Boligreform afgørende nødvendig for vækst og velfærd - og det haster

En reform af boligområdet, der sikrer en dynamisk kapitaldannelse og sociale hensyn via finanspolitikken og ophør af stavnsbindingen er med andre ord en uomgængelig nødvendighed for vækst og velfærd i Grønland

Fredag d. 11. august 2000
Lise Lyck
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik, Økonomi.

Grønlands økonomi har i mange år været lidt af en økonomisk gåde for mig og mange andre, der beskæftiger sig med økonomisk udvikling: Med årlige indkomstoverførsler fra den danske stat på cirka 3 milliarder kroner i masser af år, hvorfor løfter økonomien sig så ikke og bliver mere selvbærende?

De fremførte forklaringer har været mange: Dansk imperialisme, kulturforskelle, manglende uddannelse, politikernes indgreb i økonomien og manglende dygtighed, grønlænderes mangel på foretagsomhed, initiativ og iværksættere, tidsfaktoren - at udvikling tager tid samt den traditionelle økonom-forklaring: Indkomstoverførslen er en gave, der spolerer økonomisk adfærd, hvor det probate middel er at fjerne tilskuddet (og velfærdsstaten) og starte op igen på markedets betingelser.

Jeg er enig i, at der kan være supplerende forklaringselementer inden for de nævnte kategorier, men ud fra min forskning i økonomisk udvikling og mit mangeårige personlige kendskab til Grønland og grønlændere vil jeg hævde, at disse forsøg på forklaring overser den mest afgørende forklaring, som jeg selv først er nået frem til i min ny bog "Erhvervsvilkår i Grønland".

Den mest afgørende forklaring er boligområdets indretning, en systemfejl, der umuliggør kapitaldannelse og fremdrift i Grønland (og andre steder, hvor lignende systemer måtte eksistere).Det kan uddybes på følgende måde:

1. De mange års indkomstoverførsler fra den danske stat er anvendt til drift af Grønland og til investeringer. Langt de største investeringer har været inden for bygge- og anlæg i offentligt regi (stat, kommuner, hjemmestyre), dvs. det meste af kapitalen er placeret i boliger og offentlige anlæg.

2. Boligområdet er gjort til et socialt gode med fordeling efter køprincip (ventelisterne). Forståeligt nok i tiden efter tuberkulosen, men helt uforeneligt med økonomisk vækst og udvikling, fordi det stavnsbinder den enkelte, fjerner muligheden for den enkelte for at skabe kapital og berøver den enkelte friheden til at skabe kapital via ejendomsbesiddelse, som er den mest betydningsfulde kapitalskabende faktor i verden.

Systemfejlen består i, at den offentlige kapital så at sige ligger død hen og hindrer ny kapitaldannelse, produktion og vækst. Systemfejlen indebærer:

Ingen fri bevægelighed af arbejdskraften, idet boligreguleringen bestemmer den enkeltes geografiske og jobmæssige bevægelighed mellem privat og offentlig sektor og iriden for de enkelte erhverv og sektorer

Iværksættere mangler finansiering, da der ikke er fast ejendom at belåne.

Ejendommene vedligeholdes mindre, hvorved kapitalens kvalitet forringes

Større offentlige driftsomkostninger pga. omkostninger til materialer og løn til vedligeholdelse af de offentligt ejede boliger og anlæg.

Opsparingsmotivet til privat bolig eksisterer ikke, hvorved forbrugstilbøjeligheden forøges, således at kapitaldannelsen mindskes/foregår i udlandet, typisk ved køb af ejendom i Danmark

Ventelisterne og den manglende fleksibilitet på boligområdet skaber sociale problemer

Mindre incitament til privat virksomhed

Mindre nyskabende udvikling af grønlandsk byggeri og mindre læring og know-how i samfundet, dvs. mindre dynamik, og da boligbyggeri er udviklet til et importområde samtidig en strukturomkostning for samfundet

En reform af boligområdet, der sikrer en dynamisk kapitaldannelse og sociale hensyn via finanspolitikken og ophør af stavnsbindingen er med andre ord en uomgængelig nødvendighed for vækst og velfærd i Grønland. Herudover må selvfølgelig suppleres med uddannelse, ledelse og andre tiltag, men ingen af disse tiltag er i sig selv nok til at ændre udviklingen. HUSK OG FORSTÅ: Hver eneste dag uden boligreform i Grønland koster vækst og velfærd.