Det faste greb skal holdes

Fra Atassut vil vi kræve at kompenstationsmodellen bliver strengt objektiv - således at der ikke lovgives særskilt til gunst for de hjemmestyreejede virksomheder

Fredag d. 18. august 2000
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik, Økonomi.

Den 15. august fremlagde landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt, det første materiale til Finansloven for 2001 - de såkaldt "Almindelige bemærkninger". Her kridtes banen op for de kommende års finanspolitik.

Som Atassuts medlem af Finansudvalget vil jeg starte med at sige, at det på mange måder ser både solidt og fornuftigt ud. De nødvendige tilretninger kan vi forhandle på den kommende efterårssamling.

Først vil jeg se tilbage på den del af året der er gået.

Det var med spænding og nogen skepsis, vi tog fat på det første år med den første del af den nye budgetlov.

Der var varslet opstramninger og bedre selvjustits - hovsaløsninger og store pludselige efterbevillinger skulle høre fortiden til. Og det er faktisk lykkedes!

Et par nødvendige tilretninger:


l. Ophævelse af ensfragtafgiften
Der varsles en ophævelse af ensfragtafgiften. Det er godt for erhvervslivet, men det dræner Landskassen for en årlig indtægt på cirka 60 millioner kroner.

Landsstyret vil finansiere ophævelsen ved at reducere tilskuddet til Royal Arctic Bygdeservice fra 50 millioner kroner til maksimalt 5 millioner kroner.

Og man vil ophæve den selektive fragtstøtte.

Den selektive fragtstøtte er indført for ikke at påføre den lokale produktion en ulige konkurrence fra danske firmaer, der kan få deres varer leveret til samme pris uanset anløbshavn i Grønland. Den selektive fragtstøtte kan efter Atassuts mening ikke ophæves uden at det vil få negative konsekvenser for den sårbare og beskedne hjemmeproduktion. Så det bliver et af de punkter vi vil gennemtænke og forhandle grundigt.

Og man vil gøre fragtraterne omkostningsægte.

Man vil i den forbindelse kompensere bygderne ved at tilgodese de væsentlige forsyningsenheder i bygderne - Pilersuisoq A/S og Nuka A/S.

Det nævnes at kompensationsmodellen også skal kunne kompensere eventuel privat produktion og de private butikker i bygderne.

Fra Atassut vil vi kræve at kompenstationsmodellen bliver strengt objektiv - således at der ikke lovgives særskilt til gunst for de hjemmestyreejede virksomheder.

2. Boligområdet
Landsstyret vil hæve huslejerne, så der bliver penge til løbende vedligeholdelse, ligesom kapitalafkastet skal hæves. Det er fornuftigt nok. Den husleje der indbetales for en boligblok skal naturligvis være tilstrækkelig til den løbende drift og vedligeholdelse, ligesom den investerede kapital skal forrentes og afdrages.

MEN - det offentlige tilskud til nedsættelse af boligudgifterne er meget stort. En nyere lejlighed, der koster lejeren 3.000-5.000 kroner om måneden, ville uden tilskud fra det offentlige koste mere end 10.000 kroner om måneden.

Så voldsomme huslejestigninger er ikke realistiske inden for en kortere årrække, men det er faktisk, hvad der skal til, før den anden del af Landsstyrets hensigt med huslejestigningen kan indfries, nemlig at de velstillede familier skal foretrække at bygge selv og derved søge ud af det offentlige udlejningsbyggeri.

Fra Atassut vil vi pege på en fornuftig mellemløsning der består af - på den ene side velbegrundede huslejestigninger med kompensation til de mindst bemidlede gennem en forbedret boligsikringsordning - og på den anden side en objektiv boligstøtte til privat boligbyggeri og ejerlejligheder i form af en ret til at fradrage udgiften til det private boligbyggeri med en tyvendedel af udgiften over 20 år.

Sådan en ordning vil gøre det attraktivt for private at bygge.