Værdierne må fordeles bedre

Samfundet har skabt nogle få rejebaroner, som tjener styrtende på samfundets værdi. Og de vil i al evighed sidde tungt og fast på ressourcen

Fredag d. 9. juni 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Fiskeri, Politik, Økonomi.

Polar Seafoods regnskab er interessant i mere end en forstand. Historien viser, at det kan betale sig at investere i fiskeri ved Grønland, hvis det drives effektivt og kommercielt. En forrentning af egenkapitalen på omkring 30 procent må karakteriseres som en usædvanlig god investering i Grønland. Og det må sætte nogle tanker igang hos pensionsselskaber og andre, der vil investere her i samfundet.

Politikerne må også undre sig lidt over, hvad de har gjort ved deres eget selskab Royal Greenland, når den private lillebror er i stand til at tjene så meget mere.
Trawleren "Polar Nattoralik" tilhørende Polar Seafood

Men samtidig må det skubbe til politikerne og deres beslutninger, som er baggrunden for de høje indtjeninger for nogle få heldige, der var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Pengene tjenes jo på værdier, som man enten har fået ganske gratis af samfundet eller købt for en slik.

Havets ressourcer er vel i bund og grund samfundets og samfundet må have mulighed for at tjene penge på dem.

Problemet er imidlertid, at når et selskab først har erhvervet kvoter, er de til evig eje.

Fordelen ved situationen på rejeområdet er, at alle involverede parter er enige om strategien. Det gælder om at sikre bestanden, så man kan blive ved med at tjene penge på den. Både fiskerne, der ejer rejekvoterne, biologerne, der varetager artens interesser, og politikerne, som varetager samfundets interesser, er alle enige om, at der ikke må drives rovfiskeri.

Det vil være interessant, hvis man kunne få samme indstilling til fiskeriet og enighed på de øvrige områder, nemlig krabber og hellefisk. Sidstnævnte er truet af overfiskeri, fordi de forskellige parter ikke har samme interesse. Fiskerne har en økonomisk interesse i at fange mest muligt her og nu, og det er imod biologernes og samfundets interesse i at bevare arten i et bæredygtigt fiskeri.

Men efterhånden som selskaberne bag rejefiskeriet har konsolideret sig, er der ingen dynamik i dette fiskeri der er ingen udvikling, og det er umuligt for nye fiskere at komme ind.

Samfundet har skabt nogle få rejebaroner, som tjener styrtende på samfundets værdi. Og de vil i al evighed sidde tungt og fast på ressourcen. Den samme udvikling vil ske inden for hellefiskområdet og krabbeområdet, hvis man ikke passer på.

Derfor bør politikerne tænke i nye baner, og det bør man faktisk gøre inden for alle arter.

Her på ledersiden har vi tidligere foreslået, at kvoterne købes for en tidsbegrænset periode, og at en bestemt andel hvert år sættes på auktion. Men ingen har kommenteret forslaget.

Forslaget går ud på, at man køber kvoten for en 20 års periode, så man kan finansiere de store investeringer, der er nødvendigt for et effektivt fiskeri. En trawler afskrives for eksempel over 7-15 år (i følge Polar Seafoods regnskab). Og man skal selvfølgelig have sikkerhed for kvoten i den periode.

Forslaget betyder, at man tilbagebetaler fem procent af kvoten hvert år til samfundet. Disse kvoteandele skal hjemmestyret så sælge på auktion til fiskere. Det vil skabe grundlag for nye fiskere, og at der vil komme en ny dynamik i fiskeriet. Desuden vil samfundet tjene på denne ressource. Det forudsætter selvfølgelig, at tilbagebetalingen erstatter den nuværende rejeafgift, som skal falde bort.

Forslaget skal ses som et led i debatten om, at flere skal have gavn af samfundets ressourcer.