Nyt opgør i rigsfællesskabet

Jeg håber ikke, at Nyrup smider os ud af rigsfællesskabet, fordi vi har et øget behov for penge fra Danmark

Torsdag d. 27. juli 2000
Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Økonomi.

Det grønlandske hjemmestyre kræver flere penge og mere indflydelse. De nuværende aftaler med Danmark er forældede, hedder det i et omfattende grønlandsk forhandlingsoplæg.Men økonomer advarer, de ser kravene som en bekræftelse af, at Grønland fortsat satser på at være en tilskudsøkonomi.
Mens statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) søger at afslutte forhandlingerne om færøsk løsrivelse fra rigsfællesskabet, stiller Grønland en række krav om øget selvstyre, større tilskud, genforhandling af råstofaftalen og en uvildig undersøgelse af Danmarks sikkerhedspolitiske gevinst i Grønland.

Det grønlandske udspil vil blive forelagt den danske regering til oktober under genforhandlingerne af det grønlandske bloktilskud. Det siger landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Siumut (S) og vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt fra koallitionspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) til Jyllands-Posten.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen ønsker ikke at udtale sig detaljeret om kravene men siger omkring eftersyn af hjemmestyreaftalen:

"Først når den grønlandske selvstyrekommission har afsluttet sit arbejde i 2001 er regeringen rede til at forhandle de grønlandske ønsker."

Tunge områder
Udspillet, der består af fem punkter, er det hidtil mest omfattende siden forhandlingerne i 1978 om hjemmestyreaftalen. Større bloktilskud for de samfundsområder som hjemmestyret varetager i dag Øget selvstyre og overtagelse af områder som udenrigspolitik Genforhandling af hjemmestyreaftalen og opnåelse af status som partner i rigsfællesskabet Ny råstofaftale med større grønlandsk andel Uvildig undersøgelse af Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitiske gevinst med henblik på at få andel i de danske indtægter Landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt, er klar over, at oplægget er en stor mundfuld for den danske regering.

"Men hjemmestyreaftalen er ikke længere tidssvarende, og vi må inddrage alle relevante forhold under de førstkommende forhandlinger," mener han og understreger, at Grønland ikke lægger op til løsrivelse.

"Jeg håber ikke, at Nyrup smider os ud af rigsfællesskabet, fordi vi har et øget behov for penge fra Danmark," siger Jonathan Motzfeldt, som endnu ikke vil sætte tal på kravene.

Kritik af tilskud
Professor i økonomi ved Århus Univesitet, Martin Paldam mener, at kravene kun er en bekræftelse af, at Grønland fortsat satser på en tilskuds-søkonomi.

"På den en side bliver Grønland stadig mere politisk uafhængig og stadig mere grønlandiseret. På den anden side bliver Grønland stadig mere økonomisk afhængigt. Kan det ende andet end galt?"

Selv om der i Landstinget er bred politisk enighed om de fleste krav, rejser oppositionspartiet Atassut (A) skarp kritik af større danske bidrag.

"Det er den helt forkerte vej for vores økonomi. Og det ligger meget langt fra de tilsagn, vi gav Danmark ved hjemmestyreaftalens indgåelse: At klare os selv i fremtiden," siger medlem af landstingets finansudvalg, Anders Nilsson (A).
KNRs nyhedside ultimo juni 2000: Prisbelønnet hovedopgave om Grønland "Grønland - fallit eller forpligtelse?" er titlen på en ny prisbelønnet hovedopgave fra Danmarks Journalisthøjskole.Det er de to nyuddannede journalister Henrik Goosmann og Hans-Henrik Honnes de Lichtenberg, der har fået Tuborgfondets erhvervspolitiske pris for deres opgave.I motiveringen for prisen hedder det, at hovedopgaven rummer både velskrevne reportager og afsløring af en erhvervsskandale til 51 millioner kroner med konsekvenser helt op til Landsstyret. Og videre i motiveringen siges det ligeledes, at opgaven giver et godt overblik over Grønlands økonomiske, sociale og politiske udvikling.De to nyudklækkede journalister blev belønnet for deres indsats med et 11-tal ved deres eksamen.