Vækstcenter tanken bør støttes

Landspolitikerne må stoppe den centrale detailstyring og give kommuner og erhvervsliv de bedst mulige rammer for udvikling og dermed økonomisk vækst.

Fredag d. 30. juni 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Økonomi.

Det var et flot udspil, de fire borgmestre kom med, da de foreslog, at der skabes fire vækstcentre. Flere støtter nu også tanken, SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening og Erhvervsrådet. I stedet for at se det som en mulighed for Grønland, betragter de små kommuner det som en konkurrence, hvor de lades i stikken.

Problemet er bare, at vi med den nuværende økonomi ikke har råd til at udvikle hele Grønland. Politikerne i Landstinget er i klemme, fordi de på den ene side skal udvikle samfundet, og på den anden side samtidig vil tilgodese så mange beboede steder som muligt.

Men 20 års erfaring med hjemmestyret viser, at vi ikke magter at udvikle alle steder på en gang.

Når politikerne vil udvikle det hele samtidigt, er der ikke penge til at gøre det ordentligt. Det betyder, at det hele bliver lige dårligt. Det tydeligste eksempel er boligudbygningen, hvor svage landspolitikere mener, at der skal bygges lige mange boliger over det hele, selv om der er størst mangel i Nuuk, fordi tilflytningen her er størst.

Når målet er at udvikle samfundet, må politikerne prioritere og begynde de steder, der giver hurtigst afkast, så der bliver råd til at udvikle nye steder.

Men for at vækstcentertanken skal kunne gennemføres er det vigtigt, at kommunerne i regionerne taler sammen og bliver enige om modellen.

I Diskobugten må Aasiaat og Qeqertarsuaq altså tale med Ilulissat og blive enige. Ane Hansen kan ikke løbe fra at hendes kommune ligger i Diskobugten, så kan hun ikke blive kraftcenter i Sydgrønland, selv om Aasiaat er større end Qaqortoq, med mindre hun altså flytter derned og overtager borgmesterposten fra Henrik Lund.

For landets fremtid er det også vigtigt, at Hjemmestyrets landsplanlægning følger med denne udvikling og sikrer kraftcentrene den udbygning, der er nødvendig. I den forbindelse vil der uden tvivl ske en tilflytning, og den skal der være plads til. Udviklingen skal planlægges og de nødvendige boliger og servicefaciliteter må følge med.

Desuden må infrastrukturen tilpasses den nye virkelighed.

Derfor er det også vigtigt, at politikerne finder ud af, hvad de vil med flytrafikken. For at kraftcentertanken kan udnyttes optimalt, vil det være en fordel, at man kan flyve direkte til byerne. Ilulissat lufthavn bør forlænges - ikke til en 1.200 meter bane men til en 1.800 meter bane - så den kan beflyves af internationale fly. Det vil give det nødvendige skub til turismen.

I Sydgrønland må man finde ud af, om man vil reparere Narsarsuaq for 100 millioner kroner eller bygge en ny lufthavn mellem Qaqortoq og Narsaq.

Det er vigtigt, at landspolitikerne sætter sig ned og beslutter disse overordnede mål for landets udvikling, at de sætter den nødvendige planlægning igang, og at de sikrer, at denne planlægning følges, når anlægsbevillingerne skal godkendes.

Landspolitikerne må stoppe den centrale detailstyring og give kommuner og erhvervsliv de bedst mulige rammer for udvikling og dermed økonomisk vækst.

De fire kommuners initiativ fortjener at blive støttet.

Det er Grønlands fremtid, vi taler om