Atassut om landsstyrets politisk-økonomiske beretning

Universitetsparken kan det blive det store flotte mål for enden af et marathonløb op gennem skolesystemet, hvor alt for mange falder fra og kun elitens børn når frem

Onsdag d. 17. maj 2000
Daniel Skifte
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Har vi økonomisk højkonjunktur?
Royal Greenland - en tikkende bombe?
Generel sænkning af udgifterne for det samlede erhvervsliv
Omkostningsægte husleje, bedre boligsikring og privat boligbyggeri
Uddannelsen skal forbedres fra bunden af
Folkeskoleundervisning på modersmålsniveau - for alle
Helstøbte løsninger i sundhedsvæsenet
En god beretning - hvis den føres ud i livet


Atassut har med glæde noteret sig de overordnede målsætninger i Landsstyrets økonomisk-politiske beretning:
"Såfremt den grønlandske økonomi på sigt skal blive mere selvbærende er det landsstyrets holdning at der i de kommende år skal arbejdes mere målrettet mod en egentlig ændring af de strukturelle rammer i vort samfund ... baseret på mindre indblanding fra det offentlige og en uddannelseprofil vi kan være stolte af" (citat slut).
Det er vigtigt for alle parter vide, at vi på på trods af ideologiske meningsforskelle arbejder med det samme mål for øje.

Ikke bare har vi ideologiske meningsforskelle. Vi har også en helt anden opfattelse af vores øjeblikkelige økonomiske situation.

Har vi økonomisk højkonjunktur?
Landsstyrets skriver i sin indledning at vi i øjeblikket befinder os i en højkonjunktur med stigende indtægter, faldende arbejdsløshed og en lav vækst i forbrugerpriserne.
  • Det må være mærkeligt at høre for de mange af vore medborgere, der skal tjene til dagen og vejen enten på havet ved fiskeri og fangst eller i de mange byer og bygder, hvor indhandlingen er stærkt sæsonbetonet, hvis der overhovedet er åbent for indhandling og en aktiv fabrik.
  • Det må også være mærkeligt at høre på for de mange boligsøgende rundt om i landet, der står på venteliste i op til 13 år..
  • Eller for de mange der bor til leje i hjemmestyrets stærkt nedslidte udlejningsejendomme.
  • For de mange børn, der sidder og klumper sig sammen i små utætte bygdeskoler og forfaldne byskoler med løse fotokopier fra det lokale bogtrykkeri - fotokopimaskinen - må det også være mærkeligt at høre at landet befinder sig i en økonomisk højkonjunktur.
Vi har økonomisk højvande i landskassen, fordi vi skubber en pukkel af presserende anlægs- og renoveringsopgaver foran os. Det er en ubetalt regning, der har arbejdet sig op til at ligne mere end 4 milliarder kroner. Vi har højvande i Landskassen, fordi vi ikke er begyndt på de opgaver, som vælgerne har valgt os til at løse.

Og hvor meget højkonjunktur er et uventet overskud på 99-regnskabet i forhold det bundløse behov vi kan se overalt i samfundet, hvis blikket løftes ud over kanten af skrivebordet.

Vi har ikke højkonjunktur! Og det gør det så meget mere nødvendigt, at arbejde mod en egentlig ændring af de strukturelle rammer i samfundet.

Det er ikke nok at glæde sig over at landskassens indtægter er steget gennem de sidste 5-6 år, når vi samtidig kan se at driftsudgifterne er steget tilsvarende.

Royal Greenland - en tikkende bombe?
Det er heller ikke nok at glæde sig over at Landskassens nettogæld er faldet siden 1993 fra knap 800 mill. Kr. til ingenting i 1998, når gælden i de store hjemmestyreejede selskaber er steget mere end tilsvarende, sådan at nettogælden fra 1993 til 1998 er vokset fra 1 til 2,7 milliarder kr. Mest bekymrende er nettogælden i Royal Greenland - hjemmestyrets erhvervspolitiske flagskib og landets største virksomhed med de fleste arbejdspladser. Her er nettogælden - det der skyldes væk, når alle værdier er solgt fra vokset fra knap 1 milliard kroner i 1993 til 2,2 milliarder i 1998.

Bag alle de mange bortforklaringer, kapacitetstilpasningstilskud og bortsalg af Nuka A/S for 80 millioner landskassekroner står den kendsgerning og spærrer for udsigten, at for eksempel det privatejede grønlandske selskab Polar Seafood med en omsætning på 1/3 af Royal Greenlands kører mønsterværdigt med gode lønninger og stort overskud.

Det ligner en tikkende bombe. Hvad har Landsstyret tænk at stille op med Royal Greenland?

Generel sænkning af udgifterne for det samlede erhvervsliv
Vejen frem er privatisering - det er en anden måde at sige det på som landsstyret i sin beretning kalder "mindre indblanding fra det offentlige". Igen er vi enige om målet, vi bruger bare forskellige ord om det samme.

De mange, mange millioner, der på den ene eller den anden måde sluses fra landskassen over i erhverv, transport og beskæftigelse skal måske ikke fjernes, men de skal gives på en anden måde og efter Atassuts opfattelse i form af et generelt tilskud til nedsættelse af udgifter til el, vand og varme, transport og kommunikation, og de skal ydes til det samlede erhvervsliv.

Det er blandt en af forudsætningerne for at vi kan starte en kommerciel udnyttelse af mindre givtige fiskearter, at de generelle produktionsomkostninger sænkes. Det samme gør sig gældende for en udvikling af turismen: Udgifterne til el vand, varme og transport skal sænkes før turismen kan udvikle sig til et stort og bæredygtigt erhverv.

Omkostningsægte husleje, bedre boligsikring og privat boligbyggeri
Landsstyret lægger op til en forhøjelse af huslejen i det offentligt ejede boligbyggeri. Hensigten er øget egenbetaling og i sidste ende en boligsektor, der økonomisk set hviler i sig selv.

Fra Atassut er vi enige i målsætningen. Vi er også enige i, at det ikke er realistisk indenfor en overskuelig årrække at nå til fuldstændigt omkostningsægte huslejer i det offentlige udlejningsbyggeri.

En ændring af huslejeniveauet skal følges med en forbedring af boligsikringsordningen, sådan at mindrebemidlede familier stadig har råd til at betale husleje og holde et anstændig leveniveau. Derfor skal vi fra Atassut igen pege på de muligheder der ligger i at gøre privat boligbyggeri afskrivningsberettiget.

For det vil ikke være muligt at hæve huslejerne så meget, at det for de mere velhavende familier vil være økonomisk attraktivt at bygge selv. Løsningen må derfor være en generel sænkning af udgifterne ved at bygge selv, og det kunne gøre ved at indføre en afskrivningsret, der kommer til at svare til et offentligt tilskud til det private byggeri som er lig med den lokale skatteprocent. Tilskuddet vil falde over en årrække der svarer til afskrivningsperioden, og det vil kræve et minimum af administration.

Uddannelsen skal forbedres fra bunden af
Fra Atassut går vi ind for en styrkelse af uddannelsesniveauet. Og det må starte helt ude i de yderste dele af landet og det må starte allerede i barnets første skoleår. Vi skal bygge skolen og uddannelsessystemet op fra bunden af. Kun folk uden realitetssans starter et byggeri fra skortenstoppen.

Derfor prioriteterer v i Atassut folkeskolen langt højere end anlæg af en universitetspark i Nuuk Universitetsparken - er vi bange for - kan det blive det store flotte mål for enden af et marathonløb op gennem skolesystemet, hvor alt for mange falder fra og kun elitens børn når frem.

Vi ønsker at styrke folkeskolen.

Folkeskoleundervisning på modersmålsniveau - for alle
Landsstyret anfører selv i beretningen at manglende sprogkundskaber er en barriere for at opnå et generelt løft i befolkningens uddannelsesniveau. Vi er helt enige. Børn skal modtage den grundlæggende indlæring på deres modersmål, det sprog familien taler derhjemme, og de skal have en god og grundig undervisning i landets hovedsprog og i mindst et eller to sprog, der er en forudsætning for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Det er en holdning, der i øvrigt understøttes af den europæisk konvention om menneskerettigheder og som findes i et FN-udkast til en konvention om sproglige rettigheder.

Men denne ret gælder ikke kun grønlandsksprogede børn. Den gælder alle børn i Grønland. De har ret til at modtage den grundlæggende indlæring på deres modersmål - det sprog familien taler derhjemme og de har ret til at modtage undervisning i det dominerende sprog i landet

Det betyder at vi enten må indrette folkeskolen, så den kan tilbyde undervisning på modersmålsniveau til alle børn, der efter lovgivningen har pligt til at gå i folkeskolen. Eller også må vi ændre lovgivningen, så der efter dansk mønster kan gives landskassetilskud til privatskoler og hjemmeundervisning af elever, der ikke har grønlandsk som deres modersmål. Helt aktuelt betyder det, at adgangen til modersmålsundervisning i Nuuk skal bevares i folkeskolen, indtil loven åbner mulighed for støtte til for eksempel Nuuk International Friskole.

Helstøbte løsninger i sundhedsvæsenet
Det ser ud som der efterhånden er ved at komme bevægelse i problemerne inden for sundhedsområdet. Det er glædeligt. Fra Atassut skal vi dog bede om troværdige helhedsløsninger. Det nytter ikke at opnormere på Dr. Ingrids Hospital med 21 nye stillinger, hvis man ikke samtidig sikrer at der er de nødvendige boliger og børnepasningsmuligheder mv. I Atassut støtter vi hele løsninger. Vi støtter derfor at hjemmestyret snarest søger de nødvendige personaleboliger til DH tilvejebragt gennem en aftale med et byggekonsortie om bygning af boliger og børneinstitutioner, som hjemmestyret langtidslejer. Det er en billigere løsning end, hvad vi ser i disse år: vakantboliger til eksorbitante overpriser. DIH er kun et af disse års ofre for en smagløs privat spekulation i den store boligmangel. Det vil vi gerne være med til at sætte en stopper for.

En god beretning - hvis den føres ud i livet
Sammenfattende vil vi udtrykke vores ros til den fremlagte beretning. Hvis intentionerne følges op af konkrete forslag, så kan landsstyrekoalitionen egne med vores aktive medvirken. Vi er imidlertid ikke alt for optimistiske.

Det gælder det manglende tempo i privatiseringen og det gælder for eksempel den såkaldte trimning af hjemmestyrets organisation. Alt mens der tales om at slanke administrationen, sendes der den ene ansøgning frem efter det andet til Landstingets finansudvalg om penge til en stadigt svulmende administration.

Vi synes der gennem de senere år har været for stort et gab mellem det man sagde man gerne ville, og det der faktisk bliver gjort og foreslået.

Det er jo ikke alle hjemløse, der bare kan f å en direktørbolig og ikke alle arbejdsløse, der bare kan blive konsulent i hjemmestyret. Må vi bede om lidt mere bredde og dybde i den måde der arbejdes på i det daglige i det politiske system. Vi er valgt af folket og skal arbejde for folket.