Strukturændringer skal sikre vækst

Landsstyrets beretning peger på mange måder i den rigtige retning. Tilskudsgrønland skal erstattes af et aktivt erhvervsgrønland, men processen tager tid

Onsdag d. 21. juni 2000
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Markedsorientering
Handlingsplan
Enspris og ensfragt
Fire områder
Forsyning
Erhvervsstøtte
Privatiseringer
GA kommentar


"Det politisk langsigtede mål - en bæredygtig og mere selvstændig økonomi, baseret på landets egne ressourcer i en stadig mere global økonomi - stiller krav til udvikling og omstilling. Det økonomiske grundlag for denne udvikling ser i disse år umiddelbart gunstigt ud for Grønland."
Sådan hedder det i indledningen til landsstyrets politisk-økonomiske beretning, der blev præsenteret på Landstingets forårssamling i sidste måned af landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt.

Beretningen tager afsæt i, at der blæser positive økonomiske vinde ind over landet. Men den gunstige situation er ikke uden faremomenter: "Økonomien er stadig afhængig af fiskeriet, hvad der gør den særlig udsat for chok udefra. På kort sigt kan den gunstige økonomiske situation også skabe risiko for lønpres og dermed en løn- og prisspiral i dele af den offentlige og private sektor, såfremt der opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet."

Markedsorientering
Ifølge landsstyret betyder det, at den økonomiske politik nødvendigvis må tilrettelægges ud fra en målsætning om konsolidering af de offentlige budgetter. Der tales om en markant opbremsning af væksten i driftsudgifterne, og så skal der fokuseres på en forbedring af samfundets økonomiske struktur.

Landsstyret erkender, at forudsætningen for et bredere erhvervsgrundlag og fortsat vækst i økonomien er, at strukturerne i samfundet omlægges i markedsorienteret retning. Ændring af ensprissystemet i retning af mere kostægte priser samt omlægning og reduktion af offentlige erhvervstilskud er hovedveje til en stærkere grønlandsk økonomi, noterer landsstyret og peger på, at det er nødvendigt med initiativer på boligområdet og uddannelsesområdet. Og så skal den offentlige sektors rolle i erhvervslivet gennemgås med tættekam.

Handlingsplan
Det kræver altsammen et langt, sejt træk: "Der skal tænkes flere år frem, således at de enkelte års tiltag kan sættes i forhold til den overordnede strategi for det grønlandske samfund.

Initiativerne er nødvendige for at skabe fundamentet for en ny og forøget aktivitet i samfundet og samtidig gøre økonomien mindre afhængig af konjunkturerne i fiskeriet," konstaterer landsstyret.

Landsstyremedlem Josef Motzfeldt er nu i gang med at udarbejde en strukturpolitisk handlingsplan, og temaerne i de kommende års finanslove er en del af landsstyrets initiativer inden for den samlede strukturpolitiske handlingsplan.

I finansloven for næste år bliver ensfragt-, bolig- og uddannelsesområderne særskilte temaer.

Enspris og ensfragt
Allerede sidste år besluttede Landstinget - efter landsstyrets redegørelse om ensfragt - en nedsættelse af ensfragtafgiften med 10 millioner kroner for i år og 15 millioner kroner i de efterfølgende år.

I den politisk-økonomiske redegørelse gør landsstyret klart, at en fuldstændig fjernelse af ensfragtafgiften bør ske i finansloven for 2001.

Ensfragtafgiften skal ifølge landsstyret bortfalde som led i en samlet omlægning af fragtbetalingen. Det indebærer, at der skal indføres brugerbetaling på alle fragtruter, som varetages af Royal Arctic Bygdeservice A/S samtidig med, at selskabets servicekontrakt med hjemmestyret reduceres med det beløb, som virksomheden kan optjene ved betalingen for fragt.

Desuden vil landsstyret ophæve den såkaldt selektive fragtstøtte til produktionsvirksomhederne, men der overvejes en passende kompensation til de selskaber, der udfører samfundspålagte opgaver i bygderne - Nuka A/S og KNI Pilersuisoq A/S - såfremt de belastes i væsentlig grad.

Landsstyret vil endvidere indarbejde et forslag til finanslov for 2001, som skal ændre prisstrukturen på fragt generelt. Krydssubsidieringen på godsfragten skal erstattes af omkostningsægte priser. Landsstyret mener, at denne ændring på sigt vil gøre det nemmere at få åbnet for en udlicitering af den indenlandske godsfragt og af atlantbesejlingen. Målet er at skabe en konkurrencelignende situation på den samlede godsbesejling.

Fire områder
Landsstyret forsikrer i den politisk-økonomiske beretning, at rammebetingelserne for det private initiativ bliver forbedret. Det skal blandt andet ske ved, at hjemmestyret begrænser og forbedrer udnyttelsen af erhvervstilskud for at afhjælpe nogle af de begrænsninger, der i dag hæmmer en dynamisk erhvervsudvikling. I første omgang sigter landsstyret på fire hovedgrupper:
  1. Transport,
  2. forsyning,
  3. direkte beskæftigelsesinitiativer
  4. samt erhvervstilskud generelt
På transportområdet vil skibs- og lufttrafikken blive koordineret og samordnet, og det offentlige tilskud til visse ruter skal reduceres. Alle ruter, hvor der ikke er grundlag for kommerciel drift, skal omfattes af servicekontrakter. Samtidig fjernes den nuværende krydssubsidiering fra overskudsgivende ruter, hvorved der skabes reelt grundlag for konkurrence og lavere priser på de fastvingede flyruter. Det betyder omvendt, at der kan komme prisstigninger på de ikke-kommercielle ruter.

Forsyning
På forsyningsområdet (el, vand, varme samt vareforsyning i bygderne) vil både direkte og indirekte tilskud blive revurderet. De indirekte tilskud - krydssubsidieringerne - skal synliggøres som første skridt til omkostningsægte priser. Samtidig har landsstyret fokus på den særlige fiskeriindustritakst.

Landsstyret konstaterer generelt, at det er "vigtigt for samfundsøkonomien, at erhvervslivet arbejder under omkostningsægte priser for at skabe den rigtige incitamentstruktur for effektivitetsforbedringer, især når der skal konkurreres med andre virksomheder."

Erhvervsstøtte
For så vidt angår de direkte støttemidler til beskæftigelse bidrager disse til at fastholde folk i den nuværende erhvervsstruktur. Derved kommer støtten til at virke hæmmende på det private initiativ. Ifølge landsstyret er der i dag for få incitamenter til at starte egen virksomhed på et kommercielt grundlag, fordi det offentlige tilbyder massiv støtte og hjælp inden for visse erhvervsgrene.

I det lys planlægger landsstyret en gradvis reduktion af flere af disse direkte støttemuligheder ud fra en vurdering af omkostningerne pr. arbejdsplads. Det betyder, at de dyre og mest forvridende tilskudsordninger skal afskaffes først.

Vedrørende de generelle erhvervstilskud planlægger landsstyret at bremse op for lån og tilskud inden for ESU-ordningen. Der satses på - gennem ændringer i fiskeriloven og reglerne for erhvervsstøtte - at etablere et grundlag, der gør det interessant at foretage investeringer i erhvervslivet og attraktivt for finansieringskilder at tilbyde finansieringsløsninger uden landskassens medvirken.

Privatiseringer
Endelig arbejder landsstyret på det, man kalder "en overordnet privatiseringsstrategi" for de offentligt ejede selskaber.

Landsstyret vurderer, at der endnu ligger en stribe væsentlige spørgsmål i den forbindelse, som kræver et støfre analysearbejde.

"Det er en meget kompliceret proces, hvor det ikke alene drejer sig om at finde en passende pris på selskaberne. Det et vigtigt at påpege, at såvel strategiske som konkrete problemstillinger varierer fra selskab til selskab. Disse problemstillinger vil fra landsstyrets side i det kommende år blive analyseret, således at fremtidige konkrete privatiseringstiltag vil få et mere præcist udgangspunkt og indhold," hedder det i den politisk-økonomiske beretning.

GA kommentar
Landsstyrets beretning peger på mange måder i den rigtige retning. Tilskudsgrønland skal erstattes af et aktivt erhvervsgrønland, men processen tager tid, og der skal "sluges mange hvalrosser".

Grønlands Arbejdsgiverforening er positiv overfor de centrale dele af beretningen, og tilbyder sig gerne som sparringspartner for hele den vanskelige omstillingsproces.

Vi ønsker dog at påpege, at landsstyrets politisk-økonomisk beretning efter vor opfattelse fokuserer for ensidigt på de offentlige finanser og ikke i tilstrækkeligt omfang medinddrager den samlede økonomi i landet. Herudover savner vi en samlet stillingtagen til de anbefalede reformers indbyrdes sammenhæng og disses konsekvenser for de øvrige områder i samfundet. Endelig er vor anbefaling, at reformarbejdet gennemføres i en hastighed, som giver specielt erhvervslivet mulighed for at tilpasse sig og deltage aktivt i processerne.

Vi skal i den forbindelse appellere til hele det politiske system, om at den politiske indsats intensiveres for at fremme forståelsen for de nødvendige reformer, for uddannelse samt en effektiv og målrettet erhvervsindsats, således at fremtidens Grønland er baseret på en bred folkelig opbakning.