

Vi må gøre et eller andet forkert

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. juni 2001

Derfor vil vi godt tale med landsstyremedlemmet. Han må gøre rede for, hvad der nu skal ske. Hvordan vil han løse de alvorlige problemer, som er i færd med at rive benene væk under den traditionelle grønlandske fiskeristruktur, og som kan sende masser af mennesker i arbejdsløshed og tvinge fiskere ud i konkurser

Indsættelsen af et indhandlingsskib i Uummannaq Fjord

Hans Nielsen
Karl Tobiassen
Sussi Quist
Torsdag d. 14. juni 2001

I siger, at man skal give de private en chance, men hvis I bliver ved med at opføre jer på den måde, gør I tingene sværere for de private og har løjet for dem.

Grønlands økonomi risikerer at gå i stå

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Torsdag d. 14. juni 2001

I dag er Grønlands økonomiske indtjening udelukkende baseret på rejer og hellefisk. Derfor må man sikre, at ikke mindst rejerne først eksporteres efter at have været igennem en højforædlingsproces på landets fabrikker. Det vil nemlig have en gavnlig effekt ikke kun for lønmodtagerne, men også for hele samfundets økonomi

Tingene hænger ikke sammen Uffe Ellemann-Jensen

Peter Lyberth
Fredag d. 8. juni 2001

Jeg står uforstående for, hvor meget skade »Uummannaq Seafood A/S« kan skabe for »Royal Greenland«, når omsætningen kun er sølle 1,4 procent af, hvad »Royal Greenland« omsætter

Tingene skal hænge sammen

Uffe Ellemann-Jensen
Fredag d. 1. juni 2001

Det er det grønlandske samfund, som kommer til at bære disse tab. Der er ikke andre til at betale regningen. Og det nytter ikke at rette vreden mod Royal Greenland: Vi har igen og igen advaret om, at sådan vil det gå, hvis man vælger at give gevinsten fra hellefiskefiskeriet til private virksomheder, der bare sejler væk med det hele

Signalement af en krise

Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001

Rejeprisen er i bund og har skabt alvorlig krise i det kystnære fiskeri. Også det havgående fiskeri sejler mod store problemer. Løsningen stiller ikke blot krav om politisk håndelag men om nytænkning i fiskeriet

Private stopper investeringer

Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001

Landstinget har med den nye forordning om leje af boliger sat en effektiv og øjeblikkelig stopper for private investeringer i boligbyggeriet

Ordet »privatisering« betyder rent faktisk privatisering

Keld Askær
Fredag d. 25. maj 2001

En sådan solstrålehistorie - selv i mindre målestok - vil nok være utænkelig i Grønland, netop fordi vores ry er, at al kapital er offentlig og landsstyrepartiet IA i øvrigt ikke er glade for udenlandske investeringer

Vent med privatisering

Maliinannguaq M. Mølgaard
Fredag d. 25. maj 2001

Det er værd at bemærke, at for eksempel Erhvervsrådet har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor sagen om KNI skal fremskyndes så meget, og at det er nødvendigt med en samfundsdebat. Samt at beslutningsgrundlaget er mangelfuldt.

Hvor er styringen

Sermitsiaq
Fredag d. 18. maj 2001

Det væsentlige er, at vi får en styring på de store grundliggende opgaver og kender økonomien. Landsstyret bør indføre stop for alle nye tiltag, indtil man har styr på udgifterne på de områder, man allerede har igang

Nødvendigt med en universitetspark

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 18. maj 2001

Tænk, hvis man havde haft disse fantastiske muligheder, da man ung og håbefuld skulle vælge uddannelse og levevej, efter blot syv års børnelærdom på Qassimiut Universitet

Atuarfitsialak i forfald

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. maj 2001

Endnu er der ikke mange politikere, der har taget folkeskolen alvorligt. Bygningerne er faldefærdige, undervisningsmaterialet er forældet, mens lærerne i resignation holder sig væk. Alligevel undrer det politikerne, at der ikke er flere unge, der tager sig en videregående uddannelse for at føre vort land videre

Krisen er global

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 11. maj 2001

Skal der etableres et permanent tilskud til indhandlingspriserne, taler vi om ganske andre summer. Med en kvote på 36. 000 tons kan man hurtigt regne sig frem til et tal på over 100 millioner kroner om året

På vej mod 1988

Sermitsiaq
Fredag d. 11. maj 2001

Det er alt for let at overskride budgetterne og sikre, at Landstinget giver en tillægsbevilling. Overskridelserne i 2000 både på socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet taler deres eget sprog. De er sket på trods af de nye budgetregler

Ilimmarfik - anlægs- og driftsøkonomiske beregninger

Landsstyret
Onsdag d. 9. maj 2001

Universitetet har oplyst, at der på opgørelsestidspunktet var ca. 120 studerende tilmeldt et studie, men at ca. 30 heraf ikke er aktive forstået således, at de ikke går til eksamen og ikke eller stort set ikke følger timer

Ilimmarfik - en indholdsmæssig og organisatorisk beskrivelse

Landsstyret
Onsdag d. 9. maj 2001

Den hidtidige praksis med kvantitativ kontrol, med fremmøderegistrering, afløses af en kvalitativ kontrol, med godkendelse af opgavebesvarelser. Næste skridt i denne retning er at medinddrage de studerende i undervisningsplanlægning

Katastrofevarsel

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. maj 2001

Fiskernes situation er angiveligt desperat. De kan ikke drive rentabelt fiskeri med de priser på rejer og hellefisk, som Royal Greenland kan betale. Derfor måtte de sætte trumf på.

Den New Zealandske syge

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 4. maj 2001

Ny-liberalismen øger gabet mellem rige og fattige både globalt og nationalt.I den rige verden har denne politik været ledsaget af arbejdsløshed og social nød.Bim Clinell har lavet en lille nyttig bog med forord af Svend Auken og RUC-professor Jesper Jespersen. Læsning af »Attac - græsrøddernes oprør mod markedet« er en god oplevelse

Øvrige initiativer

Landsstyret
Onsdag d. 25. april 2001

I dette kapitel præsenteres en række fokus områder som tilsammen danner væsentlige forudsætninger for omprioriteringsmulighederne i Forslag til Finanslov for 2002, samtidig er afledte projekter af Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan

Strukturpolitiske initiativer

Landsstyret
Onsdag d. 25. april 2001

Tematiseringen af finanslovsprocessen er valgt som en måde at strukturere og håndtere de flerårige initiativer som Landsstyret ønsker at foretage med henblik på sigt at opnå en øget politisk selvstændighed

Den økonomiske situation og udvikling

Landsstyret
Onsdag d. 25. april 2001

Der har været en øget gældssætning i de Hjemmestyreejede selskaber i perioden 1995-1999, herunder især i Royal Greenland A/S. Royal Greenland A/S´ seneste regnskab viste, at gælden steg yderligere til 2.302 mio. kr. ved udgangen af regnskabsåret. Dette giver anledning til bekymring, da der dermed sker en forøgelse af samfundets samlede gældsætning. Royal Greenland A/S regnskab for 1999/2000 viste et overskud på 10,9 mio. kr. efter skat, hvilket er langt under Landsstyrets forventninger til Royal Greenland A/S.

Indledning og sammenfatning

Landsstyret
Onsdag d. 25. april 2001

Selvom der foretages en tematisering af enkelte områder indenfor finanslovarbejdet, er dette ikke ensbetydende med, at temaområdet skal have tilført flere ressourcer. Dette betyder, at de områder som ikke er tematiseret i forbindelse med finanslovsarbejdet også indgår i Landsstyrets samlede overvejelser

Landsstyrets Politisk - Økonomiske Beretning 2001

Landsstyret
Onsdag d. 25. april 2001

Konjunkturudviklingen bestemmes af indenlandske og udenlandske faktorer. Den pris grønlandske virksomheder kan få for fisk og rejer på eksportmarkederne vil for eksempel variere i forhold til den mængde fisk og rejer andre lande fisker, samt den samlede efterspørgsel i ind- og udland. En væsentlig konjunkturbestemmende faktor er den offentlige sektors andel af den samlede økonomi

Magteliten rager til sig

Erik Holmsgaard
Fredag d. 30. marts 2001

Det er et ubeskriveligt dobbeltspil, når Siumutterne Jens Lyberth og Jess G. Berthelsen får lov til at føre sig frem med dybt diskriminerende holdninger. Så længe deres parti ikke skrider ind, gør Siumut sig medansvarlig for holdninger, der sigter på et etnisk rent samfund

Finanspolitikken

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Det er op til en politisk vurdering at afgøre, om en finanspolitisk stramning skal ske via indtægtssiden (forøgelse af indkomstskatter, huslejer, rejeafgift mv.) eller via udgiftssiden (reduktion af overførselsindkomster, offentligt forbrug eller offentlige investeringer)

Den økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

En måde at afgøre, hvor meget rettighederne i fiskeriet bør koste, vil på langt sigt være at udbyde omsættelige kvoter på et åbent marked, f.eks. i forbindelse med en auktion. I en sådan situation vil prisen på fiskerettighederne blive fastsat på markedsvilkår i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel

Arbejdsmarkedspolitiske udfordringer

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

En stor del af de ledige personer uden en uddannelse er formentligt gået ud af folkeskolen uden afgangseksamen ... Denne gruppe ... er ... udelukket fra at få en uddannelse, idet adgangskravet til enhver uddannelse er mindst 11. klasses afgangseksamen

Produktivitet og løn

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Produktiviteten i erhvervene er følgelig betydeligt lavere i Grønland end i f.eks. Danmark

Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

44 pct. af virksomhederne i Nuuk mener, at mulighederne for lokalt at ansætte medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer er nærmest umuligt eller meget svært

Arbejdsmarkedsforhold og -politik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Gode makroøkonomiske vilkår (vækst, lav inflation, sunde offentlige finanser, en holdbar betalingsbalanceudvikling) samt en ambitiøs strukturpolitik, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, er blandt de vigtigste krav, som stilles til lande, der ønsker at bevare deres position i gruppen af de rigeste lande, og ikke mindst til de lande, der ønsker at komme op i denne gruppe

Vurderinger og anbefalinger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Den samlede nettogæld udgør dog stadig næsten 2½ mia. kr., hvoraf 90 pct. hidrører fra Royal Greenland A/S. Med selskabernes store betydning for samfundsøkonomien kan landsstyret ikke se bort fra denne gæld, og udviklingen i den bør følges nøje

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. marts 2001

Forslag til Finansloven for 2002 bliver med andre ord afgørende på to væsentlige områder. Dels med henblik på at sikre en ansvarlig finanspolitik. Dels vil den kunne være et vigtigt skridt til at gennemføre tiltrængte reformer på en række vigtige områder

Hvad vil Pisiffik A/S?

Manasse Berthelsen
Torsdag d. 15. marts 2001

Vi skal være opmærksomme på, at køberen skal have sin millioninvesterering hjem igen - og der er kun ét sted, pengene kan hentes: Hos forbrugerne

Dansk skibsværft presset af russere

Lars Abild
Onsdag d. 14. marts 2001

Nu risikerer Ørskov Christensens Staalskibsværft i Frederikshavn at skulle lede med lys og lygte efter købere til to kæmpetrawlere. Trawlerne er bestilt af det dansk-grønlandske selskab Sevryba International Shipping Ltd. til at fiske i Barentshavet

Skal vi opretholde de mange bosteder

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 9. marts 2001

I dag holder vi de mange bosteder gående, takket være rigsfællesskabet. Men piben får en anden lyd, når vi skal til at undvære det årlige tilskud på tre milliarder og stå på egne ben.

Mandatet

Sermitsiaq
Fredag d. 9. marts 2001

Spørgsmålet om privatisering er ikke blot et spørgsmål om at sælge en virksomhed til private investorer. Det er et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at indrette samfundet

Der er alternativer til KNI-modellen

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 2. marts 2001

Argumentet for at lade »appelsinerne« overgå til A. P. Møller, Dagrofa eller nogen helt tredje var, at der angiveligt ikke skulle være kapital, viden og købmandsskab nok i Grønland til at drive KNI som hidtil

Nuuk's fremtid

Nuka Møller Lund
Fredag d. 2. marts 2001

Ikke bare er de to alternativer dyre at realisere, men de vil også være dyrere i både drift og vedligeholdelse. Vi er ikke et rigt land, men lever hovedsageligt at bloktilskuddet fra Danmark, og hvem siger, at det altid vil være sådan

Foden under eget bord

Sermitsiaq
Fredag d. 2. marts 2001

I dag lever mange mennesker stavnsbundne, fordi boligen følger arbejdet. Mange tør ikke skifte job, fordi boligen ryger, men omvendt er der vel ikke megen motivation at hente hos en medarbejder, der hellere vil være et helt andet sted

Risikabelt at overtage Royal Greenland

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 1. marts 2001

Her tænker jeg på de svære konsekvenser, som en overtagelse af Royal Greenlands fabrikker vil medføre, nemlig Royal Greenlands store gæld på milliarder af kroner, som befolkningen, endda også fiskerne, vil blive nødt til at betale

Fordeling af millionerne

Sermitsiaq
Fredag d. 16. februar 2001

Reglerne bør ændres, så de få, der tjener millioner på rejefiskeriet, i byggeriet og i restaurationsbranchen ikke bare kan tage pengene ud af virksomhederne og forsvinde ud af landet med dem

Politikerne skal holde sig fra Royal Greenland

Sermitsiaq
Fredag d. 9. februar 2001

Kommunalpolitikere kunne i stedet appellere til fiskere om at sikre indhandlingen til fabrikken og appellere til medarbejderne om at passe deres arbejde også efter lønudbetaling

Her går det godt

Sermitsiaq
Fredag d. 2. februar 2001

Alt ser godt ud. Men nyhedsbrevet glemmer at fortælle, at vi skubber en milliardregning foran os, og at man udskyder betalingen af den regning for at tegne et rosenrødt billede af den øjeblikkelige situation

Engelsk som første fremmedsprog

Tønnes O.K. Berthelsen
Fredag d. 26. januar 2001

Specielt vores position som eksportører af naturressurser og vores afhængighed af arbejdskraft af ekspertise fra en af verdens rigest lande gør, at det er er svært at konkurrere grundet det kunstigt høje lønniveau

En selvbærende stat før en selvstændig stat

Allan Olsen
Fredag d. 19. januar 2001

Så længe man ikke på konstruktiv vis kan fremlægge et alternativ til for eksempelvis det danske bloktilskud eller den grønlandske ungdoms uddannelsesmuligheder, så må de mange pompøse varmlufts-»uafhængighedskrav« vige til fordel for krav om overlevelse og velfærd - også for de grønlændere, der ikke er her endnu

Derfor bliver det igen dyrere at flyve

Morten Funder
Fredag d. 5. januar 2001

Med en øget direkte betaling vil Mittarfeqarfiit netop få incitament til at fortsætte den effektivisering af driften, som alle medarbejdere i Mittarfeqarfiit hidtil har medvirket til

Konkurrencenævn på lav-blus

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 5. januar 2001

Hertil kommer at nævnet fortsat kører på en midlertidig ordning, hvor vi indkøber sagsbehandlingen hos Konkurrencestyrelsen i Danmark. Man er hverken i Statsministeriet eller i den danske styrelse indstillet på, at dette skal fortsætte i al evighed

Royal Greenland skal have mere konkurrence

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Konkurrencenævnet finder at både konkurrenceklausulen og priskonsulatationsaftalen udgør en konkurrencebegrænsning. Nævnet har derfor besluttet, at der skal indledes forhandling med Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S og Upernavik Seafood ApS om at bringe de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningen til ophør

Nuuk Imeq's eneret søges bragt til ophør

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Konkurrencenævnet har besluttet, at såfremt der ikke foreligger lovgivning eller tilsvarende vedrørende Nuuk Imeq's eneret, så vil nævnet indlede forhandling om ophør af eneretsbe stemmelserne. En sådan forhandling kan lede til, at eneretsbeføjelserne ophæves eller ændres så andre også får adgang til det grønlandske marked

KNR Marketing skal være mere gennemsigtig

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Aviserne AG, Sermitsiak og forlagsvirksomheden Lokaltelefonbogen har klaget til konkurrence nævnet fordi de mener, at KNR gennem deres lave priser på skilereklamer underbyder avisernes og forlagene på dette område, hvorved det bliver vanskeligere at sælge reklamer i aviser og øvrige trykte blade/bøger

Grønlandsfly må ophøre med hidtidige praksis

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Grønlands konkurrencenævn har meddelt Grønlandsfly, at nævnet finder flyselskabets praksis omkring anvisning af hotel til strandede transitgæster i Ilulissat i strid med konkurrenceloven

Synlige erhvervsrabatter på el og vand

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Det er ved lov besluttet hvilke virksomheder, der kan få el og vand til den såkaldte fiskeindusti-tarif, men det har vist sig, at der også er andre virksomheder, der kan købe el og vand til denne særlige tarif

Flypriser og liberalisering

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. december 2000

Ensprissystemet har gennem tiden skabt socialt sammenhold om elendighed. Det animerer mere til passivitet end aktivitet, mere til at kræve end at til at yde. Ensprissystemet har ikke tvunget os til kamp for fremskridtet. Det har ikke fået os til at løfte i flok for fremgang, men har samlet os i et kæmpestort socialt venteværelse, som hedder Grønland

Landsstyret havde ikke noget at tilbageholde

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Torsdag d. 23. november 2000

»Indledningsvis vil landsstyret erkende, at vi naturligvis burde have været i stand til at forklare forholdene vedrørende Puisi meget mere detaljeret, da vi sidste år henvendte os til Landstinget på baggrund af selskabets anmodning om garantistillelse. Dette indrømmer jeg - omend det er for sent.«

Politiserende embedsmænd?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 17. november 2000

I det hele taget er Grønlands tidlige økonomiske historie efter 2. verdenskrig kendetegnet ved manglende privat initiativ, selvom man åbnede op for dette. Men det vil de flyfriske »skrivebordsgeneraler« i økonomidirektoratet vist ikke rigtigt forstå, og derfor skal vi vedholdende udsættes for disse politiserende embedsmænd

En alvorlig fejltagelse

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 11. november 2000

Vi har skruet tiden tilbage til dengang, hvor man - mellem anden og tredjebehandling af en tillægsbevilling - lige kunne købe en Grønlandsbankbygning til 25 millioner kroner og lige kunne købe M/S Disko for 11 millioner kr., fordi det var sådan en god idé

Betænkning vedrørende Forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber 1999

Landstingets Revisionsudvalg
Søndag d. 22. oktober 2000

Der blev i 1999 indhandlet 105.741 sælskind, hvoraf 19.756 skind måtte kasseres, hvilket svarer til 18,68 % af de indhandlede sælskind. Tager man virksomhedens nettoomkostninger pr. skind på 458 kr. svarer det til, at man har måttet kassere værdier for mere end 9 mio kr.

En vision for fremtiden

Landsstyret
Mandag d. 25. september 2000

Det er ... helt afgørende, at der skabes en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan

Opgøret med tilskudssamfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 22. september 2000

Lovforslaget om vandudvinding er et beklageligt eksempel denne zig-zag-kurs. Når det politiske mål er øget privatisering, og nul hjemmestyredeltagelse i produktionen, er det en modsigelse, at landsstyret vil have et offentligt selskab med i den nye vandproduktion

Fra ord til handling

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 22. september 2000

Går vi lidt ind i forslag til finanslov for år 2001 og forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand, så kan man da godt begynde at spekulere på, hvor dybt ploven har været nede i det tunge ler af gamle vaner

Politikere på bestyrelsesposter

Mogens Kleist
Tirsdag d. 19. september 2000

Fra min side vil jeg sætte som mål, at man ikke længere handler politisk med formandsposterne, men at man arbejder for at besætte posterne med uddannede folk, for der er dygtige og fagligt velfunderede folk blandt os i Grønland. Hvorfor kan vi ikke udnytte dem i højere grad?

Betydelige bevillinger - fortsat ingen planlægning

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 14. september 2000

Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune

Betydelige bevillinger - fortsat ingen planlægning

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 14. september 2000

Hvis vi lægger den tommelfingerregel til grund, at een medarbejder i en bygge- og anlægsvirksomhed skal kunne producere for 1 mio. kroner pr. år, betyder det, at der ikke engang er plads til een håndværker i Qeqertarsuaq Kommune

Formanden svigter Grønlandsfly

Sermitsiaq
Lørdag d. 9. september 2000

Det er håbløst, at personlige ambitioner og magtkampe skal bestemme flysikkerheden her i landet

Hvem sagde økonomisk vækst

Poul Krarup
Lørdag d. 9. september 2000

Vi efterlyser politikere, der er i stand til at genopfinde den omkostningsdæmpende politik, der har visioner om samfundets udvikling og tør gennemføre dem

Det faste greb skal holdes

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 18. august 2000

Fra Atassut vil vi kræve at kompenstationsmodellen bliver strengt objektiv - således at der ikke lovgives særskilt til gunst for de hjemmestyreejede virksomheder

Fornuftig finanslov

Sermitsiaq
Fredag d. 18. august 2000

Det er dog problematisk, at politikerne stadig har en berøringsangst over for dansk og ikke kan indrømme, at de unge mennesker skal kunne bedre dansk for at fortsætte i det danske uddannelsessystem efter folkeskolen, som de samme politikere har besluttet, de unge mennesker skal gennemføre

Boligreform afgørende nødvendig for vækst og velfærd - og det haster

Lise Lyck
Fredag d. 11. august 2000

En reform af boligområdet, der sikrer en dynamisk kapitaldannelse og sociale hensyn via finanspolitikken og ophør af stavnsbindingen er med andre ord en uomgængelig nødvendighed for vækst og velfærd i Grønland

Det kinesiske eventyr

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

51,5 mio. kr. er ødslet bort på et offentligt eksporteventyr, der skulle rette op på den grønlandske økonomi. Højtplacerede embedsmænd og ledende politikere i landsstyret er anklaget for at have løjet og manipuleret for at skaffe investorer til sælprojektet Puisi A/S. En professor i virksomhedsledelse mener, at sagen er et skræmmeeksempel på pamperi

Hjemmestyret stævnet for magtmisbrug

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Puisi-sagen er et grimt eksempel på politisk indblanding i erhvervslivet. Det må give anledning til en undersøgelse af landsstyrets og de enkelte politikeres rolle i sagen

Flere penge - mere magt

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

I dag beskyldes partiet og dets ledelse for at være liberalister med for stærke sympatier for Danmark. Men ikke på den traditionelle grønlandske facon med bukken og skraben for den langnæsede Mogens Lykketoft på opslagstavlen

Flere penge - mere magt

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

I dag beskyldes partiet og dets ledelse for at være liberalister med for stærke sympatier for Danmark. Men ikke på den traditionelle grønlandske facon med bukken og skraben for den langnæsede Mogens Lykketoft på opslagstavlen

Det svære valg

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Rollen spilles med vilje for at påkalde sig lidt forståelse og dermed mulighed for at opnå noget. Penge for eksempel, ... denne tradition ser man også hos canadiske eskimoer og indianere i USA

Det svære valg

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Rollen spilles med vilje for at påkalde sig lidt forståelse og dermed mulighed for at opnå noget. Penge for eksempel, ... denne tradition ser man også hos canadiske eskimoer og indianere i USA

Fra hånden i munden

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

I rigsfællesskabet skal vi alle være lige. Uanset om man bor i Esbjerg eller Upernavik

Nyt opgør i rigsfællesskabet

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Jeg håber ikke, at Nyrup smider os ud af rigsfællesskabet, fordi vi har et øget behov for penge fra Danmark

Boligmanglen rammer alt

Sermitsiaq
Fredag d. 7. juli 2000

Hjemmestyret vil selv bygge men har ikke råd til det, og man vil ikke overlade byggerit til private. Nu må politikerne tænke i nye baner på boligområdet

Det grønlandske folk skal selv eje sin vandproduktion

Thorkild Simonsen
Tirsdag d. 4. juli 2000

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre at økonomisikre etableringen af en produktion af drikkevand i Grønland i størrelsesordenen 500 millioner kroner via salgsgarantier, hvis man samtidig skal konkurrere med en række tilsvarende produkter fra Grønland selv

Tilskud slører virkeligheden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. juli 2000

Vores kringlede grønlandske måde at skabe gode erhvervsbetingelser på virker modsat. Vi spænder ben for en fornuftig erhvervsudvikling og baner vejen for projekter som Puisi A/S og ørredprojektet ved Qorlortorsuaq i Sydgrønland. Og hver gang koster det os alle det hvide ud af øjnene

Det grønlandske folk skal selv eje sin rejeproduktion

Puisi Poulsen
Tirsdag d. 4. juli 2000

Somme tider kan et enkelt ord udskiftet med et andet sætte tingene i et klarere lys - læs selv her ...

Vækstcenter tanken bør støttes

Sermitsiaq
Fredag d. 30. juni 2000

Landspolitikerne må stoppe den centrale detailstyring og give kommuner og erhvervsliv de bedst mulige rammer for udvikling og dermed økonomisk vækst.

Offensiv erhvervspolitik i fire vækstcentre

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000

Så meget mere er der grund til at ophæve loven om arbejdskraftens tilgang til Grønland. Loven er vanskelig at administrere - og den kan medvirke til øget polarisering mellem befolkningsgrupperne i Grønland

Strukturændringer skal sikre vækst

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000

Landsstyrets beretning peger på mange måder i den rigtige retning. Tilskudsgrønland skal erstattes af et aktivt erhvervsgrønland, men processen tager tid

Spekulationer efter den økonomiske debat

Ulrik Rosing
Fredag d. 16. juni 2000

Den politik, som Siumut og IA har ført siden Hjemmestyrets oprettelse, og som hviler på kommunistisk og fundamentalistisk baggrund, har skadet Grønlands økonomi så meget, at den ikke kan og bør fortsætte

Værdierne må fordeles bedre

Sermitsiaq
Fredag d. 9. juni 2000

Samfundet har skabt nogle få rejebaroner, som tjener styrtende på samfundets værdi. Og de vil i al evighed sidde tungt og fast på ressourcen

Lad USA blive i Thule

Thomas Eisenhardt
Fredag d. 9. juni 2000

Nu vi er ved det økonomiske, vil jeg gerne spørge dig om du har råd til at nedlægge Thulebasen? Der er ca. 650 civile ansatte på Thule air base, det giver en årlig skatteindtægt på ca. 60 millioner kroner

Kan Grønland lære af New Foundland?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 1. juni 2000

Læren fra Hybernia er imidlertid klar nok - der findes et alternativ til laissez faire og den tilbagelænede politik. Dette kunne være en aktiv erhvervs- og beskæftigelsespolitik, hvor både staten og hjemmestyret spiller med.

Grønland som retsstatssamfund

Finn G. Becker-Christensen
Søndag d. 28. maj 2000

De høje priser smitter af på de ældre huse i dårlig stand ... I virkeligheden skyldes prisstigningen tildelingen af det areal, der nogenlunde automatisk følger med, når et hus sælges

Uengageret grønlandsk boligpolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. maj 2000

Så længe KNR’s kameraer og mikrofoner er åbne i landstingssalen, snakkes der gerne og længe om problemerne, men når samlingen fløjtes af, og vinduet ud til vælgerne lukkes, vender politikerne borgerne ryggen. Og bolignøden fortsætter

Atassut om landsstyrets politisk-økonomiske beretning

Daniel Skifte
Onsdag d. 17. maj 2000

Universitetsparken kan det blive det store flotte mål for enden af et marathonløb op gennem skolesystemet, hvor alt for mange falder fra og kun elitens børn når frem

Boligredegørelse

Landsstyret
Mandag d. 15. maj 2000

Landsstyret lægger endvidere vægt på, at få nogle foreløbige tilkendegivelser fra Landstinget om de perspektiver der er redegjort for med hensyn til indførelse af omkostningsbestemt husleje for de offentligt ejede udlejningsboliger. Ligesom Landsstyret gerne vil have tilkendegivelser om initiativer, der kan øge privatiseringen af boligsektoren

Hovsa...

Sermitsiaq
Fredag d. 28. april 2000

De hurtige løsninger baseret på at hente hjælp fra Danmark er virkeligheden, men stik imod det overordnede politiske mål om at vi selv skal klare os. Hvor er politikerne?

En nødvendig håndsrækning

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 14. april 2000

I øjeblikket sættes alle kræfter ind på at få færdigforhandlet en gunstig, ny fiskeriprotokol med EU, og næsten uanset hvordan udfaldet af forhandlingerne bliver, vil resultatet kunne måles i form af indtægter til Landskassen og reduktion i udviklingsmulighederne for det hjemlige fiskerierhverv.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Bilag

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Tabeller til beskrivelse af udviklingen

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Øvrige initiativer

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Manglen på personale og benyttelse af vikarer betyder endvidere, at der må ske flere overførsler af patienter fra sundhedsdistrikter til DIH, og fra DIH til Rigshospitalet. Omkostningen ved patienttransporter internt i Grønland er steget fra 17,5 mio. kr. i 1998 til 21,1 mio. kr. i 1999.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Strukturpolitiske initiativer

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Med henblik på at omsætte koalitionsaftalen i konkrete initiativer, vil Landsstyret ved den kommende efterårssamling fremlægge en Strukturpolitisk Handlingsplan.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Den økonomiske situation og udvikling

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Konklusionen er, at driftsudgifterne i den sidste halvdel af halvfemserne er steget hurtigere end indtægterne. Denne udvikling er særlig uheldig eftersom stigningerne i skatte- og afgiftsindtægterne i perioden er forholdsvis høje.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Indledning

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Landsstyret foreslår, at tilpasning af huslejeområdet mod mere omkostningsægte priser sker over en årrække. Såfremt en stor del af det pres der i dag er på udlejningsboligområdet skal kanaliseres over på andre boligtyper, må udbuddet af disse boliger blive istand til at følge den øgede efterspørgsel.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000

Landsstyret
Onsdag d. 12. april 2000

Såfremt den grønlandske økonomi på sigt skal blive mere selvbærende er det Landsstyrets holdning, at der i de kommende år skal arbejdes mere målrettet mod en egentlig ændring af de strukturelle rammer i vores samfund. De indledende skridt er taget ved Landstingets vedtagelse af Finansloven for år 2000.

De gør forholdene endnu værre

Karl Siegstad
Tirsdag d. 4. april 2000

Vi kan se hvor skæv og svag en ledelse Grønland har i dag. Og hvad kan grunden være. Grunden er ganske enkelt den, at man fokuserer for meget på partidisciplin i det politiske liv i Grønland. De interne forhold i partierne fungerer meget dårligt.

Økonomisk slingrekurs

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 20. marts 2000

Hjemmestyret har været mere optaget af at skabe sig selv historiske monumenter end at sikre befolkningen en sådan udvikling, at den selv kan tage vare på at løse egne opgaver som for eksempel at bygge boliger, drive virksomhed og alt det andet, som kendetegner et veludviklet samfund.

Ord kan ikke erstatte handling

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 20. marts 2000

Vi samtidig må konstatere, at den "almindelige" anlægsplanlægning stadig ligner sig selv - forstået på den måde, at anlægsopgaverne, som skal gennemføres i år 2000, endnu ikke er udbudt i licitation.

Ansvaret må placeres

Steen R. Jeppson
Fredag d. 3. marts 2000

Landets politikere og de stærkt politisk farvede bestyrelser står til dumpekarakterer, fordi de ikke kan forvalte økonomien fornuftigt.

Mafiaen i Grønland?

Jørgen J. Hansen
Torsdag d. 2. marts 2000

Vi kan jo nok huske, at der ved valget i 1999 blev talt Puisi A/S stolpe op og stolpe ned! Ja - Puisi A/S skulle faktisk redde hele Grønland.

Tilbundsgående redegørelse vedrørende Puisi A/S

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 1. marts 2000

Vi skal koncentrere os om det vi er valgt til. Vi skal som politikere sikre de ydre rammer for et erhvervsliv, som andre, der har forstand på den slags, skal igangsætte og udvikle.

Nanortalik medskyldig, men...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. februar 2000

Bagefter er det let at forstå, at man ikke kan sælge sælspæk til 500 kroner kiloet, men styret af sit desperate behov for beskæftigelse har det været fristende at tro på de tilrejsende troldmænd.

Puisi A/S - Igen et politisk flop?

Bent Møller
Tirsdag d. 22. februar 2000

Jeg troede, at netop de udtrådte bestyrelsesmedlemmer var vores værn mod uvidende politikeres afgørelser i Puisi A/S’s bestyrelse.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Appendix - offentlige finanser

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Stigningen i driftsudgifterne fra 1997 til 1998 skyldes bl.a. stigningen i lønudgifter og tjenesteydelser indenfor det sociale område og især indenfor sunhedsområdet. Denne stigning skyldes, at hjemmestyret i stadig stigende grad kompenserer formanglen på kvalificeret arbejdskraft ved ansættelser af vikarer og overførsel af klienter til Danmark.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 4. Den generelle økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Trods den generelt høje aktivitet i den grønlandske økonomi og dermed gode mulighed for større overskud på budgettet, er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at finansloven lægger mere op til balance end overskud.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 3. Fiskeriet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Fiskeriets helt centrale betydning for det grønlandske samfunds beskæftigelsesmuligheder og levestandard betyder, at Grønland i høj grad er afhængig af forhold, som man kun har begrænset indflydelse på.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.5 Målsætninger i uddannelsespolitikken

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Landsstyret har i Den Politisk-Økonomiske redegørelse for 1999 fremhævet det store frafald blandt studerende som et af kerneproblemerne og tilkendegivet, at det er målsætningen at styrke det generelle uddannelsesniveau ved i første omgang at hæve niveauet i folkeskolen.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.4 Kvalitetsindikatorer

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Andelen af ikke beståede/afbrudte forløb i Grønland er væsentligt højere end i Danmark for ungdomsuddannelser og mellemuddannelser. I særdeleshed er forskellen markant for de faglige uddannelser, hvor udviklingen i Grønland endog har gået mod et højere frafald.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.3 Uddannelsessystemets volumen, omkostninger og effektivitet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

En 5 årig universitetsuddannelse ved Grønlands Universitet koster knap en mio. kr., mens en sammenlignelig universitetsuddannelse i Danmark koster 378.000 kr. Til sammenligning kan det anføres, at en 5 årig universitetsuddannelse i Danmark koster det grønlandske hjemmestyre omkring 300.000 kr. i studiestøtte.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.2 Uddannelsesfrekvens og elevstrømme

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Grønland har oplevet et stigende frafald på såvel de faglige grunduddannelser som mellemuddannelserne og de videregående uddannelser.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2.1 Uddannelsessystemets struktur og organisering

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Der er 14 lokale erhvervsskoler i Grønland og 6 brancheskoler med i alt 1.181 elever (skoleåret 1996/97). Kun 4 kommuner har ikke en lokal erhvervsskole (Ivittuut, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Illoqgortormiut).

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 1: Strukturpolitiske problemstillinger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Set samlet over den seneste 10-års periode er økonomien således ikke vokset, og med de eksisterende økonomiske strukturer er der ikke udsigt til, at den økonomiske fremgang vil blive væsentlig mere positiv fremover.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre.

Eiffeltårnet kan stadig sælges

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 30. januar 2000

Selv det mest svimle hashvrag har en sundere dømmekraft end den samlede bestyrelse i Puisi A/S

Egne fejl er dyre, men nødvendige lærepenge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. januar 2000

Det er langt under en procent af grønlænderne, der har en højere uddannelse, mens de sammenlignelige tal i lande, vi normalt gerne sammenligner os med, er 35-40 procent

Slutreplik: Afklaring nået?

Martin Paldam
Torsdag d. 20. januar 2000

Det grønlandske folk står midt i en udviklings- og frigørelsesproces. Grønland har allerede sin egen skattepolitik, udenrigpolitik, socialpolitik, kriminalpolitik, osv. Det danske folk giver denne proces en meget stor støtte af historiske årsager og pga de mange personlige bånd mellem de to folk. Jeg synes, at det er et godt og et realistisk perspektiv.

Behov for nytænkning i fiskeriet

Sermitsiaq
Fredag d. 14. januar 2000

Forslaget går i korthed ud på, at man hvert år afleverer fem procent af sin kvote til hjemmestyret, der udbyder den i åben auktion. Til gengæld skal tre-procent-afgiften bortfalde.

For meget hornmusik

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 12. januar 2000

Jonathan Motzfeldt kunne som medlem af Landstinget og formand for landsstyret fremsætte et forslag om, at denne del af bloktilskuddet - i stedet for at vende tilbage til Danmark - låses inde i et særligt rum i landskassen

Hvad er god grønlandsforskning for en størrelse?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Onsdag d. 12. januar 2000

Dette gælder også for arktiske og subarktiske udkantsområder i Alaska, Canada eller det nordlige Skandinavien og Rusland. Ingen af disse (områder) kan bære en moderne levestandard uden offentlige indkomstoverførsler.

Selvstyre indenfor Riget

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. januar 2000

Med udgangspunkt i den »ejendomsret« til alting her i landet, som politikere gennem årene tilsyneladende har haft, og med den nepotisme, vi har været vidne til i det politiske system, skal der ikke stor fantasi til at forestille sig, hvad et grønlandsk politisk styret retsvæsen kan føre med sig.

Nuuk må udbygges

Sermitsiaq
Fredag d. 24. december 1999

I Uummannaq siger man for eksempel, »det er os der tjener pengene, men det er Nuuk, som bruger dem«. I Paamiut føler man sig snydt af landsting og landsstyre.

Med ønsket om et godt nytår

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

Vi noterer, at Jonathan Motzfeldt er i færd med at rejse sit politiske eftermæle. Vi opfordrer til, at mindestenen bliver sat herhjemme.

Landstinget sætter gang i inflationen

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

...men vi undrer os på den anden side over, at der ikke sættes mere målrettet ind overfor Nukissiorfiit i forsøg på besparelser

Tilbage til barakkerne

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

Grønland er ikke et samfund, præget af ideologisk debat. Faktisk er der forbavsende lidt debat om de store ting i samfundet. Det er en skam, for selv i et folkestyre skal politikerne bides i haserne.

Politisk-økonomisk helhedsløsning nødvendighed

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Lørdag d. 18. december 1999

Eneste farbare vej er seriøse forhandlinger mellem hjemmestyret og arbejdsmarkedets organisationer

Grønlands egen møntfod og egen nationalbank

Per Rosing Petersen
Fredag d. 17. december 1999

Skal vi stadig underkues udefra og bare følge med strømmen uden egen indflydelse? - Skal vi fortsat tabe menneskelige værdier, der ikke kan vurderes i penge?

Inflationsnytår

Sermitsiaq
Fredag d. 17. december 1999

Her ved årsskiftet til det nye årtusind står vi på spring til en inflation, som vi ikke har set tidligere, og som vil udhule bloktilskuddet og gøre det mindre værd.

Byggeriet på danske hænder

Sermitsiaq
Fredag d. 10. december 1999

Det nye udbudscirkulære vil nemlig ikke bidrage til den selvstændighed og uafhængighed, der ellers arbejdes på i alle andre direktorater.

Landsstyret har ansvaret for lægekonflikten

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. december 1999

Det nytter ikke, at landsstyremedlemmet siger, at han ikke vil blande sig i forhandlinger. Det er han simpelthen nødt til, men han kan kun gøre det ved at forlange handling i landsstyret.

Man skal høre meget før ørerne falder af!

Janus Chemnitz Kleist
Fredag d. 3. december 1999

...hørte en tidligere lærer på Grønlands universitet ...udtale i Qanorooq, at vi med en grønlandsk nationalbank kan styre renteniveauet, uafhængigt af resten af verdenen.

Der er penge til sundhedsvæsenets ansættelser

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. december 1999

AG har tidligere på denne plads kritiseret landsstyremedlemmet for ikke at markere sig tilstrækkeligt for at løse rekrutteringsproblemerne. Dengang var det Marianne Jensen. Nu er det Alfred Jakobsen, men intet er ændret. Bortset fra måske, at landsstyreområdet nærmest er helt forsvundet.

På vej mod øget økonomisk vækst

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 26. november 1999

Samarbejdet mellem Landstingets udvalg og landsstyret har efter min mening været meget konstruktivt og velfungerende. Det har bidraget til at skabe fremadrettede resultater, og alt i alt synes jeg, at det har været en god landstingssamling for Grønlands økonomi.

Vi kan ikke stoppe udviklingen

Sermitsiaq
Fredag d. 26. november 1999

Så vi vil anbefale, at Per Rosing-Petersen arbejder for reel økonomisk vækst og Grønlands virkelighed, og at han lader kulturen tage sig af drømme og fantasier, ellers bør han skifte erhverv.

Er du gal i låget?

Janus Chemnitz Kleist
Fredag d. 26. november 1999

Det er muligt, nogle mener, at jeg skriver i en hård tone. Men når man som folkevalgt stiller sig op på landsdækkende tv, og spilder folks gode tid med at sige sådan noget ugennemtænkt og populistisk vrøvl, er man sgu selv ude om det!

Landstingets efterårssamling '99 set i økonomisk bakspejl

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Mandag d. 15. november 1999

De politisk fastsatte priser og monopolerne giver ikke mulige investorer noget incitament til at etablere konkurrerende virksomheder, eller for den sags skyld at investere i nye virksomheder.

Fænomenet Puisi

Sermitsiaq
Fredag d. 29. oktober 1999

Og den amerikanske partner har sikkert fået sine penge på forskud, som det plejer at gå i Grønland.

Du kan lave din egen varme for halv pris

Ib Goldbach
Fredag d. 22. oktober 1999

Det er en bagvendt måde at spare på energien på. Og hverken privatpersoner eller industrierne kan være tilfredse med den fremgangsmåde.

Befinder du dig i en anden verden, Otto?

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 22. oktober 1999

Det er pinligt, fordi et menneske - som er blevet vist den tillid, at blive valgt til Landstinget - burde betale tilbage ved at gennemtænke sine forslag.

Finansudvalgets betænkning ved 2. behandling af forslag til finanslov 2000

Finansudvalget
Søndag d. 17. oktober 1999

Finansudvalget afventer derfor et udspil i den forventning, at Landsstyret - i kraft af sin viden om alkoholproblemets alvorlige karakter - har overvejet en strategi på området, som snarest udmønter sig i konkret handling.

Betænkning vedrørende Landskassens regnskaber 1998

Landstingets Revisionsudvalg
Søndag d. 17. oktober 1999

Efter Revisionsudvalgets opfattelse har der været tale om, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har misinformeret og har tilbageholdt kendte og relevante oplysninger overfor Landstinget, Revisionsudvalget og Finansudvalget

Finansloven år 2000

Torben Jensen
Tirsdag d. 12. oktober 1999

Ens surt tjente penge går i stedet til øgede priser på el, vand og husleje samt diverse politikeres fejlslagne projekter og ditto store armbevægelser

Om at være politisk korrekt

Sermitsiaq
Fredag d. 8. oktober 1999

Det skal være slut med at lukke virksomheder omkring lønningsdag, fordi medarbejderne pjækker. Skoleeleverne skal have garanti for at lærerne kommer på arbejde, når der har været fest. Og tonsvis af fisk skal ikke længere smides på dumpen, fordi slendrian har gjort fisken ubrugelig som menneskeføde.

Drop Grønlandsbanken

Kurt Kristensen
Fredag d. 8. oktober 1999

Det gør navnet Grønlandsbanken til en falsk varebetegnelse. Banken burde skifte navn til »Hovedstadsbanken NUUK« eller kort og godt »MonopolBANKEN«

Politiske hjerneceller i arbejde

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. oktober 1999

Her troede vi, at det nye Landsting havde visioner. At det nye Landsting ville lytte. At det nye Landsting ville hæve sig over alle de andre Landsting vi igennem tiderne har slæbt rundt på. Det ser ud til, at vi igen har tabt.

Kostægte priser

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 2. oktober 1999

Alt i alt kan den merindtægt i landskassen, som landsstyret forventer, gå hen og blive en meget dyr misforståelse, hvis vi ikke begynder at skelne mellem el og vand til produktion og el og vand til privat forbrug.

Ødelæggende fiskeripolitik

Sermitsiaq
Fredag d. 1. oktober 1999

Man kan undre sig over, at landsstyret med et slag fjerner dette eksporttilskud. Royal Greenland og Polar Seafood skal konkurrere med andre lande, hvor el- og vandpriser er væsentlig lavere.

Solidaritet

Preben K. Larsen
Torsdag d. 30. september 1999

Der er tale om et direkte usolidarisk forsøg på at hindre den fornuftige erhvervs- og beskæftigelsesudvikling, der er så hårdt brug for. Får SIK gennemført sine krav, risikerer man tab af arbejdspladser og virksomhedslukninger.

Seriøsitet og ordholdenhed, tak

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999

Den lavest lønnede del af befolkningen har behov for bedre levevilkår. Men det er fejlagtigt at tro, at disse forbedringer kommer ved at påføre virksomhederne højere omkostninger og træde på inflations-speederen.

Forslag til Landstingsfinanslov for år 2000

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999

Det er småt med nye konkrete tiltag i finanslovsforslaget for år 2000, men der varsles omfattende reformer, der næsten alle i deres grundsubstans virker fornuftige

Royal Greenland og samfundet

Karl Siegstad
Torsdag d. 16. september 1999

Derfor vil jeg gerne spørge Royal Greenland, hvor meget samfundet får i udbytte af driften af fiskefabrikkerne i udlandet. Hvor stort overskud giver den store fabrik i Tyskland? Kan I ikke komme med en redegørelse ... Hvis I ikke gør det, har vi grund til at tro, at det går skidt.

Et svagt arbejdsmarked

Sermitsiaq
Fredag d. 3. september 1999

Vil SIKs formand mon have en konflikt, eller er det hans sædvanlige spil for galleriet? - Han havde varslet konflikt for kassedamer, oliechauffører og tankpassere, der kunne være gået i strejke i går, men i stedet udsatte han den to uger.

Royal Greenland skal være mere åben

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. september 1999

Med en gæld på mere end to milliarder og et halvårsresultat på minus 30 millioner kunne det ellers være interessant at høre lidt om tendensen.

Ny kurs kræver handling

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Onsdag d. 25. august 1999

Vi ønsker med dette forslag til en finanslov at skabe grobund for, at den enkelte borger fremover påtager sig et større ansvar for sig og sine. Det gælder også for erhvervene og virksomhederne, at de i stigende grad skal kunne stå alene uden støtte fra det offentlige.

Scenario for renoveringsindsatsen

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

En spredning af indsatsen over 10 15 år vil i højere grad muliggøre en gennemførelse af renoveringsindsatsen i balance med den grønlandske økonomi og det grønlandske arbejdsmarked

Finansiering af renoveringsindsatsen

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Endelig finder statens repræsentanter, at der i arbejdsgruppernes rapporter ikke gives belæg for at hævde, at omfanget af byggeskader er mere omfattende i grønlandske bygninger end i tilsvarende danske. Statens repræsentanter anfører på denne baggrund, at de konstaterede problemer med baggrund i opførelsen må tilskrives datidens teknik og er en del af de almindelige risici, en bygningsejer påtager sig

Tværgående problemstillinger

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Der er ingen tvivl om, at der i store dele af den grønlandske bygningsmasse forbruges betydeligt mere varmeenergi end nødvendigt

Gennemgang af renoveringsbehovet på de enkelte områder

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Det er derimod vurderingen, at der i en årrække er foretaget prioriteringer hos både hjemmestyret og kommunerne, som har resulteret i, at renoveringsarbejdet ikke har kunnet udføres i det omfang, som var nødvendigt ud fra teknisk-økonomiske hensyn

Ekstraordinært renoveringsbehov

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

I nogle situationer kan det i forbindelse med renoveringsbehov være hensigtsmæssigt at vurdere, om det . . vil være fordelagtigt at bygge nyt i stedet for at renovere

Historik

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Udvalget finder imidlertid ikke, at der samlet set er belæg for at sige, at byggeriet i Grønland er behæftet med særlige uhensigtsmæssige forhold omkring konstruktive principper, materialevalg eller særlig dårlig udførelse

Indledning

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

I forbindelse med bloktilskudsaftalen af 12. maj 1998 blev det mellem regeringen og Grønlands hjemmestyre aftalt, at staten efter anmodning fra hjemmestyret vil yde teknisk-faglig bistand med hensyn til en kortlægning af renoveringsbehovet

Bygningningsrenovering i Grønland

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Grønlands hjemmestyre rejste i efteråret 1997 spørgsmålet om mulig dansk medvirken til løsning af grønlandske renoveringsbehov i bygninger og anlæg. I forbindelse med bloktilskudsaftalen af 12. maj 1998 blev det mellem regeringen og Grønlands hjemmestyre aftalt, at staten efter anmodning fra hjemmestyret vil yde teknisk-faglig bistand med hensyn til en kortlægning af renoveringsbehovet og at fortsætte drøftelserne om spørgsmålet.

Fundamentet skal være i orden

Sermitsiaq
Fredag d. 20. august 1999

Vi kan også frygte, at man tilkalder store danske entreprenørfirmaer til løsning af bygge- og anlægsopgaverne. Her støtter vi det rådgivende udvalg og arbejdsgiverforeningens synspunkt om at udnytte de store bygge- og anlægsopgaver til at få uddannet så mange bygningshåndværkere som overhovedet muligt.

Vi kan stadig selv

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999

Byggepriserne er meget mere afhængige af projekternes udformning og det generelle høje omkostningsniveau i Grønland end af den konkurrence eller mangel på samme, som hersker i markedet.

Brugbar med omtanke

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999

Beskæftigelsen i fiskeriet falder, og selv med en svag vækst i de landbaserede erhverv vil den totale beskæftigelse muligvis stagnere op til år 2005.

Skulle vi ikke tage at være lidt åbne over for muligheder og ideer?!

Ida Birch
Torsdag d. 8. juli 1999

Vi har i Grønland i dag ikke en storindustri og er stadig afhængig af vores bloktilskud fra Danmark. Vi må finde nye muligheder for at øge vores indtægter til landet og her er turismen et af de områder, hvor vi kunne øge indtægterne.

Søvngængerne fra OECD

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 6. juli 1999

Jeg vil med denne artikel dels pege på rapportens ideologiske undertoner og manglende dokumentation, dels også efterlyse en mere visionær og Grønlandsrettet måde at tænke udvikling på.

Grønland - 20 år med hjemmestyre

Aqqaluk Petersen
Mandag d. 5. juli 1999

Blandt andet den meget ambitiøse erhvervsudviklingsplan af socialistisk tilsnit i begyndelsen og midten af 1980'erne, primært udtænkt i Lars Emil Johansens daværende landsstyreområde, der i 1987 medførte en de facto bankerot af landskassen.

Farlig politik...

Sermitsiaq
Fredag d. 11. juni 1999

I et desperat forsøg på at vende udviklingen og få råd til nogle af alle de forsømmelser og mangler, der har været i de første 20 år, bliver befolkningen nu i endnu højere grad gjort til tilskuere til deres egen udvikling.

Hjemmestyret ud af aktieselskaberne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. juni 1999

Begrundelsen fryns er naturligvis et ukvalificeret og lavmålt argument for valget af de personer, der skal lede de store, samfundsejede virksomheder. Det er ikke svært at forstå, at direktionerne rundt omkring i selskaberne sidder og ryster i bukserne i tiden op til de respektive generalforsamlinger.

Appendiks: Ensprissystemet

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Der har i flere år været overvejelser om ændring af strukturen mod priser, som i højere grad afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktionen. Der er flere grunde til, at en ændring af strukturen bør ske inden for den nærmeste fremtid

Sammenfatning

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Situationen er den, at der venter landskassen et stort udgiftspres som følge af stigninger i de lovbundne udgifter, forårets overenskomstforhandlinger, strukturproblemerne i sundhedsvæsenet og behovet for en ny prioritering på uddannelsesområdet

Sektorpolitiske temaer

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig

Den økonomiske udvikling

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Kravene til de hjemmestyreejede virksomheder vil fremover blive skærpet. Den store gældsbyrde og landskassens indirekte seviceringsforpligtelse taget i betragtning, må Grønlands Hjemmestyre som minimum forvente, at virksomhederne har en sund økonomi

Indledning

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Risikoen ved at fastholde høje tilskud og andre former for beskyttelse af udvalgte produktioner og virksomheder er, at det fører til økonomisk stagnation og lavere vækst, da virksomhederne ikke oplever samme behov for at udvikle sig, som det ville være tilfældet i en mere åben konkurrencesituation

Landsstyrets politisk - økonomiske redegørelse 1999

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Landsstyret lægger således ikke op til, at der med eet slag gennemføres et samlet opgør med ensprissystemet, men at der i stedet igangsættes en gradvis proces med lempelser af enspris-princippet. Det bør ske ud fra en politisk afvejning af fordelene ved mere omkostningsægte priser og de sociale og regionale ulemper i det enkelte tilfælde

Fingrene væk fra Royal Greenland

Sermitsiaq
Fredag d. 28. maj 1999

Politikerne kræver med den ene hånd, at Royal Greenland skal agere kommercielt, man tillader konkurrence fra flere nye selskaber, Polar Seafood racer frem inden for fiskeriet og giver Royal Greenland konkurrence til stregen. Men med den anden hånd kræver de samme politikere, at Royal Greenland fortsat skal sikre arbejdspladser og løse de opgaver, som politikerne ikke magter

Som en snebold på en fjeldskråning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. maj 1999

En flugt fra bygd til by skal derfor ikke ses som noget negativt, men som den positive følge af, at levevilkårene bliver mere attraktive i de såkaldte vækstområder, så befolkningen i yderdistrikter selv vælger at flytte.

Oh, skræk og rædsel

Sermitsiaq
Fredag d. 21. maj 1999

Rapporten afslører, at produktiviteten i Grønland er meget lav. Den er 31 procent af den danske. Populært sagt skal der tre fra Grønland til at udføre det samme arbejde som en kan udføre i Danmark.

OECD, om Grønlands økonomi: Udvidet indholdsfortegnelse

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Udvidet indholdsfortegnelse - inklusive tabel-, grafik- og tekstboksfortegnelser

OECD om Grønlands økonomi: Referencer

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Litteraturhenvisninger

OECD om Grønlands økonomi: 6. Erhvervsstruktur og fremtidig udvikling

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Denne fjerde søjle omfatter mange forskellige slags aktiviteter og er et vigtigt område med et stort udviklingspotentiale. Hvis der kan skabes et bedre iværksætterklima (jf. Kapitel 5), forekommer det oplagt, at nye virksomheder vil vise sig i denne del af økonomien, selv om det er vanskeligt at forudsige, hvilken slags aktiviteter private erhvervsfolk vil sætte i gang.

OECD om Grønlands økonomi: 5. Forbedringer af arbejdsmarkedet

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

De høje frafaldsprocenter kunne tyde på, at de studerendes kvalifikationer er utilstrækkelige, når de påbegynder deres gymnasie- eller erhvervsuddannelse. Af en undersøgelse . . . konkluderedes det, at folkeskole- og gymnasieuddannelserne ikke giver tilstrækkelige kvalifikationer til fortsættelse ved en videregående uddannelse hverken i Grønland eller i Danmark.

OECD om Grønlands økonomi: 4. En bedre fungerende økonomi

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

En reduktion af subsidierne for eksempel i tråd med den nyligt trufne beslutning om give mindre subsidier til privatejede enfamiliehuse er en ting, der bør overvejes for at bringe huslejerne tættere på det faktiske omkostningsniveau.

OECD om Grønlands økonomi: 3. Modernisering af den offentlige sektor

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Det er vanskeligt at anslå, hvorledes økonomien ville have udviklet sig uden bloktilskuddene, men det kan fastslås med sikkerhed, at den økonomiske udvikling ville have været langsommere, og levestandarden ville have været betydeligt lavere

OECD om Grønlands økonomi: 2. Vigtige karakteristika ved Grønlands økonomi

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Set i et længere perspektiv viser udviklingen i den grønlandske økonomi, at bruttonationalproduktet og bruttonationalproduktet pr. capita i faste priser var på samme niveau i 1996 som i 1986. I løbet af samme periode er det gennemsnitlige bruttonationalprodukt i OECD-området steget med 30 procent.

OECD om Grønlands økonomi: 1. Resume og anbefalinger

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Da Grønland allerede er et velfungerende samfund, kan en "big bang"-reformstrategi forekomme alt for risikabel. . . I stedet bør der tilrettelægges en sammenhængende mellemfristet strategi, inklusiv en reform af ensprissystemet, reduktion af den offentlige sektors rolle, et privatiseringsprogram, forbedret konkurrencestruktur, deregulering af boligmarkedet og en reform af overførselssystemet.

OECD om Grønlands økonomi: En strategi for fremtiden

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

I denne rapport fremlægges resultaterne af et case study af den økonomiske situation og udviklingsmulighederne i Grønland, som har en særlig status i kongeriget Danmark. Dette case study er gennemført i sammenhæng med nogle undersøgelser af regional konkurrenceevne og tiltag i de fjerntliggende landområder.

Puisi, pølser, piller og politik

Erik Holmsgaard
Fredag d. 14. maj 1999

Men Jonathan Motzfeldt har reelt ikke hørt signalet fra vælgerne. For samtidig med at hans valgretorik formentlig har fastholdt tvivlende Siumut-kernevælgere, fortsætter han med at bedrive den form for politik, som giver flere og flere kvalme.

Signal-forvirring

Sermitsiaq
Fredag d. 14. maj 1999

Måske er det på tide at skæve til miraklet på Island. Hvis vi derimod fortsat ønsker et fattigt fisker- og fangersamfund, der lever på subsidier og får sværere og sværere ved at følge med udviklingen, så skal vi bare fortsætte i Jess G. Berthelsens fodspor og bilde befolkningen ind, at det er vigtigere at lære grønlandsk end at lære et fag.

Vi skal gøre os klar til den store omvæltning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. maj 1999

Alle monopoler skal væk - på land, til vands og i luften. De er med til at fastholde høje omkostningsniveauer på alle områder, og de bærer - sammen med ensprissystemet - en væsentlig del af skylden for, at intet af det, vi foretager os her i landet, kan konkurrere på prisen. Det gælder kød, fisk, husbyggeri - hvad som helst.

Let samling med tunge ubesvarede spørgsmål

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. maj 1999

NU ER LANDSTINGET kommet i arbejdstøjet, og selvom der ikke er de helt store og kontroversielle sager på programmet, så er det alligevel en alvorlig samling. Det er nemlig første gang, det nye landsting og det nye landsstyre skal vise, hvad de dur til. Det er første gang, politikerne skal dokumentere, at det ikke bare var tomme løfter, de blev valgt på. Samlingen er regnskabets time. Det er her, bortforklaringerne normalt begynder, og skuffelserne og frustrationerne overmander vælgerne.

Stop frådset - nu skal der arbejdes

Sermitsiaq
Fredag d. 7. maj 1999

Landstinget må tage udgangspunkt i situationen, at vi er et fattigt samfund, der skal skabe økonomisk vækst. OECD rapporten afslører, at vi ikke har haft nogen vækst de seneste ti år, og at vi sakker agterud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Hån mod vælgerne

Sermitsiaq
Fredag d. 30. april 1999

Om politiske bestyrelsesformænd er det iøvrigt uforståeligt, at landsstyret bliver ved med at sidde diverse advarsler overhørig. Senest fra Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.

Borgerne betaler A/S-katastroferne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 29. april 1999

Hjemmestyret ville ikke kunne tillade sig at lade långivere hverken her eller i udlandet »tage smækket« for et hjemmestyreejet selskabs konkurs. Så bliver kasserne nemlig smækket i rundt omkring, og de øvrige hjemmestyreejede selskaber ville få travlt med at tilbagebetale deres kæmpestore lån, som øjeblikkeligt ville blive opsagt.

Ansvaret for Disko skal placeres

Daniel Skifte
Fredag d. 23. april 1999

Allerede nu må det være klart, at de involverede parter ikke fremover kan indgå i betydende tillidshverv på vegne af hjemmestyret.

Domino-effekten

Preben K. Larsen
Tirsdag d. 20. april 1999

Stigende lønninger fører til stigende omkostninger i erhvervslivet og i sidste ende til stigende priser for forbrugerne. Selv om Motzfeldts retorik siger noget andet, så har han reelt trykket på inflationsknappen, som - formentlig stik imod hans egne hensigter - kan udløse en økonomisk domino-effekt, der sætter en stopper for mange af hans planer, hvoraf flere kan støttes af GA.

Farvel til forsørgersamfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 16. april 1999

Ligeledes skal de offentligt ejede selskaber betale udbytte til ejerne, altså til hjemmestyret - for eksempel seks procent af deres aktiekapital. Så får vi samtidig taget fat på den evindelige snak om konkurrenceforvridning, siger Motzfeldt.

Ny økonomisk politik viser vejen

Sermitsiaq
Fredag d. 16. april 1999

Det der er faren ved hele denne omlægning af forsørgersamfundet, og som bliver udfordringen for politikerne, er den truende inflation, som følger i kølvandt på det, der sker. Politikernes opgave bliver ganske enkelt at sikre, at inflationen ikke slår bunden ud af bloktilskuddet. Hver gang inflationen i Grønland er en procent højere end i Danmark, bliver bloktilskuddet 26 millioner mindre værd.

Historien gentager sig igen og igen og igen...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. april 1999

Bare det var så let. Så kunne vi læne os tilbage og slappe af og være sikre på, at »den hellige grav er vel forvaret«. Men erfaringerne fortæller os, at der er al mulig grund til bekymring. Det er ikke nok, at politikerne »finder projektet interessant«, og at Jess G. Berthelsen tror på det. Der skal helt anderledes kvalificerede vurderinger til, før man kan satse halvdelen af sin ejendom (aktierne i Sulisa). Og selv med kvalificeret optimisme og overbevisende dokumentation for succes skal et selskab som Sulisa aldrig indlade sig på økonomiske garantier, der kan få så alvorlige følger for selskabet, hvis det alligevel går galt.

Transmedica er ikke løsningen

Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 31. marts 1999

Grønland har en større spædbørnsdødelighed end de lande som Grønland med rette eller urette ønsker at sammenligne sig med, fx. Skandinavien og Nordamerika. Årsagen er ikke sikkert kendt, men det er nærliggende at tro, at det skyldes geografiske forhold, levevilkår og sundhedsvæsenets struktur.

Hvad er rimeligt og hvad er uklogt?

Lasse Wellander
Onsdag d. 31. marts 1999

Hvordan skulle Dundas kunne udvikles til en by i den størrelsesorden uden den support og støtte der er kommet fra Amerika, Danmark og resten af det grønlandske samfund? Dundas havde i dag ganske sikkert, maximalt været på størrelse med Siorapaluk eller Savissivik, måske 70 - 90 mennesker eller måske til og med Moriusaq med ca 40 mennesker.

Disko-skandalen

Sermitsiaq
Onsdag d. 31. marts 1999

Det betyder, at vi har stoppet mellem 30 og 40.000 kroner i enden på hver eneste af de 1.000 krydstogtturister, der sidste år har været med. De 20 arbejdspladser, der er kommet ud af projektet, koster hver mellem halvanden og to millioner om året, hvis underskuddet fortsætter

Et spørgsmål om professionalisme

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 29. marts 1999

"På det seneste er der eksempler på kvadratmeterpriser på 22.000 kroner for nybyggeri i Nuuk. Det siger sig selv, at sådan en pris er uacceptabel for bygherren, der som bekendt næsten altid er det offentlige," siger Øgaard Larsen.

Den danske stats udgifter til Grønland

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Statens samlede udgifter udgjorde i 1998-kroner 3,3 mia. kr. Den største post blandt statens udgifter er det generelle tilskud til Grønlands Hjemmestyre (bloktilskuddet), der i 1998 udgjorde knap 80 pct. af statens samlede udgifter

Kommunernes økonomi

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Generelt er kommunernes økonomiske situation forbedret betydeligt siden 1993 ... Kommunernes likvide aktiver er langt mere end fordoblet og samtidig er såvel deres kortfristede som langfristede gæld set over hele perioden faldet

Hjemmestyrets og de hjemmestyreejede selskabers nettogæld

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Selskabernes samlede nettogæld steg med over 1,7 mia. kr., og landskassens nettogæld faldt med godt 1 mia. kr.

Finansloven for 1999

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

De budgetterede driftsudgifter stiger fra 1998 til 1999 med 69 mio. kr. svarende til 1,8%, hvilket betyder at de samlede driftsudgifter i 1999 er på 3.853 mio. kr. Den største udgiftsstigning sker på uddannelse, kultur og kirke, hvor driftsudgifterne stiger med 59 mio. kr. i forhold til 1998

Finansåret 1998

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

I forbindelse med vedtagelse af landstingstillægsbevillingslov 1 1998 blev det besluttet at iværksætte en revision af hjemmestyrets anlægsplan. Den oprindelige fireårige anlægsplan for årene 1998-2001 forlænges, således at de samme projekter i stedet gennemføres over fem år i perioden 1998-2002. Baggrunden for beslutningen om at iværksætte en anlægsrevision er mindreforbrug på anlæg på ca. 180 mio. kr. i 1997

Hjemmestyrets udlån, 1997

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Hjemmestyrets udlån har over årene været præget af store udsving. De seneste år har der været tale om en nettoindtægt, da afdragene har været større end udlånet

Hjemmestyrets udgifter, 1997

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Boligbyggeriet lå i 1997 på samme niveau som i 1996, og på uddannelse, kultur og kirkeområdet var der samlet et fald i anlægsudgifterne på 7 mio. kr. fra 1996 til 1997. Dette udgiftsfald dækker dog over, at der samtidig med en aktivitetsstigning på 25 mio. kr. i forbindelse med skolerenoveringer, er sket en nedgang i udgifterne til kulturbyggeri på 20 mio. kr., idet byggeriet af kulturhuset i Nuuk blev afsluttet i begyndelsen af 1997

Hjemmestyrets indtægter, 1997

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

De senere års udvikling i hjemmestyrets indtægter fra forrentning af investeret kapital bærer præg af KNI-selskabernes konsolidering i 1995 og KNI Pisiffik A/S og Tele Greenland A/S' gældsindfrielser i 1996. Alene fra 1995 til 1996 faldt renteindtægterne fra udlån til de hjemmestyreejede virksomheder og selskaber således med 41 mio. kr

Hjemmestyrets økonomi - hovedtræk

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Som følge af dels hjemmestyrets, dels den samlede offentlige sektor størrelse i forhold til den grønlandske økonomi vil ændringer i den offentlige sektors økonomi uundgåeligt påvirke den samfundsøkonomiske udvikling

Priser og lønninger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det må konstateres, at der igen er ved at komme et lønpres, specielt for grupper af uddannet personale, hvor der i Danmark er en høj beskæftigelse bl.a. inden for sundheds- og undervisningsområderne samt dele af bygge- og anlægssektoren

Produktion og beskæftigelse

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Antallet af registrerede ledige faldt fra 1996 til 1997. I den ledighedsstatistik, som registrerer antallet af ledige medio måneden (bosiddende i byerne), vises et fald i ledigheden fra i gennemsnit 2.007 personer i 1996 til 1.931 personer i 1997

Handelsbalancen

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Grønlands handelsomsætning med omverdenen faldt fra 1996 til 1997. Eksportindtægterne og importudgifterne reduceredes med hhv. 204 mio. kr. og 177 mio. kr. Den registrerede handelsbalancesaldo forværredes således med knap 30 mio. kr. til et underskud på godt 600 mio. kr. i 1997

Forbruget og investeringerne

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Efter flere år med fald i realkreditinstitutternes udlån i Grønland, herunder en halvering i udlånsbeholdningen fra ultimo 1990 til ultimo 1996 (til en samlet værdi på 1.080 mio. kr.), er udlånsbeholdningen i 1997 steget med knap 40 mio. kr. Stigningen kan henføres til nyudlån til kontor- og forretningsejendomme, andre erhvervsejendomme samt til parcel- og rækkehuse

Konjunkturbestemmende forhold

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Efterforskningen efter kulbrinter og mineraler har været inde i et meget ekspansivt forløb siden 1992. I 1997 afholdtes efterforskningsudgifter for i alt 100 mio. kr. - mod 67 mio. kr. i 1996. En stigende andel heraf tilfaldt grønlandsk arbejdskraft og producenter, idet de direkte lønudgifter afholdt i Grønland fordobledes fra 7½ mio. kr. til 15 mio. kr., og købet af ydelser i Grønland steg fra 13½ mio. kr. til 22 mio. kr. Men sektorens betydning for den samlede værditilvækst i Grønland er fortsat beskeden

Konjunkturudviklingen i hovedtræk

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

En usikkerhed er (som altid) prisudviklingen på eksportvarerne. I lyset af den svage verdensøkonomi, især i Sydøstasien, er generelle prisstigninger lidet sandsynlige

Det landbaserede fiskerierhverv

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Uden en landingspligt ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. Et højere samfundsøkonomisk udbytte ville formodentlig kunne opnås ved i stedet at anvende råvaren til produktionen af skalrejer

Fiskeriaftaler

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

I et samarbejde mellem Royal Greenland, det russiske selskab JSC Sevryba og Ørskov Skibsværft færdigbyggedes i 1997/98 to torsketrawlere beregnet på torskefiskeriet i Barentshavet, hvor de efter kontrakt med det russiske fiskeriministerium kan fiske på russiske kvoter

Fangstkvoter

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Som en bevaringsmæssig foranstaltning overfor hellefiskebestanden har erhvervsstøtteudvalget på opfordring fra landsstyret i oktober 1998 gennemført et stop for lån og tilskud til fartøjer og joller i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner

Udviklingen i fiskeriet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Langt den overvejende del af fiskeriet efter rødfisk sker i form af fiskeri fra fremmede fartøjer ud for Østgrønland. Inklusive fangsterne i det internationale farvand fangedes ialt 120.000 tons i 1997. Den del af det samlede fiskeri, som fandt sted i de grønlandske farvande udgjorde i 1997 ca. 21.000 tons - en stigning fra 8.800 tons i 1995. De grønlandske fartøjers andel af disse fangster lå i 1995-1997 på ca. 1.200 tons årligt

Fiskerierhvervets betydning

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Knap tre fjerdedele af de mindre fartøjer fisker mindre end 150 dage om året, og kun 10 pct. fisker mere end 200 dage; mens 88 procent af de største trawlere fisker over 250 dage om året

Litteraturfortegnelse

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Kapitel 2 Bolig- og byggeforhold - Litteraturfortegnelse

Bilag

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Med en indkomst på 350.000 kr. vil minimumshuslejen ved en egenbetalingsandel på 20 pct. være 70.000 kr. for denne indkomstgruppe. 320 lejere med denne indkomst betalte ... i gennemsnit 45.000 kr.

Boligpolitiske konklusioner

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Den manglende gennemførelse af omkostningsbestemt huslejefastsættelse ... har bidraget til, at der ikke er tilstrækkelige beløb til reparation og vedligeholdelse samt til renovering. Dette giver sig udslag i en uhensigtsmæssig nedslidning af boligmassen. Udvalget finder, at dette forhold ikke er holdbart

Kapacitet i bygge- og anlægsbranchen

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Antallet af nyuddannede med erhvervskompetence inden for bygge- og anlægssektoren ligger på et lavt niveau. I de seneste fire år er der kun uddannet godt 80 svarende til ca. 20 om året. Når tallet er så lavt hænger det bl.a. sammen med, at der er dobbelt så mange, der afbryder uddannelsen inden for bygge- og anlægssektoren, end som gennemfører den

Kapitalkrav og offentlige subsidier

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Fastholdes de nuværende finansieringsformer og huslejefastsættelsesregler, vil køproblemet på boligmarkedet ikke kunne afvikles de første mange år. Findes dette perspektiv uacceptabelt, må boligtagernes egenbetalingsandel øges, dvs. de offentlige subsidier må reduceres i hvert fald for de grupper, hvor dette er muligt uden at føre til sociale problemer

Boligpolitiske udfordringer

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det er imidlertid ikke alene kravet til de offentlige finanser, der kan gøre det vanskeligt at løse de aktuelle boligproblemer i Grønland. Byggemodnede arealer skal være tilstede eller skal kunne frembringes. Som vist i det særlige afsnit om Nuuk er dette problem givetvis ikke det vanskeligste at løse selv i Nuuk

Boligsituationen i Nuuk

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Nybyggeriet i Nuuk bremses dog af, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med byggegrunde til enfamiliehuse, personaleboliger og andelsboliger

Den fremtidige boligsituation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Atagu den 11. januar 1999

Den aktuelle boligsituation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Atagu den 11. januar 1999

Boligsubsidier

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Lejere i andelsboligforeninger kan ikke modtage boligbørnetilskud og skal ikke betale kapitalafkast, selvom det offentlige har bidraget med 2/3 af opførelsesomkostningerne. Det samlede subsidieelement udgør således 67 pct.

Ejerboliger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Denne andel udgjorde i 1992 21,6 pct. Det tilsvarende tal for boligpostens andel i beregningen af det danske prisindeks i samme undersøgelse er 27,9 pct. Boligposten i forbrugerprisindekset vejer altså tungere i Danmark end i Grønland

Udlejningsbyggeri

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Foruden den egentlige nettohusleje, der i gennemsnit er 2.350 kr. pr. måned, er udgifter til varme, el og vand også inddraget i Levevilkårsundersøgelsen 1994. Herved bliver de samlede boligudgifter for lejere i gennemsnit 3.830 kr. pr. måned. I gennemsnit bruger lejerhusstande 33 pct. af husstandsindkomsten til boligudgifter (nettohusleje, varme, el og vand). Der er imidlertid store variationer omkring dette gennemsnit

Huslejefastsættelse, boligudgifter og boligsubsidier

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det er ellers sigtet med huslejefastsættelsen, at den skal være omkostningsbestemt, dvs. at huslejen udover den almindelige drift også skal dække samtlige udgifter til reparation og vedligeholdelse. Imidlertid har huslejen været "låst fast" i de senere år grundet det politiske ønske om prisstabilitet, hvorfor overgangen til omkostningsbestemt huslejefastsættelse ikke - som ellers planlagt - er sket

Boligbyggeriet siden 1965

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

For det andet er aktivitetsniveauet inden for boligbyggeriet blevet markant reduceret siden slutningen af 1980’erne. I perioden 1967-88 blev der i gennemsnit nyopført 512 boliger pr. år. I perioden 1989-97 var det gennemsnitlige antal nyopførte boliger på 278. Fra 1989 har der været et væsentligt mindre offentligt finansieret boligbyggeri som følge af eftervirkningerne af den økonomiske krise. I samme periode har der været meget lidt privat boligbyggeri

Boligadministration

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

De samlede restancer til INI udgjorde således ultimo 1997 knap 167 mio. kr.

Renovering

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det samlede boligrenoveringsbehov er således blevet opgjort til 1.450 mio. kr., fordelt med 985 mio. kr. til hjemmestyreejede ejendomme, 35 mio. kr. til kommunalt ejede ejendomme og 430 mio. kr. til boliger i bygder og BSU-huse i byer

Boligbestanden efter finansieringsform

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

I byerne er det de offentligt ejede boliger, der er dominerende. Privat ejede boliger er derimod dominerende i bygderne, hvor de udgør over 50 pct. af boligerne

Boligbestanden fordelt efter boligtype, størrelse og installationsforhold

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

I bygderne er over 90 pct. af boligerne således beliggende i en- og tofamiliehuse, mens dette kun er tilfældet for under 40 pct. af boligerne i byerne. I byerne ligger næsten 40 pct. af boligerne i etageejendomme. Boliger i rækkehuse og kædehuse er endvidere en udbredt boligtype i byerne, idet næsten 20 pct. af boligmassen ligger i denne kategori

Boligbestandens aktuelle sammensætning

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Grundlaget for en gennemgang af den aktuelle boligbestands kvalitetsindikatorer er primært den af Grønlands Statistik i foråret 1994 foretagne spørgeskemaundersøgelse af befolkningens levevilkår, inklusive boligforholdene

Befolkning og boligbestand siden 1965

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Atagu den 11. januar 1999

Indledning og sammenfatning

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Under de nuværende finansierings- og subsidieringsforhold vil opførelsen af 5.200 nye boliger stille store krav til de offentlige finanser i perioden. Det samlede kapitalkrav i forbindelse med investeringerne vil være på 4,6 mia. kr. eller 460 mio. kr. årligt over en tiårig periode

Afslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det er først og fremmest de særlige grønlandske forhold, som stiller store krav til en sammenhængende og målrettet politisk indsats med et større markedsøkonomisk element. Men nødvendigheden af en sådan politik aktualiseres af de betydelige investeringer i boliger og andre infrastrukturer, som det grønlandske samfund står overfor

Økonomisk politik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Den markante forbedring af driftsresultaterne i de største hjemmestyreejede virksomheder, som har fundet sted i 1997, er en positiv del af udviklingen. Men det er bekymrende, at den samlede nettogæld fortsat stiger. Den store følsomhed i hjemmestyres budgetter - bl.a. som følge af ejerskabet af erhvervsvirksomheder - gør, at der bør arbejdes hen mod en højere grad af markedsorientering samt en frigørelse fra den politiske indflydelse i selskaberne

Ensprissystemet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Hovedbegrundelsen for ensprissystemet er ønsket om at undgå store forskelle i de materielle levevilkår mellem byer og bygder, idet det er en politisk målsætning at opretholde muligheden for et decentralt bosætningsmønster. Ensprissystemet medfører imidlertid, at den enkelte forbruger og producent i sin adfærd ikke tager højde for de reelle økonomiske omkostninger ved et given produkt

Fiskeriet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Men en oplagt metode til at afgøre, hvor meget rettighederne i rejefiskeriet bør koste, vil i en markedsøkonomi være at prisfastsætte disse rettigheder i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel. På længere sigt kunne dette ske ved, at de omsættelige fangstkvoter blev udbudt til salg på et åbent marked fx i forbindelse med en auktion

Trafikstruktur og -økonomi

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det er det rådgivende udvalgs vurdering, at mulighederne for en øget konkurrence fra private trafikoperatører bør undersøges. Dette kan ske ved, at landsstyret opstiller et grundlag for udbuddet af licitationer, hvor det politisk ønskelige hensyn til en billiggørelse af transporten til og fra bygder og yderdistrikter indbygges i servicekontrakter samtidig med, at der sikres en koordinering mellem flytrafikken og skibstrafikken

Uddannelse og uddannelsespolitik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Også kravene til studiemiljø, der kan sikre et internationalt kvalitetsniveau, kan tale for at begrænse udvalget af mellem- og længerevarende uddannelser. Hjemmestyret ville kunne opnå besparelser og ungdommen større kompetence ved i højere grad at trække på det danske uddannelsessystem

Erhvervspolitiske betingelser

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Det er udvalgets vurdering, at der inden for vareforsyningen er god grund til at undersøge mulighederne for at inddrage privat ejerskab gennem en privatisering af de kommercielle og konkurrenceudsatte dele af KNI

Overordnede udviklingsøkonomiske rammer og tendenser

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Hertil kommer, at den grønlandske befolkning på kun 56.000 mennesker er spredt langs en kystlinie på mere end 5.000 km. Det grønlandske hjemmemarked er således ikke kun yderst begrænset. Det er også karakteriseret ved en høj grad af opsplitning, som betyder, at man i realiteten ikke kan tale om ét homogent marked

Strukturelle problemer og strukturpolitik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved et snævert erhvervsmæssigt grundlag med stor sårbarhed overfor udefra kommende påvirkninger, et hjemmemarked, der er opsplittet i mange små enheder samt et højt omkostningsniveau. Hertil kommer en dominerende offentlig sektor med tilknyttede hjemmestyreejede virksomheder

Konklusioner

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Med de store investeringsopgaver inden for boligområdet og i forbindelse med renoveringer af infrastrukturer, som hjemmestyret står over for de kommende år, skærpes kravene til de offentlige finanser yderligere. Dette er ikke mindst tilfældet, da der er en udpræget tendens til at lægge opgaverne - og hermed den finansielle byrde - over på det offentlige

Udvalgets opgave, baggrund og sammensætning

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1997/98

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 11. januar 1999

Udvalget finder udviklingen i hjemmestyrets driftsudgifter bekymrende, ikke mindst fordi der har været tale om en slækkelse af udgiftspolitikken, som der ikke var budgettet med i finanslovforslaget. Samtidig finder lempelsen sted i en periode, hvor fiskeriet har været stigende og eksportpriserne for opadgående. Den positive udvikling i produktion og indkomster skulle i stedet begrunde en stramning af den økonomiske politik af hensyn til en jævnere udvikling på bl.a. arbejdsmarkedet, og under alle omstændigheder skulle den positive udvikling lette bestræbelser på at konsolidere de offentlige finanser - fremfor at øge problemerne

Kort gengivelse de vigtigste punkter i Beretning fra Det rådgivende udvalg

Landsstyret
Fredag d. 8. januar 1999

Udvalget har lavet beregninger på boligefterspørgslen, der viser at der i dag er et behov for 2700 nye boliger. Frem til 2008 vil der opstå et yderligere behov på 2500 boliger, således at der frem til 2008 er behov for at bygge i alt 5200 nye boliger.

Det nødvendige valg

Sermitsiaq
Onsdag d. 30. december 1998

At valget udskrives til den 16. februar - og ikke til den 4. marts, som ifølge forfatningen er udløbsdato for det siddende parlament - kan ikke tolkes som et dramatisk skridt, men et nødvendigt skridt, for at dette land atter kan få en politisk ledelse som har magt og kraft til at skabe nye løsninger, der ikke bare passivt afventer at olie, guld og diamanter en dag langt ude i fremtiden skal dukke op af undergrunden - eller afgrunden, som man let kan fristes til at sige.

Nyt år - ny valgperiode

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. december 1998

1998 BLIVER HUSKET som det år, landsstyret blev klar over, at det nok ikke gik helt så godt med økonomien som påstået. Tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansens og tidligere statsminister Poul Schlüters folkeforførende hurra-slogan "det går ufattelig godt" er i nogen grad afløst af mere realistiske budskaber.

Et syv procents skudhul i landskassen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 29. december 1998

Hvis nogen pludselig får 7% mere af denne lagkage, så er der andre som skal have mindre. Det ved enhver mor til en børnefødselsdag, og selv om der hovedsageligt er fædre i landsstyret, så burde det ikke komme som nogen overraskelse, at der nu rejser sig et ramaskrig fra alle dem, der nu skal til at have mindre.

Det grønlandske økonomiske system

Martin Paldam
Onsdag d. 16. december 1998

Hvor meget af dynamikken skyldes udvalg af fornuftige embedsmænd i København og offentlige støtteforanstaltninger? Svaret giver sig selv - næsten ingenting! En forbløffende del af vores dynamik skyldes "tilfældige" folks initiativ, arbejdsevne og opfindsomhed - ofte ude i den yderste jyske kartoffelrække. Pludselig opdager statistikken, at der er opstået en anseelig konfektions-virksomhed med mange tusinde ansatte, ud fra et hovedsæde på en beskeden sidegade i Brande. Og sådan er der mange historier; men ikke i Grønland, hvor systemet kvæler den slags spirer.

Skrøbelige argumenter

Birger Poppel
Lørdag d. 12. december 1998

Det er altid en overvejelse værd, hvornår man som offentligt ansat skal kaste sig ud i en stærkt holdningspræget diskussion. I tilfældet Paldams artikel i Sermitsiaq, har jeg dog i ligeså høj grad overvejet spørgsmålet: hvornår kan man tillade sig at lade være.

Mytedannelser om den grønlandske økonomi

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Lørdag d. 12. december 1998

Mit indtryk af den aktuelle debat om det grønlandske samfund er, at det hele mestendels har været fordrejet og fuld af mytedannelser. Hvad er det, der sker? Er det et borgerligt kobbel hunde, der vejrer morgenluft? I alt fald er det en sand kakafoni af højreorienteret tuden vi er vidne til.

Det stadigt skrøbeligere rigsfællesskab

Martin Paldam
Lørdag d. 12. december 1998

Nu har jeg i snart 6 år fulgt forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne på rimeligt nært hold, og jeg kan bekræfte den almindelige avislæsers indtryk af, at det aldrig har været dårligere. Da folk ved, at jeg interesserer mig for disse ting, er der mange, der fortæller mig, hvad de mener. Ét går igen i alt, hvad jeg hører: Færøerne bør vi i hvert tilfælde hurtigst muligt holde op med at undertrykke - de fortjener den frihed de ønsker.

Planøkonomi eller markedsøkonomi

Sermitsiaq
Fredag d. 20. november 1998

Landsstyret må nu slippe Royal Greenland og lade koncernen drive sin virksomhed efter det overordnede mål at tjene penge for at få råd til at kunne starte nye overskudsgivende produktioner.

Ensprissystemet

Jens Napatoq
Torsdag d. 19. november 1998

Ønsker storbybeboerne mon, at befolkningen i de små byer skal være ringere stillet? Skulle man til gengæld ikke indføre ens pris for alle i hele landet? Vi er jo alle sammen klar over, at de livsnødvendige varer, som grønsager, mælk og yoghurt, varer vi ikke længere kan undvære, er noget dyrere i småbyerne og bygderne.

Farvel og tak

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. november 1998

Der er imidlertid en snigende fornemmelse i befolkningen af, at der er et eller andet helt galt med den grønlandske økonomi, som for alt i verden skal fejes ind under gulvtæppet - i hvert fald til efter næste valg...

Slingrekursen

Sermitsiaq
Fredag d. 16. oktober 1998

Den skipper, der står til søs uden mål, vil altid klage over vindens retning (Seneca)

Hjemmestyrets likviditetsudvikling 1998-2008

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 14. oktober 1998

Hvis vi medtager forventede merudgifter til sundhedsvæsenet på 42 millioner kroner om året, så bliver DAU-resultatet på -42 millioner kroner i årene 1999-2008. Det er gabet mellem Landskassens forventede indtægter og udgifter. Hertil kommer afdrag på gæld.

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 10. oktober 1998

Fra Atassut skal vi lægge kortene på bordet: Det kan blive nødvendigt at regulere skattetrykket for at skaffe flere indtægter til Landskassen til helt nødvendige udgifter. Vi satser på at det kan ske i forbindelse med den planlagte afskaffelse af ensprissystemet i en række af de større kommuner. Her skal skattetrykket alligevel skal tages op til en revurdering for at udligne det prisfald afskaffelsen vil medføre for de faste udgifter til el, vand og varme samt et forventeligt fald i priser på dagligvarer som følge af lavere fragtudgifter i de kommuner, der berøres af afskaffelsen.

Et bæredygtigt Grønland

Mads Peter Heide-Jørgensen
Torsdag d. 8. oktober 1998

I disse år står Grønland ved en skillevej hvor man skal beslutte, hvor meget de levende ressourcer skal udnyttes og hvem som skal have adgang til dem. Der er en flere hundrede år gammel tradition for at dem som bor i Grønland har en selvfølgelig ret til at skyde dyr og endda så mange man har lyst til. Ikke alle dyrearter kan længere tåle denne udnyttelse.

Et narrespil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. oktober 1998

Turismerapporten, som Peter Grønvold Samuelsen har bygget sin turismeredegørelse på, har efter al sandsynlighed været ment som en spøg. Tallene er jo så himmelråbende anderledes end de officielle - mere realistiske - tal fra Grønlands Statistik, og arbejdsgruppen bag rapporten har formentlig fremsendt den til landsstyremedlemmet for at tage pis på ham. De har været helt sikre på, at han straks ville opdage de vanvittige påstande om valutaindtjening og turistinvasion. Og så ville de have slået sig på lårene af grin og stukket ham den rigtige rapport med de beskedne tal, som tager udgangspunkt i virkeligheden.

Redegørelse for turismen - en håbløs udgivelse...

Jens Brønden
Tirsdag d. 6. oktober 1998

Redegørelsen er et stort blændværk, som prøver at efterlade det indtryk, at turismen er et langt bedre erhverv, end vi hidtil har anet. Ved hjælp af forskellige definitioner på, hvad en turist er, forsøger Peter Grønvold Samuelsen at få det til at se ud, som om turismen er et af de bærende erhverv. Hvis han får samlet en tilpas stor kreds af troende, der ser frem til et evigt turismeliv med en halv milliard i valutaindtægt om året, så kan han gøre skeptikerne til skamme. Og så vil endnu flere begynde at tro, at turismen er en bæredygtig erhvervssøjle.

Landskassen får gamle regninger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. oktober 1998

Overskridelserne på finansloven er vel i virkeligheden en række lovbrud, fordi de alt for ofte kan begrundes med dårlig styring, elendig planlægning og en ladhed, der for nogle områders og problemers vedkommende er administrativ lemfældighed, som bør føre til fyring.

Uha, 42 millioner i merforbrug!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. september 1998

Vi har nemlig et sundhedsvæsen, der bemandingsmæssigt for en stor del bygger på vikarer. Der er langt fra fastansatte nok, og tre-ugers vikarer, som vi har mange af, er dyre. Vi må betale, hvad de vil have, og vi flyver dem frem og tilbage, indkvarterer dem dyrt og uhensigtsmæssigt og får i yderdistrikterne næppe det helt store udbytte af dem, fordi den gamle sundhedsstruktur kræver grønlandsk indsigt og faglige forudsætninger i usædvanlig bred forstand.

En finanslov med problemer?

Peter Pars
Fredag d. 18. september 1998

Hvad bruges pengene så til? Er der sat penge af til "Verdens bedste folkeskole"? Nej! Er der sat penge af til et forbedret sundhedsvæsen? Nej? Er der sat penge af til finansieringsstøtte til landbaserede erhverv? Nej ! Er der sat penge af til en Køb Grønlandsk Kampagne? Nej ! Er der taget initiativer til en forbedret planlægning på anlægsområdet? Nej!

Fremrykning af anlægsdelen af finansloven med et halvt år

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 16. september 1998

En fremrykning af tidspunktet for vedtagelsen af finanslovens anlægsafsnit med et halvt år fra 1. november til 1. juni vil lette kommunerne i deres budgetlægning og det vil få afgørende indflydelse på byggetakten og formindske den pukkel af uafsluttede anlægsopgaver, vi hidtil har måtte skubbe fra år til år.

Teletariffer skal dække renovering

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. september 1998

Der er slet ingen tvivl om, at Tele Greenlanderet godt foretagende. Men det er blandt andet på grund af selskabets monopolstilling, der uundgåeligt betyder, at taksterne på de forskellige ydelser er for høje. Det er i alt fald uomgængeligt, at byrden for boligrenoveringerne lægges på de forkerte skuldre. Nok skylder selskabet hjemmestyret penge, men den gæld kunne nok afvikles i et andet tempo, hvis ikke man lige stod og skulle bruge pengene til renoveringer, som boligbrugerne burde betale.

Overforbruget

Sermitsiaq
Fredag d. 4. september 1998

Finansloven ligner desværre politikernes forsøg på i sidste øjeblik at skabe sig en platform, så de kan blive genvalgt, i stedet for at være det nødvendige styringsredskab mod større økonomisk vækst og dermed større uafhængighed.

Planøkonomiske krampetrækninger

Sermitsiaq
Fredag d. 28. august 1998

Udviklingen i Grønland står i stampe. Alle initiativer dræbes af udvalg, konferencer, konsulenter, gode hensigter og forkerte investeringer. De offentligt ejede virksomheder får lov til at dræbe private initiativer, uden at politikerne blinker, selv om det er direkte imod deres udtalte politik om at øge privatiseringen.

Oprop til de grønlandske politikere!

Daniel Danielsen
Lørdag d. 1. august 1998

Byg nu de boliger, så vi kan få vores højt uddannede unge grønlændere hjem igen!

Manglende kendskab til Grønland?

Martin Dahl
Fredag d. 10. juli 1998

En åben debat omkring, hvordan denne gæld kan nedbringes, er derfor at foretrække. Det vil sikkert også kunne fjerne den lidt "småtskårne" tvivl om, hvorvidt Grønlands såkaldte gulddrenge fortjener deres løn.

NOGET AT RAFLE OM

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. juni 1998

Hvad vil der ske, hvis der virkelig blive tale om et olie- og gaseventyr i Grønland som i Nordsøen? Ja, i et svagt øjeblik kan tanken virke så skræmmende, at man næsten ønsker, at hullet på Fyllas Banke vil være så tør som sandet i Sahara.

Professionelle bestyrelser

Poul Krarup
Fredag d. 26. juni 1998

Problemet i dag er ikke så meget politikere og embedsmænd, men at det private erhvervsliv i Grønland, der har fingeren på pulsen mange steder, ikke bruges i de store selskabers bestyrelser.

Renovering er ikke nok

Sermitsiaq
Fredag d. 26. juni 1998

Hjemmestyret skubber en kolossal regning foran sig, som bliver sværere og sværere at betale. Faktisk bør den regning indgå i en vurdering af Grønlands økonomi og bør stå som en gæld på landskassens regnskab. Det vil tvinge landsstyret til konstant at vurdere, hvor meget man er kommet bagud med disse fundamentale samfundsopgaver.

Må vi bede om fair play!

Arne Amstrup
Fredag d. 26. juni 1998

Et løbsk KNI der ukritisk tillades at forvalte samfundets midler i stedet for at disse eksempelvis anvendes til renovering af skoler og institutioner vækker ikke beundring - men kun dyb bekymring.

Forespørgselsdebat om muligheden for at Grønland bliver økonomisk selvstændigt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 1. juni 1998

Det er ikke bloktilskuddet, der hæmmer udviklingen - det er den måde vi bruger bloktilskuddet på, der skaber problemer for en fornuftig udvikling hvor vi i højere grad kan klare os selv

Kære Landsting - se dog fremad

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. maj 1998

Hverken landsstyreformand Jonathan Motzfeldt eller partiernes ordførere gav noget egentligt bud på, hvordan vi skal klare de væsentlige problemer vores økonomi står overfor de kommende år; problemer, der er udmærket beskrevet af embedsmændene i den redegørelse, der var baggrunden for debatten i Landstinget.

Som i Ny Guineas jungle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. maj 1998

En primitiv stamme i Ny Guinea satte snorlige landingslys i det skovklædte bjergterræn i junglen, bakke op og bakke ned. Fra luften lignede det fuldstændigt den landingbane, de havde set ved byen nede i lavlandet, og her havde de lagt mærke til, at der landede store fly med rige forsyninger fra et eller andet fjernt og guddommeligt Slaraffenland.

Hvis vi havde penge nok!

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 11. maj 1998

Hvis vi havde penge nok, var der ikke grænser for det der kunne lade sig gøre - også trafikpolitisk. Men det har vi ikke. Store opgaver trænger sig mere og mere på. Renoveringsopgaver indenfor skoler, boliger, sygehuse, elværker og havne - for bare at nævne nogle store tunge klumper.

Det synkende flagskib

Sermitsiaq
Lørdag d. 28. marts 1998

Problemerne med Royal Greenland synes så massive, at Landsstyret er forpligtet til at igangsætte en uvildig analyse af koncernen aldeles omgående.

Grønlandsk valuta og egen Nationalbank III

Janus Chemnitz Kleist
Fredag d. 13. marts 1998

At tro at man ved en etablering af en grønlandsk nationalbank kan stoppe pengeudstrømningen er lidt for naivt. Hvis man fra politisk side derimod gjorde det mere fordelagtigt for erhvervslivet at investere i Grønland, ville det have den virkning.

Grønlandsk valuta og egen Nationalbank II

Økonomidirektoratet
Onsdag d. 11. marts 1998

I anledning af Johan Lund Olsens forslag om egen valuta og egen nationalbank, er denne redegørelse fra 1990 om det samme emne blevet relevant læsning

Grønlandsk valuta og egen Nationalbank

Johan Lund Olsen
Fredag d. 6. marts 1998

Pengene, der overføres fra Danmark via de årlige bloktilskud, og den profit der skabes i Grønland, strømmer i al for stor grad ud af landet til skade for vores egen indenlandske pengecirkulation.

Hvad vil politikerne med det private erhvervsliv?

Arne Amstrup
Fredag d. 6. marts 1998

. . Hvad mener KNI’s bestyrelsesformand, hr. Knud Sørensen? Er dette den erhvervsvenlige politik, som Atassut og Siumut gentagne gange har gjort sig til talsmand for.

Øget selvstyre

Sermitsiaq
Fredag d. 6. marts 1998

Inuit Ataqatigiit og i øvrigt også andre gamle politikere skal ophøre med deres beton-nationalisme og den gamle politik, der er baseret på store offentlige subsidier. Den politik, hvor det vigtige er at vise en grønlandsk overflade, men som i bund og grund er baseret på hjælp udefra.

Skuden skal rettes op

Sermitsiaq
Fredag d. 20. februar 1998

Royal Greenlands kanonunderskud i 1997 på 157 millioner kroner bliver offentliggjort på generalforsamlingen i begyndelsen af marts. I virkeligheden er det endnu større.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Den generelle økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Det mere afdæmpede væksttempo vil antagelig fortsætte ind i 1998, hvorefter faldende indkomster ikke kan afvises. Denne vurdering er især baseret på den seneste udvikling i indtægterne fra fiskeriet og det reducerede finanspolitiske råderum.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Udenrigshandelen

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Grønlands særlige erhvervsstruktur - med en begrænset produktion af de fleste forbrugs- og investeringsgoder - betyder, at en relativ stor del af indkomstændringerne slår igennem i en ændret importefterspørgsel.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Offentlige finanser

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Som følge af dels Hjemmestyrets og dels den samlede offentlige sektors størrelse i forhold til den grønlandske økonomi vil ændringer i den offentlige sektors økonomi uundgåeligt sætte sit præg på den samfundsøkonomiske udvikling.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Fiskerierhvervet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Uden et landingspåbud ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. En højere samlet pris ville øjensynligt i stedet kunne opnås ved at anvende råvaren til produktionen af skalrejer.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. De hjemmestyreejede virksomheder

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Hvad ejerskabet angår kan det konstateres, at omdannelserne til aktieselskabsform ikke har ført til en privatiseringsbølge. Det eneste større forsøg med privat medejerskab - J. Lauritzens ejerandel i Royal Arctic Line - var kun kortvarigt. Der er heller ikke gennemført udlicitering af virksomhedernes opgaver i væsentligt omfang.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Strukturelle problemer og strukturpolitik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

I 1997 fusionerede de to banker for at kunne opnå en række omkostningsbesparelser. Stordriftsfordelene har således medvirket til at skabe et geografisk monopol. Den hastige teknologiske udvikling bevirker dog samtidigt, at monopolelementet er blevet svagere, da det nu er muligt med bopæl i Grønland at have sin bankforbindelse i Danmark.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

I 1997 er der - for første gang i 10 år - tale om et underskud på DAU-budgettet. Årsagen er især stigende anlægsudgifter i forbindelse med bygningen af nye landingsbaner.

Hjulspor og motorvej

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 9. januar 1998

En årsindkomst på 700.000 kr. - Det er sådan cirka, hvad jeg vil gætte på, at Johan Lund Olsen og hans kone tjener til sammen. Det bekræfter den gamle definition, at de rige, det er dem, der tjener mere end mig selv

Trafik-vanvid

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. januar 1998

Kangerlussuaq, der har været et lille ungkarlemiljø får mere og mere karakter af familiesamfund, og med et stigende krav om skoler, sygehus og børneinstitutioner vil vi snart være nødt til at etablere en regulær by.

En dødfødt idé

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. december 1997

Den forbedrede effekt på nogle få hundrede kroner for den store lavtlønsgruppe, som den progressive beskatning trods alt kunne give, kan vi meget lettere skaffe til veje ved at hæve bundgrænsen med det nødvendige beløb. Det er enklere, billigere og har ingen uønskede bivirkninger.

Hele landet bør protestere mod Nuuk kommune

Sermitsiaq
Fredag d. 5. december 1997

Hvis Nuuk er så rig, som kommunalbestyrelsens handlinger tyder på, er der noget galt med udligningsordningen med landets fattigere kommuner.

Golfbane i døgndrift

Nuuk Ugeavis
Onsdag d. 3. december 1997

Kommunalbestyrelsen i Nuuk har i enighed besluttet sig for, at byen skal have en golfbane. Banen vil få ni huller og koster 4.200.000 kroner.

Fremmedarbejderne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. november 1997

Hvis valget står mellem en dygtig herboende grønlandsk medarbejder og en enkelt-sproget tilkaldt dansk medarbejder, der i dyre domme skal hentes til Grønland og efter endt tjeneste med kostbare boligforpligtelser for arbejdsgiveren skal sendes hjem i lige så dyre domme, så falder valget på den grønlandske arbejdskraft.

Erhvervslivets fremtid

Sermitsiaq
Fredag d. 7. november 1997

Men den opblussede butikskrig i Sisimiut viser med al tydelighed, at der ikke er behov for en stor offentligt ejet butik. Der er nok private butikker til at sikre konkurrencen.

Råstofudvinding - Mining the Canadian Arctic

Jack Hicks
Tirsdag d. 28. oktober 1997

It appears that non-renewable resource development is a very poor solution for Inuit economic difficulties. It is recommended that this be regarded as but one minor alternative for a small proportion of the native population.

Råstofudvinding - De samfundsøkonomiske virkninger af en forøget udnyttelse

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Jeg har i andre sammenhænge peget på en grønlandsk fondskonstruktion der kunne styrke dannelsen af grønlandske selskaber, dæmme op for kapitaleksporten og øge investeringerne i såvel eksportaktiviteter som i importerstattende tiltag

Råstofudvinding - Om minedriftssamfund

Robert Petersen
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Mangelen på godt og rent vand udvikler sig vist hele tiden. Det må vandets værdi også gøre. Der er forudsigelser om vandproblemer de næste 20-30 år, så måske er tiden snart inde til at finde ud af mulighederne. Ikke bare for is til whiskysjus, ikke bare destilleret vand, men også rent vand.

Råstofudvinding og debatten om Grønlands løsrivelse

Finn Breinholt Larsen
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Der vil kunne opstå en situation af samme type som i Quebec, hvor løsrivelsesdiskussionen totalt har domineret den politiske scene i en årrække, uden at man dog har taget det endelige skridt, fordi befolkningen er delt stort set lige over i spørgsmålet. Det har ført til endeløse forhandlinger med den canadiske regering om opfyldelse af en række krav om særbehandling af provinsen.

Råstofudvinding - Integrering af minedrift og anden ressourceudnyttelse

Jens Dahl
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Lokalbefolkningerne er ikke per definition modstandere af minedrift, men det er vigtigt, at de fra de tidligste stadier inddrages i alle beslutninger, som vedrører deres kultur og samfund.

Råstofudvinding - Sociale virkninger af fire mulige projekter

Torben Agersnap
Tirsdag d. 28. oktober 1997

I kort og forhåbentlig læselig form redegøres der for nogle samfundsmæssige virkninger, der formentlig vil kunne ses i Grønland i kølvandet på igangsættelse af de fire udvalgte udvindingsaktiviteter

Råstofudvinding - Bilag C

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Bilag C består af 5 papirer. Kort beskrivelse af de 5 bidragydere.

Råstofudvinding - Oversigt over tidligere undersøgelser

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Dette papir indeholder en kort oversigt over tidligere undersøgelser mv. vedrørende socioøkonomiske virkninger af olie- og mineralaktiviteter i Grønland. Det er ikke sikkert at oversigten er fuldstændig, idet der kun er medtaget de ting, som udvalget umiddelbart har haft kendskab til.

Råstofudvinding - Udvalgte råstofprojekter

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Dette bilag indeholder en kort foreløbig beskrivelse af 5 udvalgte råstofprojekter. Formålet med bilaget er at eksemplificere og konkretisere de teknisk-økonomiske virkninger i forbindelse med råstofudvinding i Grønland.

Råstofudvinding - Forslag til videre arbejde

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Når man i Grønland prioriterer udviklingen af råstofområdet højt skyldes det en forventning om, at denne sektor i løbet af nogle år kan komme til at bidrage positivt til samfundets udvikling. I første omgang tænker de fleste på de potentielle indtægter til samfundet og på mulighederne for nye arbejdspladser.

Råstofudvinding - Socio-økonomiske forhold

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Udgangspunktet for udvalget er, at der i forbindelse med råstofaktiviteter skal skabes flest mulige lokale arbejdspladser, dvs. at der skal satses på lokal arbejdskraft i selve råstofvirksomheden og der skal satses på anvendelsen af lokale underleverandører, serviceselskaber mv. Det stiller store krav til arbejdskraftens og de lokale virksomheders kvalifikationer.

Råstofudvinding - Teknisk-økonomiske forhold

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Fx. vil etableringen af en diamantmine i Sydvestgrønland uden tvivl betyde en øget interesse for diamantefterforskning med henblik på at finde andre forekomster. Modsat må det forventes, at en zink-mine i Citronen Fjord vil have mindre betydning for udviklingen i efterforskningsaktiviteten.

Sammenfatning

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Efter udvalgets opfattelse kan råstofsektoren, når der bliver igangsat udvindingsprojekter i større stil, få stor betydning for udviklingen i Grønland. En sådan udvikling kan give anledning til betydelige positive virkninger, men der kan også komme virkninger, som af mange vil blive opfattet som negative

Socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding

Hjemmestyret
Tirsdag d. 28. oktober 1997

Rapport fra Udvalget om socioøkonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri.

Rimelig skævhed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. oktober 1997

Naturligvis skal de mest urimelige skævheder, som Henrik Skydsbjerg nævner, udlignes. Det har været urimelig dyrt for Kangaatsiaq af få selvstændig kommunestatus. . .. Men det behøver ikke nødvendigvis at være lige så »sjovt« at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk.

Det skæve Grønland

Henrik Skydsbjerg
Tirsdag d. 14. oktober 1997

Budgetlægning i Kangaatsiaq kommune er en lang drøftelse af, hvor der kan spares på vedligeholdelse, hvilke stillinger i kommunen man undlade at besætte, hvor lavt et tilskud man kan tillade sig at udbetale til dem, der står uden forsørgelse, og så videre. Det er vist ikke nær så sjovt at være politiker i Kangaatsiaq som i Nuuk. Kronik af Henrik Skydsbjerg, bragt i Atuagalliutit/Grønlandsposten 14. oktober 1997.

Fremad - eller hva'

Sermitsiaq
Søndag d. 12. oktober 1997

Vi kan jo altid tjene nogle penge på, at turisterne kommer op og kigger på os og ser vore nationaldragter, hundeslæder og kajakker som et levende frilandsmuseum - et folk, der lever af overførselsindkomster fra Danmark.

Kangerlussuaqs fremtid

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 4. oktober 1997

Om 10 år har vi for længst erkendt, at der kun kommer rigtig gang i turismen i Diskobugten, hvis man kan flyve direkte dertil. Diskobugten har fået en atlantlufthavn, og turismen blomstrer.

En udfordring

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 24. september 1997

Landskassens regnskaber har været flotte gennem de senere år, men som AG adskillige gange har påpeget, så skyldes de gode regnskabstal ikke, at forretningen Grønland går godt. Overskuddene er hentet fra tilgodehavender og ikke opbrugte finanslovsbevillinger. Reelt har vi ikke selv skabt resultaterne.

Indførelse af erhvervsmæssigt boligbyggeri

Landsstyret
Mandag d. 9. juni 1997

Afsluttende kan oplyses, at landsstyret snarest muligt vil foranledige de skattemæssige afskrivningsregler ændret, således at boligbyggeri bliver afskrivningsberettiget for selskaber som foreslået.

Ærlig snak - om afskaffelse af ensprissystemet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. juni 1997

PENGEPOSEN fra Danmark er en fast og bestemt ydelse, og hvis vi bliver ved med at snolde pengene op i det økonomiske system, vi har i dag, så kommer vi aldrig videre, og den økonomiske afhængighed af Danmark vil fortsætte i al evighed.

Enspriserne skal væk

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. maj 1997

EN HELHJERTET - eller fuldstændig - afskaffelse af ensprissystemet og monopolerne i de pågældende byer vil uundgåeligt lave radikalt om på samfundet. Men det er også meningen med det hele. Effekten bliver en bedre ressourceanvendelse, større effektivitet, lavere omkostninger, forbedring af konkurrenceevnen, vækst i reallønnen, besparelser i den offentlige finanser og en generel økonomisk vækst.

Politisk-Økonomisk Redegørelse 1997

Landsstyret
Tirsdag d. 6. maj 1997

Det er landsstyrets vurdering, at den positive udvikling i det økonomiske aktivitetsniveau i høj grad har været betinget af den førte balancerede finans- og gældsafviklingspolitik. Kombineret med landsstyrets aktive løn- og omkostningspolitik har denne muliggjort en stabil udvikling i de økonomiske rammebetingelser, herunder ikke mindst en meget lav inflation.

Rapport til Landsstyret vedrørende reform af ensprissystemet

Hjemmestyret
Mandag d. 5. maj 1997

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at flere års real nulvækst, er udtryk for, at den grønlandske økonomi står over for fundamentale langsigtede økonomiske problemer, der ikke kan løses med mindre de strukturelle forhold i økonomien ændres.

Oppustet regnskab - Landskassens regnskab for 1996

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. april 1997

I en privat virksomhed har indfrielsen af gæld og tilgodehavender ingen indvirkning på resultatet, men vil alene påvirke likviditeten. Det er dette billede, der er værd at have for øje, når årets regnskab skal vurderes.

Finansloven for 1997 - Nyhedsbrev nr. 10

Økonomidirektoratet
Mandag d. 3. februar 1997

I dette Nyhedsbrev nr. 10 fra Økonomidirektoratet, Grønlands Hjemmestyre opsummeres først hovedtemaerne i den vedtagne finanslov for 1997. Derefter bliver de økonomiske rammer og Landskassens økonomi samt hovedtemaerne i finansloven gennemgået.

Kommunale skatteprocenter 1994-97

KANUKUKA
Fredag d. 3. januar 1997

Den skat vi betaler her i landet er sammensat af tre forskellige former for skat: Landsskat på 11 %, en særlig kommunal udligningssakt på 4 % plus den kommunale skat, der fastsættes af den enkelte kommune.

Flov smag i munden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 27. december 1996

Skandalen med underskuddet i KNI var slemt nok, da de afslørende regnskaber for 1994 og 1995 blev gjort op. Men den forstærkes af den omstændighed, at der forud for omstruktureringen i 1992 var vedholdende advarsler, som blot blev ignoreret, fordi et smart konsulentfirma fra Danmark besnærede politikerne og banede vejen for egen karriere under de håbløse strukændringer.

Fodnoter - Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Hovedparten af reje- og fiskeeksporten afskibes til Danmark og videreeksporteres herfra, bl.a. gennem Royal Greenlands datterselskaber i en række lande

Nøgletal for Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

pr. 1. januar 1996: 55.863, heraf 48.679 personer født i Grønland - i byer 45.311, i bygder 9.758, i stationer 797.

Konklusioner - Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

At etablere flere "mix-uddannelser", således at der på flere erhvervsuddannelser og videregående uddannelser skabes en "arbejdsdeling" mellem det grønlandske, danske og andre landes uddannelsessystemer.

Uddannelsesområdet i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Der er væsentlige smådriftsulemper i driften af det grønlandske uddannelsessystem. Som et eksempel kan det nævnes, at i 1989 havde 13 pct. af holdene otte elever eller derunder på brancheskolerne. I 1993 var tallet steget til 32 pct.

Den interne trafikstruktur og turismen i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Det fremgår af redegørelsen, at opretholdelsen af to parallelle trafiksystemer i form af fly- og skibstransport på det nuværende grundlag er forbundet med en betydelig overskudskapacitet og hermed ekstra-omkostninger for landskassen

Udenrigshandelen i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Udenrigshandlens omfang er faldet kraftigt siden slutningen af 1980´erne, hvor en betydelig og importkrævende byggeaktivitet medvirkede til store importudgifter, og hvor eksporten af bly- og zinkmalm fra minen i Marmorilik skaffede væsentlige eksportindtægter til Grønland.

Offentlige finanser i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Det er derfor ved vurderingen af den gældafviklingspolitik, som gennem de seneste år har været det centrale element i landsstyrets økonomiske politik, nødvendigt også at se på udviklingen i de hjemmestyreejede virksomheder.

Fiskerierhvervet i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Hjemmestyrets og kommunernes samlede tilskud til beskæftigelsen på land gennem "projekt råvarekøb" udgør omkring 39 mio. kr. i 1996. I forhold til den heraf afledte beskæftigelse - på godt 200 personer (ekskl. administrationen af ordningen) - er der tale om en betydelig udgift pr. skabt arbejdsplads. Gennemsnitlig drejer det sig om en udgift, som overgår selve lønudgiften til den enkelte helårarbejdsplads.

Konjunkturudviklingen i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

I virksomhedernes vurdering af udviklingen på deres egne markeder genfindes en generel positiv bedømmelse af udsigterne, dog således at "stabilitet" er det fremherskende, og at den mest positive vurdering findes blandt handelserhvervene og produktionsvirksomhederne, mens især virksomheder inden for byggeriet forudser en vigende markedssituation.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Udvalget består af en formand og 5 medlemmer, hvoraf Statsministeriet udpeger formanden og 2 medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af Finansministeriet, Danmarks Statistik og Grønlands Hjemmestyre.

Ja, og alternativet er realisme - et alternativ til grønlandspessimismen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 8. januar 1996

Der kan være mange gode grunde til skepsis over for et centralistisk/socialistisk økonomisk system, uden at det derfor behøver at få hovedskylden for vores nulvækst. Vi har samme nulvækst som man kan finde den i for eksempel det nordlige Norge, i dele af Island og i andre randområder af den vestlige, industrialiserede verden. Nulvæksten skyldes først og fremmest en meget spredt bebyggelse med mange små samfund i et stort og svært tilgængeligt og ufrugtbart landområde.

Er der et alternativ til grønlandspessimismen?

Martin Paldam
Mandag d. 8. januar 1996

Der er to årsager til nulvæksten: (1) at Grønland har et centralistisk/socialistisk økonomisk system, og (2) at man har udtømt de områder, som hidtil har båret væksten.

Om Matadorpenge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. november 1995

Radioavisens Danmarks-redaktion har forgæves søgt at skære spørgsmålet om ansvar ud i pap for lytterne, blandt andet i et interview med professor Erik Johnsen, der tidligere har været hjemmestyrets rådgiver ved dannelsen af aktieselskaber. Hverken han eller nogen anden, der interesserer sig for problematikken, er i tvivl om, at politiske formandsskaber i aktieselskaber er en dårlig idd, og at aktieselskabslovens bestemmelser om ansvar også gælder for politikere.

En replik, der aldrig blev bragt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 2. november 1995

Den lave prissætning er kommet forbrugerne til gode. De mange unødigt ansatte og de uhensigtsmæssige arbejdsgange er blevet til lønudbetalinger, der alternativt ville have belastet de enkelte kommuners sociale konti og medført højere kommunale skatteprocenter, ligesom udbetalingerne for mange af de ansatte har muliggjort et øget privatforbrug.

Finansloven for 1996 er et snydebudget

Jens Brønden
Torsdag d. 2. november 1995

Overskuddet på 140 millioner kroner, som man stadig troede på indtil en gang i sommer, da KNI-lavinen rullede, skulle have været anvendt til tilbagebetaling af udlandsgæld. Det er der ikke penge til, efter at landskassens måttet puste nyt liv i KNI, og hjemmestyret kreative hjerner blev mobliseret.

KNI-ansvaret nok engang

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 24. oktober 1995

Nogle skulle have sagt fra. Og det gælder både ledelse og bestyrelse, deriblandt de politikere, der fik store honorarer for at varetage befolkningens interesser ved omstruktureringen af den store virksomhed.

Hvad skal der til for at lukke gabet?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 17. januar 1995

Og så er det en morsom bog, manden har en sjælden humor, et godt øje for livets inkonsekvenser og et sprog, der må få enhver journalist til at overveje et kursus i udviklingsøkonomi, alene for at blive en bedre skribent.