Fra ord til handling

Går vi lidt ind i forslag til finanslov for år 2001 og forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand, så kan man da godt begynde at spekulere på, hvor dybt ploven har været nede i det tunge ler af gamle vaner

Fredag d. 22. september 2000
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Det var Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit, der så det klarest under debatten om landsstyreformand Jonathan Motzfeldts åbningstale. Anton Frederiksen trak en lige linie fra anbefalingerne i rapporten fra Statsministerens rådgivende Udvalg til Jonathan Motzfeldts visioner for de næste de næste 10-15 års omlægning og udvikling i Grønland. Og det er da også sagen i en nøddeskal: I formuleringen af Landsstyrekoalitionens visioner for de næste 10-15 års udvikling har man lånt flittigt af de sidste 10 års økonomiske rådgivninger fra såvel det rådgivende udvalg, som OECD og vor egen Grønlands Arbejdsgiverforening i samarbejde med Sulisa A/S. Men det er der vel ikke noget galt i? - Nej, ikke hvis der er tale om en reel kursændring. Men det er svært at lære gamle cirkusheste nye kunster, og går vi lidt ind i forslag til finanslov for år 2001 og forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand, så kan man da godt begynde at spekulere på, hvor dybt ploven har været nede i det tunge ler af gamle vaner. Jonathan Motzfeldt sagde for eksempel i sin åbningstale, at "Det er Landsstyrets holdning, at Hjemmestyret ikke skal være ejer af selskaber, hvor driften kan varetages af private interesser". Og alligevel kan vi i forslaget til landstingslov om udnyttelse af is og vand læse, at Landsstyret ønsker mulighed for at indsætte et hjemmestyreejet selskab i ejerkredsen, når der skal udstedes koncessioner! I finanslovsforslaget kan vi læse, at tre af fire hjemmestyreejede selskaber forventes at give udbytte i 2001. Heraf forventes det, at KNI A/S vil hoste op med sølle 5 millioner kr. ud af en samlet årsomsætning på omkring 2 milliarder kr. Hvad vi ikke kan læse er, at hjemmestyret er eneejer eller medejer i 20 aktieselskaber. Heraf forventes de 17 selskaber ikke at give udbytte til ejeren. På de områder, hvor de hjemmestyreejede selskaber arbejder i konkurrence med private virksomheder, svarer det manglende udbytte til et konkurrenceforvridende, omvendt landskassetilskud. Flere steder i finanslovforslaget opereres der med bevillinger til hjemmestyreejede selskaber for en række diffust beskrevne opgaver. Det værste eksempel er en bevilling på 6 millioner kr. til Greenland Ressources A/S. Der er her tale om en stor blank check vedhæftet en meget løs indkøbsseddel. En række af de skitserede opgaver kunne uden problem lægges ud i licitation. Hjemmestyret sidder på 80% af erhvervslivet, og udøver derved dominerende indflydelse på en række vigtige erhvervsområder. Alligevel søges der kun om en halv million kr. til Konkurrencenævnet. Konkurrencenævnet skal sikre at konkurrenceloven overholdes, og nævnet vurderer selv, at der er behov for en årlig bevilling på knap 3 millioner kr. for at nævnet kan udføre et anstændigt arbejde Efter forslaget fra Landsstyret kan der udføres anstændigt arbejde for en sjettedel af det vurderede behov. I det politiske system kan vi snakke. Vi sidder der i osteklokken og underholder hinanden i dagevis med stort og småt. Det kan enhver overbevise sig om ved at tænde for radioen her under efterårssamlingen. Men uden for osteklokken er det ikke ord, men kendsgerninger, der tæller. Investeringer gennemregnes og job skabes, hvor det ser lønsomt og fornuftigt ud. Ude fra vil man i de næste par måneder - uden de store forventninger - følge med i, hvilke konkrete beslutninger vi tager. Ikke hvilke ord vi pakker dem ind i.