Grønland som retsstatssamfund

De høje priser smitter af på de ældre huse i dårlig stand ... I virkeligheden skyldes prisstigningen tildelingen af det areal, der nogenlunde automatisk følger med, når et hus sælges

Søndag d. 28. maj 2000
Finn G. Becker-Christensen
Emnekreds: Boliger, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Henry George
Jorden i Singapore
Jorden i Danmark
Jorden i Grønland
Grundskyld i Grønland
Et Retsforbund i Grønland
Litteratur


Bolig er en basal livsfornødenhed som mad og tøj. Ifølge referat i Sermitsiaq nr. 20 - 2000 har landstingsmedlemmerne Steenholdt, Heilmann og Lund Olsen ønsket indgreb over for de private, som udnytter boligmanglen i Grønland og forlanger alt for høje huslejepriser.

Så vidt jeg ved er det værst i Nuuk. Grønlands hovedstad deler således skæbne med andre hovedstæder verden over, fx København. Sisimiut og Ilulissat er dog også med i en kedelig udvikling.

Man kan i denne tid knapt åbne en dansk avis uden at læse om presset på huspriserne. Ellers klarsynede skribenter undlader dog at tage det sidste logiske tankeskridt, nemlig erkendelsen af, at det er ejendommenes beliggenhedsværdi, der stiger, ikke mursten og beton. Det ikke er husene, der stiger i pris, men jorden.

Henry George
Han var økonom, filosof og kendt politiker i USA. Han døde for 100 år siden midt under en valgkamp, hvor han forsøgte at blive guvernør i NewYork. Hans politik gik ud på, at jorden, de naturlige ressourcer som råstoffer og de samfundsskabte værdier skulle tilhøre samfundet, som mod betaling så skulle stille dem til rådighed for borgerne, fx gennem opkrævning af gundskyld eller jordrente. Samfundets fællesudgifter skulle finansieres på denne måde og indkomstskat skulle afskaffes.

Mange tror måske, at georgismen eller den retsliberale ideologi ikke eksisterer mere, men det er forkert. Danmarks Retsforbund findes stadig og forsøger igen at komme i Folketinget. I intet land er der mere brug for disse idéer end i Danmark og - fristes jeg til at mene - Grønland.

Jorden i Singapore
Mange anser Georgismen - også kaldet den retsliberale ideologi - for en ganske utopisk og dermed ubrugelig politik. Der findes dog et enkelt land i verden, som har indrettet samfundet på en måde, der langt hen ad vejen er i overensstemmelse med Henry George´s ideer. I dag er omkring 90% af jorden statsligt ejet i det tætbefolkede Singapore. Staten har formået at indfange jordværdien til den brede befolkning ved at nationalisere jorden.

Singapore har 3 millioner indbyggere, er et af de rigeste lande i Asien og har en levestandard på højde med Danmarks.

Jorden i Danmark
Hvor der ikke er noget samfund, er der heller ikke nogen jordværdi. Omvendt stiger jordværdien i takt med samfundets vækst og udvikling, og den bliver størst, hvor flest mennesker ønsker at bo og virke. Ikke alle mennesker køber bolig i spekulationsøjemed. Tværtimod, måske er det de færreste. Men for nogle mennesker spiller spekulationselementet en rolle, og i Danmark har de har tjent virkelig godt uden at røre en finger. Forventning om fortsat stigning er en meget væsentlig del af de høje huspriser. Hvad enten det har været efter beregning eller ufrivilligt, så er det en kendsgerning, at enorme arbejdsfrie indtægter er tilfaldet den hovedsageligt ældre generation eller deres arvinger. Det drejer sig om samfundsskabte værdier, der burde tilfalde samfundet. Men sådan er det ikke gået. I de senere år er friværdien i husene vokset mere, end det har kostet at bo i husene.

Danmarks Retsforbund påpeger, at prisudviklingen på jord og samfundsskabte goder har været både ekstrem høj og skadelig for samfundet. Den har været uretfærdig over for mange flittige og arbejdsomme borgere.

Jorden i Grønland
I Grønland kan man ikke eje jord. Den tilhører samfundet. Grønland er ikke noget retsstatssamfund, men er dog nærmere dette ideal end Danmark. Problemet er bare, at man kan få arealtildeling og brugsret til jord uden at betale grundskyld.

I Nuuk er der ikke flere arealer at byggemodne i nærheden af bymidten. Det sætter priserne på de eksisterende huse op. De høje priser smitter af på de ældre huse i dårlig stand. Disse kan sælges med god fortjeneste. Det er bare ikke husene, der stiger i pris. I virkeligheden skyldes prisstigningen tildelingen af det areal, der nogenlunde automatisk følger med, når et hus sælges.

Prissætningen afhænger meget af, hvad huse kan lejes ud for. Hjemmestyret har trukket mange institutioner til Nuuk. Hjemmestyret har et stort behov for at skaffe boliger til tilkaldt arbejdskraft. Det presser boligmarkedets priser op.

Grundskyld i Grønland
Indførelse af grundskyld i Grønland vil ikke nødvendigvis sætte huslejerne ned. Det vil stadig væk være dyrt at bo i Nuuk. På grund af de samfundsskabte fordele ved at bo i Nuuk vil det være rimeligt og retfærdigt, at der betales en høj grundskyld. Det igen vil føre til en høj husleje. Men pengene vil ikke gå private udlejeres lommer, men tilfalde samfundet. Udfra en en retsliberal tankegang vil det være et ufravigeligt krav, at disse penge skal gå til at nedsætte indkomstskatten. Det sidste vil have en række gavnlige effekter. Realløn stiger uden at det koster arbejdsgiverne penge. Sort arbejde, skattefusk og flugt til skattely reduceres eller elimineres. Behov for overførselsindkomster mindskes.

Et Retsforbund i Grønland
Jeg har faktisk mødt interesse for denne tanke. I forbindelse med et folketingsvalg for nogle år siden, hvor Danmarks Retsforbund skulle bruge underskrifter til opstilling, samlede jeg uden vanskeligheder en del underskrifter i Grønland. Desværre kunne de ikke godkendes af Indenrigministeriet, fordi Grønland er sin egen valgkreds.

Det tilkommer måske ikke mig at stifte nye politiske partier i Grønland, men der burde være grobund for et Grønlands Retsforbund. I Grønland er der udover jorden også andre naturlige ressourcer at tage stilling til. Eventuelle indtægter fra råstoffer vil formentligt uden større diskussion tilfalde samfundet (Grønland eller Rigsfællesskabet). Men Grønlands vigtigste indtægtskilde er jo indtil videre de levende ressourcer.

I det omfang licenser, specielt til rejefiskeri, tildeles private kan man spørge sig selv, om det er mere rimeligt end private jordejeres ressourceudnyttelse i andre lande som fx. Danmark. Den diskussion er så småt ved at komme i Grønland, og den bliver endnu mere påtrængende, hvis Royal Greenland privatiseres, hvilket der er planer om.

Litteratur
To artikelserier om henholdsvis Singapore og Grønland belyst ud fra et georgistisk synspunkt har inden for de seneste måneder været bragt i Retsforbundets månedsblad "Ret og Frihed". De nås via netavisen på internetadressen www.retsforbundet.dk<;