Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Appendix - offentlige finanser
Stigningen i driftsudgifterne fra 1997 til 1998 skyldes bl.a. stigningen i lønudgifter og tjenesteydelser indenfor det sociale område og især indenfor sunhedsområdet. Denne stigning skyldes, at hjemmestyret i stadig stigende grad kompenserer formanglen på kvalificeret arbejdskraft ved ansættelser af vikarer og overførsel af klienter til Danmark.
Lørdag d. 19. februar 2000
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds:
Politik
,
Økonomi
.
Indholdsfortegnelse:
A. Hjemmestyrets økonomi - hovedtræk
B. Hjemmestyrets indtægter, 1998
C. Hjemmestyrets udgifter, 1998
D. Hjemmestyrets udlån (netto), 1998
E. Finansåret 1999
F. Finansloven for 2000
G. Kommunernes økonomi
H. Den danske stats udgifter til Grønland
A. Hjemmestyrets økonomi - hovedtræk
Den overordnede udvikling i hjemmestyrets økonomi fremgår af tabel A.1. Det ses her, at hjemmestyrets samlede
indtægter
i årene 1996-1998 er steget med ca. 3 pct. om året
.
Indtægterne forventes at stige med 3,7 pct. fra 1998 til 1999. Fra 1999 til 2000 forventes en indtægtsstigning på omkring 3,0 pct.
For så vidt angår
driftsudgifterne
har disse været svagt stigende fra 1995 til 1996. I 1997 var stigningstakten for driftsudgifterne imidlertid 3,3 pct. og i 1998 var stigningstaten 5,9 pct. i løbende priser. I 1999 forventes de at stige med knap 6,2 pct. i forhold til 1998. I 2000 budgetteres med en stigning på knap 1,0 pct.
Tabel A.1. Hjemmestyrets økonomi 1995-2000
Mio. kr.
Regnskaber
Bevilling
Finanslov
1995
1996
1997
1998
1999
2000
Indtægter
3.953
4.063
4.178
4.304
4.464
4.599
Driftsudgifter
-3.316
-3.380
-3.492
-3.698
-3.927
-3.965
Anlægsudgifter
-595
-545
-637
-707
-645
-684
Drifts- og anlægsoverskud
42
138
49
-101
-107
-50
Udlån og aktier
6
390
40
39
64
53
Ekstraordinære poster
-26
DAU-resultat (minus angiver underskud)
48
502
89
-62
-43
4
Kilde: Landskassens regnskaber 1995-1998 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1999 og Landstingsfinanslov for 2000.
Anlægsudgifterne
ligger i hele perioden på et niveau på mellem 545 og 707 mio. kr. årligt Anlægsniveauet var lavest i 1996 og højest i 1998. I budgetårene 1999-2003 forventes anlægsniveauet at ligge forholdsvis konstant på mellem 645 og 693 mio. kr. årligt. En væsentlig del af hjemmestyrets anlægsudgifter er i perioden gået til anlæg af 7 regionale landingsbaner. Forbruget til udbygning af landingsbanestruktur var i 1998 således på 199 mio. kr svarende til 28 pct. af anlægsbudgettet.
Hjemmestyrets
nettoudlån
(inkl. aktieindskud) svinger meget fra år til år. Således er tallet for nettoudlånene i 1996 kraftigt påvirket af, at KNI og Tele Greenland foretog førtidige låneindfrielser på 329 mio. kr.
Hjemmestyret havde i årene 1986 og 1987 store underskud. Der blev i den forbindelse optaget lån i udlandet, og den økonomiske politik blev herefter strammet betydeligt op. I perioden 1988 til 1997 har Hjemmestyrets regnskaber således i alle årene vist overskud. I 1998 var der for første gang i 10 år et underskud på DAU-saldoen. Underskuddet blev 62 mio. kr. hvilket er 113 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud på 175 mio. kr. Forbedringen i forhold til det budgetterede skyldes merindtægter på 38 mio. kr., ligesom de samlede driftsudgifter og udlån blev 81 mio. kr. lavere end forudsat. På anlægsområdet blev der forbrugt 707 mio. kr. mod en bevilling på 702 mio. kr.
Landskassens likviditet og fondsbeholdninger var pr. ultimo 1998 opgjort til 605 mio. kr. mod 1.372 mio. kr. pr. ultimo 1997, hvilket svarer til et fald på 767 mio. kr. Likviditetsudviklingen kan illustreres således:
Hjemmestyrets gæld blev i 1998 afdraget med 420 mio. kr., idet der blev foretaget en førtidig indfrielse af en del af gælden. I 1999 blev der afdraget 286 mio. kr., idet der atter er foretaget en førtidig indfrielse. Ved årskiftet 1999/2000 forventes hjemmestyret således at have et lån på 184 mio. kr., som afdrages i perioden 2001-2008. Hjemmestyrets kassebeholdning forventes dermed at udvikle sig som vist i tabel A.2.
Tabel A.2. Udvikling i Landskassens likviditet 1999 - 2003
Mio. kr.
1998
1999
2000
2001
2002
2003
Kassebeholdning primo
1.372
605
275
279
258
237
Aktuelle overskudsmål
-62
-44
4
2
2
2
Årets afdrag på gæld
-420
-286
0
-23
-23
-23
Andre bevægelser
-285
(1)
0
0
0
0
0
Kassebeholdning ultimo
605
275
279
258
237
216
(1)
fald i kortfristet gæld 242 mio kr., øget træk på trækningsrettigheder 5 mio. kr. samt stigning i øvrige kortfristede tilgodehavender 38 mio. kr.
Kilde: Grønlands Hjemmestyre.
Hjemmestyret har udover den likviditet, der fremgår af ovenstående tabel A.2 træknigsrettigheder på i alt 300 mio. kr i 2 pengeinstitutter.
B. Hjemmestyrets indtægter, 1998
Som det fremgår af tabel B.1. udgjorde Hjemmestyrets samlede indtægter i 1998 4.304 mio. kr. Indtægterne steg dermed med 126 mio. kr. i forhold til 1997, hvilket svarer til en stigning på 3,0 pct. Fra 1996 til 1997 var indtægtsstigningen på 2,8 pct.
Tabel B.1. Hjemmestyrets indtægter 1996-2000
Mio. kr.
Regn-skab 1996
Regnskab
1997
Regn skab
1998
Bevil-
ling 1999
Finans lov
2000
Andel af indtægter
2000
A.
Indkomstskatter
Landsskat, særlig landsskat og selskabsskat fra Hjemmestyret virksomheder
544
551
583
625
633
14
B.
Afgifter
Indførselsafgifter
Andre afgifter
480
123
469
135
487
140
509
159
524
149
11
3
B. Afgifter i alt
603
603
627
668
673
15
C. Statens bloktilskud
D. Fiskerilicenser mv.
E. Andel i Nationalbankens overskud
F. Forrentning af investeret kapital (renteindtægter fra udlån til hjemmestyrevirksomheder)
G. Andre indtægter
2.441
274
35
132
35
2.512
287
35
137
53
2.575
286
34
116
83
2.654
288
32
154
43
2.725
281
31
140
117
59
6
1
3
3
INDTÆGTER I ALT (A+B+C+D+E+F+G)
4.063
4.178
4.304
4.464
4.599
100
Kilde: Landskassens regnskaber 1996-1998 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1999 og Landstingsfinanslov for 2000.
Den største del af indtægtsstigningen fra 1997 til 1998 stammer fra statens bloktilskud, der steg med 63 mio. kr. som følge af den almindelige prisfremskrivning. Dermed beløb bloktilskuddet sig i 1998 til 2.575 mio. kr.
Hjemmestyrets provenu fra indkomstskatter har i 1998 undergået en positiv udvikling. Således steg indkomstskatteprovenuet fra 1997 til 1998 med 32 mio. kr., mens det fra 1996 til 1997 kun blev forøget med 7 mio. kr.
Med baggrund i det øgede udgiftspres blev det på Landstingets efterårsamling i 1998 vedtaget at forhøje indførselsafgifterne på tobaksvarer, biler og snescootere samt at forhøje automatspilsafgiften og rejeafgiften. Desuden blev afgiftsfriheden i Kangerlussuaq ophævet. Som konsekvens heraf blev indtægtsbevillingerne opskrevet med 5,8 mio. kr. i 1998 og med 24 mio. kr. i de følgende år, hvor lovændringerne er i kraft i hele året.
Hjemmestyret modtog i både 1996 og 1997 35 mio. kr. som sin andel af Nationalbankens overskud. I 1998 blev Hjemmestyrets andel på 34 mio. kr. Der forventes yderligere fald i denne indtægt, således at den fra 2000 udgør 31 mio. kr.
C. Hjemmestyrets udgifter, 1998
Som det fremgår af tabel C.1. steg Hjemmestyrets driftsudgifter med 206 mio. kr. fra 1997 til 1998, svarende til 5,9 pct. Driftsudgifterne udgør i 1998 86 pct. af de samlede indtægter, hvilket er en stigning i forhold til 1996 og 1997, hvor driftsudgifternes andel af indtægterne udgjorde henholdsvis 83 pct. og 84 pct.
Stigningen i driftsudgifterne fra 1997 til 1998 skyldes bl.a. stigningen i lønudgifter og tjenesteydelser indenfor det sociale område og især indenfor sunhedsområdet. Denne stigning skyldes, at hjemmestyret i stadig stigende grad kompenserer formanglen på kvalificeret arbejdskraft ved ansættelser af vikarer og overførsel af klienter til Danmark. Fra 1997 til 1998 steg driftsudgifterne således med 36 mio. kr. svarende til 5,2 pct. indenfor socialområdet og med 39 mio. kr. svarende til 6,2 pct. indenfor sunhedsområdet.
Hjemmestyrets samlede tilskud til virksomhederne blev 1998 på 476 mio. kr., hvilket er en stigning på 25 mio. kr. svarende til 5,5 pct. i forhold til 1997. Stigningen skyldes primært en stigning i hjemmestyrets tilskud til intern beflyvning på 22 mio. kr.
Bloktilskuddet til de grønlandske kommuner er fra 1997 til 1998 steget med 32 mio. kr. svarende til 5,1 pct. Stigningen skyldes bl.a. en række ændringer i opgave/byrde-fordelingen med kommunerne. Desuden er tilskuddet til kommunerne forhøjet på baggrund af de indgåede aftaler og overenskomster på læreområdet.
Hjemmestyrets samlede
anlægsudgifter
var i 1998 på 707 mio. kr., hvilket var 70 mio. kr. mere end 1997. En del af stigningen skyldes dog 37 mio. fra indfrielse af et gældsbrev i form af skibe, således at der reelt kun er tale om en stigning i anlægsniveauet på 33 mio. kr. eller 5,2 pct.
Tabel C.1. Hjemmestyrets udgifter 1996-2000
Mio. kr.
Regn-
skab
1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Bevilling
1999
Finanslov
2000
Andel af
dgifterne
2000
i pct.
A. Driftsudgifter
Administration og fællesudgifter
Boligområdet
Socialområdet
Kultur, uddannelse og kirke (1)
Fiskeri, fangst og landbrug
Sundhed, Miljø og Forskning(2)
Offentlige Arbejder m.v.
Tilskud til kommunerne
Hjemmestyrets virksomheder
Andre driftsudgifter
338
-14
645
535
99
609
89
625
405
49
371
-5
691
571
64
632
37
632
451
50
416
-20
727
598
63
671
29
664
476
74
447
-13
772
626
77
732
29
667
499
90
429
-11
807
656
60
763
19
660
454
127
9
0
18
14
1
17
0
14
10
3
A. DRIFTSUDGIFTER I ALT
3.380
3.492
3.698
3.927
3.965
86
B. Anlægsudgifter
Administration og fællesudgifter
Boligområdet
Socialområdet
Kultur, uddannelse og kirke
Sundhed, Miljø og Forskning
Offentlige Arbejder m.v.
Hjemmestyrets virksomheder
6
195
29
63
34
161
58
7
193
31
56
26
254
70
50
177
20
90
43
269
57
-102
290
19
89
59
264
25
165
218
19
57
51
160
15
4
5
0
1
1
3
0
B. ANLÆGSUDGIFTER I ALT
546
637
706
645
684
15
C. Udlån
Nettoudlån (restancer og langfristede udlån)
Aktier
-410
21
-65
25
-27
-12
-68
5
-68
15
-1
0
C. UDLÅN OG AKTIER I ALT
-389
-42
-39
-64
-53
0
D. EKSTRAORDINÆRE POSTER
26
0
0
0
0
-1
UDGIFTER I ALT (A+B+C+D)
3.543
4.047
4.365
4.508
4.596
100
(1)
fra 1999 Kultur, Uddannelse og Forskning.
(2)
fra 1999 Sundhed miljø og Kirke.
Kilde: Landskassens regnskaber 1996-1998 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1999 og Landstingsfinanslov for 2000.
D. Hjemmestyrets udlån (netto), 1998
Hjemmestyrets restanceudlån dvs. tilgodehavender vedrørende husleje, boligstøtte og erhvervsstøtte er i 1998 steget med 15 mio. kr. Dette skyldes hovedsagligt, at 12,7 mio. kr. der tidligere var hensat til imødegåelse af tab er tilbageført, da der generelt kan konstateres en stigende indbetalingsgrad på hjemmestyrets debitorer.
Der var i 1998 forventet en stigning i andre langfristede udlån. Tilbagebetalingen på uddannelseslån og boligstøttelån har imidlertid været større end budgetteret, samtidig med at nyudlånene har været mindre end forventet. Desuden har hjemmestyret i 1998 modtaget en ikke budgetteret indbetaling på 7,3 mio. kr. fra udlån til andelsboligforeninger.
Hjemmestyret foretog i 1998 kapitalindskud i de to nye selskaber NunaMinerals A/S med 10 mio. kr. og Puisi A/S med 9,5 mio. kr. Endvidere indskød hjemmestyret yderligere 1,5 mio. kr. i kapital i Atuakkiorfik A/S. Hertil kommer en række DAU-neutrale ændringer i kapitalforholdene i nogle af virksomhederne på i alt 33 mio. kr., således at det samlede aktieindskud faldt 12 mio. kr. i 1998.
Tele Greenland A/S foretog i 1996 en indfrielse af gæld til Landskassen på 230 mio. kr. Selskabets har herefter endnu et lån i Landskassen på 320 mio. kr., der i 1999 og 2000 afdrages med 60 mio. kr., hvorefter der afdrages 50 mio. kr. årligt fra 2001-2004.
Tabel D.1. Hjemmestyrets nettoudlån og aktieindskud
Mio. kr.
Status
1.1.98
Regnskab
1998
Status
1.1.99
Restanceudlån
44
15
59
Andre langfristede udlån
1.217
-8
1.210
Aktieindskud
2.418
-12
2.405
Hjemmestyrets virksomheder og selskaber, heraf
Nukissiorfiit
Amutsiviit
Tele Greenland
1.301 970
12
320
-34 -32
-2
0
1.268 937
10
320
I alt
4.980
-39
4.942
Kilde: Landskassens regnskaber 1997-1998 samt Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1999.
E. Finansåret 1999
Hjemmestyrets samlede bevillinger udviste efter vedtagelsen af Finansloven for 1999 et DAU-resultat på 0. Efter vedtagelsen af 2. tillægsbevillingslov for 1998 er det budgetterede underskud på 53 mio. kr. Efter tillægsbevillingslov 2 for 1999 er underskuddet faldet til 44 mio. kr. Tallene i tabel C.1 kan ikke direkte sammelignes for så vidt angår årene 1998 til 1999, idet der i forbindelse med sammensætningen af Landsstyret efter landstingsvalget i 1999 blev foretaget en række ressortomlægninger.
Hjemmestyrets budgetterede
indtægter
er efter vedtagelsen af 2. tillægsbevillingslov for 1999 samlet set 160 mio. kr. højere end indtægterne i 1998 svarende til en stigning på 3,7 pct.
Indkomstskatterne er i 1999 budgetteret knap 42 mio. kr. højere end i 1998. Samtidig forventes provenuet fra indførselsafgifterne i 1999 at blive på 509 mio. kr., hvilket er en stigning på 22 mio. kr. i forhold til 1998.
På Landstingets efterårssamling 1999 blev det besluttet igen at forhøje indførselsafgifterne på tobaksvarer samt at forhøje indførselsafgiften på vandscootere. Denne lovændring medførte, at indtægtsbevillingerne blev opskrevet med 3,5 mio. kr. i 1999 og med 20 mio. kr. i de følgende år, hvor lovændringerne er i kraft i hele året.
Statens prisfremskrivning af bloktilskuddet til Grønland har ført til, at bloktilskuddet i 1999 er 79 mio. kr. højere end i 1998. Endvidere har Grønland i 1999 fået udbetalt knap 32 mio. kr. som sin andel af Nationalbankens overskud fra 1998, hvilket er omkring 2 mio. kr. mere end i 1998.
Hjemmestyrets indtægter fra forrentning af den investerede kapital forventes i 1999 at blive 38 mio. kr. højere end i 1998. Dette skyldes bl.a. kursgevinster i forbindelse med omlægning af hjemmestyrets obligationsbeholdning og en stigning i udbyttebetalingen fra de hjemmestyrejede selskaber og renteindtægter fra Tele Greenland A/S’ lån i landskassen, der forrentes fra 1/1-99.
Hjemmestyrets samlede
udgifter
forventes i 1999 at udgøre 4.508 mio. kr., hvilket er en stigning på 3,3 pct. i forhold til 1998.
Hjemmestyrets
driftsudgifter
er i 1999 budgetteret til 3.927 mio. kr., hvilket er 6,2 pct. højere end i 1998. Den største absolutte vækst skal findes indenfor sundhedsområdet og det sociale område.
Desuden blev det på Landstingets forårsamling i forbindelse med vedtagelsen af TB1-1999 besluttet at yde et ekstraordinært tilskud til Greenland Tourism A/S på i alt 29 mio. kr. som konsekvens af de negative følger rederidriften med M/S Disko har haft på økonomien i Greenland Tourism A/S. Tilførelsen af kapital var nødvendig, hvis en konkurs skulle undgås.
Hjemmestyrets
anlægsudgifter
er i 1999 budgetteret til netto 645 mio. kr. Heri er indregnet negative budgetreguleringer i størrelsesordenen 116 mio. kr.
F. Finansloven for 2000
Finansloven for 2000 udviser et overskud på DAU-saldoen på ca. 4 mio. kr. Også i budgetoverslagsårene er der stort set balance, idet der i 2001-2003 budgetteres med et mindre overskud på ca. 2,0 mio. kr.
Tabel F.1. Landskassens indtægter og udgifter 2000 - 2003
Mio. kr.
FL 2000
BO 2001
BO 2002
BO 2003
Indtægter
4.599
4.559
4.542
4.537
Driftsudgifter
-3.965
-3.923
-3.943
-3.935
Anlægsudgifter
-684
-693
-654
-659
Øvrige udlån, netto
53
59
58
59
DAU-resultat
4
2
2
2
De samlede
indtægter
er i 2000 budgetteret til 4.599 mio. kr., hvilket er en stigning på 135 mio. kr. svarende til 3,0 pct. i forhold til budgettet for 1999. Denne indtægtsstigning dækker over flere bevægelser, hvor den største stigning på en enkeltpost er pris-og lønfremskrivningen af statens bloktilskud på 71 mio. kr. Desuden har Hjemmestyret indgået en aftale med den danske stat om at staten bidrager med 50 mio. kr. årligt i perioden 2000-2003 til renoveringer med miljø- og energiforbedrende effekt
Det budgetterede fald i indtægterne fra 1999 til 2000 skyldes, at det pga. af kursudviklingen på euro ikke har været muligt at kurssikre betalingen som led i fiskeriaftalen med EU til samme høje kurs som i 1999. Desuden er der i 1999 budgetteret med salg af yderligere kvoter.
På afgiftsområdet blev det på landstingets efterårssamling besluttet at nedsætte ensfragtafgiften. Der budgetteres således med 10 mio. kr. mindre i indtægt i 2000 og 15 mio. kr. årligt i årene 2001-2003 i forhold til en situation med uændrede afgiftssatser.
De budgetterede
driftsudgifter
stiger fra 1999 til 2000 med 38 mio. kr. svarende til 1,0 pct., hvilket betyder at de samlede driftsudgifter i 2000 er på 3.965 mio. kr. Den største udgiftsstigning budgetteres igen indenfor sundhedsvæsenet, hvor der budgetteres med en stigning i driftsudgifterne på 23 mio kr. fra 1999 til 2000
Anlægsudgifterne
er i 2000 budgetteret til 684 mio. kr., hvilket er 39 mio. kr. mere end i 1999. Stigningen skyldes hovedsaligt en planlagt øget indsats indenfor renovering af forsyningsnettet, boliger samt institutioner. Da første etape af de regionale landingsbaner blev færdiggjort i 1999, budgetteres der med faldende udgifter til anlæg af landingsbaner.
Nettoudlån
budgetteres i 2000 til at give et provenu på 53 mio. kr., hvilket er et fald på 11 mio. kr. i forhold til året før.
G. Kommunernes økonomi
De 18 grønlandske kommuner forestår driften af bl.a. socialvæsenet, folkeskolen, kulturopgaver, vedligeholdelse af vejanlæg, affaldsbortskaffelse og renovation.
De grønlandske Kommuners Landsforening (KANUKOKA) og Hjemmestyret indgik i 1996 en aftale om budgetsamarbejde. Aftalen har som hovedformål at samordne den økonomiske udvikling i den kommunale sektor med landsstyrets økonomiske politik, herunder koordinering af investeringsplanlægningen.
Budgetsamarbejdet baseres på budgetneutralitet. Dette betyder, at hvis opgavefordelingen ændres, bliver de økonomiske ressourcer, der hidtil har været anvendt til løsning af opgaven, overført til den modtagende part.
For så vidt angår investeringer er kommunerne og Hjemmestyret fælles om at finansiere en række projekter. På det sociale område finansierer Hjemmestyret og kommunerne således hver 50 pct., mens opførelsen af servicehuse i bygderne finansieres med 85 pct. fra Hjemmestyret og 15 pct. fra kommunerne.
Boligbyggeri finansieres som hovedregel med 60 pct. fra Hjemmestyret og 40 pct. fra den pågældende kommune. For at forbedre planlægningen af boligbyggeriet, og som et led i budgetsamarbejdsaftale, er kommunerne og Hjemmestyret i 1997 blevet enige om, at der fremover skal udarbejdes finansieringskontrakter i forbindelse med boligbyggeri. Kontrakterne skal dels sikre en mere stabil bevillingssituation, dels giver de mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til finansieringsandelene.
Kommunernes regnskab og budget
Kommunernes økonomi synes generelt at have stabiliseret sig, og kommunerne har samlet set i hvert af årene 1995 til 1998 haft overskud, jf. tabel G.1. Således er det samlede overskud i årene 1995 til 1998 på i alt 304,8 mio. kr.
Kommunernes samlede overskud blev i regnskabsåret 1998 på 85 mio. kr., hvilket var 169 mio. kr. højere end budgetteret. Dette skyldes primært flere personskatteindtægter end budgetteret.
Kommunernes samlede driftsudgifter er i regnskabsperioden 1995 til 1998 steget med 215 mio. kr. De største stigninger er sket indenfor områderne skole og kultur (72,9 mio. kr.) og social (59,7 mio. kr.), mens udgifterne til administration er steget med 53,6 mio. kr. Såvel social- som skole- og kulturområdet er påvirket af den demografiske forskydning, der finder sted i Grønland. Andelen af børn og unge (0 - 14 år) samt ældre (over 60 år) har således været jævnt stigende i de senere år.
Tabel G.1. Kommunernes udgifter og indtægter i perioden 1995-1999
Mio. kr.
Regnskab
1995
Regnskab
1996
Regnskab
1997
Regnskab
1998
Budget
1998
Budget
1999
A.
Driftsudgifter
Administration
Teknik
Bolig
Social
Skole og kultur
Forsyning
337,3
93,1
17,8
561,5
456,5
33,6
347,2
107,3
21,7
593,4
474,5
27,8
375,4
115,3
23,6
619,3
499,6
28,3
390,9
126,0
20,1
621,2
529,4
27,1
381,6
121,7
22,3
628,7
527,7
27,1
398
129
22
653
534
30
A. DRIFTSUDGIFTER I ALT
1.499,7
1.571,8
1.661,5
1.714,7
1.709,1
1.766
B. ANLÆGSUDGIFTER
108,7
162,6
140,0
151,3
210,8
226
UDGIFTER I ALT (A + B)
1.608,4
1.734,5
1.801,5
1.866,0
1.919,9
1.992
C.
Indtægter
Personskat
Selskabsskat
Tilskud og udligning
Renter m.m.
938,9
8,7
714
24
984,4
35,1
729,9
8,2
1.090,6
51,6
787,4
11,5
1.103,4
30,4
800,4
15,9
1.015,8
42,6
775,4
3,8
1.061
21
790
7
C. INDTÆGTER I ALT
1.666,4
1.757,6
1.941,1
1.950,1
1.837,6
1.879
OVERSKUD (C - (A + B))
57,9
23,2
139,6
84,1
-82,3
-11
Kilde: KANUKOKA
Kommunernes samlede indtægter er fra 1995 til 1998 steget med 283,7 mio. kr. Langt den største del af stigningen kan henføres til personskatterne, der i den betragtede periode er steget med 164,5 mio. kr. Dette svarer til en gennemsnitlig stigning i provenuet fra personskatter på 5,5 pct.
Kommunernes budgetter for 1999 udviser et samlet underskud på 113 mio. kr. Årsagen til, at der i 1999 er underskud set i forhold til overskuddet i regnskabet for 1998, er primært øgede udgifter til socialområdet samt anlægsområdet. De samlede driftsudgifter forventes i alt at stige med 52 mio. kr. fra 1998 til 1999, mens anlægsudgifterne forventes at stige med 75 mio. kr.
Kommunernes samlede indtægter forventes ifølge budgetterne i 1999 at ligge 71 mio. kr. under 1998-niveauet. Der er imidlertid klare tegn på, at kommunerne har budgetteret skatteindtægterne konservativt, og at de faktiske skatteindtægter i 1999 bliver mærkbart højere end budgetteret, og at stigningen vil fortsætte i år 2000, dog i en lavere takt end i 1998 og 1999.
Kommunernes skatteindtægter
Udviklingen i kommunernes skatteindtægter afhænger dels af konjunkturudviklingen, dels af udviklingen i de kommunale skatteprocenter. Som det fremgår af tabel G.2. har den gennemsnitlige kommunale skatteprocent været stigende i perioden 1992 til 1999 med undtagelse af et enkelt år, 1997. Fra 1996 til 1997 faldt den gennemsnitlige kommunale skatteprocent med 0,05 procentpoint. Faldet skyldes alene, at Qeqertarsuaq kommune, for andet år i træk, nedsatte sin skatteprocent med 1 procentpoint. Omvendt er der fra 1997 til 1998 en stigning i den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på 0,11 procentpoint, som skyldes, at Qeqertarsuaq kommune igen har hævet skatteprocenten med 1 procentpoint samtidig med, at Qaqortoq kommune ligeledes har hævet skatteprocenten med 1 procentpoint. Stigningen fra 1998 til 1999 skyldes, at Qeqertarsuaq endnu engang har hævet skattesatsen, denne gang med 2 procentpoint.
Igennem hele den betragtede periode, 1992 til 1999, er det kun Aasiaat, Ivittut og Qasigiannguit kommuner, der har fastholdt en uændret skatteprocent.
Tabel G.2. De gennemsnitlige kommunale skatteprocenter
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
Skatteprocent
25,39
25,78
26,22
26,39
26,61
26,56
26,67
26,78
Kilde: KANUKOKA.
Efter den nugældende skattelovgivning må kommunerne maksimalt ansætte den kommunale skatteprocent til 30 pct. Udover den kommunale skat er der en fælleskommunal skat på 4 pct. og en landsskat på 11 pct. Dette betyder, at den samlede skatteudskrivning varierer fra 35 pct. i Ivittut kommune til 44 pct. i kommuner med de højeste skattesatser. Der er i Grønland et personfradrag i forbindelse med fastsættelsen af indkomstskatten på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for par.
De grønlandske kommuner foretager en
mellemkommunal skatteudligning
, der indeholder følgende elementer:
Udligning af personskatter:
Der foretages en udligning mellem de kommuner, der har et skatteprovenue, der pr. indbygger er over 120 pct. af landsgennemsnittet, og de kommuner, der har et skatteprovenue på under 90 pct. af landsgennemsnittet.
Udligning af selskabsskatter:
En del af det samlede provenue fra selskabsskatten, der udgør 35 pct., tilfalder kommunerne. Andelen, der tilfalder kommunerne, beregnes bl.a. med baggrund i et gennemsnit af de kommunale skatteprocenter vægtet med indbyggertallet i de enkelte kommuner. Af det beløb kommunerne modtager tilfalder 10 pct. den enkelte kommune (hjemkommunen), mens de resterende 90 pct. udlignes mellem kommunerne efter indbyggertal.
Udligning af fælleskommunal skat:
Den fælleskommunale skat fordeles på grundlag af kommunernes skatteindtægter i de foregående år og i forhold til den enkelte kommunes provenuetab som følge af det forhøjede personfradrag i 1987.
Bloktilskud til kommunerne
Hjemmestyrets bloktilskud gives som bidrag til finansieringen af de opgaver, der er udlagt til kommunerne i henhold til byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne. Byrde- og opgavefordelingen fastsættes ved årlige forhandlinger. Grundlaget for de seneste års forhandlinger har været Kommunalreform-kommissionens betænkning fra 1994.
Bloktilskuddet udgjorde i 1997 630 mio. kr., mens det i 1998 er fastsat til 650 mio. kr. I Finansloven for 1999 er bloktilskuddet til kommunerne på 637 mio. kr., mens tilskuddet i Finansloven for 2000 udgør 650 mio. kr.
Faldet i bloktilskuddet fra 1998 til 1999 skal primæt tilskrives, at varetagelsen af den vidtgående specialundervisning i folkeskolen er overgået fra kommunerne til Hjemmestyret, hvorfor bloktilskuddet til skolevæsen er blevet reduceret med 35 mio. kr. (i 1998 priser).
Bloktilskuddet er ikke øremærket til bestemte formål, men tilskuddet fordeles efter en særlig nøgle for hvert område, f.eks. antal børn i skolealderen.
Udover bloktilskuddet ydes der 90 pct. refusion på en række udgifter afholdt af kommunerne. De store poster er udgifter til barselsdagpenge samt grundtilskud til alders - og førstidspension (personlige tillæg til pensionister er en ren kommunal udgift). Boligsikring refunderes med 40 pct.
Tabel G.3. Udviklingen i fremskrivningsprocenten for bloktilskuddet til kommunerne
1993-94
1994-95
1995-96
1996-97
1997-98
1998-99
1999-2000
Procent
2,0
0,5
1,0
2,0
1,5
1,4
2,1
Kilde: KANUKOKA.
Bloktilskuddet til kommunerne blev i 1995 og 1996 fremskrevet med samme procentsats som Hjemmestyrets eget budget. Herudover blev der afsat en "særlig fordelingspulje", der blev beregnet som forskellen mellem fremskrivningen af statens bloktilskud til Hjemmestyret og fremskrivningen af Hjemmestyrets eget budget. Den særlige fordelingspulje udgjorde 9,8 mio. kr. i 1995 og 15,3 mio. kr. i 1996. Puljen blev i såvel 1995 som 1996 fordelt til samtlige kommuner efter forhandling mellem Hjemmestyret og KANUKOKA.
Med virkning fra Finansloven for 1997 blev fremskrivningsprocenten for bloktilskuddet til kommunerne fastsat efter forhandling med KANUKOKA. I 1997 var fremskrivningsprocenten således fastsat til 2,0 pct., jf. tabel G.3. Til sammenligning kan nævnes, at Hjemmestyrets egne budgetter i 1997 alene blev fremskrevet med 1,0 pct. Fremskrivningsprocenten for bloktilskuddet til kommunerne var i 2000 fastsat til 2,1 pct.
Kommunernes finansielle status
Som det fremgår af tabel G.4. er kommunernes likvide aktiver langt mere end fordoblet fra 1994 til 1998. Set over hele perioden har der været et mindre fald i den langfristet gæld, mens der de seneste par år er sket en markant stigning i den kortfristet gæld.
Tabel G.4. Kommunernes finansielle status i perioden 1994-1998
Mio. kr.
1994
1995
1996
1997
1998
Likvide aktiver
176,1
261,5
285,0
386,2
468,3
Kortfristede tilgodehavender
261,7
315,7
319,0
305,9
302,9
Langfristede tilgodehavender
17,7
17,3
13,5
12,0
10,0
Skattetilgodehavender
237,9
192,7
190,9
266,2
289,9
Kortfristet gæld
91,9
82,4
88,8
100,4
155,0
Langfristet gæld
174,4
184,5
169,1
162,2
160,1
Kilde: KANUKOKA.
Kommunernes budget for 2000
Ved udgangen af november 1999 har alle kommunerne vedtages deres budget for 2000. To kommuner, Narsaq og Manitsoq, har sænket deres skatter med én skatteprocentpoint. Ingen kommuner har hævet deres skatteprocent.
H. Den danske stats udgifter til Grønland
Statens samlede udgifter til Grønland udgjorde i 1999 ca. 3,2 mia. kr. Heraf udgjorde bloktilskuddet 2,7 mia. kr. svarende til 84 pct.
Bloktilskuddet er i perioden 1999 - 2001 fastsat ved lov af 23. juni 1998. Ifølge denne lov, som er de bevilgende myndigheders udmøntning af aftalen af 12. maj 1998 mellem regering og landsstyret, skal tilskuddet årligt reguleres med den gennemsnitlige pris- og lønstigning i staten, således at tilskuddet for staten fastholdes på samme reale niveau.
Udover bloktilskuddet afholder staten udgifter i forbindelse med statslige institutioners og myndigheders varetagelse af opgaver i Grønland. De største poster hertil vedrører
Fiskeriinspektionen mv. under Forsvarsministeriet
og
politi, retsvæsen og kriminalforsorg
med henholdsvis 364,3 mill. kr. og 140,0 mill. kr. i 1999, jf. tabel H.1. Netto udgjorde statens driftsudgifter 482,2 mill. kr. i 1999, hvilket i forhold til 1998 er et fald på 168,6 mill. kr. Faldet kan alene henføres til en engangsindtægt på 182,1 mill. kr. under Miljø- og Energiministeriet i forbindelse med statens salg af aktier i NUNA A/S til Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG).
Tabel H.1 Statslige udgifter vedrørende Grønland
Mio. kr.
Regnskab 1997
Regnskab 1998
Bevilling 1999
A. Tilskud til Grønland
2.511,9
2.574,7
2.653,5
B. Driftsudgifter og øvrige tilskud i alt
656,4
650,8
482,2
Heraf:
Fiskeriinspektion mv. under Forsvarsministeriet
344,4
356,8
364,3
Politi, retsvæsen og kriminalforsorg
126,0
133,7
140,0
Energi-, Miljø- og råstofaktiviteter
65,8
65,1
-132,4
Statens Luftfartsvæsen og Meteorologisk institut
37,3
37,9
45,6
Dansk Polarcenter, arktisk forskning og forskningsrådene
64,0
39,0
46,2
Øvrige
18,9
18,3
18,5
C. Anlægsudgifter i alt
16,6
32,4
12,0
D. Samlede udgifter (A+B+C)
3.184,9
3.257,9
3.147,7