Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Indledning

Landsstyret foreslår, at tilpasning af huslejeområdet mod mere omkostningsægte priser sker over en årrække. Såfremt en stor del af det pres der i dag er på udlejningsboligområdet skal kanaliseres over på andre boligtyper, må udbuddet af disse boliger blive istand til at følge den øgede efterspørgsel.

Onsdag d. 12. april 2000
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Positive økonomiske vinde blæser i disse år ind over Grønland. Afslutningen på Grønlands Hjemmestyres første 20 år og starten på det ny årtusinde danner den ramme som tilsammen giver vort land udfordringer og muligheder.

Det politisk langsigtede mål mod en bæredygtig og mere selvstændig økonomi baseret på landets egne ressourcer i stadig mere global økonomi, stiller krav til udvikling og omstilling. Det økonomiske udgangspunkt for denne udvikling ser i disse år umiddelbart gunstigt ud for Grønland.

Lav inflation, overskud på de offentlige finanser og høj beskæftigelse. Et godt og solidt springbræt til fremtiden.

Imidlertid er den gunstige situation ikke uden fare momenter. Økonomien er stadig afhængig af fiskeriet, hvad der gør den særlig udsat for chok udefra. På kort sigt kan også den gunstige økonomiske situation skabe risiko for lønpres og dermed en løn- og prisspiral i dele af den offentlige og private sektor, såfremt der opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Landsstyret vil i den givne situation fokusere på to overskrifter.

For det første skal hjemmestyrets økonomiske politik tilrettelægges ud fra en målsætning om konsolidering af de offentlige budgetter under hensyntagen til de positive økonomiske konjunkturer. Hjemmestyrets udgiftspolitik skal tilrettelægges efter en samlet prioritering af opgaverne, herunder en stadig konsolidering. Det som kan gøres enklere og mere hensigtmæssigt skal ændres og forenkles.

For det andet skal der fokuseres på en forbedring af samfundets strukturer. Forudsætningen for et bredere erhvervsgrundlag og fortsat vækst i økonomien er, at strukturene i samfundet omlægges i markedsorienteret retning. Ændringen af enprissystemet i retning af mere kostægte priser samt omlægning og reduktioner af det offentliges erhvervstilskud, er en af vejene til en stærkere grønlandsk økonomi. Endvidere er det også nødvendigt med initiativer på f.eks. boligområdet, uddannelsesområdet samt vedrørende den offentlige sektors rolle i det grønlandske erhvervsliv.

Forbedringen af samfundets strukturer forudsætter det lange seje træk. Der skal tænkes flere år frem således at de enkelte års tiltag kan sættes i forhold til den overordnede strategi for det grønlandske samfund. Initiativerne er nødvendige for skabe fundamentet for ny og forøget aktivitet i samfundet og samtidig gøre økonomien mindre afhængig af konjunkturerne i fiskeriet.

1.1 Sammenfatning
Såfremt den grønlandske økonomi på sigt skal blive mere selvbærende er det Landsstyrets holdning, at der i de kommende år skal arbejdes mere målrettet mod en egentlig ændring af de strukturelle rammer i vores samfund. De indledende skridt er taget ved Landstingets vedtagelse af Finansloven for år 2000. Derfor er tiden nu inde til at tage endnu et skridt mod en økonomisk struktur, som i sin enkelthed er synlig og gennemskuelig for borgeren, baseret på mindre indblanding fra det offentlige og med en uddannelsesprofil vi kan være stolte af.

Den Politisk-Økonomiske Beretning for år 2000 fokuserer på ovenstående gennem to hovedoverskrifter,
  • Konsolideringen af de offentlige budgetter
  • og Forbedring af samfundets strukturer.
Knyttet til overskriften konsolidering af de offentlige budgetter er Landsstyrets betragtninger om den økonomiske situation og udvikling. Grønlands økonomi befinder sig i øjeblikket i en højkonjunktur, med stigende indtægter, faldende arbejdsløshed og en lav vækst i forbrugerpriserne. Der vil dog i nær fremtid være risiko for at denne højkonjunktur bliver bragt til ende, hvis der ikke føres en stram finanspolitik, herunder en stadig kontrol af priser og lønninger. Specielt den demografiske udvikling viser at forsøgerbyrden i de kommende år vil øges, samtidig med at antallet af erhvervsaktive forbliver uændret. Uden særskilte initiativer betyder denne udvikling, at der i fremtiden skal bruges flere midler til uddannelses-, sundheds- og pensionsområdet, hvilket med uændret indtægtsgrundlag stiller Landskassen overfor betydelige udfordringer.

Derfor er det vigtigt at der tages initiativ til at foretage en konsolidering af de offentlige budgetter, hvilket bl.a. bør ske gennem en markant opbremsning af væksten i driftsudgifterne. En opbremsning der kan ske gennem en nedbringelse af erhvervstilskuddene og indførelse af en større synlighed og bevidsthed af de faktiske omkostninger, der er forbundet med flere af de offentlige ydelser på forsyningsområdet, som f.eks. el, vand og varme.

Ved ikke at betragte de ovenstående betragtninger i et større tidsmæssigt perspektiv forsvinder det logiske og nødvendige i disse initiativer. Derfor er det Landsstyrets intention ved efterårssamlingen at fremlægge en strukturpolitisk handlingsplan for resten af indeværende valgperiode. Handlingsplanen vil sætte fokus på en række forskellige områder med henblik på at skabe et bredere erhvervsgrundlag og fornyet vækst i økonomien, samtidig med der opnås en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Forbedringen af samfundets strukturer vil forudsætte det lange seje træk. Der skal derfor tænkes flere år frem, således at de enkelte års initiativer kan sættes i forhold til den overordnede strategi for det grønlandske samfund. Temaerne i finanslovene er en del af Landsstyrets initiativer indenfor den samlede strukturpolitiske handlingsplan.

Ved finanslovsarbejdet for 2001 agter Landsstyret at gøre Ensfragtsområdet, Boligområdet og Uddannelsesområdet til særskilte temaer.

1.1.1 Ensfragten
På baggrund af Landstingets behandling af Ensfragtredegørelsen agter Landsstyret at fremsætte et forslag om ophæve ensfragtsprincippet fuldstændigt og samtidig indføre omkostningsægte priser på hele søfragtsområdet. For at opnå en økonomisk forsvarlig løsning er det dog nødvendigt at foretage nogle væsentlige omlægninger af søfragtsområdet. Dette indebærer at ensfragtafgiften og den selektive fragtstøtte afskaffes, samtidig med at der foretages en kraftig reduktion af servicekontraktniveauet med Royal Arctic Bygdeservice A/S.

Med henblik på fortsat at sikre et acceptabelt prisniveau i bygderne vil de selskaber som varetager de væsentligste samfundspålagte opgaver i bygderne blive søgt kompenseret gennem en justering af eventuelle servicekontrakter.

1.1.2 Boligpolitiske initiativer
Landsstyret foreslår, at tilpasning af huslejeområdet mod mere omkostningsægte priser sker over en årrække. Såfremt en stor del af det pres der i dag er på udlejningsboligområdet skal kanaliseres over på andre boligtyper, må udbuddet af disse boliger blive istand til at følge den øgede efterspørgsel. Dette vil i sagens natur ikke kunne gøres på blot et eller to år. Her er der igen brug for det lange seje træk. Endvidere er det vigtigt, at de familier, der har indkomster lige over den nye boligsikringsgrænse får mulighed for at tilpasse sig de stigende huslejer, således der ikke bliver skabt nye sociale klienter.

I overvejelserne for ændringer af boligsikringen arbejder Landsstyret udfra at
  • boligbørnetilskuddet skal omlægges og kobles sammen med boligsikringsordningen,
  • kriterierne for tildeling af boligsikring skal ændres således at boligsikringen afhænger både af husstandsindkomsten og af antallet af børn i hustanden,
  • udgifterne til el og vand skal ikke, som i den nuværende huslejeberegning, medregnes som en del af huslejen, og
  • børnetilskuddet skal holdes udenfor en samlet ordning af hensyn til lavtindkomstgrupperne.


1.1.3 Uddannelsespolitikken
Det grønlandske uddannelsesniveau er, sammenlignet med det øvrige Norden, forholdsvist lavt. Landsstyret vurderer, at det store uddannelsesefterslæb vil fortsætte, såfremt der ikke sker en styrkelse af uddannelsesindsatsen. Landsstyret er i gang med en indholdsreform på folkeskoleområdet, Atuarfitsialak-projektet, men dette reformarbejde forventes først afsluttet medio 2002. Landsstyret vurderer imidlertid, at der på kort sigt er behov for at opprioritere tre områder inden for folkeskolen i det kommende arbejde,
  • De fysiske rammer
  • Udvikling af lærebogsmateriale
  • Uddannelsen af folkeskolelærere
For at sikre en tilfredsstillende koordinering af temaerne i forhold til det samlede forslag til finanslov for 2001 er der på administrativt niveau nedsat en Strukturpolitisk Koordinationsgruppe 2001 (SKG 2001). Sammensætningen af SKG 2001 afspejler Landsstyrets valg af temaer, ligesom tre ad hoc grupper tilknyttes gruppen, som hver især skal behandle et tema særskilt.

1.1.4 Øvrige initiativer
Afslutningsvis er det væsentligt for Landsstyret at fastslå, at selvom der foretages en tematisering af enkelte områder indenfor finanslovarbejdet, er dette ikke ensbetydende med, at temaområdet som en selvfølge skal have tilført flere ressourcer. Dette betyder, at de områder som ikke er tematiseret i forbindelse med finanslovsarbejdet også indgår i Landsstyrets samlede overvejelser.

Afslutningsvis er der derfor gennemgået andre områder som enten tidligere har været til politisk behandling i Landstinget og hvorpå der bør foretages en opfølgning eller nye områder som Landsstyret mener bør fremhæves, idet områderne har indflydelse på de strukturpolitiske initiativer. Disse områder er sundhedsområdet, erhvervsområdet, pensionsområder og sektor-programmet for renovering samt trimning af Hjemmestyrets organisation.