Spekulationer efter den økonomiske debat

Den politik, som Siumut og IA har ført siden Hjemmestyrets oprettelse, og som hviler på kommunistisk og fundamentalistisk baggrund, har skadet Grønlands økonomi så meget, at den ikke kan og bør fortsætte

Fredag d. 16. juni 2000
Ulrik Rosing
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Debatten i Landstinget onsdag den 17. maj om Grønlands økonomisk situation var opsigtvækkende, ikke fordi den var enestående men fordi den varslede om nye toner i Hjemmestyrets snart 21 årige historie.

Selv om disse toner må være opmuntrende, må vi ikke tage dem alt for optimistisk, fordi de, der lovede ændringerne, var de samme folk, der havde styret landet gennem Hjemmestyrets forholdsvis korte historie i den forkerte retning.

Siumut og Inuit Ataqatigiit, som alene havde været ansvarlige for den katastrofale økonomiske udvikling, lovede at ændre den uheldige politik ved at stoppe alle tilskuddene til de underskudsgivende aktieselskaber, de havde etableret så uheldigt; men disse uheldige helte må vide, at der ikke er småting, der bør ændres.

For det første bør de afskaffe den styreform, de havde rettet sig efter i hele Hjemmestyretiden. Parkinsons lov - også kaldet Stræben efter fremgang. Denne styreform, der hviler på prestige og ære, har skabt så store omkostninger, at det ville være umuligt at rette økonomien op, hvis den fortsætter. Den eneste redning vil være for alvor at begynde at spare op. Det alt for store administrationsapparat skal forenkles. Det havde de ellers lovet for længe siden, men har ikke gjort noget ved det. Alle videregående uddannelser, som var etableret i huj og hast. bør lukkes foreløbigt, da de er alt for omkostningskrævende, og skal i stedet henvises til Danmark. Folk, der har forstand på den slags ting, har ellers før fremkommet med den tanke - uden at blive hørt.

Der er også mange andre unødvendige udgifter. For eksempel udgifter til ICC, som slet ikke har noget med Grønland at gøre. Der er allerede brugt mange millioner til dette formål, og det bør stoppes. Selvfølgelig må de mennesker, der vil støtte ICC, gerne arbejde videre efter deres overbevisning; men Grønland kan ikke være med at finansiere arbejdet. Vi har simpelthen ingen penge til det. Grønland har brug for hver eneste øre til sine egne store økonomiske vanskeligheder.

Den bebudede ændring af tilskudsordningen til aktieselskaberne er slet ikke nok, og den er utroværdig. Den er en slags skinmanøvre for at dæmpe utilfredsheden blandt befolkningen; og det ser ud til, at den vil mislykkes, da aktieselskaberne slet ikke kan eksistere uden tilskud.

Den politik, som Siumut og IA har ført siden Hjemmestyrets oprettelse, og som hviler på kommunistisk og fundamentalistisk baggrund, har skadet Grønlands økonomi så meget, at den ikke kan og bør fortsætte. Det er den politik, som Atassut hele tiden ihærdigt har prøvet ændre, men som altid er blevet hånet af de ansvarlige.

Grønland befinder sig på fallittens rand. Royal Greenland A/S kontrollerer alle produktionsselskaber diktatorisk, og landsstyret har mistet sin indflydelse på grund af aktieselskabsloven. Produktionsanlæggenes forflyttelse til andre lande - hvor stor en del af produktionskapaciteten, som er blevet flyttet udenlands, kender vi ikke engang - bevirker, at produktionen i Grønland er reduceret så meget, at der næsten ikke er produktionsråvarer af betydning tilbage. Alt skal jo bearbejdes i udlandet. Det er bare spørgsmål om tid, før det hele er lukket i Grønland.

Andre planer ligger næsten stille. De er så forsømte, at de slet ikke kan følge med. Hvad skal man dog gøre ved boligbyggeri, boligrenovering, skolevæsen, sundhedsvæsen, beskæftigelse o. s. v.. Hvad med den kæmpemæssige gæld? Al denne elendighed skyldes udelukkende den fejlslagne politik. Det eneste, man gør for alvor, er at holde konferencer af en eller anden art hver måned uden at få noget ud af det.

Den bebudede ændring, man debatterede i landstinget, var så lille, at den lignede en dråbe i havet i forhold til de andre store problemer. Det vil være mærkeligt, hvis de grønlandske politikere ikke kan se, at der er noget rav-ruskende galt med administrationen. Det synes som om, at Siumut er kørt fast og domineres af den kommunistisk infiltrerede IA - og det gør bare situationen værre.

Oppositionen Atassut, før alene og senere med Kattusseqatigiit har ellers kæmpet for at gøre situationen bedre, men forgæves.

Der må gøres noget for alvor. De ansvarlige hvis de kan kaldes sådan må begynde at samarbejde med oppositionen uden partiskel for at undgå den totale økonomiske katastrofe.

Det er også nødvendigt at indblande dansk ekspertise.

Uden denne ekspertise bliver situationen i Grønland meget vanskelig.