Hjemmestyret stævnet for magtmisbrug

Puisi-sagen er et grimt eksempel på politisk indblanding i erhvervslivet. Det må give anledning til en undersøgelse af landsstyrets og de enkelte politikeres rolle i sagen

Torsdag d. 27. juli 2000
Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Emnekreds: Erhverv, Love og konventioner, Politik, Puisi, Rigsfællesskab og selvstyre, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Godkendelser efterlyses
Oppustede budgetter
Regeringsparti anklages


Artiklerne er skrevet på baggrund af et studieophold i Grønland i maj 2000.Under opholdet blev der samlet materiale til en afsluttende hovedopgave på journalistudddanelsen.Bringes med tilladelse fra de to nyuddannede journalister :-)       Det grønlandske hjemmestyre har i iver efter at få en eksportsucces på benene løjet overfor en række investorer, lyder en stævning, som netop er blevet udtaget mod det officielle Grønland.

Landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt fra Siumut (S), har desuden tvunget 18 mio. kr. ud af udviklingsselskabet Sulisa A/S for at rede virksomheden Puisi, lyder påstanden.

Samtidig har Landstinget bevilget yderligere 12 mio. kr. til redning af Puisi. Det på trods af at landstingets finansudvalg vidste, at det var en tvivlsom investering. Skandalen har efterladt et hul i den grønlandske økonomi på 51,5 mio. kr., og en række private investorer har tabt deres penge.

Sagen har skadet den sårbare erhvervsvikling i Grønland, mener en bred kreds af erhvervsfolk, politikere og eksperter. De kræver, at ansvaret placeres, og at det er sidste gang, grønlandske politikere opbygger fallitprojekter på skatteydernes regning.

Godkendelser efterlyses
Puisi skulle producere sælpølser og andre sælprodukter til det kinesiske marked men nåede aldrig at få en eneste pølse i handelen inden konkursen, 16. februar i år. Siden har det føget med anklager mod selskabets bestyrelse og direktion og den politiske kreds omkring dem.

En række vigtige eksport-godkendelser manglede, hedder det i en anklage. På trods af de manglende officielle stempler sendte Puisis ledelse i to omgange produkterne til Kina, hvor varerne rådnede op i et toldlager.

Kontorchef i Hjemmestyret, Ellen Egede Hansen, er medlem af Puisis bestyrelse. Hun har sammen med Puisis direktør, H.P. Barlach-Christensen bedyret overfor aktionærerne, at godkendelserne var i orden.

Oppustede budgetter
Et andet og meget centralt anklagepunkt er selskabets budgetter, som af flere karakteriseres som oppustede og urealistiske.

En investering på 20 mio. kr. skulle forvandles til et salg af sælprodukter for 850 mio. kr. frem til 2004. Men uden aftaler af nogen art med de kinesiske aftagere

Og ifølge budgetterne var selskabets hovedaktivitet salg af sælspæk og produktion af sælpølser til 500 kr. kiloet.

"Der er vanvittigt at tro, at man kan sælge sælspæk for 500 kr. Fem kroner er en mere realistisk pris," siger Anders Nilsson, medlem af partiet Atassut og medlem af landstingets finansudvalg.

Regeringsparti anklages
Om beskyldningerne mod det politiske system siger Daniel Skifte, leder af oppositionspartiet Atassut:

"Puisi-sagen er et grimt eksempel på politisk indblanding i erhvervslivet. Det må give anledning til en undersøgelse af landsstyrets og de enkelte politikeres rolle i sagen."

Også lederen af Siumuts koalitionspartner i landsstyret, Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqiiatiit vil have ansvaret placeret.

"Jeg ser helst et efterspil i retten, så ansvaret kan placeres. Men jeg er nervøs for, at der vil være en vis modvilje overfor en retssag, fordi der var så mange store kanoner med i Puisis bestyrelse," siger Josef Motzfeldt.

I både direktion og bestyrelse for Puisi var der placeret folk med nær tilknytning til det største parti i Grønland, Siumut. Partiet havde desuden en betydelig magt over selskabet, idet Hjemmestyret ejede næsten halvdelen af aktierne.

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt indrømmer, at Puisi var et misfoster, og han placerer ansvaret således:

"Synderen i denne sag er alene selskabets bestyrelse, som ikke har kørt forretningen ordentligt," fastslår landsstyreformanden.
KNRs nyhedside ultimo juni 2000: Prisbelønnet hovedopgave om Grønland "Grønland - fallit eller forpligtelse?" er titlen på en ny prisbelønnet hovedopgave fra Danmarks Journalisthøjskole.Det er de to nyuddannede journalister Henrik Goosmann og Hans-Henrik Honnes de Lichtenberg, der har fået Tuborgfondets erhvervspolitiske pris for deres opgave.I motiveringen for prisen hedder det, at hovedopgaven rummer både velskrevne reportager og afsløring af en erhvervsskandale til 51 millioner kroner med konsekvenser helt op til Landsstyret. Og videre i motiveringen siges det ligeledes, at opgaven giver et godt overblik over Grønlands økonomiske, sociale og politiske udvikling.De to nyudklækkede journalister blev belønnet for deres indsats med et 11-tal ved deres eksamen.