Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2000 - Øvrige initiativer

Manglen på personale og benyttelse af vikarer betyder endvidere, at der må ske flere overførsler af patienter fra sundhedsdistrikter til DIH, og fra DIH til Rigshospitalet. Omkostningen ved patienttransporter internt i Grønland er steget fra 17,5 mio. kr. i 1998 til 21,1 mio. kr. i 1999.

Onsdag d. 12. april 2000
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
4.1 Sundhedspolitiske udfordringer
4.2 Erhvervsområdet
4.3 Pensioner
4.4 Sektorprogrammet for renovering
4.5 Trimning af Hjemmestyrets organisation


I dette kapitel præsenteres en række fokus områder som tilsammen danner de væsentlige forudsætninger for omprioriteringsmulighederne i Forslag til Finanslov for 2001.

Sundhedsområdet står overfor markante udfordringer, såfremt de senere års udgiftsvækst skal stoppes og Landstinget skal have mulighed for at prioritere midler til andre sektorer. Landskassen har årligt en udgift til erhvervsområdet og infrastrukturydelser på cirka 600 mio. kr. i direkte eller indirekte tilskud. Anlægs- og Renoveringsområdet er med hjemmestyrets øgede indsats samt statens tilførte midler kraftigt forøget og indsatsen bør også fremover fastholdes.

Endelig har Landsstyret sat fokus på Hjemmestyrets egen organisation med henblik på effektivisering og rationalisering af administrationen.

4.1 Sundhedspolitiske udfordringer
Sundhedsvæsenets ydelser er i dag efterspørgselssbestemte, hvilket indebærer at sundhedsvæsenet stort set leverer de ydelser, som efterspørges af befolkningen. Bevillingerne til Sundhedsvæsenet har, som følge af at aktivitetsniveauet er styret af efterspørgslen, løbende måtte øges væsentligt udover hvad den generelle pris- og lønudvikling har kunne berettige.

Det forventes at der i de kommende år fortsat være en stigning i efterspørgslen efter sundhedsydelser og dermed et stadigt stigende pres på øget aktivitetsniveau. Dette skyldes flere forhold og blandt de vigtigste kan fremhæves:
  • Befolkningens alderssammensætning ændres idet både andelen og antallet af ældre forøges. Der bliver således en stigning i aldersrelaterede sygdomme. Herudover medfører et forholdsvis stort alkohol- og tobaksforbrug stadig flere livsstilssygdomme. Samlet vil disse forhold medføre en ændret udbudsprofil på sundhedsydelserne i forhold til det gældende udbud.
  • Ny teknologi og ny viden indebærer at stadig flere sygdomme kan behandles. Kombineret med at befolkningen bliver mere bevidst om, hvilke behandlingsmuligheder som tilbydes i andre lande, stiger krav og forventninger til sundhedsvæsnet.
Det dog ikke kun den stigende efterspørgsel som udgør udfordringen, da selv en konstant efterspørgsel vil medføre, at presset på sundhedsudgifterne øges.

Hovedårsagen hertil er manglen på uddannet personale og deraf følgende anvendelse af vikarbureauer. Alene udgifterne til vikarbureauer steg fra 6,7 mio. kr. i 1998 til 14,4 mio. kr. i 1999. Derudover ansættes vikarer på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Lønningerne til de sidstnævnte er naturligvis ikke større end til fastansatte, men der er en lang række følgeomkostninger til begge typer af vikarer, som er langt højere end for fastansatte. Dette er udgifter i forbindelse med til- og fratrædelsesrejser, bohave-flytning/møbleringsafgift, annoncering, vakantindkvartering mv.

Manglen på personale og benyttelse af vikarer betyder endvidere, at der må ske flere overførsler af patienter fra sundhedsdistrikter til DIH, og fra DIH til Rigshospitalet. Omkostningen ved patienttransporter internt i Grønland er steget fra 17,5 mio. kr. i 1998 til 21,1 mio. kr. i 1999. Udgifterne til patienttransporter til Danmark er derimod ikke steget meget, i det udgiften var 13,6 mio. kr. i 1998 og 13,8 mio. kr. i 1999.

Prioritering af sundhedsvæsenets opgaver må tage udgangspunkt i, at den ramme som Landstinget fastsætter på Finansloven skal anvendes på en måde, så den gør mest mulig sundhedsmæssig gavn.

Behovet for prioritering bliver mindre, hvis sundhedsvæsenet anvender de allerede givne bevillinger på den mest effektive måde. Det er på denne baggrund, man skal se Landsstyrets planer om regionalisering samt arbejdet med sundhedsreformen.

Det overordnede formål med sundhedsreformen er, at der skabes mere sundhed for de givne midler. Foruden at forventningerne til udbuddet af sundhedsydelser skal tilpasses det faktiske udbud, skal en bedre anvendelse af eksisterende ressourcer sikres med efterfølgende rationaliseringsgevinster til følge.

Forbedringer opnås ved at undersøge nuværende problemområder og give forslag til nye løsninger samt implementering heraf. Dette indebærer f.eks. en afdækning af samfundets sygdomsbyrde, således at de vigtigste sundhedsmæssige problemer bliver synlige. En sundhedsreform skal således tilvejebringe et forbedret prioriteringsgrundlag til det politiske niveau. Herudover skal arbejdet med sundhedsreformen give forslag til forbedring af rekrutterings situationen, samt at igangsætte udvikling af værktøjer til en bedre økonomistyring på området, således at bevilgede ressourcer udnyttes bedst muligt.

Da sundhedsvæsenet er efterspørgselsstyret er det vigtigt, at der prioriteres. Prioriteringer kan foretages efter flere kriterier, som alle vil stille Landstinget overfor etiske overvejelser. Prioritering er vigtig, da sundhedsvæsnet ellers vil lægge beslag på en større og større del af de offentlig midler således, at der ikke er råd til at opprioritere andre områder f.eks. uddannelsesområdet.

4.2 Erhvervsområdet
Som led i Grønlands Hjemmestyres fortsatte bestræbelser på at forbedre rammebetingelserne for det private initiativ og samtidig begrænse og forbedre udnyttelsen af hjemmestyrets erhvervstilskud vil der i dette afsnit blive skitseret forslag til politiske initiativer. Det er landsstyrets vurdering, at de foreslåede initiativer vil afhjælpe nogle af de begrænsninger, der i dag hæmmer en dynamisk erhvervsudvikling i Grønland.

Forslagene er inddelt i fire hovedgrupper, som er transport, forsyning, direkte beskæftigelses-initiativer samt erhvervstilskud generelt.

De initiativer, som landsstyret vil tage i de kommende år er dels rettet mod reduktioner eller omlægninger af tilskuddene. En del af initiativerne vil på kort sigt betyde ekstra byrder for enten landskassen eller landets befolkning og erhvervsvirksomheder.

Landsstyret vil arbejde for en gradvis reduktion af de tilskudsbevillinger, der i dag anvendes til beskæftigelseinitiativer indenfor urentable erhverv. De frigjorte midler, som kommer fra denne gradvise reduktion, vil blive anvendt til at forbedre erhvervslivets rammebetingelser herunder nedbringe omkostningsniveauet og skabe et generelt øget uddannelsesniveau.

Omlægningen og synliggørelsen af tilskud har desuden til formål, at reducere barriere for konkurrence og give de samme betingelser for private og offentligt ejet virksomheder. Hvis der gives samme betingelse til alle aktører på et marked vil dette alt andet lige stimulere aktørerne til at forsøge at udvikle nye erhvervsmæssige koncepter m.m. baseret på den mere lige konkurrence imellem dem. Konkurrenceelementet forventes endvidere at give en dynamisk effekt i erhvervslivet til gavn for hele samfundsøkonomien, idet konkurrence fordrer en øget omkostningsbevidsthed og service overfor kunderne.

4.2.1 Transport
På transportområdet vil landsstyret arbejde for en øget koordinering og samordning af skibs- og luftfartstrafikken. Samordningen forventes at medføre, at hjemmestyret kan reducere passagertilskuddet på visse ruter. Landsstyret vil desuden bl.a. på baggrund af passagertallene på de enkelte ruter revurdere hyppigheden af afgange og om man vil flyve eller sejle på ruten.

Hjemmestyret gennemfører i øjeblikket en regionsvis udlicitering af helikoptertrafikken. Udbudsrunden har til hensigt at få etableret servicekontrakter på alle de ruter, hvor der ikke er grundlag for kommerciel drift, således at den nuværende krydssubsidiering fra de overskudsgivende ruter kan fjernes og der kan skabes grundlag for konkurrence og dermed lavere priser på hovedparten af de fastvingede ruter.

Den øgede konkurrence på de kommercielle ruter forventer at medføre visse rationaliseringer, der vil mindske omkostningsniveauet i størstedelen af den interne trafik. Størstedelen af den fastvingede beflyvning af vestgrønland vil omfatte de kommercielle ruter. Dette betyder ligeledes, at størstedelen af befolkningen i landet, som er bosiddende i vestgrønland, vil blive imødekommet med priser som i højere grad afspejler omkostningsægte priser og som i kraft af konkurrence også kan forventes at være lavere. Når krydssubsidieringen fra de overskudsgivende ruter efterhånden bliver fjernet, kan det blive nødvendigt, at øge brugerbetalingen på de ikke-kommercielle ruter, idet dækningsgrundlaget for disse ruter er blevet mindre.

4.2.2 Forsyning
Forsyning omfatter i dag el, vand og varme, samt vareforsyningen i bygderne. Tilskuddet til forsyning består i dag både et direkte tilskud som gives over finansloven og et indirekte tilskud som gives i form af en krydssubsidiering mellem geografiske områder.

Landsstyret vil arbejde for en synliggørelse af de indirekte tilskud og overvejer iværksættelse af en gradvis overgang til omkostningesægte priser, som vil medføre geografiske forskelle i el og vandpriserne.

Krydssubsidieringen i dag bevirker, at den enkelte forbruger og producent ikke tager højde for de reelle økonomiske omkostninger ved produktion af el- og vand. Ensprissystemet kan medføre at der tages beslutninger som er driftsøkonomisk rationelle, men som fører til samfundsøkonomiske tab.

Landsstyret har fokus på fiskeriindustientaksten. Landsstyret erkender, at omkostningsniveauet forbundet med produktion af el, vand og varme er forskelligt afhængig af lokalitet. Desuden er det også nødvendigt at have særskilte takster for landets vigtigste erhverv, fiskeindustrien. Derfor er det Landsstyrets holdning, at niveauet for fiskeindustritaksten fremover i højere grad baseres på lokalitetens reelle omkostningspris. Dette vil ligeledes have den positive afsmittende effekt, at fremtidige placeringer af produktionsvirksomhed eller anden virksomhed planlægges efter omkostningsminimeringskalkyler frem for lokale hensyn. En sådan placering af industrien giver ligeledes det største samfundsøkonomiske afkast.

Det er vigtigt for samfundsøkonomien at erhvervslivet arbejder under omkostningsægte priser for at skabe den rigtige incitamentstruktur for effektivitetsforbedringer især når der skal konkurreres med andre virksomheder.

4.2.3 Direkte Beskæftigelsesinitiativer
Den erhvervsstøtte der er placeret i denne gruppe - som omfatter: Kapacitetstilpasningsaftale med Royal Greenland A/S, Arbejdsløshedsbekæmpelse, Driftstilskud til Nuka a/s produktionsanlæg, Indhandlingstilskud til sælskind, Tilskud til indhandlingpriser for fåreavls produkter, Selektiv fragtstøtte, Støtte til landbaserede erhverv, Erhvervsstøtteudvalget, Fåreavl, kondemneringsstøtte, Apussiut Skicenter A/S og Amutsiviit - er vurderet til at fastholde folk i den nuværende erhversstruktur og kommer dermed til at virke hæmmende på det private initiativ. Der er i dag for få incitamenter til at starte egen virksomhed på et kommercielt grundlag, fordi det offentlige tilbyder massiv støtte og hjælp indenfor visse erhvervsgrene.

Landsstyret planlægger en gradvis reduktion af visse af de ovenstående tilskud, ud fra en vurdering af omkostningerne pr. arbejdsplads, hvilket betyder, at de dyre og mest forvridende tilskudsordninger bør afskaffes først.

Indhandlingstilskuddet til sælskind er vokset i de seneste 4 år med 14 mio. Landsstyret vil vurdere om dette tilskud, som oprindeligt tiltænkt, går til opretholdelse af et eksistensgrundlag i fangerdistrikterne fortsat har sin berettigelse. Denne vurdering må foretages udfra en generel vurdering af geografiske forudsætninger, samt tillige herunder de muligheder den enkelte fanger har overfor andre indhandlingsmuligheder så som f.eks. hellefisk.

Den kapacitetstilpasning der er sket i fiskeriindustrien i de seneste år vil være afsluttet i år 2002, hvor aftalen mellem Royal Greenland og Hjemmestyret udløber. Aftalen har kostet 269 mio. kr. og har omfattet en omlægning fra rejeproduktion til blandede krabbe- og frilleproduktion. Aftalen har sikret ca. 230 arbejdspladser. Det direkte tilskud betyder at arbejdspladserne har kostet Grønlands Hjemmestyre 1,1 mio. kr. pr. stk. over en 5-årig periode. Hjemmestyret agter ikke at forlænge aftalen men planlægger i stedet at anvende de frigjorte ressourcer til at forbedre erhvervslivet rammebetingelser.

4.2.5 Erhvervstilskud generelt
Det er i denne gruppe af tilskud, hvor Hjemmestyret direkte kan være med til at skabe rammerne for et dynamisk erhvervsliv. Gennem bevillingsforudsætningen i finanslovsforslaget skønnes følgende ordninger at falde ind erhvervstilskud generelt: Turisme, Julemandsrelaterede projekter, Servicekontrakt med Greenland Ressources A/S og Sulisa A/S. Det vurderes, at den måde tilskuddene hidtil har været uddelt på kan forbedres.

Grundlaget for at et dynamiske erhvervsliv bliver forbedret når iværksættere får frie etableringsmuligheder, samtidig med at der ikke ydes konkurrenceforvridende tilskud og tilskuddene ikke bliver permanente. Som hovedregel bør det offentlige ikke involvere sig i konkrete projekter, men alene skabe rammerne for det private initiativ.

I forbindelse med ESU-støtten til fiskeri og landbrug planlægger landsstyret en opbremsning for lån og tilskud. Der sigtes i første omgang mod, at de områder, hvor der gennem strukturelle tilpasninger kan etableres et kommercielt bæredygtigt erhverv. Dette omfatter umiddelbart det kystnære rejefiskeri, hvor der er behov for en modernisering af flåden. Der satses på - gennem ændringer i fiskeriloven og reglerne for erhvervsstøtte - at etablere et grundlag, der gør det interessant at foretage investeringer i erhvervet og herunder også gøre det attraktivt for finansieringskilder at tilbyde finansieringsløsninger uden landskassens medvirken. Såfremt der ikke etableres et grundlag, som kan gøre det kommercielt interessant for banker m.v. at investere i nye trawlere til det det kystnære fiskeri, vil det blive nødvendigt for landskassen at afsætte betydelige midler til finansieringen af nybygninger.

Landsstyret vil i øvrigt arbejde for, at der ikke inden for det kystnære fiskeri efter hellefisk i Diskobugten og nordover sker en kapacitetsudvidelse ved anskaffelse af landskassefinansierede fartøjer, idet fiskeriet i dag overstiger biologernes anbefalinger.

4.2.5 En overordnet privatiseringsstrategi
Landsstyret har ved tidligere lejligheder tilkendegivet, at man ønsker at sætte en proces i gang mht. en eventuel privatisering af de hjemmestyreejede aktieselskaber. Denne proces skal ses i forlængelse af overvejelserne om at skabe de bedste rammebetingelser for det grønlandske erhvervsliv, hvor det bl.a. er et mål for Landsstyret, at hjemmestyrets engagement, i selskaber som konkurrerer med private selskaber, minimeres.

KNI A/S var det første selskab, hvor der ved ordinær generalforsamling i 1998 blev tilkendegivet overfor bestyrelsen, at Landsstyret ønskede en undersøgelse af mulighederne for en privatisering.

Bestyrelsen har primo 2000 færdigbehandlet et oplæg til Landsstyret med anbefalinger af en model til en privatisering af KNI Pisiffik A/S. Landsstyret skal her tage stilling til det videre arbejde.

Erfaringerne fra arbejdet om privatisering af KNI A/S vil danne grundlag for det videre arbejde med udarbejdelsen af en overordnet strategi vedrørende privatiseringer inden for andre sektorer af Hjemmestyrets selskaber.

I arbejdet med at opstille en hensigtsmæssig og overordnet privatiseringsstrategi for de Hjemmestyreejede aktieselskaber ligger der nogle væsentlige spørgsmål, som kræver et større analysearbejde. Det er en meget kompliceret proces, hvor det ikke alene drejer sig om at finde en passende pris på selskaberne. Det er vigtigt at påpege, at såvel strategiske som konkrete problemstillinger varierer fra selskab til selskab. Disse problemstillinger vil fra Landsstyrets side i det kommende år blive analyseret, således at fremtidige konkrete privatiseringstiltag vil få et mere præcist udgangspunkt og indhold.

For at konkretisere nogen af de væsentlige problemstillinger ved valg af de rigtige modeller kan nævnes forhold, som man ikke kan komme uden om:
  1. For det første er der opbygget store værdier i de hjemmestyreejede aktieselskaber. Disse værdier er skabt som samfundets ejendom, og samfundet skal sørge for at få det bedst mulige ud af det, når de sælges.
  2. For det andet er der i mange selskaber udviklet en professionel organisation med dygtige mennesker. Hvis denne kompetence bliver ødelagt, vil andre skulle bruge store ressourcer på at bygge en den op igen fra bar bund.
  3. For det tredje har mange af selskaberne en væsentlig størrelse og position på markedet, hvorfor de har betydelig viden bl.a. om logistikforhold.


4.3 Pensioner
Hjemmestyret står i de kommende år overfor en stadig større demografisk udfordring og dermed et stigende udgiftspres på pensionsområdet, idet prognoserne for den demografiske udvikling peger retning af øget forsøgerbyrde samtidig med at gruppen af erhvervsaktive ikke bliver større. Det er især gruppen af ældre som vil blive større og med et uændret pensionssystem vil dette i sig selv indebære et øget udgiftspres på de offentlige pensioner.

Inden for de kommende 10 år vil antallet af personer i aldersgruppen 25-62 år være stort set uændret. Samtidig ventes der at komme godt 30 pct. flere personer over 63 år og 23 pct. flere unge mellem 17 og 24 år, mens antallet af børn under 16 år vil falde med 10 pct. Samlet vil den erhvervsaktive gruppe i 2005 være mindre end i dag.

I erkendelse af denne udvikling ændrede Landstinget ved forrige efterårssamling aldersgrænsen for tildeling af pensioner, med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2000 fra 60 til 63 år. Virkningen af denne ændring vil på kort sigt være et fald i udgifterne til folkepension, men ifølge befolkningsprognoserne vil pensionsudgifterne stige mærkbart på længere sigt.

Endvidere skal ændringen af aldersgrænsen for folkepension også kobles sammen med tildelingen af førtidspensioner. I dag administreres og udbetales førtidspensionen af bopælskommunen, mens hjemmestyret refunderer 90 pct. af udgiften. De resterende 10 pct. betales af kommunerne, hvilket svarer til disses merindtægt i forbindelse med indkomstbeskatningen af pensionerne. Ændringen af aldersgrænsen for folkepension kan derfor indebære, at en del af de som ellers ville få folkepension, nu får tilkendt førtidspension efter vurdering fra kommunerne.

Landsstyret har derfor igangsat et arbejde mod en ændring og mere restriktiv tildeling af førtidspension. I en situation med faldende arbejdsløshed og flaskehalse på arbejdsmarkedet bør hjemmestyret og kommunerne i højere grad satse på beskæftigelse og revalidering fremfor passiv forsørgelse. En mere restriktiv tildeling af førtidspension sammenkoblet med en aktiv arbejdsmarkedspolitik på området, vil bidrage til at mindske forsørgerbyrden og dermed øge gruppen af erhvervsaktive. Der er taget initiativer til forhandling med KANUKOKA omkring en omlægning af finansieringen af førtidspensionsområdet, hvor det overvejes om kommunerne fremover skal bære en større del af omkostningerne ved førtidspension.

Endelig arbejdes der med anvendelsen af delpension, som supplement til de som ønsker en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Samlet er disse initiativer med til at mindske presset på de offentlige kasser i de kommende år.

Imidlertid er ændring og opbygning af pensions systemer en langstrakt proces, hvorfor Landsstyret overvejer forskellige former for private pensions opsparingsordnininger på arbejdsmarkedet. En øget privat pensionsopsparing vil ikke blot lette udgiftspresset på Landskassen, men vil også på sigt sikre og øge forbrugsmulighederne for de kommende ældre.

I de kommende år skal der derfor både etableres nye ordninger og ske en forøgelse af pensionsbidragssatserne, så det offentliges pensionsbyrde på sigt kan blive reduceret.

4.4 Sektorprogrammet for renovering
Den 2. juni 1999 blev der indgået en aftale mellem den danske regering og Landsstyret om at staten ville bidrage med 50 mio. kr. årligt i 2000 - 2003 til gennemførelse af en ekstraordinær indsats vedrørende renovering.

Aftalen bygger på at Hjemmestyret i perioden bidrager med over 275 mio. kr. årligt til renoveringer, reinvesteringer, øget uddannelse og øget vedligehold. Af de 275 mio. kr. skal der årligt afsættes mindst 200 mio. kr. til egentlige renoveringer, via indskud i en renoveringsfond. Statens tilskud på 50 mio. kr. kommer fra MIFRESTA-midlerne, og skal bruges til renoveringsprojekter med miljø- og energiforbedrende effekter.

I Finanslov 2000 er følgende midler afsat til renovering:

//////Tabel 6: Midler afsat til renovering i Finanslov 2000
mio.kr. 2000 2001 2002 2003
Udisponerede renoveringsmidler (konto 90.00.00) 84,8* 76,5 67,7 67,7
Renoveringsopgaver i sektorprogram 50,0 50,0 50,0 50,0
Bevillinger afsat til konkrete renoveringsprojekter 200,1 202,6 210,2 172,5
Uddannelsesaktiviteter vedr. renoveringsopgaver 6,3 7,8 13,4 13,4
I alt 341,4 336,9 341,3 303,6
Note: *Landstingets Finansudvalg har marts 2000 godkendt udmøntningen af 82,3 mio. kr., hvorefter der resterer 2,5 mio. kr. Det bemærkes, at 15 mio. kr. er udmøntet til øget vedligeholdelse af hjemmestyreejede bygninger og anlæg.

Udmøntning af de udisponerede renoveringsmidler i budgetoverslagsårene afventer færdiggørelsen af tilstandsregistreringer af bygninger og anlæg, først og fremmest inden for bolig- og institutionsområderne.

Optagelse af et renoveringsprojekt i Sektorprogrammet for renovering forudsætter at projektet indeholder miljø- og energiforbedrende effekter, som kan måles eller sandsynliggøres. Desuden kan der indgå projekter, som grundlæggende sigter mod en miljømæssig sund gennemførelse af hele renoveringsindsatsen og en fremtidig bæredygtig udvikling af de berørte sektorer.

Endvidere kan der indgå forprojekter, som kan bidrage til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af en senere vedligeholdelsesindsats samt til projektaktiviteter, som ligger i naturlig forlængelse af egentlige renoveringsaktiviteter eller er afledt af et renoveringsbehov, såfremt de bidrager til sammenhængende og forsvarlige miljømæssige løsninger i økonomisk og teknisk henseende.

Endelig kan der gives tilskud til teknisk assistance i bred forstand. Det kan for eksempel være til kapacitetsopbygning, information, lovgivning og regel udformning samt uddannelse, dog under forudsætning af, at aktiviteterne direkte kan producere resultater, der kan relateres til sektorprogrammet eller til en fremtidig bæredygtig udvikling af de berørte sektorer.

På baggrund af ovenstående kan følgende indsatsområder indgå i sektorprogrammet:
  • overordnede rammebetingelser,
  • renoveringer primært med det formål at opfylde internationale forpligtigelser,
  • forsyningssiden (el, vand, varme),
  • bygningsrenovering,
  • virkemidler til forbrugsbegrænsning af el, vand og varme,
  • bortskaffelse samt
  • planlægning og monitorering.
Baggrunden for den øgede fokus på renovering og vedligeholdelse, herunder Sektorprogrammet, samt de øgede midler til området i såvel hjemmestyre og kommunalt regi, skyldes at der i en årrække har været afsat for få midler til renovering og vedligeholdelse af den samlede bygningsmasse. Den manglende indsats på området har betydet et betydeligt renoverings- og vedligeholdelses efterslæb. Efterslæbet betyder dels at indsatsen på kort sigt har krævet en ekstraordinær indsats, men også at niveauet af midler på sigt har fået et generelt løft.

4.5 Trimning af Hjemmestyrets organisation
På baggrund af en anmodning fra Landsstyret, afleverede et konsulentfirma i efteråret 1999 en analyse af centraladministrationen. Analysen indeholdt en række anbefalinger om hvordan Landsstyret kan udvikle en mere effektiv administration. Landsstyret har efterfølgende besluttet at følge en lang række af analysens anbefalinger, og har nedsat et Projektsekretariat til at følge op på beslutningerne. Projektsekretariatet skal betragtes som et løft og en investering i centraladministrationens analyse- og udviklingskapacitet, der senere skal give resultater i form af budgetforbedringer af centraladministrationens drift og landskassens samlede aktiviteter.

Den første synlige opfølgning på konsulenternes anbefalinger har været Landsstyreformandens ændring af ressortfordelingen i Landsstyret, således at Landsstyreformandens og Landsstyre-medlemmet for Økonomis ressort koncentreres om de overordnede og tværgående funktioner, mens fagområder der naturligt hører sammen varetages af samme direktorat.

Landsstyret har endvidere påbegyndt arbejdet med at sammenfatte en strukturpolitisk handlingsplan for resten af valgperioden. Samtidig skal koblingen mellem Finansloven og Politisk-Økonomisk Beretning på den ene side og de overordnede politiske initiativer på den anden side styrkes gennem et årligt Initiativ- og Lovprogram. Herved vil der ske en tydeliggørelse af den overordnede politiske linie hvilket kan bane vejen for en mere langsigtet udviklingsindsats i forhold til administrationens organisation.

I forlængelse Landstingets vedtagelse af Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget (Budgetloven), arbejdes der endvidere på en styrkelse af den økonomiske styring i hjemmestyret ved at udvikling og anvendelse af redskaber som flerårige udgiftsmål, mål- og resultatstyring, kontraktstyring, overførselsmuligheder, mv.

Samtidig iværksætter Landsstyret en gennemgang af centraladministrationens opgaver og reguleringer. Formålet med gennemgangen er, at tilvejebringe et grundlag for en mere hensigtsmæssig opgaveløsning i centraladministrationen samt forenkling af love, bekendtgørelser og procedurer.

En tydeliggørelse af den langsigtede udviklingsretning for samfundet og administrationen vil - sammen med en forenklet lovgivning - medvirke til, at hjemmestyret kan målrette arbejdet med at udvikle medarbejdernes kompetencer. Landsstyret vil især uddanne den fastboende arbejdskraft. De fastboende medarbejdere skal med andre ord have et kompetence løft, så de kvalificeres til at kunne klare flere opgave typer end de kan i dag. Grønland kan ikke i de kommende år undvære tilkaldte akademikere - og Landsstyret vil i lyset af den skærpede konkurrence om arbejdskraften arbejde henimod en bedre udnyttelse af de tilkaldte akademikeres spidskompetencer.

Endelig vil Landsstyret søge at fokusere på sin rolle som regeringsorgan. Det betyder, at Landsstyret ikke på samme måde som i dag skal inddrages i en lang række enkeltsager. Det enkelte Landsstyremedlem får et direkte ansvar for flere spørgsmål indenfor sit område. Samtidig vil koordinationen i mellem Landsstyreområderne og direktoraterne blive styrket gennem et koordinationsudvalg under Landsstyret samt et direktionsudvalg på administrativt niveau, som først og fremmest skal tilrettelægge og styre den strukturpolitiske handlingsplan. Endelig er der på embedsmandsplan nedsat et kontaktudvalg som skal effektivisere sagsgangene mellem Landsstyrets administrationen og Landstingets Bureau.

Det er Landsstyrets hensigt, at ovennævnte tiltag, der sammen med en lang række mindre og konkrete projekter, er iværksat for at effektivisere og rationalisere centraladministrationen, skal skabe økonomisk og politisk råderum til at skabe de strukturpolitiske ændringer som samfundet har brug for. For at dette kan ske, må administrationen lettes for en række driftsopgaver, og fokus må i stedet lægges på de nødvendige udviklingsopgaver. I forbindelse med Forårssamlingen 2000, vil Landsstyret fremlægge en redegørelse for Landstinget med de samlede initiativer på området.