Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Den økonomiske situation og udvikling

Konklusionen er, at driftsudgifterne i den sidste halvdel af halvfemserne er steget hurtigere end indtægterne. Denne udvikling er særlig uheldig eftersom stigningerne i skatte- og afgiftsindtægterne i perioden er forholdsvis høje.

Onsdag d. 12. april 2000
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
2.1 Samfundsøkonomien - Landsstyrets udgangspunkt
2.2 Landskassens økonomi
2.3 Kommunernes økonomi
2.4 Erhvervslivets økonomiske rammebetingelser


I dette kapitel gives en oversigt over konjunkturerne i den grønlandske økonomi. Udviklingen i samfundsøkonomien illustreres, udviklingen i Landskassens indtægter og udgifter samt udviklingen i kommunernes økonomi beskrives. Endvidere gennemgås erhvervslivets økonomiske ramme-betingelser.

2.1 Samfundsøkonomien - Landsstyrets udgangspunkt
Afsnittet giver en oversigt over konjunkturerne i den grønlandske økonomi, herunder udviklingen i Landskassens skatte- og afgiftsindtægter samt udviklingen i ledigheden. Endvidere beskrives den demografiske betingede udgiftsvækst samt de kommende års udfordringer.

Konklusionen er, at den grønlandske økonomi i øjeblikket befinder sig i en højkonjunktur, og at der i fremtiden vil være risiko for at denne højkonjunktur bliver bragt til ende, hvis ikke der fortsat føres en stram kontrol med priser og lønninger.

Grønland har således oplevet positiv vækst gennem de seneste seks år. Efter høje vækstrater på omkring 4½ pct. pr. år i 1994 og 1995, har væksten været mere moderat i 1996 og 1997 på omkring 1½ pct. pr. år. Det er vurderingen, at væksten i 1998 og 1999 igen har tiltaget i fart med tegn på en vis udfladning i løbet af 1999.


//////Figur 1: Landsskatte- og afgiftsindtægter 1995 - 1999

Kilde: Skattedirektoratet.
Note: Tallene bag figuren er opgjort på baggrund af regnskabstal i faste priser og korrigeret for lovændringer. Tallene for 1999 er foreløbige regnskabstal.
Figur 1 viser, at de samlede skatte- og afgiftsindtægter i perioden er steget med mere end 14 pct., herunder at landsskatteindtægterne er steget med hele 17 pct., mens de samlede afgiftsindtægter har oplevet en mere moderat vækst på 11 pct.

Idet tallene er rensede for lovbestemte afgiftsstigninger mv. samt opgjort i faste og ikke løbende priser, giver figuren en god indikation af konjunkturudviklingen siden 1995 i Grønland som helhed.

Idet de samlede afgiftsindtægter både er indkomst- og forbrugsafhængige, mens landsskatte-indtægterne udelukkende er indskomstafhængige, viser figuren således at de samlede indkomster i perioden 1995-1999 er steget med mere end 14 pct. og dermed at konjunkturerne de seneste 5 år har udviklet sig gunstigt.

2.1.1 Arbejdsløshed
Nedenstående figur 2 viser, at ledigheden i byerne er faldet fra 8,3 pct. i 1995 til 6,9 pct. i 1999. Der var i 1999 tale om næsten fuld beskæftigelse i flere af de større byer jf. tabel 1 i bilag. De byer der har den laveste arbejdsløshed er byerne i Nordgrønland, Diskobugten samt Nuuk, hvorimod ledigheden er størst på Østkysten og i Sydgrønland.

//////Figur 2: Gennemsnitligt antal ledige medio i byerne 1995 - 1999

Kilde: Grønlands Statistik 2000

Ledigheden varierer således meget mellem byerne med ledighed i størrelsesordenen på 3,5 til 6,0 pct. i de største byer og i et par af de øvrige byer, mens den på Østkysten og i Sydgrønland er på 7,0 til 12,4 pct. i visse byer.

Dette stemmer overens med, at indkomstgrundlaget er steget mest i de større byer samt i de kommuner, hvor fangsten af hellefisk er steget kraftigt. Hertil kommer, at aktiviteten i bygge- og anlægssektoren er særlig stor i de større byer. Det gælder særligt i Nuuk, hvor der også må ventes en fortsat betydelig byggeaktivitet i 2000 og efterfølgende år.

2.1.2 Pris- og Lønudviklingen
Som det fremgår af figur 3 har væksten i forbrugerprisindekset været relativ konstant omkring ½ til 1 pct. om året siden 1996. Det antages, at den stabile prisudvikling vil fortsætte om end med en noget stigende tendens. I samme periode har det danske forbrugerprisindeks haft en årlig stigning omkring 2 pct. med en stadig stigende tendens, dvs. et højere niveau end i Grønland.

//////Figur 3: Forbrugerprisindekset 1996-2000

Kilde: Grønlands Statistik 2000.

Årsagen til den lave vækst i forbrugerpriserne hænger sammen med både indenlandske- og udenlandske forhold. Blandt de udenlandske forhold kan nævnes, at stigningerne i importpriserne generelt over perioden har været stabilt lave. Blandt de indenlandske forhold kan nævnes, at det offentlige har holdt en række takster, herunder husleje, i ro samt at taksterne, fra et meget højt niveau, på f.eks. telekommunikation har været faldende.

Stigningen i 1999 skyldes primært afgiftsstigninger på tobak, men også en lang række andre dagligvarer er steget forholdsvis mere end tidligere år, f.eks. beklædning, jagt- fiskeri- og sportsudstyr.

Såvel udviklingen i hjemmestyrets skatteindtægter som i kommunernes skatteindtægter understøtter vurderingen af en forholdsvis stærk indkomstvækst i de seneste år. De skattepligtige indkomster, dvs. indkomsterne efter personfradrag, steg således nominelt med næsten 9 pct. i 1998 og med omkring 5 pct. i 1999 ifølge de foreløbige opgørelser.

2.1.3 Den demografiske udvikling
Som det umiddelbart fremgår af figur 4 kan det ved hjælp af befolkningsprognoserne for Grønland forventes, at andelen af personer i den arbejdsdygtige alder, dvs. hovedsageligt de 25 til 62 årige, vil have en faldende tendens samtidig med især gruppen af ældre borgere, dvs. dem over 62 år, vil forøges. Endvidere vil også gruppen af uddannelsessøgende, dvs. de 17 til 24 årige stige markant.

I bilag tabel 4 er befolkningsprognosen for 2000, 2005 og 2010 opgjort i absolutte tal fordelt på aldersgrupper og køn. Af tabellen fremgår det tillige at antallet af mænd i de kommende år vil vokse, mens antallet af kvinder vil falde således at der i 2010 er mere end 20 pct. flere mænd mod i dag mindre end 15 pct.

Generelt betragtet betyder denne udvikling, at forsøgerbyrden i de kommende år vil øges, mens gruppen af erhvervsaktive vil falde. Uden særskilte initiativer betyder denne udvikling, at der i fremtiden skal bruges flere midler til uddannelses-, sundheds- og pensionsområdet, hvilket stiller Landskassen overfor betydelige udfordringer.


//////Figur 4: Befolkningsprognose fordelt på aldersgrupper 2000 - 2010

Kilde: Grønlands Statistik.
Som det fremgår af kapitel 4 bør blandt andet midlerne til pensioner tilvejebringes gennem en øget privat opsparing. Det bør derfor overvejes, hvorledes det fremtidige pensionssystem skal indrettes og hvorledes finansieringen skal fordeles mellem offentlig og privat opsparing.

Endvidere kan initiativer med henblik på at udvide gruppen af erhvervsaktive afbøde nogle af de fremtidige udfordringer for Landskassen. Et eksempel herpå er forhøjelsen af pensionsalderen, men andre initiativer såsom mere effektive uddannelsesforløb er en mulighed for at bringe de unge tidligere ind på arbejdsmarkedet. Herudover vil en mere aktiv revalidering i stedet for tilkendelse af førtidspension kunne bidrage til at øge arbejdsudbuddet.

2.2 Landskassens økonomi
I dette afsnit gives en beskrivelse af udviklingen i Landskassens udgifter og indtægter samt en status for de hjemmestyreejede virksomheder.

Konklusionen er, at driftsudgifterne i den sidste halvdel af halvfemserne er steget hurtigere end indtægterne. Denne udvikling er særlig uheldig eftersom stigningerne i skatte- og afgiftsindtægterne i perioden er forholdsvis høje.

Den overordnede udvikling i Hjemmestyrets økonomi fremgår af nedenstående figur. Det ses i denne, at Hjemmestyrets samlede indtægter i årene 1996-1998 har oplevet en tilvækst på ca. 3 pct. om året . Indtægterne forventes at stige med 3,7 pct. fra 1998 til 1999. Fra 1999 til 2000 forventes en indtægtsstigning på omkring 3,0 pct.

For så vidt angår driftsudgifterne, har disse været svagt stigende fra 1995 til 1996. I 1997 var stigningstakten for driftsudgifterne 3,3 pct. og i 1998 var stigningstakten 5,3 pct. i løbende priser. I 1999 forventes driftsudgifterne at stige med knap 6,1 pct. i forhold til 1998.

Anlægsudgifterne ligger i hele perioden på et niveau mellem 545 og 707 mio. kr. årligt Anlægsniveauet var lavest i 1996 og højest i 1998. I årene 1999-2003 forventes anlægsniveauet at ligge forholdsvis konstant på mellem 645 og 693 mio. kr. årligt.


//////Figur 5: Hjemmestyrets indtægter og Drifts- og Anlægsudgifter 1995 - 2000

Kilde: DcR 2000


2.2.1 Landskassens indtægter
Landskassens indtægtsfordeling er vist i figur 6. Landskassens vigtigste indtægtskilde er statens bloktilskud, som i Finansloven for 2000 udgør 2.725 mio. kr. eller omkring 40 pct. af Landkassens samlede indtægter. Derudover forventes landsskatter og afgifter tilsammen at bidrage med 1.302 mio. kr., mens fiskeriaftalen med EU indbringer 281 mio. kr.


//////Figur 6: Landskassens indtægter, Finanslov 2000.

Kilde: Finanslov 2000


2.2.2 Landskassens drifts- og anlægsudgifter
I figur 7 er Landskassens udgifter fordelt på formål. Som det umiddelbart fremgår af figuren, udgør sundhedsområdet, kommunernes bloktilskud, socialområdet (sociale overførsler, handicappede og børn & unge) samt infrastrukturområdet (trafik, boliger mv.) de væsentligste udgiftsposter. Dog er størrelsen af hjemmestyrets samlede administration også betydelig.

Opgørelsen af erhvervstilskud er i denne sammenhæng baseret på en snæver afgrænsning, hvorfor størrelsen ikke er sammenlignelig med afsnit 2.4., idet formål som infrastrukturområdet og arbejdsmarked indeholder betragtelige erhvervstilskud.

I de senere år har samtlige udgiftsposter været præget af en stigende tendens hvilket fortsætter i år 2000. Alene de samlede driftsudgifter er øget med henholdsvis 5,9 pct. i 1998 og 6,1 pct. i 1999. En cementering og forøgelse af udgiftposterne vil indskrænke det økonomiske råderum og på sigt med vigende indtægtsmuligheder indebære risiko for ubehagelige, men nødvendige besparelser.


//////Figur 7: Landskassens driftsudgifter, Finanslov 2000.

Kilde: Finanslov 2000


2.2.3 Hjemmestyret og aktieselskabers nettogæld.
Hjemmestyrets politik med hensyn til afvikling af gæld har op gennem halvfemserne har medført en væsentlig forbedring af landskassens gældssituation.

Alene fra 1993 og frem til 1996 er hjemmestyrets nettogæld således reduceret med over 1 mia. kr.B fra en nettogæld på 769 mio. kr. i 1993 til et nettotilgodehavende på 311 mio. kr. i 1996. De seneste års underskud på landskassens budgetter har vendt denne udvikling, således at landskassens likvide beholdning er faldet til et nettotilgodehavende på 144 mio. kr. ultimo 1998.

//////Tabel 1: Nettogælden i landskassen og de seks største selskaber, mio. kr., ultimo året
Mio. kr. 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Royal Greenland A/S 982 1.012 1.546 1.883 2.069 2.190
KNI Pilersuisoq A/S - 54 34 4 147 57 66
KNI Pisiffik A/S 21 40 45 135 142 129
Arctic Umiaq Line A/S - - - - -33 -62
Royal Arctic Line A/S 96 437 531 473 469 406
Tele Greenland A/S - - 76 - 112 56 27 -49
Selskaber i alt 1.045 1.447 2.014 2.694 2.731 2.680
Landskassen 769 630 279 - 311 - 267 -144
Selskaber og Landskassen 1.814 2.077 2.293 2.383 2.464 2.536
Kilde: Diverse Landskasse regnskaber og selskabs regnskaber

De seks største hjemmestyreejede selskaber har imidlertid siden 1993 øget deres samlede nettogæld med 1,6 mia. kr. til 2,7 mia. kr. i 1998, jf. tabel 1. Medregnes disse tal, kan hjemmestyrets samlede nettogæld opgøres til godt 2,5 mia. kr. i 1998 mod 1,8 mia. kr. i 1993. Landskassens faldende gældsbyrde er således blevet mere end modsvaret af øget gældsætning i de hjemmestyreejede selskaber.

Det er især den stigende gæld i Royal Greenland A/S opmærksomheden bør henledes på.

Regnskabsresultatet for Royal Greenland A/S for 1998/99 viser et overskud på 10 mio. kr., hvilket indebærer en positiv forrentning af den indskudte kapital på 1,8 pct. Dette er en forrentning der ligger væsentlig under en risikofri rente ved investering i statsobligationer som p.t. er omkring 5,8 pct. og er derfor utilfredsstillende ud fra en almindelig forretningsmæssig vurdering. Dog viser de seneste to år en klar forbedrende tendens.

2.3 Kommunernes økonomi
I de sidste 4 år er skatteindtægterne i kommunerne steget med mere end 20 pct. I den samme periode er priser og lønninger steget med under 2 pct. om året. Samtidig er arbejdsløsheden faldet i kommunerne og dermed også udgifterne til offentlig hjælp. Alene de sidste to år skønnes det, at det økonomiske råderum i kommunerne under et er steget med mere end 100 mio. kr.

Landsstyret vurderer, at det er vigtigt at disse midler ikke bliver brugt til en generel forøgelse af kommunernes driftsudgifter. I stedet bør de øgede midler anvendes til indsatser indenfor områder, der har høj politisk prioritet. Det vurderes, at der blandt andet er behov for en styrkelse af folkeskoleområdet, men også renovering og vedligeholdelse af kommunale bygninger bør prioriteres.

Endvidere vil kommunernes andel af de øgede indtægter, hensigtsmæssigt, kunne anvendes til at øge den kommunale medfinansiering af f.eks. boligbyggeri, daginstitutioner, byggemodning og eventuelt en ny finansieringsordning for miljøanlæg.

2.3.1 Kommunernes udgifter og indtægter 1995 - 2000
Kommunernes samlede indtægter er fra 1995 til 1999 steget med 283,7 mio. kr. Langt den største del af stigningen kan henføres til personskatterne, der i perioden er steget med 164,5 mio. kr. Dette svarer til en årlig gennemsnitlig stigning i provenuet fra personskatter på 5,5 pct. jf. bilag tabel 5.

Kommunernes budgetter for 1999 og 2000 udviser underskud på henholdsvis 113 og 142 mio. kr. Årsagen til, at der i 1999 er underskud i forhold til de tidligere års overskud, skyldes primært stigende driftsudgifter på socialområdet og større anlægsudgifter. De samlede driftsudgifter forventes således at stige med henholdsvis 127 og 150 mio. kr.

Ifølge budgetterne forventes kommunernes samlede indtægter at falde med 72 mio. kr. i 1999, for så at stige igen med 121 mio. kr. i 2000. Der er imidlertid klare tegn på, at kommunerne har budgetteret skatteindtægterne meget konservativt, og at de faktiske skatteindtægter i 1999 og 2000 bliver mærkbart højere end budgetteret, således at stigningen vil fortsætte i år 2000, dog i en lavere takt end i 1998 og 1999 jf. afsnit 2.1.


//////Figur 8: Kommunernes udgifter og indtægter i perioden 1995 - 1998.

Kilde: KANUKOKA, diverse årgange af Nøgletal for kommunerne.
Som det umiddelbart ses af figur 8 bør tendensen i kommunernes udgifter og indtægter give anledning til bekymring. Selvom kommunernes indtægter er skønnet konservativt, vokser de samlede udgifter hurtigere i disse år end realiseringen af skatteindtægter. Alene administrations-udgifterne udgør i budgettet for år 2000 mere end 20 pct. af det samlede driftsbudget.

2.4 Erhvervslivets økonomiske rammebetingelser
Den Grønlandske økonomi har længe været præget af, at væsentlige sektorer i det grønlandske erhvervsliv har modtaget en ganske betragtelig offentlig støtte igennem forskellige typer af tilskud.

Tilskuddene er blevet anvendt inden for følgende hovedområder jævnfør tabel 2.

//////Tabel 2: Erhvervstilskud
Art mio.kr 1998 1999 2000
Direkte beskæftigelses initiativer 230,7 230,1 230,3
Transport 253,7 234,9 233,3
Forsyning 69,4 72,2 70,8
Erhvervstilskud - generelt 37,2 41,5 38,3
I alt 591,0 578,7 572,7
Kilde: Diverse Finanslove.

Tabel 2 opgør erhvervsstøtten efter art og over tid. Tabellen viser, at niveauet for de forskellige støttearter er ganske stabil over tid med en svagt faldende tendens. I tabellen er tilskuddene klassificeret i fire typer, som gennemgås nærmere nedenfor.
  • Direkte beskæftigelsestilskud
  • Transport
  • Forsyning samt
  • Erhvervstilskud - generelt.


2.4.1 Direkte beskæftigelsestilskud
Ved direkte beskæftigelses tilskud forstås tilskud, der primært har til formål at bevare arbejdspladser eller næringsveje, der ikke vil være rentable såfremt disse alene skulle eksistere på markedsvilkår og som via bevillingsforudsætningerne i falder ind under betegnelsen direkte beskæftigelsestilskud:
  • Kapacitetstilpasningsaftale med Royal Greenland A/S
  • Arbejdsløshedsbekæmpelse
  • Erhvervsstøtte udvalget
  • Fåreavl
  • Kondemeringsstøtte
  • Driftstilskud til Nuka a/s produktionsanlæg
  • Indhandlingstilskud til sælskind
  • Tilskud til indhandlingpriser for fåreavls produkter
  • Indhandlingstilskud til fisk (udgår i FL 2000)
  • Selektiv fragtstøtte
  • Støtte til landbaserede erhverv
  • Apussuit Skicenter A/S
  • Amutsiviit
Som det fremgår af tabel 3 andrager beskæftigelsestilskuddene 230,3 mio. kr. i Finanslov 2000 og kan sammenlignet med de forudgående års størrelse karakteriseres som værende stabilt. Det bemærkes, at støtten til kondemmering i det indenskærs rejefiskeri er bortfaldet i år 2000.

2.4.2 Transport
Transport tilskud inkluderer forskellige typer tilskud til følgende aktiviteter:
  • Skibspassagertrafik
  • Intern godstransport
  • Grønlands lufthavnsvæsen
  • Intern beflyvning
  • Intern beflyvning (service kontrakt)
I Finanslov 2000 andrager transport tilskuddene 233,3 mio. kr. Udgifterne hertil faldt fra 1998 til 1999 med godt 20 mio. kr. for herefter at stabilisere sig omkring 233 mio. kr.

2.4.3 Forsyning
Energiforsyningsselskabet Nukissiorfiit og KNI Pilersuisoq A/S udgør gruppen Forsyning. Tilskuddet andrager 70,8 mio. kr. i Finanslov 2000 og kan sammenlignet med de forudgående års karakteriseres som værende stabilt.

2.4.4 Erhvervstilskud - generelt
Ved den 4. kategori - erhvervstilskud generelt - forstås tilskud som i bredere forstand vurderes at have til formål at fremme udviklingen i bestemte sektorer i den Grønlandske økonomi.
  • Turisme
  • Julemandsrelaterede projekter
  • Kunsthåndværk
  • Servicekontrakt med Greenland Ressources A/S
  • Erhvervssamarbejde i yderdistrikterne
  • Sulisa A/S
Tilskud til erhverv andrager 38,3 mio. kr. i Finanslov 2000, hvilket er samme niveau som 1998 og 1999.

Udover erhvervstilskuddene i tabel 2 findes der to typer af indirekte subsidiering. Det drejer sig om energi tilskud og krydssubsidiering til opretholdelse af ensprissystemet. Energitilskuddet består i en reduceret energitakst, den såkaldte fiskeindustritakst. Landsstyret vurderer, at denne alene for fiskeindustrien udgør cirka 85 mio.kr. i år 2000.

Krydsprissubsidiering mellem virksomheder eller brancher opstår når markedet indenfor bestemte sektorer modtager støtte - enten i form af direkte tilskud eller indirekte tilskud via f.eks. lavere energitakster til f.eks. fiskeindustrien. Krydssubsidiering indebærer, at virksomheder der enten modtager direkte eller indirekte støtte, får mulighed for at engagere sig på andre dele af markedet med en betydelig konkurrencefordel i forhold til mulige konkurrenter.

Problemstillingen vedrørende krydsubsidieringen i hele ensprissystemet er omfattende, men denne vurderes til at være af cirka 220 mio. kr. i år 2000. Heraf udgør krydssubsidieringen på fragtområdet cirka 45 mio. kr., på olieforsyningsområdet genererer en krydssubsidiering i KNI Pilersuisoq på op mod 45 mio. kr., på energiområdet cirka 90 mio. kr., mens der indenfor luftstraffikken er en krydssubsidiering på cirka 45 mio.kr.

De nævnte ordninger og tilskud er med til at forme erhvervslivets rammebetingelser, herunder de svære betingelser som specielt iværksættere og andre folk med gode ideer har i et samfund med udbredte og konstante erhvervssubsidier. I kapitel 4 gennemgås mulige politiske initiativer, der kan være med til at skabe bedre rammer for erhvervslivet og dermed sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.