Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 4. Den generelle økonomiske situation

Trods den generelt høje aktivitet i den grønlandske økonomi og dermed gode mulighed for større overskud på budgettet, er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at finansloven lægger mere op til balance end overskud.

Lørdag d. 19. februar 2000
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Konjunkturudviklingen i hovedtræk
Konjunkturbestemmende forhold
Konjunkturudviklingen
Vurdering af den økonomiske politik

Konjunkturudviklingen i hovedtræk


Den realøkonomiske udvikling i 1998-99
Efter nogle år med drastiske produktionsfald i begyndelsen af 1990’erne har grønlandsk økonomi oplevet positiv vækst gennem de seneste seks år. Efter høje vækstrater i 1994 og 1995 - på gennemsnitligt 4½ pct. p.a. - svækkedes væksten i 1996 og 1997 til omkring 1½ pct. p.a.(40) det er udvalgets vurdering, at der igen i 1998 og 1999 har været tale om en pæn realvækst i den grønlandske produktion. Væksten har især fundet sted i 1998, mens der har været en vis udfladning i løbet af 1999.

Denne vurdering bygger bl.a. på stigningen i rejefangsterne på 9 pct. fra 1997 til 1998, som kun delvist modvirkedes af det samtidige fald i fangsterne af hellefisk. Hertil kommer vækst i de offentlige udgifter. Hjemmestyrets driftsudgifter steg med 6 pct. fra 1997 til 1998, og anlægsudgifterne steg med 11 pct. Korrigeres for prisudviklingen svarer dette skønsmæssigt til en samlet realvækst i hjemmestyrets drifts- og anlægsudgifter på omkring 5-5½ pct.

Udviklingen i ledigheden støtter vurderingen af, at der har været tale om en pæn realvækst efter 1997. Efter at have ligget nogenlunde konstant gennem årene 1995-1998 faldt ledigheden forholdsvis kraftigt i 1999.

Også statistikken for indførelsen af varer til Grønland peger på en stigende økonomisk aktivitet, idet der fra 1997 til 1998 var en mærkbar stigning i importen af rå- og halvfabrikata til anvendelse især som input i produktionen inden for bygge- og anlægsbranchen samt i de øvrige byerhverv. At de fem største hjemmestyreejede virksomheder for første gang viste overskud i samme år (jf. kapitel 1) illustrerer ligeledes, at 1998 var et godt år for erhvervslivet.

Når der skønnes fortsat at have været vækst i 1999, om end afdæmpet, har dette sin baggrund i udviklingen inden for fiskeriet og de offentlige finanser - de to afgørende faktorer for konjunkturudviklingen.

Fiskeriet har næppe udvist samme stærke vækst i 1999 som i 1998, men der synes dog også i 1999 at have været tale om et stigende fiskeri. Stigningen i de offentlige drifts- og anlægsudgifter har ligeledes bidraget til fortsat vækst i økonomien.

Konkluderende for 1999 er det vurderingen, at der har været tale om en fremgang i produktionen, men at væksten har været lavere end i 1998.

Den fortsatte vækst i 1999 - oven på produktionsfremgangen i 1998 - har imidlertid øget presset på arbejdsmarkedet væsentligt. Ledigheden har gennem 1999 ligget betragteligt under niveauet fra 1998, og der er nu tegn på flaskehalse på centrale dele af arbejdsmarkedet.

Indkomstudviklingen i 1998-99
Udover væksten i produktionen har også den relativt gunstige prisudvikling på eksporten af rejer gennem foråret 1998 bidraget til en meget positiv indkomstudvikling i 1998.

Beregnes på grundlag af rejeprisindekset den gevinst (bytteforholdsgevinsten), som Grønland har fået gennem en stærkere prisudvikling på eksportvarerne end på de importerede varer, fremkommer en bytteforholdsgevinst på omkring 7 pct. fra 1997 til 1998 (fra 1996 til 1997 var der et tilsvarende fald). Med en rejeeksport, som udgør ca. 16 pct. af Grønlands disponible bruttonationalindkomst, yder bytteforholdsgevinsten i 1998 i sig selv et bidrag på godt 1 pct. til samfundets indkomst.(41)

Udviklingen i hjemmestyrets skatteindtægter understøtter vurderingen af en forholdsvis stærk indkomstvækst i 1998. De skattepligtige indkomster, dvs. indkomsterne efter personfradrag, steg således nominelt med næsten 9 pct. i 1998. Da grænserne for personfradragene ikke er ændret, er den procentvise stigning i de samlede indkomster dog noget mindre, skønsmæssigt omkring 6 pct.

Oplysninger om kommunernes opkrævning af personlige indkomstskatter for de første 9 måneder af året tyder også på ganske pæn vækst i skattegrundlaget i 1999. Det vurderes dog, at indkomstvæksten i 1999 har været svagere end den var i 1998, dels som følge af en mere afdæmpet vækst i produktionen, dels som følge af at udviklingen i import- og eksportpriserne næppe kan give anledning til en bytteforholdsgevinst i 1999.

Udsigterne for 2000
NAFO har offentliggjort de anbefalede TAC for 2000, hvor de videnskabelige råd fra sidste år bliver gentaget. Landsstyret har på denne baggrund besluttet at fastholde kvoterne på samme niveau i 2000 som i 1999. Hvis kvoterne udnyttes fuldt ud begge år, vil den mængdemæssige aktivitet i fiskeriet således være uændret. Forudsættes desuden uændrede priser på eksportmarkederne, er der udsigt til, at eksporten vil være på samme niveau som i 1999, og fiskeriet efter de traditionelle arter vil derfor ikke bidrage til økonomisk vækst i 2000. En forsat udvikling af krabbefiskeriet vil kunne bidrage til en forøgelse af den samlede produktion.

Ifølge finansloven for 2000 skulle væksten i de offentlige drifts- og anlægsudgifter tage af, hvorfor vækstbidraget fra denne del af økonomien også må forventes at blive begrænset. Samlet set betyder det, at der er udsigt til beskeden vækst i 2000. Det hører med i billedet, at en betydelig renoveringsindsats ventes påbegyndt 2000, og den beskedne vækst i den samlede økonomi vil således primært være et resultat af høj aktivitet i bygge- og anlægssektoren.

Udsigterne for 2000 illustrerer årsagerne til de langsigtede bekymringer for den økonomiske udvikling. Der er naturlige grænser for, hvor meget de fiskede mængder kan vokse, hvorfor eksportindtjeningen er meget afhængig af prisudviklingen på fiskeprodukter. Mulighederne for, at denne vigtige del af samfundsøkonomien kan skabe yderligere vækst, er således begrænset. Det samme gør sig gældende med den offentlige efterspørgsel. Da udgifterne skal finansieres, kan den offentlige sektor ikke varigt øge den økonomiske aktivitet uden en tilsvarende stigning i de offentlige indtægter.

Regionale forskelle
Et særligt forhold vedrørende den nuværende konjunktursituation er, at den økonomiske vækst ser ud til især at finde sted i bestemte geografiske områder. Dette afspejler sig i ledighedstallene, som viser, at arbejdsløsheden (ledige medio måneden) i 3. kvartal 1999 var nede i størrelsesordenen 1½ - 4 pct. i de største byer og i et par af de øvrige byer, mens den lå på 5-10 pct. i de andre byer.

Denne udvikling stemmer overens med, at indkomstgrundlaget er steget mest i de større byer samt i de kommuner, hvor fangsten af hellefisk er vokset kraftigt. Hertil kommer, at aktiviteten i bygge- og anlægssektoren er særlig stor i de større byer. Det gælder særligt i Nuuk, hvor der også må ventes en fortsat betydelig byggeaktivitet i 2000 og efterfølgende år. Der er således givet arealtildeling til 137 personaleboliger og 22 enfamiliehuse. Kommunen har desuden planer om opførelse af andelsboliger, ligesom der forventes opført selvbyggerhuse.

Konjunkturbestemmende forhold


Finanspolitikken
Hjemmestyrets økonomiske politik har gennem en årrække været tilrettelagt ud fra en målsætning om konsolidering af de offentlige budgetter. De senere års kraftige stigninger i hjemmestyrets driftsudgifter har betydet en fravigelse fra denne linie. Underskuddet i landskassen i 1998 følges således op af endnu et budgetteret underskud i 1999.(42)

Hjemmestyrets driftsudgifter steg fra 1997 til 1998 med 5,9 pct. og i 1999 ventes en stigning på 6,2 pct. En væsentlig del af forklaringen på denne betydelige stigningstakt er bl.a. et voksende pres på offentlige serviceydelser som følge af den demografiske udvikling og stærkt stigende udgifter i sundhedssektoren til bl.a. transport og vikarudgifter på grund af mangel på fastansat uddannet personale.

De kraftigt stigende driftsudgifter har medført, at 1998 sluttede med et landskasseunderskud på 62 mio. kr., og i 1999 ventes efter vedtagelsen af tillægsbevillingslov II et underskud på 43 mio. kr. Denne udvikling er bekymrende, ikke mindst set i lyset af at hjemmestyrets indtægter i samme periode er steget væsentligt bl.a. som følge af de generelt gode priser og høje fangster i fiskeriet. Udviklingen i de offentlige finanser er mere detaljeret beskrevet i et appendiks til dette kapitel.

Med vedtagelsen af finansloven for 2000 og et budgetteret overskud på ca. 4 mio. kr. er det landsstyrets målsætning at vende tilbage til den konsolideringspolitik, som har kendetegnet hjemmestyrets økonomi i perioden 1988 til 1997. Trods den generelt høje aktivitet i den grønlandske økonomi og dermed gode mulighed for større overskud på budgettet, er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at finansloven lægger mere op til balance end overskud.

Driftsudgifterne ventes i 2000 at udgøre 3.965 mio. kr., hvilket i forhold til 1999 er en nominel stigning på 1,0 pct. De budgetterede anlægsudgifter stiger med 6,0 pct. nominelt, således at de samlede anlægsudgifter i 2000 udgør 684 mio. kr. Den store stigning i anlægsudgifterne skyldes bl.a., at hjemmestyret har opprioriteret renoveringsindsatsen i den grønlandske bygningsmasse. Den danske stat yder hertil 50 mio. kr. årligt i 4 år til renoveringsprojekter med miljø- og energiforbedrende effekt. På indtægtssiden er det forventningen, at indtægtsniveauet i 2000 ligger 3 pct. over niveauet for 1999. Indtægtsstigningen kan hovedsageligt henføres til statens tilskud til bygningsrenoveringen samt pris- og lønreguleringen af statens bloktilskud, som indebærer en stigning på 71 mio. kr. Bloktilskuddet er nærmere omtalt i boks 4.2.1.
Boks 4.2.1 Statens bloktilskud til Grønland
Den danske stat yder hjemmestyret et bloktilskud på 2.725 mio. kr. i 2000. Herudover ventes staten at afholde udgifter på godt 600 mio. kr. i Grønland, primært i form af udgifter til fiskeriinspektion, politi og retsvæsen, som ikke er overgået til hjemmestyret. Den samlede årlige støtte er således 3,3 mia. kr.

Bloktilskuddet udgør ca. 60 pct. af hjemmestyrets indtægter, og dets betydning for den grønlandske økonomi er således overordentlig stor. Økonomisk indebærer bloktilskuddet, at hjemmestyret kan afholde tilsvarende udgifter uden at skulle skaffe tilsvarende indtægter.

For den danske stats vedkommende er der økonomisk set tale om udgifter på lige fod med andre statslige udgifter. Det vil sige, at bloktilskuddet betyder, at staten hvert år må skaffe sig tilsvarende indtægter. Bloktilskuddet indebærer derfor, at det danske skatte- og afgiftstryk er højere, end det ellers ville være, og er således en omkostning for de danske borgere.
Et budgetteret overskud på ca. 4 mio. kr. i landskassens budget fra 1999 til 2000 kan vise sig ikke at holde. Der er således bl.a. forudsat, at de kraftigt stigende driftsudgifter i sundhedssektoren kommer under kontrol.

Olie- og mineralefterforskning
Antallet af efterforskningstilladelser for mineraler og det antal kvadratkilometer, som var omfattet af disse, steg i begyndelsen af 1990’erne, men er faldet siden 1996. Omfanget af efterforskningsforpligtelser (dvs. hvor meget selskaberne skal bruge på efterforskningen opgjort i kroner per km2) steg frem til 1997, faldt i 1998 og er steget igen i 1999 (figur 4.2.1). 1999-tallene er foreløbige, og de endelige tal må ventes at blive lavere, da der i 1999 er indført en midlertidig lempelse af kravene til efterforskningsforpligtelser for at imødegå den internationale afmatning på mineralmarkedet. Ordningen er videreført i 2000. Grønland har således kunnet mærke, at priserne på metaller og andre råstoffer faldt i kølvandet på den internationale finansielle krise.
Figur 4.2.1 Mineralefterforskning

Kilde: Råstofdirektoratets hjemmeside, www.bmp.netnation.com.<>
Olieefterforskningen ved Fyllas banke ud for Nuuk begyndte ikke som oprindeligt planlagt i 1999. I stedet ventes prøveboringer påbegyndt i sommeren 2000. På kort sigt vil den næppe få mærkbar betydning for den generelle økonomiske udvikling.

Eksporten
Ifølge indhandlingsprisindeksene steg den gennemsnitlige eksportpris på grønlandske rejer og hellefisk fra årsskiftet 1996/97 og frem til medio 1998.(43) herefter faldt det sammenvejede indeks frem til årsskiftet 1998/99, mens det herefter rettede sig og har ligget relativt stabilt i 1999 (figur 4.2.2).
Figur 4.2.2 Sammenvejet indhandlingsprisindeks for rejer og hellefisk

Imidlertid genfindes den prisudvikling på eksportmarkederne, som fremgår af indhandlingsprisindeksene, ikke i udenrigshandelsstatistikken. Fra 1997 til 1998 faldt værdien af den samlede rejeeksport i udenrigshandelsstatistikken med 8½ pct., primært som følge af registrerede fald i den gennemsnitlige kilopris på såvel skalrejer som pillede rejer.

Da handelsstatistikken bygger på foreløbige afregninger for de enkelte rederiers salg, og da statistikken ikke efterfølgende bliver korrigeret, når den faktiske pris og den endelige afregning foreligger (hvilket er i overensstemmelse med de internationale statistiske retningslinier), har udvalget valgt at lægge prisudviklingen, som den afspejles i rejeprisindekset, til grund for bedømmelsen af ændringen i indtjeningen i rejefiskeriet fra 1997 til 1998.

Det samlede resultat af udviklingen i eksporten blev, at indtjeningen faldt med 235 mio. kr. (eller 12 pct.) fra 1997 til 1998, når udenrigshandelsstatistikken lægges til grund. En sådan udvikling er noget overraskende på baggrund af, at både rejefangster og -priser steg i 1998. Foretages en korrektion, således at eksportværdierne i udenrigshandelen opjusteres med en prisudvikling svarende til rejeprisindeksets, betyder det, at der skal lægges 230 mio. kr. til eksportprovenuet i 1998. Efter denne korrektion svarer indtjeningen i 1998 nogenlunde til indtjeningen i 1997. Selv efter korrektionen forekommer udviklingen i eksportprovenuet ifølge udenrigshandelsstatistikken at være lav. Udvalget har derfor valgt at lægge vægt på andre indikatorer ved vurderingen af den økonomiske udvikling i 1998.
Tabel 4.2.1 Grønlands vareudførsel 1996-98
  Værdi (Mio. kr.) Mængder (1.000 tons)
  1996 1997 1998 1996 1997 1998
A. Fiskeprodukter:
1. Skaldyr:
Rejer med skal
Rejer, pillede
Kammuslinger
Krabber

895
665
18
7

721
534
34
48

660
487
45
30

34,7
13,0
0,3
0,2

30,8
12,0
0,5
1,8

31,4
11,6
0,5
1,1
1. Skaldyr i alt 1.585 1.336 1.222      
2. Torsk:
Torsk, frosset
Torsk, saltet og/eller tørret
Filet af torsk, frosset
7
1
9
3
1
34
1
0
17
1,4
0,0
2,3
0,9
0,0
1,6
0,1
0,0
0,7
2. Torsk i alt 57 38 18      
3. Andre fiskearter:
Hellefisk, fersk, frosset eller saltet
Andre fiskeprodukter
287
42
383
32
310
26
9,5
-
12,6
-
10,9
-
3. Andre fiskearter i alt 329 415 336      
A. Fiskeprodukter i alt 1.971 1.790 1.576      
B. Andre varer 175 147 126      
Udførsel i alt (A+B) 2.141 1.937 1.702      
Anm.: hovedparten af reje- og fiskeeksporten afskibes til Danmark og videreeksporteres herfra, bl.a. gennem Royal Greenlands datterselskaber i en række lande. De opgjorte beløb angiver værdien ved udførslen fra Grønland. Da en væsentlig del af handelen sker gennem datterselskaber inden for samme koncern, er denne prisfastsættelse ikke nødvendigvis i fuld overensstemmelse med markedsforholdene. Tallene for udførslen fortæller ikke noget om, hvad der efterfølgende sker med varerne; dvs. hvornår og til hvilke priser de grønlandske producenter o.a. sælger dem videre i Danmark eller til andre lande. Hertil kommer det problem som følger af, at udenrigshandelsstatistikken bl.a. bygger på foreløbige afregningspriser i forbindelse med trawlernes landinger.
Kilde: Grønlands Statistik 1999. Udenrigshandel 1999:4.
Efter den gunstige udvikling i rejepriserne i foråret 1998 har prisniveauet ligget forholdsvis stabilt og har på årsbasis ikke forandret sig nævneværdigt fra 1998 til 1999. Med stigningen i fangstkvoterne for rejer på 5½ pct. fra 1998 til 1999 og under forudsætning af, at kvoterne i lighed med 1998 opfiskes, må det med den nuværende prisudvikling antages, at indtjeningen for rejeeksporten i 1999 vil vise en moderat stigning. Målt i mængder ligger eksporten af rejer i de første 9 måneder af 1999 1¼ pct. højere end i samme periode sidste år, mens provenuet af rejeeksporten er steget 6 pct., når der ses bort fra ovenstående korrektion.

Vedrørende eksporten af de øvrige fiskeriprodukter tyder udenrigshandelens oplysninger for de første 9 måneder 1999 på en stigning i den mængdemæssige eksport af hellefisk og krabber. Det samlede eksportprovenu for de første 9 måneder i 1999 viser en stigning på 6 pct. sammenlignet med samme periode i 1998.

Det samlede antal hotelovernatninger i Grønland steg med ca. 11 pct. fra 1997 til 1998. Heraf steg antallet af udlændinges overnatninger dog kun 2 pct. I 1999 viser statistikken for de første ti måneder en samlet stigning på 2 pct., hvilket dækker over et fald i grønlandsk fødtes hotelovernatninger på 9 pct. og en stigning i udlændinges overnatninger på 16 pct.(44) der er således tegn på stigende eksportindtjening fra turisme.

Konjunkturudviklingen


Forbruget og investeringerne
Den eneste officielle kilde, der direkte belyser udviklingen i den private efterspørgsel, er detailomsætningsindekset, som er opgjort fra og med første halvår 1997. Omsætningsindekset viser en vækst fra første halvår 1997 til første halvår 1998 på 3,8 pct. i løbende priser, og mellem tilsvarende halvår 1998 til 1999 på 1,7 pct. Når der korrigeres for stigningen i det grønlandske forbrugerprisindeks fås en realvækst på hhv. 2,8 pct. og 0,7 pct.

Sammenlignes med den nominelle indkomststigning, jf. ovenfor, virker forbrugsvæksten, som den kommer til udtryk i detailomsætningsindekset, beskeden. Én forklaring kan være, at forbrugsstigningen har fundet sted inden for varer og tjensteydelser, som ikke er dækket af detailomsætningsstatistikken, fx biler og både. At der har fundet en opgang sted i det private forbrug synes at fremgå af importen af såvel íkke-varige som varige forbrugsgoder, hvor alle hovedvaregrupper steg i værdi med mellem 10 - 14 pct. fra 1997 til 1998, jf. tabel 4.3.1. Men det må understreges, at lagerændringer og tidsforskydninger i skibsankomster giver usikkerhed i anvendelsen af udenrigshandelsstatistikken som indikator for forbrugsudviklingen.
Tabel 4.3.1 Grønlands vareindførsel 1996-1998, mio. kr.
  1996 1997 1998
A. Varer fortrinsvis til forbrug:
Næringsmidler (inkl. drikkevarer og tobak)
Andre ikke-varige forbrugsgoder
Beklædning, fodtøj og andre halvvarige forbrugsgoder
Varige forbrugsgoder (inkl. personbiler)
394
71
67
34
407
88
173
140
464
101
196
160
A. Varer fortrinsvis til forbrug i alt 766 808 921
B. Maskiner og andet kapitaludstyr til erhvervene (inkl. transportmidler):
Maskiner m.m.
Motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug
Skibe og fly
172
32
238
198
41
94
193
35
31
B. Maskiner og andet kapitaludstyr til erhvervene (inkl. transportmidler) i alt 441 333 259
C. Varer fortrinsvis til bygge- og anlægsvirksomhed 324 309 355
D. Varer fortrinsvis til øvrige byerhverv 482 471 514
E. Brændsels- og smørestoffer m.m. 267 243 229
F. Varer i øvrigt 438 416 457
Indførsel i alt (A+B+C+D+E+F) 2.719 2.625 2.740
Kilde: Grønlands Statistik, 1999. Udenrigshandel 1999:4 og Danmarks Statistik.
I mangel af en egentlig statistisk belysning af udviklingen i de private investeringer kan udenrigshandelsstatistikkens oplysninger om indførelsen af varer til anvendelse i byggeriet samt importen af maskiner mm. anvendes som indikator. Indførelsen af maskiner mm. giver imidlertid ikke anledning til at antage, at der har fundet noget opsving sted i denne del af de erhvervsmæssige investeringer, idet importen af disse produkter over de seneste to år er stort set uforandret (i løbende priser), men dog væsentligt over niveauet i 1996. Noget anderledes ser det ud med hensyn til importen af varer fortrinsvis til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed, hvor importen er steget med godt 15 pct. fra 1997 til 1998.

Som en supplerende kilde til belysningen af udviklingen i investeringerne kan benyttes kreditgivningen. Såvel udviklingen i realkreditbelåningen som i Grønlandsbankens udlån tyder også på, at der bl.a. inden for byggeriet var tale om en vis aktivitetsstigning i 1997 og 1998 - også uden for den offentlige sektor. At økonomien har udviklet sig gunstigt, giver sig også udtryk ved, at faldet i antallet af konkurser er fortsat i 1998.(45)

Handelsbalancen
Grønlands eksport faldt fra 1997 til 1998 med 235 mio. kr. fra 1.937 mio. kr. til 1.702 mio. kr. Korrigeres som nævnt i afsnittet om eksporten var eksportindtægterne dog stort set uændrede.

Med en svag vækst i importudgifterne på 1 pct. til 2.741 mia. kr. forværredes den officielle handelsbalance (ikke-korrigeret) med 350 mio. kr., jf. figur 4.3.1. Det samlede registrerede underskud blev derfor i 1998 på godt 1 mia. kr.
Figur 4.3.1 Handelsbalancen

De foreløbige udenrigshandelstal for første halvår 1999 er vist i tabel 4.3.2. Det fremgår af tabellen, at handelsbalancen forbedredes med 26 mio. kr. mellem første halvår af 1998 og første halvår af 1999. Forbedringen kan tilskrives udviklingen i importen af køretøjer og andre transportmidler - poster som fra år til år svinger meget. Ses bort fra disse poster var underskuddet på handelsbalancen stort set uændret fra første halvår 1998 til første halvår 1999.
Tabel 4.3.2 Grønlands eksport og import første halvår 1998 og 1999, mio. kr.
Handelsbalance: Første halvår 1998 Første halvår 1999 (a) Ændringer fra første halvår 1998 til første halvår 1999
Eksport i alt
Heraf rejer
Heraf fisk og fiskeprodukter
Heraf andre varer
Import i alt
Handelsbalance		 745,0
550,5
148,5
46,0
1.066,0
-321,0		 744,2
574,7
168,6
0,9
1.039,4
-295,2		 -0,8
24,2
20,1
-45,1
-26,6
25,8
Eksport af køretøjer og andre transportmidler
Import af køretøjer og andre transportmidler
1,7

87,9
0,5

57,1
-1,2

-30,8
Eksport ekskl. køretøjer og andre transportmidler
Import ekskl. køretøjer og andre transportmidler
Handelsbalance ex. køretøjer/andre transportmidler
743,3

978,1

-234,8
743,7

982,3

-238,6
0,4

4,2

-3,8
(a) foreløbige tal udarbejdet på baggrund af data fra Toldfunktionen i Ålborg. Disse data vil erfaringsmæssigt efterfølgende blive revideret.
Kilde: Grønlands Statistik, 1999. Udenrigshandel 1999:32.


Ledighed
Ledigheden i byerne faldt med 10 pct. (ca. 250 personer) fra første halvår 1998 til samme periode i 1999.(46)Årsagerne til den reducerede ledighed kan være forskellige. Således oplevede man i de fleste byer på Vestkysten en forlængelse af anlægssæsonen frem til januar 1999 som følge af meget mildt vejrlig. Men faldet i ledigheden er et bemærkelsesværdigt generelt træk ved udviklingen i byerne fra 1998 til 1999. I Nuuk, hvor ledigheden er faldet med ikke mindre end 20 pct., synes det vanskeligt at skaffe lokale medarbejdere til blandt andet nybyggeri og udbygninger af infrastrukturer.
Figur 4.3.2 Ledigheden



Priser og lønninger
Trods den høje aktivitet i 1998-99 er inflationen fortsat lav - godt 1 pct. p.a. Det er udvalgets vurdering, at der det seneste år har været tale om et stigende realt lønniveau på skønsmæssigt 1-2 pct. Inflationen har gennem flere år været lavere end i Danmark (figur 4.3.3). I det omfang lønningerne stiger mere end produktiviteten, vil det være vanskeligt at fastholde denne positive udvikling og dermed en fortsat indsnævring af prisforskellene mellem Grønland og Danmark.
Figur 4.3.3 Forbrugerprisindekset

Sidst i 1998 blev der indgået en ny lønaftale for lærerne, som medfører en samlet lønstigning på 7 pct. (hvortil kommer tillæg) over en treårig periode. De efterfølgende overenskomster for hjemmestyreansatte SIK’ere resulterede i lønstigninger på knap 7 pct. (incl. pensionsbidrag på en pct.) over to år. Den årlige lønstigning (excl. pension) er således 2½-3 pct. Til sammenligning er den omkring 4 pct. i Danmark.

Vurdering af den økonomiske politik
Efter positive vækstrater i hvert af årene 1994-97 vurderer udvalget, at der har været pæn vækst i 1998-99, særligt i 1998. I 2000 ventes svag, positiv vækst.

Stigende skatteindtægter har imidlertid ikke kunnet forhindre underskud i landskassen i 1998 og et budgetteret underskud 1999, da især driftsudgifterne samtidig er steget kraftigt. I 2000 budgetteres med et meget begrænset overskud - et sådant resultat forudsætter stram udgiftsstyring. Det vækker bekymring, at det ikke har været muligt at opnå overskud i disse år, hvor der har været fremgang i økonomien. Den grønlandske økonomis enstrengede struktur omkring fiskesektoren burde særligt tilsige, at der i gode tider opbygges reserver til at stå imod med, når/hvis udviklingen vender. Udover at dårligere økonomiske tider direkte vil øge presset på de offentlige finanser, vil de også ramme de hjemmestyreejede virksomheder. Risikoen for økonomisk afsmitning kombineret med selskabernes gældssituation (jf. kapitel 1) taler ligeledes for en øget konsolidering af hjemmestyrets økonomi.

Den fortsatte vækst i 1999 - oven på produktionsfremgangen i 1998 - har øget presset på arbejdsmarkedet væsentligt, og ledigheden har gennem 1999 ligget betragteligt under niveauet fra 1998. Selvom de nominelle lønstigninger fortsat er lave, afspejler de seneste overenskomster, at der er ved at opstå lønpres i dele af den offentlige sektor og flaskehalse i anlægssektoren. Dette er særdeles bekymrende, da det hurtigt kan smitte af på resten af økonomien. Generelt høje lønstigningstakter vil gøre det vanskeligere for især ufaglærte af få job og skubbe udviklingen af nye virksomheder længere ud i fremtiden.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at jo større pres der er på arbejdsmarkedet, desto mere skærpes behovet for en stram finanspolitik - især hvis arbejdsudbuddet ikke samtidig øges.

Et særligt forhold ved den økonomiske udvikling er, at væksten hovedsageligt finder sted i de større byer samt i et par af de øvrige byer. Blandt andet i kraft af den kommunale udligning drager kommuner med svag vækst også fordel af den positive udvikling i andre kommuner. Der er imidlertid risiko for, at overophedning i nogle af vækstområderne fører til generelle lønstigninger i hele landet. De regionale forskelle stiller således store krav til tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Det kan derfor være hensigtsmæssigt med en målrettet tilpasning af hjemmestyrets aktiviteter, herunder nybyggeri og renoveringsprojekter, under hensyntagen til den lokale økonomiske situation. Endvidere er det oplagt at udnytte situationen til at øge egenbetalingen og det private engagement på boligområdet, jf. kapitel 1.
  1. grønlands Statistik 1999. Nationalregnskabet for Grønland, 1999:1.
  2. bytteforholdet i udenrigshandelen er defineret som forholdet mellem (indeksene for) eksportpriserne og importpriserne. Ved en bytteforholds gevinst er der således tale om, at priserne på de varer, som et land eksporterer til omverdenen, stiger mere end priserne på de importerede varer. Et realistisk skøn for udviklingen fra 1997 til 1998 er, at der har været en bytteforholdsgevinst på skønsmæssigt ca. 7 pct. Der kan med andre ord importeres ca. 7 pct. mere for den samme rejeeksport end året før. Det svarer til, at den samlede indkomst er steget godt 1 pct.
  3. grønlands Statistiks opgørelse af hjemmestyrets finanser viser, at der var overskud i 1998 (og i de foregående år). Denne forskel skyldes primært, at kapitaltilførsler fra hjemmestyret til offentlige kvasi-selskaber ikke er med i Grønlands Statistiks opgørelse.
  4. indhandlingsprisindeksene for rejer og hellefisk beregnes på baggrund af udviklingen i Royal Greenlands realiserede afsætningspriser.
  5. grønlands Statistik 1999. Turisme, Hotelovernatningsstatistikken 1998 og Grønlands Statistik 2000. Turisme, Hotelovernatningsstatistik, oktober 1999.
  6. grønland Statistik 1999. Konjunkturstatistik, 1999:3.
  7. grønlands Statistik 1999. Arbejdsmarked, Ledigheden 3. kvartal 1999.