Hovsa...

De hurtige løsninger baseret på at hente hjælp fra Danmark er virkeligheden, men stik imod det overordnede politiske mål om at vi selv skal klare os. Hvor er politikerne?

Fredag d. 28. april 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Boliger, Bygder, Politik, Sundhedsvæsenet, Uddannelse, Økonomi.

Forgæves efterlyser man de vigtige forslag fra landstingsmedlemmerne, når man ser bunken af medlemsforslag op til landstingssamlingen igennem.

Jo, man kan tale om indsamling af mågeæg, men hvad med folkeskoleelevernes undervisningsforhold?

Skoleelever i bygder og byer rundt om på kysten undervises under elendige forhold, fordi der ikke er ordentlige klasselokaler.

Vi taler om universitetspark til over hundrede millioner. Men hvad med grundlaget. Eleverne fra de nuværende folkeskoler har ikke en chance, når de undervises i fyrrum og kantiner af uuddannede timelærere med gamle fotokopier som undervisningsmateriale.

Landstingsmedlemmerne kan finde ud af at stille krav om indsamling af mågeæg, mens fundamentet for hele samfundsudviklingen langsomt men sikkert skrider.
  • Hvad med boligbyggeriet?
  • Hvad med sundhedsvæsenet?
  • Hvad med sproget?
Landsstyret foreslår store forkromede projekter til flere hundrede millioner kroner, men glemmer konsekvenserne med boliger, kollegier og så videre.

Hvorfor stiller landstingsmedlemmerne ikke spørgsmål om disse væsentlige forhold?

Der bliver talt, rejst, holdt konferencer, lovet, men der sker ikke noget på de væsentlige områder.

Blindt stoler landstingsmedlemmerne på, at landsstyret gennemfører de ting, som de lover i diverse forelæggelsesnotater, men de kan tilsyneladende ikke gennemskue, at udviklingen står stille, og at det stadig er hovsapolitikken, der styrer landet.
  • Hovsa, vi "glemte", at der skulle kollegieværelser til de nye uddannelser i Sisimiut.
  • Hovsa, vi "glemte" aftalen med Danmarks Tekniske Universitet om vores andel af Center for Arktisk Teknologi.
  • Hovsa, vi "glemte" boligerne til sundhedspersonalet.
  • Hovsa, vi "glemte" boligerne til ansatte og studerende ved den nye universitetspark.
Hvad med de over 8.000 mennesker som står på ventelisten til en behandling i sundhedsvæsenet? - Hvorfor er der ingen af landstingsmedlemmerne, som tænker på dem?

Hvad med boligbyggeriet?
  • Hovsa, vi er kommet bagefter. Der bliver jo ikke bygget noget på kysten, selv om pengene er afsat på finansloven.
Hvad med sprogundervisningen i folkeskolen?
  • Hovsa, vi uddanner tabere. Vi har "glemt", at det er nødvendigt, at de unge kan dansk for at få en uddannelse.
  • Hovsa, vi mangler grønlandsksprogede lærere i yderdistrikterne.
  • Hovsa, vi mangler undervisningsmateriale.
  • Hvad med det underbetalte personale?
  • Hovsa vi kan ikke få pædagoger, lærere, eller sundhedspersonale, for lønnen er ikke god nok.
Så må vi tilkalde nogle danske vikarer og sørge for, at de får ordentlige løn- og arbejdsvilkår. De kan få det hele, mens de lokalt ansatte får lov til at arbejde for en sulteløn.

De hurtige løsninger baseret på at hente hjælp fra Danmark er virkeligheden, men stik imod det overordnede politiske mål om at vi selv skal klare os. Hvor er politikerne?

Men en ting kan landstingsmedlemmerne dog finde ud af og planlægge. Det er deres egen lønforhøjelse og deres egne arbejdsvilkår.

Vi skal have mere i løn og bo bedre, siger de. Og sådan går det jo nok, med mindre befolkningen for en gangs skyld råber vagt i gevær og forlanger politikerfingrene væk fra ta’-selv-bordet!

Skulle det ske, kunne det måske endda være signalet til det folkelige oprør, der er forudsætningen for at dette land omsider får bugt med nepotisme, vennetjenester og fede ben til afdankede politikere.

Lad os starte på en frisk, gøre op med plat og humbug og tage fat i de virkelige problemer i samfundet.

Hovsa, der gled vi da vist i et mågeæg...