Offensiv erhvervspolitik i fire vækstcentre

Så meget mere er der grund til at ophæve loven om arbejdskraftens tilgang til Grønland. Loven er vanskelig at administrere - og den kan medvirke til øget polarisering mellem befolkningsgrupperne i Grønland

Onsdag d. 21. juni 2000
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Administrativ og politisk centralisering
Folkeskolen
Erhvervsuddannelserne
Efteruddannelserne
Økonomisk selvstændighed
Nærings- og etableringsret
Arbejdsstyrkens mobilitet
Ophæv dum lov
Privatiseringer
Nul monopoler - fri konkurrence


Fire geografiske vækstcentre skal være krumtapper i de kommende 20 års erhvervsudvikling - en udvikling, der indebærer administrativ og politisk centralisering på områder som uddannelse, erhverv, arbejdsmarked og økonomi.

Det foreslår Grønlands Arbejdsgiverforening i et nyt offensivt program for erhvervspolitiske målsætninger og strategier.

GA påpeger samtidig, at et generelt højere uddannelsesniveau er en forudsætning for øget erhvervsaktivitet og større konkurrenceevne.

Administrativ og politisk centralisering
Hovedmålet i GAs program er at skabe rammerne for en centralisering af væksten i fire geografiske kraftcentre.

De fire vækstregioner er der endnu ikke sat navn på - det kræver flere konsekvensberegninger og ikke mindst etablering af et tværkommunalt samarbejde, men strategien er klar nok: Sygehusvæsenet og den offentlige forvaltning - for eksempel skattemyndigheder og tekniske forvaltninger - skal regionaliseres. Desuden skal serviceniveauet uden for de fire vækstcentre tilpasses den økonomiske formåen i områderne, og ligeledes skal den nuværende infrastruktur og den nuværende boligkapacitet tilpasses vækstregionerne. Grønlands Arbejdsgiverforening foreslår en tidshorisont for denne del af strategien på 15 år.

Folkeskolen
I de kommende år er det bydende nødvendigt at satse voldsomt på en forbedring af folkeskolen, på at styrke erhvervsuddannelserne samt på en styrkelse af efteruddannelserne. Grønlands Arbejdsgiverforening appellerer til politikerne om, at de giver folkeskolen den højeste uddannelsesmæssige prioritet.

Det indebærer blandt andet, at der skal uddannes flere kvalificerede lærere med vægt på sprogfag og matematik, og så skal lærerne sikres ordentlige ansættelsesvilkår. Det skal simpelthen være attraktivt at uddanne sig som lærer - og gode ansættelsesvilkår vil samtidig muliggøre ansættelse af udefra kommende lærere.

Desuden skal der skabes bedre dialog mellem lærerne og forældrene, og der skal gennemføres deciderede motivationskampagner, målrettet mod forældreansvaret.

Folkeskolens elever skal beherske mere end et sprog - manglende sprogkundskabez må ikke begrænse elevernes uddannelses- eller erhvervsvalg.

Erhvervsuddannelserne
På erhvervsuddannelsesområdet fastslår Grønlands Arbejdsgiverforening kort og godt, at uddannelsesniveauet skal bringes på højde med de øvrige nordiske lande.

For at nå dertil er det nødvendigt at samle erhvervsuddannelserne i attraktive uddannelsesmiljøer - og gerne sammen med andre uddannelser. Det indebærer, at der skal etableres en målrettet dialog mellem erhvervslivet, embedsmænd, politikere og uddannelsesinstitutionerne - en dialog, der skal skabe sammenhæng mellem virksomhedernes behov og de enkelte uddannelser.

Grønlands Arbejdsgiverforening påpeger, at kun de uddannelser - eller dele af uddannelser - der giver de uddannelsessøgende ligeså gode muligheder her i landet som udenfor, bør etableres i Grønland.

For at fremme tilgangen af unge til erhvervsuddannelserne bør adgangskravene til de gymnasiale uddannelser skærpes.

GA mener, at studiestøtten til disse samtidig bør sættes ned, fordi det økonomiske incitament til at påbegynde - og færdiggøre - en erhvervsuddannelse dermed vil blive øget.

GA lægger desuden vægt på, at reformen sikrer, at gæstelærerordningen bliver udbygget og styrket.

Brancheskolerne skal gennemgribende reformeres:
  • Det betyder, at skoleopholdene skal være flere og kortere. Der skal indføres optagelsesprøver og i hele forløbet indlægges stopprøver, der giver både skole og elever mulighed for løbende evaluering.
  • Hvis en stopprøve ikke gennemføres med tilfredsstillende resultat, skal eleven vejledes i, hvordan opkvalificering til fortsat eller alternativ uddannelse bedst finder sted.
  • Står det til GA, skal der overalt i uddannelsessystemet gennemføres en holdningsmæssig bearbejdning af eleverne med hensyn til for eksempel mødedisciplin.
  • Endelig skal landets praktikpladser registreres og godkendes.


Efteruddannelserne
GA mener, at det generelle kompetenceniveau kan styrkes ved en målbevidst satsning på efteruddannelse - altså gennem etablering af synlige uddannelses- og karriereveje, som samtidig indebærer en generel holdningsmæssig bearbejdning og motivering med sigte på lederuddannelser og karriereforløb på lederniveau.

Det betyder, at efteruddannelserne skal struktureres og udbydes i kompetencegivende form.

En to-årig voksenlærling-uddannelse for personer over 30 år skal have indbygget optagelsesprøver, der skal sikre, at et ønsket uddannelsesniveau bliver opretholdt.

Endelig skal der indføres såkaldte "rotations-uddannelser," for potentielle ledere, der vil medføre, at flere virksomheder og virksomhedsledere får del i ny viden. De økonomiske midler skal fremskaffes fra erhvervs- og uddannelsesfonde.

Grønlands Arbejdsgiverforening foreslår en tidshorisont for denne del af strategien på 15 år.

Økonomisk selvstændighed
Grønlands Arbejdsgiverforening tilslutter sig fuldt ud synspunktet om, at Grønland skal have større økonomisk selvstændighed. Men det forudsætter, at række brikker falder på plads.

Grønlands Arbejdsgiverforening foreslår, at erhvervs- og selskabsskatten bliver sat ned for at motivere udenlandske virksomheder til at etablere sig i Grønland fremfor eksempelvis i Danmark. Det betyder, at indtjeningen forbliver i Grønland.

Samtidig med at skatteforslaget bliver ført ud i livet, skal der iværksættes en målrettet indsats for etablering af indtægtsskabende virksomheder med udgangspunkt i landets muligheder og natur. Målet er, at eksportværdien af produktionen skal nå 50 procent af bruttonationalproduktet over en 10-årig periode.

GA anbefaler, at nye erhvervsaktiviteter skal være selvbærende. Det indebærer blandt andet, at virksomheder placeres geografisk, så hensynet til eventuel transport bliver tilgodeset. Eller sagt med andre ord: At ikke-fragtkrævende virksomheder placeres i byer med mindre udbygget infrastruktur.

Generelt mener Grønlands Arbejdsgiverforening, at der skal sættes mere fokus på udnyttelse og etablering af "den fjerde søjle," altså de små og mellemstore landbaserede virksomheder - og så påpeger GA det fortsatte behov for at fokusere på erhvervslivets generationsskiftebetingelser.

Nærings- og etableringsret
Et væsentligt punkt i den erhvervspolitiske strategi handler om, at de krav, der stilles i forbindelse med etablerings- og næringsret i Grønland, bliver lempet. Men at sanktionsmulighederne samtidig skærpes.

I det lys mener Grønlands Arbejdsgiverforening, at man skal have ret til at drive virksomhed, når virksomheden er etableret i Grønland, og når den daglige ledelse samt mindst halvdelen af den øvrige ledelse er bosat i Grønland.

GA mener desuden, at der skal stilles krav om mesterbevis/autorisation for at opnå eller bevare næringsretten - og virksomheder, der i dag ikke er omfattet af næringsloven, skal underlægges de samme betingelser og svare pligtige skatter og afgifter til Grønland.

Arbejdsstyrkens mobilitet
Vækstcenterplanen indebærer selvsagt, at der sikres den nødvendige mobilitet på arbejdsmarkedet. I den forbindelse mener GA, at det er nødvendigt, at der hurtigst muligt tilvejebringes en kvalificeret arbejdskraftstatistik og en opgørelse af den geografiske og faglige fordeling.

Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at der skal satses på at udnytte den "skjulte arbejdskraftreserve," der omfatter eksempelvis lettere fysisk og psykisk handicappede, hjemmegående og førtidspensionister. Denne marginaliserede del af arbejdskraften skal hjælpes på vej gennem individuelle handlingsplaner, der udarbejdes i tæt samarbejde med socialt bevidste virksomheder.

Der skal desuden etableres et tæt samarbejde mellem de berørte kommuner - eventuelt med de grønlandske kommuners landsforening, Kanukoka, som styrende instans. Samarbejdet skal blandt andet omfatte etablering af særligt kommunalt ejede eller udliciterede indkvarteringsejendomme, der efter behov kan anvendes til indkvartering af arbejdskraft, der tilkaldes fra byer og bygder i Grønland, hvor der ikke er beskæftigelse at få.

Alt dette kræver endvidere, at der gøres en ekstraordinær indsats for at få arbejdsformidlingerne til at fungere, og det bør overvejes, om der skal indføres belønningsmodeller for arbejdstagere på alle niveauer.

Ophæv dum lov
Det siger sig selv, at virksomheder ikke tilkalder særdeles omkostningstung arbejdskraft fra udlandet, hvis der er lokal og velkvalificeret arbejdskraft til rådighed.

Så meget mere er der grund til at ophæve loven om arbejdskraftens tilgang til Grønland. Loven er vanskelig at administrere - og den kan medvirke til øget polarisering mellem befolkningsgrupperne i Grønland.

Privatiseringer
Et hovedpunkt i Grønlands Arbejdsgiverforenings forslag til en offensiv erhvervsudvikling omfatter privatisering af de offentligt ejede virksomheder. Virksomhederne er selv på vej med konkrete forslag til strategier for privatisering.

GA peger konkret på liberalisering af for eksempel telekommunikation og fragt - og at der ved fremtidige dannelser af helt eller delvist offentligt ejede aktieselskaber sikres, at disse selskaber får kommercielle ledelser og bestyrelser.

Nul monopoler - fri konkurrence
Grønlands Arbejdsgiverforening betoner meget stærkt, at de grønlandske monopolers dominans bør brydes og afløses af fri konkurrence i løbet af de kommende fem år.

Konkret kan man bevæge sig i den retning ved at sikre et lovgrundlag for udlicitering af offentlige serviceopgaver til private virksomheder.

Der skal indføres en omkostningsægte prisstruktur i kølvandet på monopolbruddet - og både gennemførelse og håndhævelse af en betydeligt mere effektiv konkurrencelovgivning, end vi har i dag, skal sikres ved at styrke Konkurrencenævnet, så der løbende kan foretages kontrol af pris, kvalitet og forsyningssikkerhed.

Der skal etableres decentrale erhvervsråd for at fremme erhvervsudviklingen i de fire vækstcentre og ensprisstrukturen skal ophæves. Der skal etableres og prissættes infrastrukturydelser, så der skabes grundlag for private investeringer.

Endelig mener Grønlands Arbejdsgiverforening, at der skal ske en stærk holdningsbearbejdning af forbrugere og indkøbere på alle niveauer gennem en stærk markedsføring af egen produktion - eventuelt støttet af importbegrænsning i en overgangsperiode.