Betænkning vedrørende Forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber 1999

Der blev i 1999 indhandlet 105.741 sælskind, hvoraf 19.756 skind måtte kasseres, hvilket svarer til 18,68 % af de indhandlede sælskind. Tager man virksomhedens nettoomkostninger pr. skind på 458 kr. svarer det til, at man har måttet kassere værdier for mere end 9 mio kr.

Søndag d. 22. oktober 2000
Landstingets Revisionsudvalg
Emnekreds: Politik, Puisi, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Betænkningen omfatter:
1. Indledning
2. Revisionsudvalgets generelle bemærkninger
Regnskabsinstrukser
Servicekontrakter
Anlægsregnskaber
Budgetloven, herunder Anlægs- og renoveringsfonden
Boligområdet
Vakantudgifter
Debitoropfølgning
3. Revisionsudvalgets bemærkninger i øvrigt
Bemærkninger til enkelte ressortområder
4. Great Greenland
Great Greenland
Grønlands Skindindhandling
Om Great Greenland og Grønlands Skindindhandling
5. Landstingets garantistillelse over for Puisi A/S
6. Om Landstingets revision
7. Afslutning


Betænkning afgivet af Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber i forbindelse med 2. behandlingen af beslutningsforslaget
  • Landstingets Revisionsudvalg har under behandlingen bestået af
    • Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen (S), formand
    • Landstingsmedlem Lars Sørensen (IA), næstformand
    • Landstingsmedlem Lars Karl Jensen (S)
    • Landstingsmedlem Daniel Skifte (A)
    • Landstingsmedlem Mogens Kleist (K)
Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber i det følgende kaldet Revisionsudvalget har i år 2000 frem til afgivelse af denne betænkning afholdt møder den 5. januar, den 13. januar, den 26. januar, den 31. januar, den 1. marts, den 2. marts, den 13. marts, den 3. maj, den 21. maj, den 31. maj, den 23. juni, den 12-14. august, den 27. august, den 14. september, den 28. september og den 12. oktober.

Herudover har Revisionsudvalget i 2000 afholdt 2 møder med Hjemmestyrets interne revision foruden flere møder med ekstern revision. Revisionsudvalget har desuden afholdt samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv, foruden at Revisionsudvalget har i 1999 har været på udvalgsrejse til Danmark, hvor udvalget holdt møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Revisionsudvalget har yderligere været på udvalgsrejse til Qaqortoq, hvor udvalget besøgte Great Greenland og holdt møde med direktionen.

Betænkningen omfatter:
    • Betænkningen omfatter:
  • 1. Indledning
  • 2. Revisionsudvalgets generelle bemærkninger
    • Regnskabsinstrukser
    • Servicekontrakter
    • Anlægsregnskaber
    • Budgetloven, herunder Anlægs- og renoveringsfonden
    • Boligområdet
    • Vakantudgifter
    • Debitoropfølgning
  • 3. Revisionsudvalgets bemærkninger i øvrigt
    • Bemærkninger til enkelte ressortområder
      • Skattedirektoratet
      • Administrationsdirektoratet
        • Edb-afdelingen underlagt Administrationsdirektoratet
      • Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked
      • Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, herunder Uddannelsesstøtteforvaltningen
      • Direktoratet for Erhverv
        • Hovedkonto: 50.06.16 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats, Royal Greenland A/S.
        • Hovedkonto: 50.06.18 Driftsaftaler, produktionsanlæg, NuKa A/S.
        • Hovedkonto: 50.09.11 Støtte til landbaseret erhverv, Sulisa A/S.
        • Hovedkonto: 50.90.12 Sulisa A/S
        • Hovedkonto: 50.85.08 Anlæg af veje i fåreholderdistriktet.
      • Direktoratet for Sundhed og Kirke
      • Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
      • Nettostyrede virksomheder
        • Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning
        • Asiaq - Grønlands Forundersøgelser
        • Mittarfeqarfiit - Grønlands Luftshavnsvæsen
        • Amutsiviit - Grønlands værfter
  • 4. Great Greenland
    • Great Greenland
      • Generelt
      • Konkret
    • Grønlands Skindindhandling
      • Kassation af 19.756 sælskind
      • Manglende kontrol med udgifter i Grønlands Skindindhandling og manglende tilsyn med indhandlingsaftaler
    • Om Great Greenland og Grønlands Skindindhandling
  • 5. Landstingets garantistillelse over for Puisi A/S
  • 6. Om Landstingets revision
  • 7. Afslutning


1. Indledning
Revisionsudvalgets arbejde har taget afsæt i følgende principper:
  • Bedømme om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med givne bevillinger.
  • Bedømme om Hjemmestyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt og stille forslag til interne regler, der forfølger dette sigte.
  • Stille forslag til forbedringer af Landskassens regnskabssystem i det omfang, udvalget finder det påkrævet.
  • Tage stilling til revisionsprotokollater og beretninger modtaget fra ekstern revision samt Landsstyrets redegørelse herfor.
  • Afgive indstilling til Landstinget om regnskabets godkendelse.
Revisionsudvalget har gennemgået Landskassens regnskaber 1999, herunder årsregnskaberne 1999 for de nettostyrede virksomheder: Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit, Great Greenland, Asiaq, Amutsiviit samt Grønlands Skindindhandling. Revisionsudvalget har foretaget en grundig gennemgang af revisionsprotokollatet fra ekstern revision, se Bilag A. Samtidig har Revisionsud valget gennemgået Landsstyrets bemærkninger til revisionsprotokollatet, se Bilag B.

Revisionsudvalget har i forbindelse med denne Landstingssamling valgt at afgive en beretning til Landstingets medlemmer om Revisionsudvalgets behandling af forhold, der ikke er medtaget i nærværende betænkning. I beretningen findes endvidere inspiration til en videre politisk drøftelse af Revisionsudvalgets bemærkninger om Landstingets fremtidige revision.

Idet nærværende betænkning er ganske omfattende, behandler mange områder, kræver flere besvarelser og langt fra indeholder den samlede korrespondance mellem Revisionsudvalget og Landsstyret herunder enkelte Landsstyreområder, skal Revisionsudvalget opfordre til, at Landsstyret i forbindelse med besvarelsen af denne betænkning koordinerer en samlet besvarelse fra Landsstyret og eventuelt medtager yderligere materiale og dokumentation, i det omfang det findes nødvendigt.

2. Revisionsudvalgets generelle bemærkninger


Regnskabsinstrukser
Revisionsudvalget skal med henvisning til gældende regler herom indskærpe, at der for de regnskabsførende enheder skal foreligge godkendte regnskabsinstrukser, og at disse til enhver tid skal afspejle gældende myndighedsområde.

Revisionsudvalget har, efter fremsat kritik mod Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked under Efterårssamlingen 1999 omkring manglende ramme- og regnskabsinstrukser, i februar og maj 2000 forhørt sig hos Direktoratet for at få oplyst, om reglerne var blevet opfyldt.

Revisionsudvalget har taget til efterretning, at ramme- og regnskabsinstruks herefter er udarbejdet for Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Revisionsudvalget skal i denne forbindelse anmode Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked overfor Landstinget at bekræfte, hvorvidt regnskabsinstrukser for Direktoratets underliggende institutioner alle er udarbejdet og godkendte.

Servicekontrakter
Med henblik på en forbedring og styrkelse af Hjemmestyrets servicekontrakter, herunder at styrke administrationen af disse, har Revisionsudvalget anmodet ekstern revision om at foretage en nærmere gennemgang af kontrakterne. I denne forbindelse vil ekstern revision påse, at der sker en præcisering af de nettoafviklingsomkostninger, som Grønlands Hjemmestyre eventuelt måtte hæfte for i forbindelse med kontraktsophør.

Revisionsudvalget skal henstille til, at Landsstyret og de direktorater, hvor der er indgået servicekontrakter skærper kontrollen med overholdelsen af kontrakternes forpligtelser.

Revisionsudvalget skal fremtidigt anmode Landsstyret om, at Revisionsudvalget automatisk og løbende får tilsendt de servicekontrakter, som Grønlands Hjemmestyre indgår.

Anlægsregnskaber
Revisionsudvalget skal påpege, at gældende regler om revision af anlægsprojekter skal overholdes, hvorefter der senest efter udløbet af garantiperioden for det pågældende byggeri skal udarbejdes reviderede byggeregnskaber. Det er kritisabelt, at dette hidtil ikke er sket til fulde.

Revision af anlægsregnskaber har ikke mindst betydning i relation til Anlægs- og renoverings fonden.

Budgetloven, herunder Anlægs- og renoveringsfonden
I Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget er fastsat flere bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter Landsstyremedlemmet for Økonomi fastsætter nærmere bestemmelser og retningslinier.

Revisionsudvalget har noteret sig, at Landsstyremedlemmet for Økonomi den 1. september 2000 har udarbejdet Budgetregulativ 2000. Revisionsudvalget formoder, at Budgetregulativet herefter findes i de enkelte Direktorater på både grønlandsk og dansk.

For så vidt angår de øvrige bemyndigelsesbestemmelser, formoder Revisionsudvalget, at disse allerede er udarbejdet eller under udarbejdelse.

Revisionsudvalget finder det meget vigtigt, at Landsstyremedlemmet for Økonomi ved at fastlægge nærmere bestemmelser i henhold til Budgetloven tilsikres og medvirker til, at Budgetlovens bestemmelser følges.

Dette ikke mindst i relation til Anlægs- og renoveringsfonden, hvor Revisionsudvalget i særlig grad skal opfordre til, at der udarbejdes klare regler, der sikre, at der ikke opstår uklarheder om de anlægsprojekter, der henhører under Anlægs- og renoveringsfonden.

Boligområdet
For så vidt angår boligområdet, hvor Revisionsudvalget i forbindelse med afgivelse af betænkning under Landstingets Efterårssamling 1999 havde bemærkninger omkring boligafdelingernes regnskaber, har Revisionsudvalget taget til efterretning, at der er iværksat revision af de enkelte boligafdelingers regnskaber.

Revisionsudvalget skal opfordre til, at der arbejdes videre med grundlaget for kapitalafkastberegningen i forbindelse med boligafdelinger med boliger, der har stået tomme i længere tid.

Vakantudgifter
Med ønske om at afdække flere af Hjemmestyrets driftsudgifter for 1999 har Revisionsudvalget anmodet Landsstyret om oplysninger om Hjemmestyrets og de nettostyrede virksomheders samlede udgifter i forbindelse med vakantindkvartering.

Revisionsudvalget har anmodet om tilsvarende oplysninger for Hjemmestyrets aktieselskaber og kommunerne.

Derudover har Revisionsudvalget ønsket supplerende oplysninger om vakantboliger og vakantindkvartering.

Landsstyret oplyser, at direktoraternes samlede udgifter i de første 9 måneder i 1999 til stillingsannoncer, flytninger, vakantindkvartering og ansættelser i øvrigt udgjorde 24,3 mio. kr., se Bilag C.

Til sammenligning udgør udgifterne for den samme periode i 2000 37,6 mio. kr., se Bilag C.

Vakantudgifter for de nettostyrede virksomheder udgjorde i 1999 ca. 3.7 mio. kr., se Bilag D.

Vakantudgifter for de 100 % Hjemmestyreejede aktieselskaber udgjorde i 1999 ca. 1.6 mio. kr., se Bilag D.

Landsstyret oplyser, at KANUKOKA ikke er i besiddelse af de adspurgte oplysninger.

Hverken Revisionsudvalget eller Landsstyret kan umiddelbart fremkomme med Hjemmestyrets samlede udgifter i forbindelse med vakantindkvartering.

I første omgang kan det fra Revisionsudvalget konstateres, at udgifterne er meget betragtelige og stigende, og at der kan gøres flere aktive tiltag for at mindske udgifterne.

Adspurgt om praksis/regler for tildeling af vakantbolig samt fremskaffelse af vakantboliger svarer Landsstyret, at der skelnes mellem vakantboliger i de offentlige ejede udlejningsboliger og vakantboliger på det private marked, og at vakante boliger primært kendes i Nuuk.

Landsstyret oplyser, at ansatte med personaleboliger principielt ikke må fremleje boligen, men at den ansatte dog i forbindelse med ferie og orlov kan stille boligen til rådighed for arbejdsgi veren.

Revisionsudvalget finder, at der internt i Hjemmestyret er brug for klare regler om vakantboliger, således at de enkelte direktorater, institutioner og medarbejdere har nogle samlede og koordinerede regler at holde sig til.

Adspurgt om der i forbindelse med vakantindkvartering opkræves betaling fra den eller de, der indkvarteres vakant, svarer Landsstyret med henvisning til de ulemper, der er forbundet med vakantindkvartering, forholdets ansættelsesretlige aspekter og den lange praksis på området, at der ikke opkræves betaling fra den eller de, der bor vakant.

Revisionsudvalget skal opfordre til, at Landstingets Boligudvalg undersøger forholdets betimelighed nærmere. Revisionsudvalget finder det nærliggende at pege på, at det, at der stilles en gratis og i hovedsagen fuldt møbleret bolig til disposition i op til flere år, er en flot gestus, der ofte ikke går det mindre attraktivt at bo vakant.

Efter Revisionsudvalgets opfattelse kan der stilles spørgsmålstegn ved, om forholdet er udtryk for Landstingets prioritering af samfundets midler. Spørgsmålet overlades til Landstingets videre drøftelse.

Adspurgt om vakantindkvartering er et skattepligtigt gode på linie med "fri bolig" svarer Landsstyret med henvisning til Indkomstskattelovens § 24, stk. 1, nr. 15, at vakantindkvartering ikke beskattes.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Skatteudvalg til at se nærmere på, om Indkomstskattelovens § 24, stk 1, nr. 15 omkring flyttegodtgørelse er afstemt den aktuelle situation omkring vakantindkvartering, hvor vakantindkvartering konkret kan løbe over flere år.

Revisionsudvalget skal på baggrund af de indhentede oplysninger kraftigt opfordre til, at Landsstyret arbejder videre med planer om at mindske udgifterne til vakantindkvartering, og at dette sker i samspil med relevante Landstingsudvalg og øvrige, der har interesse i, at vakantudgifterne mindskes.

Revisionsudvalget skal opfordre til, at de aktuelle vakantudgifter afvejes med de aktuelle og langsigtede planer for at løse boligsituationen i særligt de større byer i Grønland.

Debitoropfølgning
Revisionsudvalget kan endnu engang med beklagelse konstatere, at der i Hjemmestyret er problemer med opfølgning af regningstilgodehavender. For 1999 er det særligt Direktoratet for Sundhed og Kirke, hvor problemstillingen er blevet fremhævet af ekstern revision, se specifikke bemærkninger under Direktoratet for Sundhed samt bemærkninger fra Revisionsudvalget for så vidt angår Direktoratet for Erhverv.

Revisionsudvalget skal påpege, at problemet ikke er nyt, men at det er et tilbagevendende problem i forbindelse med Landskassens regnskaber, at direktoraterne eller deres underliggende institutioner ikke formår at inddrive tilgodehavender hos nuværende eller tidligere medarbejdere eller i øvrigt hos personer, hvor der af den ene eller anden grund er opstået et økonomisk mellemværende.

Revisionsudvalget skal anmode Landsstyret om at overveje, hvorvidt det kunne gøres til en central opgave for en mindre og specialiseret enhed at afhjælpe denne problemstilling. Dette både af hensyn til Hjemmestyrets indsats på området med regningstilgodehavender, men også for at afhjælpe de personalegrupper, der ikke har denne problemstilling som primær arbejdsområde.

3. Revisionsudvalgets bemærkninger i øvrigt


Bemærkninger til enkelte ressortområder
Revisionsudvalget har gennemgået revisionsprotokollat fra ekstern revision og Landsstyrets redegørelse af 28. april 2000 omkring forholdene. Revisionsudvalget har derudover af egen drift eller på opfordring fra andre Landstingsudvalg set nærmere på flere forhold og skal bemærke følgende:

Skattedirektoratet
Revisionsudvalget ser med megen alvor på, at Skattedirektoratet på flere områder har problemer med debitoropfølgning og skal henstille til, at der sker en opstramning af de administrative procedurer desangående.

Det skal fra Revisionsudvalget påtales, at der ikke sker en tilfredsstillende opfølgning af Hjemmestyrets tilgodehavender vedrørende automatspil. Lovgivningen på området er klar, og der er fastsat bestemmelser om, at Skattedirektoratet kan pålægge, at tilladelser til opstilling af automatspil tilbagekaldes, såfremt reglerne ikke følges. Revisionudvalget skal indskærpe, at direktoratet fastholder denne mulighed og styrker opkrævningsindsatsen.

Omkring opkrævning af rejeafgifter har ekstern revision anbefalet den fremgangsmåde, at opkrævningerne sker på baggrund af modtagne indberetninger, kombineret med oversigt over trawlere med adgang til rejefiskeri. Revisionsudvalget skal tilslutte sig denne fremgangsmåde og skal henstille til, at den indarbejdes i direktoratet. Landsstyret oplyser, at fremgangsmåden er under indarbejdelse, men at der stadig er problemer med opkrævningerne, idet flere rederier ikke fremsender indberetningsskemaer i forbindelse med indbetalinger.

Revisionsudvalget skal i den sammenhæng pege på, at direktoratet bør styrke information om rejeafgifterne og forhold om afgiftens opkrævning overfor afgiftens målgruppe.

Revisionsudvalget påpegede i forbindelse med Landskassens regnskaber 1998, at debitoropfølgningen skulle følge en stram handlingsplan og faste procedurer. Dette er sket i et vist omfang, men Revisionsudvalget må kræve yderligere fastholdelse af debitoropfølgningsprocessen, idet ekstern revision igen påpeger, at processen ikke sker med fornøden systematik, hvilket kan medføre, at fordringerne forældes. Revisionsudvalget har bemærket, at direktoratet vil opprioritere processen via Hjemmestyrets debitorsystem.

Revisionsudvalget skal henstille til, at forholdene optimeres og skal indskærpe, at direktoratet påser, at Hjemmestyrets fordringer ikke forældes.

Administrationsdirektoratet
Revisionsudvalget støtter en øget grad af funktionsadskillelse ved timelønsindberetninger og efterfølgende kontrol af disse. Dette af hensyn til forbedringer af de interne kontroller i lønafde lingen.

Revisionsudvalget tilskynder til stadig forbedring af edb-sikkerheder- og kontroller.

/////Edb-afdelingen underlagt Administrationsdirektoratet
Revisionsudvalget ladet ekstern revision udfærdige en redegørelse omkring forbruget i 1999 på edb-afskaffelser, hovedkonto 13.81.02, se Bilag E.

På hovedkonto 13.81.02 i Finansloven for 1999 var der afsat 3.0 mio. kr. i bevilling til løbende edb-anskaffelser.

Hovedkonto 13.81.02 blev i 1999 yderligere forhøjet med 4.0 mio. kr. til udbygning af kystnettet, hvorefter den samlede bevilling i 1999 på hovedkonto 13.81.02 udgjorde 7.0 mio. kr.

Forbruget på hovedkontoen udgjorde i 1999 8.536 mio. kr.

Der således i 1999 på hovedkonto 13.81.02 været et merforbrug på 1.536 mio. kr., hvilket udgør en samlet bevillingsoverskridelse på. 21,94 %.

Det fremgår af det materiale, som Revisionsudvalget har gennemgået, at forbruget i forbindelse med etablering af kystnettet, hvor der i 1999 var afsat en bevilling på 4.0 mio. kr., udgjorde ca. 6.2 mio. kr. Merforbruget i forbindelse med etablering af kystnettet har isoleret set været ca. 2.2 mio. kr., hvilket udgør en overskridelse af den konkret afsatte bevilling på mere end 50 %

Landsstyret ansøger i juni 2000 Finansudvalget om en negativ genbevilling på 1.5 mio kr. for 2000, idet der ikke længere er behov for de edb-anskaffelser, der blev foretaget i 1999.

Revisionsudvalget finder, at Landsstyreområdet allerede i 1999 skulle have tilpasset forbruget efter bevillingen, eller alternativt i 1999 skulle have ansøgt Finansudvalget om yderligere midler i forbindelse med edb-anskaffelser.

Revisionsudvalget finder Edb-afdelingens merforbrug i 1999 meget kritisabel, idet Edb-afdelingen ikke har formået at styre og holde den afsatte bevilling, og at Landsstyreområdet ikke har haft økonomisk overblik over anskaffelserne og bevillingsoverskridelsen.

Revisionsudvalget forventer, at Landsstyremedlemmet for Økonomi i sit svar til denne kritik redegør for sine overvejelser omkring den fremtidige økonomistyring i Edb-afdelingen og for sine overvejelser med hensyn til ansvarsplacering i forhold til bevillingsoverskridelsen.

Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland, herunder cirkulære om administrationen af arbejdsskadeforsikringen i Grønland administreres af Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked på vegne af Arbejdsskadestyrelsen.

Revisionsudvalget skal påtale, at direktoratet endnu ikke administrativt har formået at håndtere opkrævningen af forsikringspræmier. Det forholder sig således, at der ikke siden 1993 har været sendt opkrævninger til forsikringstagerne. Tilgodehavender fra 1994-95 er afskrevet. Det er imidlertid overfor Revisionsudvalget oplyst, at direktoratet i marts 2000 har udsendt opkrævnin ger for 1996, at opkrævninger for 1997 er udsendt i juni 2000, at opkrævninger for 1998 er udsendt i august 2000, mens opkrævninger for 1999 vil blive udsendt i oktober 2000.

Revisionsudvalget finder overfor Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked anledning til at påpege Landsstyremedlemmets ansvar for en velfungerende administration af lovgivningen.

Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyremedlemmet til overfor Landstinget, at redegøre for den hidtidige og den fremtidige administration af lovgivningen..

Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke, herunder Uddannelsesstøtteforvaltningen
Uddannelsesstøtteforvaltningen er underlagt direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.

Revisionsudvalget skal henvise til bemærkningerne fra ekstern revision og skal i den forbindelse særdeles skarpt påtale, at låneadministrationen i Uddannelsesstøtteforvaltningen ikke fungerer tilfredsstillende.

Revisionsudvalget finder på baggrund af bemærkninger fra ekstern revision anledning til at understrege Landsstyremedlemmets ansvar for en sikker og effektiv forvaltning.

Revisionsudvalget skal opfordre Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg til at undersøge forholdene i Uddannelsesstøtteforvaltningen og forvaltningen af reglerne om uddannelsesstøtte og studielån nærmere.

Direktoratet for Erhverv
Revisionsudvalget har gennemgået bemærkninger fra ekstern revision og intern revision for Direktoratet for Erhverv. Revisionsudvalget skal overordnet henstille til, at Direktoratet for Erhverv følger konklusionerne fra revisionen.

Det fremhæves fra ekstern og intern revision, at Direktoratet bør foretage en opstramning af opfølgningen på rapporteringen vedrørende servicekontrakter.

Revisionsudvalget finder det meget betænkeligt og kritisabelt, at Direktoratet for Erhverv i nedennævnte tilfælde, hvor der ved Finansloven er afsat meget betragtelige tilskud, ikke påser, at der sker en påkrævet rapportering til Direktoratet i henhold til de kontraktfastsatte vilkår. Afhængig af de enkelte aftaler drejer det sig om krav om årlige-, halvårlige- eller kvartalsrapporter.

På vegne af Landstinget skal Landsstyret for så vidt angår de Hjemmestyreejede aktieselskaber tilsikre, at udmøntningen af midlerne afsat på Finansloven opfylder Landstingets bevillingsforudsætninger.

Revisionsudvalget finder, at den grundliggende forudsætning for at kunne opfylde ovennævnte forpligtelse er, at de kontraktlige forpligtelser om rapportering til Hjemmestyret efterleves. Først når dette er sket, er det muligt at efterprøve, hvorvidt de kontraktlige forpligtelser er opfyldt.

Revisionsudvalget skal i denne forbindelse fremhæve følgende finanslovskonti:

/////Hovedkonto: 50.06.16 Ekstraordinær beskæftigelsesindsats, Royal Greenland A/S.
Tilskud i 1999: 57 mio. kr.

/////Hovedkonto: 50.06.18 Driftsaftaler, produktionsanlæg, NuKa A/S.
Tilskud i 1999: Ca. 50.6 mio. kr.

/////Hovedkonto: 50.09.11 Støtte til landbaseret erhverv, Sulisa A/S.
Tilskud i 1999: Ca 2.5 mio. kr.

/////Hovedkonto: 50.90.12 Sulisa A/S
Tilskud i 1999: 4.5 mio. kr.

Landsstyremedlemmet for Erhverv bedes oplyse Landstinget, hvorvidt der for ovennævnte hovedkonti for 1999 er sket opfyldelse af de kontraktsfastsatte rapporteringskrav.

Revisionsudvalget skal overfor Direktoratet for erhverv påtale, at der ikke er sket behørig revision af anlægsopgaver, herunder at der ikke findes faste procedurer for udarbejdelse af anlægsregnskaber.

/////Hovedkonto: 50.85.08 Anlæg af veje i fåreholderdistriktet.
For ovennævnte hovedkonto er det en bevillingsforudsætning, at Hjemmestyret og kommunerne deler udgifterne til anlæg af veje i fåreholderdistriktet.

Revisionsudvalget skal generelt indskærpe, at bevillingsforudsætninger efter Finansloven altid skal opfyldes.

Landsstyremedlemmet for Erhverv bedes overfor Landstinget oplyse, hvorvidt de respektive kommuner har afholdt 50 % af udgifterne.

Revisionsudvalget skal indskærpe, at gældende regler og procedurer for regningstilgodehavender følges. Der henvises i denne forbindelse til Revisionsudvalgets indledende bemærkninger desangående.

Direktoratet for Sundhed og Kirke
Revisionsudvalget skal indskærpe, at gældende regler omkring regningstilgodehavender skal følges. Revisionsudvalget har bemærket, at der forgæves anvendes en del ressourcer i forsøget på at inddrive regningstilgodehavender hos i hovedsagen fratrådt personale. Dette tillige sammenholdt med, at Dronning Ingrids Hospital (DIH) ikke efterlever reglerne omkring debitorpleje i Hjemmestyret.

Dette er ikke tilfredsstillende, og Revisionsudvalget skal opfordre til, at forholdet løses på en mere effektiv og ressourcebesparende vis. Der skal yderligere henvises Revisionsudvalgets indledende bemærkninger om debitoropfølgning.

Revisionsudvalget har taget øvrige bemærkninger fra ekstern revision til efterretning, hvorefter DIH blandt andet skal foretage lønafstemning i henhold til gældende regler.

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Revisionsudvalget har taget til efterretning, at der ikke er nævneværdige forhold at bemærke omkring direktoratets interne kontrolforanstaltninger.

For så vidt angår administrationen af anlægsmidler i henhold til de afsatte bevillinger på Finansloven i 1999, skal Revisionsudvalget meget kraftigt påtale, at der for så vidt angår lufthavnsbyg geriet i Qaanaaq i modstrid med bevillingsreglerne i Finansloven for 1999 er udbetalt 500.000 kr. som kompensationsbeløb til hovedentreprenøren.

Bevillingsreglerne i 1999 og tidligere kræver, at bevilling og aktivitet skal følges ad. Dette har ikke været tilfældet for byggeriet i Qaanaaq, idet byggeriet har været afviklet eller udført forud for bevillingen.

I 1999 var aktiviteten i byggeriet omkring Qaanaaq større end den afsatte bevilling. Direktoratet har på den baggrund ydet kompensation på 500.000 kr. til hovedentreprenøren. Kompensationen blev måske ydet som rentegodtgørelse for det arbejde, hovedentreprenøren havde udført, men som Direktoratet ikke kunne honorere på grund af, at bevillingen var opbrugt. Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur opfordres til over for Landstinget at redegøre for, hvorfor kompensationen blev udbetalt og hvad den var udtryk for.

Revisionsudvalget skal udtale, at der konkret kan være vægtige forhold, der taler for en øget anlægsaktivitet. Dette ikke mindst muligheden for en minimering af anlægsudgifterne.

Revisionsudvalget skal anmode Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur overfor Landstinget at redegøre for, hvorfor Landsstyreområdet ikke allerede i 1999 konkret ansøgte Finansudvalget om at øge den afsatte bevillingen i forhold til aktiviteten eller tilpassende aktiviteten i forhold til den afsatte bevillingen. Landsstyremedlemmet opfordres samtidig til at fremkomme med sine overvejelse om ansvarsplacering i forhold til det skete.

Revisionsudvalget skal om det passerede afslutningsvis bemærke, at afstemning mellem bevilling og aktivitet fra 1. januar 2000 følger Budgetlovens regler for Anlægs- og renoveringsfonden, hvorefter det er taget til efterretning, at det ikke er mere er relevant eller hensigtsmæssigt at tilrette bevillingen.

Nettostyrede virksomheder


/////Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning
Revisionsudvalget har taget til efterretning, at ekstern revision finder, at årsregnskabet 1999 er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse dog med det forbe hold, at ekstern revision finder, at værdiansættelsen af virksomhedens anlægsaktiver er fastsat for højt i forhold til virksomhedens mulighed for at forrente og afskrive anlægsaktiverne, hvilket kan skabe problemer med at opretholde det nuværende serviceniveau og forsyningssikkerhed.

Revisionsudvalget skal henstille til, at man politisk er opmærksom på problemstillingen.

/////Asiaq - Grønlands Forundersøgelser
Revisionsudvalget skal bemærke, at årsregnskabet for 1999 er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold, hvilket Revisionsudvalget har taget til efterretning.

/////Mittarfeqarfiit - Grønlands Luftshavnsvæsen
Revisionsudvalget har taget bemærkningerne fra ekstern revision til efterretning, herunder at årsregnskabet for 1999 er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

/////Amutsiviit - Grønlands værfter
Revisionsudvalget har taget til efterretning, at ekstern revision konkluderer, at årsregnskabet for 1999er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse og er udtryk for et korrekt billede af virksomhedens økonomi, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

Revisionsudvalget skal afslutningsvis bemærke, at der i Finansloven for 2000 på driftsreserven er afsat midler til begrænset drift af Amutsiviit, idet virksomheden forventes omstruktureret.

Landsstyret er bemyndiget til med Finansudvalgets godkendelse at udmønte bevillingen.

4. Great Greenland


Great Greenland
Revisionsudvalget aflagde i marts måned 2000 besøg hos Great Greenland i Qaqortoq. Revisionsudvalget skal i den forbindelse takke for udbytterig bistand fra Hjemmestyrets eksterne revision og for venlig modtagelse fra Great Greenland.

Great Greenland er en nettostyret virksomhed under Grønlands Hjemmestyre.

Om Great Greenland har Revisionsudvalget taget til efterretning, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med gældende regler og anerkendt regnskabspraksis, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

Revisionsudvalgets besøg hos virksomheden, og efterfølgende delvis forgæves forsøg på at formå Landsstyret til at forklare og afdække en række forhold, giver anledning til følgende konkrete og generelle bemærkninger fra Revisionsudvalget:

Generelt
Great Greenland benytter Great Greenland A/S som salgsselskab. Revisionsudvalget har under besøget hos virksomheden hæftet sig ved, at Direktionen oplyste, at Great Greenland og Great Greenland A/S vil være overskudsgivende om 3 år. For at få dokumenteret denne påstand, således at bestyrelse, Hjemmestyret og i sidste ende Revisionsudvalget kan fastholde Direktionen på denne påstand, har Revisionsudvalget efterlyst detaljerede kvartalsopdelte budgetter samt:
  • Forretningsplan
  • Strategiplan, og
  • Handlingsplan
Landsstyret har besvaret Revisionsudvalgets ønske om dokumentation med, at virksomheden ikke har udarbejdet de efterspurgte detailplaner, hvor målsætningen om selvfinansiering i løbet af 3 år skulle kunne opfyldes. Påstanden om selvfinansiering var alene baseret på et groft skøn over markedssituationen i dag, og til forventningerne fremover, oplyser Landsstyret.

Revisionsudvalget skal anbefale, at virksomheden får indarbejdet realistiske forretningsplaner, strategiplaner samt handlingsplaner, således at disse kan benyttes som styringsredskaber, hvilket særligt kan være afgørende for en virksomhed på et turbulent marked, idet de er et redskab for virksomhedens bestyrelse til at træffe de for virksomheden mest gunstige beslutninger og være medvirkende til at fastholde en kontinuerlig drift og strategi.

Konkret
Revisionsudvalget er gjort opmærksom på, at der er foretaget private indkøb i Great Greenlands navn, og at der i den forbindelse er ydet særdeles lang kredit i forbindelse med disse indkøb. Det kan ligeledes konstateres, at virksomhedens interne regler i forbindelse med rejseafregninger ikke er overholdt.

Revisionsudvalget skal i skarpe vendinger påtale disse forhold og stiller sig undrende over, at virksomhedens bestyrelse ikke har grebet ind tidligere. Om lignende forhold har fundet sted i 1998 og 2000 har Landsstyret ikke ønsket at svare på, ligesom det ikke har været muligt at få en nærmere redegørelse fra Direktionen omkring private hævninger fra virksomhedens kreditkort.

Revisionsudvalget kan yderligere konstatere, at virksomhedens attestationsregler ikke følges, hvilket kraftigt skal påtales. Faste rutiner omkring og kendskab til virksomhedens attestationsreg ler skal hurtigst mulig indarbejdes.

Forholdene omkring virksomhedens Edb-sikkerhed er fremhævet som utilstrækkelige. I den sammenhæng har Revisionsudvalget med bekymring særligt bemærket, at adgangen til løn- og bogføringssystemerne er mulig for alle medarbejdere i virksomheden, hvilket er meget kritisabelt. Revisionsudvalget skal henstille til, at forholdene straks afhjælpes.

Revisionsudvalget har derudover forgæves fra Landsstyrets side forsøgt at indhente konkrete oplysninger om en markant lønudgift forbundet med benyttelse af en tidligere medarbejder i virksomheden. Revisionsudvalget er således ude af stand til at foretage en undersøgelse af en konkret udgift, hvilket kraftigt må beklages.

Revisionsudvalget skal fremhæve, at Landstingets eksterne revision har gjort Revisionsudvalget opmærksom på virksomhedens flerårige opbevaring af kemikalier ved drikkevandsindtaget i Qaqortoq by. Revisionsudvalget har forgæves fra Landsstyret forsøgt at få en redegørelse om forholdet herunder de værst tænkelige miljømæssige konsekvenser af forholdet.

Landsstyret har imidlertid oplyst overfor Revisionsudvalget, at virksomhedens bestyrelse efterfølgende ved påbud til direktionen har krævet farvestoffer og kemikalier fjernet.

Revisionsudvalget foretager ikke yderligere i sagen, men finder at forholdet bør nævnes for Landstinget grundet forholdets miljømæssige alvorlighed.

Revisionsudvalget skal anbefale, at der arbejdes for, at der i forbindelse med aflæggelse af årsregnskaber i Grønland, tillige sker redegørelse for eventuelle miljøforhold.

Grønlands Skindindhandling
Grønlands Skindindhandling er en virksomhed, der er underlagt reglerne for bruttostyrede enheder under Grønlands Hjemmestyre.

Ligeledes for Grønlands Skindindhandling har Revisionsudvalget taget til efterretning, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med gældende regler og anerkendt regnskabspraksis, og at revisionen ikke har givet anledning til forbehold.

Revisionsudvalgets besøg hos virksomheden og udvalgets efterfølgende forsøg på at få Landsstyret til at forklare og afdække en række forhold, giver anledning til følgende bemærkninger fra Revisionsudvalget:

Kassation af 19.756 sælskind
Der blev i 1999 indhandlet 105.741 sælskind, hvoraf 19.756 skind måtte kasseres, hvilket svarer til 18,68 % af de indhandlede sælskind. Tager man virksomhedens nettoomkostninger pr. skind på 458 kr. svarer det til, at man har måttet kassere værdier for mere end 9 mio kr.

Til sammenligning indhandlede man i 1998 83.634 sælskind, hvoraf man måtte kassere 5.400 skind, hvilket svarer til 6,46 % af de indhandlede sælskind. I 1998 var virksomhedens nettoom kostning pr. indhandlet skind 447 kr., hvilket svarer til kassation af værdier for omtrent kr. 2.4 mio. kr.

Revisionsudvalget kan yderligere konstatere, at der ved årsskiftet 1999 ved depotet "blikladen" henlå 28.000 ukurente sælskind.

Revisionsudvalget skal yderligere oplyse, at udvalget forgæves fra Landsstyremedlemmet for Erhverv har forsøgt at indhente en specifikation af kassationerne af sælskind fordelt på indhand lingssteder.

Revisionsudvalget har ligeledes forgæves fra Landsstyremedlemmet for Erhverv forsøgt at få en redegørelse for, hvorfor der ikke tidligere blev grebet ind overfor kassationerne.

Revisionsudvalget har yderligere forgæves fra Landsstyremedlemmet for Erhverv forsøgt at få oplysninger om, hvornår bestyrelsen har været bekendt om kassationerne.

Revisionsudvalget skal stærkt beklage, at Landsstyremedlemmet for Erhverv ikke har besvaret Revisionsudvalgets konkret formulerede spørgsmål og dermed afskåret Revisionsudvalgets mulighed for at vurdere og kontrollere forholdene nærmere.

Revisionsudvalget finder forholdene og stigningen af kassationer i 1999 yderst bemærkelsesværdige og skal overfor Landstinget fremhæve det store værdispild af Hjemmestyrets aktiver, der finder sted. Revisionsudvalget skal overlade problemstillingen til videre vurdering og behandling i Landstinget.

Manglende kontrol med udgifter i Grønlands Skindindhandling og manglende tilsyn med indhandlingsaftaler
Revisionsudvalget har bemærket, at virksomhedens udgifter i forbindelse med køb af salt er steget i 1999 med forøgelse af Hjemmestyrets indhandlingstilskud til følge. Revisionsudvalget er i den forbindelse gjort bekendt med, at virksomheden har købt salt fra Great Greenland. Ultimo november 1998 steg købsprisen for et kilo salt fra 2.83 kr. til 4.00 kr. Kostprisen for salt leveret i Qaqortoq er 2.07 kr. pr. kg.

Revisionsudvalget er meget forundret over, at denne prisstigning har fundet sted og skal anmode om en redegørelse for forholdet.

I forbindelse med indhandling gennem Pilersuisoq i Aappilattoq har der været en bedragerisag. Revisionsudvalget skal stille sig undrende over, hvorfor Grønlands Skindindhandling tilsyneladende ikke har fulgt en aftale med Pilersuisoq om hyppigere indrapportering mellem parterne, herunder optælling, og skal anmode om en forklaring herfor.

Om Great Greenland og Grønlands Skindindhandling
Revisionsudvalget skal for både Great Greenland og Grønlands Skindhandling kraftigt påtale, at firmanavnene for virksomhederne internt og eksternt har været anvendt i flæng i forbindelse med fakturaer og ved kontraktsforhold. Tilsvarende gør sig gældende for Great Greenland A/S, som Revisionsudvalget imidlertid ikke har indsigt i.

Revisionsudvalget skal omkring Grønlands Skindindhandling og Great Greenland, foruden det allerede anførte, opfordre til overvejelser omkring hensigtsmæssigheden ved identiske bestyrelser, idet Grønlands Skindindhandling og Great Greenland ofte ikke har sammenfaldende interesser. Uafhængige og selvstændige bestyrelser ville kunne arbejde for at optimere driften i de pågældende virksomheder.

Revisionsudvalget er i forbindelse med de stillede spørgsmål til Landsstyret omkring Great Greenland og Grønlands Skindindhandling yderst betænkelig ved og skal særdeles skarpt påtale, at udvalgets meget konkret formulerede spørgsmål kun delvist er besvaret.

På vegne af Landstinget har Revisionsudvalget vigtige opgaver, der skal gennemføres, og det er undergravende for Revisionsudvalgets arbejde, hvis udvalget ikke får de oplysninger, der er nødvendige for at løfte udvalgets opgaver.

Revisionsudvalget forventer, at Landsstyremedlemmet for Erhverv overfor Landstinget besvarer de fremførte kritikpunkter, og at Landsstyremedlemmet for Erhverv redegør for, hvorledes det i forbindelse med udpegning af bestyrelsesmedlemmer tilsikres, at bestyrelsesmedlemmerne har kendskab til en bestyrelses forpligtelser og ansvar.

5. Landstingets garantistillelse over for Puisi A/S
Den 1. marts 2000 henstillede Landstinget til Landstingets Revisionsudvalg om at undersøge forholdene omkring garantistillelsen overfor Puisi A/S, som Landstinget bevilgede i efteråret 1999.

Revisionsudvalget besluttede i forbindelse med møde den 2. marts 2000, at udvalget ville følge Landstingets henstilling. I marts og april 2000 indhentede Revisionsudvalget oplysninger fra Landstingets Finansudvalg og hos Landsstyret omkring forholdene.

De ønskede oplysninger tilgik udvalget i april 2000. I forbindelse med møder i maj 2000 drøftede udvalget oplysningerne i sagen og besluttede, at Landstingets eksterne revision burde indlede en undersøgelse af forholdene.

Den 22. maj 2000 tilskrev Revisionsudvalget Landsstyret og oplyste, at ekstern revision for Revisionsudvalget ville indlede en undersøgelse af forholdene.

Revisionsudvalget meddelte ekstern revision i forbindelse med undersøgelsens afgrænsning, at
  1. Puisi A/S var under konkurs, og Rettens arbejde skulle respekteres, og
  2. Revisionsudvalget har ikke indsigt i Hjemmestyrets aktieselskaber.
Ekstern revision afleverede den 16. juni 2000 undersøgelsesresultatet af 15. juni 2000 til Revisionsudvalget, se Bilag F.

Idet der var tale om en foreløbig konklusion, besluttede Revisionsudvalget ved møde den 23. juni 2000 at afvente den endelige konklusion fra ekstern revision.

Ved skrivelse af 13. juli 2000 meddelte ekstern revision, at undersøgelsen af 16. juni 2000 var at betragte som endelig, idet der ikke var fremkommet nye oplysninger i sagen, se Bilag G.

Den 1. august 2000 sendte Revisionsudvalget undersøgelsen til Landsstyret og udbad sig Landsstyrets kommentarer til undersøgelsens faktuelle indhold. Landsstyret meddelte ved skrivelse af 9. august 2000, at Landsstyret ikke umiddelbart havde kommentarer vedrørende undersøgelsens faktuelle indhold.

Undersøgelsen konkluderer omkring garantistillelsen overfor Puisi A/S:


//////" I de oplæg og notater administrationen udarbejder til Landsstyret påpeges det, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for en egentlig kreditvurdering, og dermed ikke et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Administrationen er stærkt kritiske overfor de sparsomme oplysninger der modtages fra Puisi A/S."


//////" På trods af disse advarsler fra administrationen vælger Landsstyret alligevel at indstille overfor Landstinget, at få vedtaget en tekstanmærkning i Tillægsbevillingslov II 1999 om garantistillelsen på 12 mio. kr. Der foreligger ikke dokumentation, der godtgør denne beslut ning."
På baggrund af undersøgelsen og oplysninger fra Finansudvalget og Landsstyret skal Revisionsudvalget udtale:

Revisionsudvalget finder, at administrationens advarsler vedrørende den manglende kreditvurdering må anses for så væsentlige i forhold til den afgørelse, som Landsstyret havde anmodet Landstinget om at træffe, at Landsstyret ikke havde ret til at tilbageholde disse oplysninger for Landstinget.

Landsstyret er af egen drift pligtig til overfor Landstinget at redegøre for økonomiske forhold, bevillingsmæssige konsekvenser og andre relevante forhold i forbindelse med ansøgninger og forslag til Landstinget. Dertil kommer, at Landsstyret er pligtig til at fremlægge alle relevante oplysninger for Landstinget.

Oplysningspligten forstærkes i det konkrete forhold af, at det af Finansudvalgets betænkning af 17. oktober 2000 afgivet til 2. behandlingen af Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/1999 fremgår, at Finansudvalget har betragtet det som en væsentlig forudsætning for udvalgets bemyndigelse, at Landsstyret har foretaget "en grundig kreditvurdering af Puisi A/S."

Finansudvalget udtalte i ovennævnte betænkning følgende:


//////" Landsstyret bemyndiges til at afgive en garantistillelse til ekstern långiver i forbindelse med en driftskredit på højest 12 mio. kr. til Puisi A/S. Finansudvalget indstiller, at tekstanmærkningen vedtages.
Finansudvalget kan alene indstille tekstanmærkningen til vedtagelse, fordi udvalget har tillid til, at Landsstyret i kraft af sit medejerskab af Puisi A/S holder kontrol med, at de personer, der leder projektet, indfrier de opstillede forventninger, og fordi udvalget må gå ud fra, at Landsstyret i forbindelse med nærværende forslag til tekstanmærkning har foretaget en grundig kreditvurdering af Puisi A/S."
Landsstyret anførte den 20. oktober 1999 i forbindelse med 2. behandlingen af Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/1999:


//////"Landsstyret har til 2. behandlingen stillet ændringsforslag om, at Landsstyret bemyndiges til at afgive en garanti på 12 mio. kr. overfor Puisi A/S’s långivere. Puisi A/S har forinden søgt, at få en driftskredit på kommercielle vilkår. Långiver har imidlertid foretaget en vurdering af selskabets økonomi og anmodet om, at Hjemmestyret på baggrund af sit medejerskab af Puisi A/S skal stille garanti.
Dette viser, at Puisi A/S ikke kan finansieres på kommercielle vilkår i dag. Landstinget skal derfor være opmærksom på, at en garanti til Puisi A/S er risikofyldt."
Landstingets Finansudvalg fik den 18. februar 2000 en officiel meddelelse fra Landsstyret om, at bestyrelsen i Puisi A/S den 16. februar 2000 havde indgivet begæring om konkurs for aktieselskabet Puisi A/S.

Revisionsudvalget finder ikke, at Landsstyret ved sit svarnotat har løftet sin oplysningspligt, idet Landsstyret ikke har bibragt Landstinget den i Landsstyret kendte viden om de økonomiske forhold omkring Puisi A/S.

Revisionsudvalget finder dette stærkt kritisabelt, idet Landsstyret omkring garantistillelsen derved har svækket og forringet Landstingets bedømmelsesgrundlag omkring garantistillelsen overfor Puisi A/S.

Med disse bemærkninger overlader Revisionsudvalget hermed undersøgelsesresultatet til Landstingets videre drøftelse.

6. Om Landstingets revision
Revisionsudvalget har under flere af udvalgets møder i 2000 forsat tidligere drøftelser omkring Landstingets revision. Dertil kommer, at Revisionsudvalget som et led i disse drøftelser i januar 2000 holdt møde med de danske Statsrevisorer og Folketingets Rigsrevision.

Revisionsudvalget skal på baggrund af disse drøftelser fremkomme med følgende udtalelser om Landstingets revision:

Revisionsudvalget finder, at Landstingets revision er utidssvarende og ikke afspejler den parlamentariske udvikling i Grønland. Der er derfor påkrævet, at der snarest iværksættes en ændring af den bestående lovgivning omhandlende Revisionsudvalgets kompetence og Landstingets revision.

Landstinget skal ved Revisionsudvalgets mellemkomst kunne føre kontrol med anvendelse af de bevillinger, som Landstinget har vedtaget ved Landstingets Finanslov.

Revisionsudvalgets har i dag indsigt i Landskassens regnskaber samt de nettostyrede virksomheder.

Revisionsudvalget har derimod ikke indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede aktieselskaber, fonde, foreninger, institutioner, mv, der ved Finansloven modtager midler fra Hjemmestyret.

Revisionsudvalget finder, at Landstinget ved Revisionsudvalget skal have indsigt i og kunne føre kontrol med alle de på Finansloven afsatte midler.

At føre kontrol med de afsatte midler, har ifølge Revisionsudvalget til formål at sikre, at de politiske forudsætningerne for en given bevilling følges. Revisionsudvalget finder yderligere, at der skal skabes en klar hjemmel for udvalget til på vegne af Landstinget at kunne gennemføre egentlig forvaltningsrevision.

Revisionsudvalget finder, at Landstinget herefter snarest bør arbejde mod, at Landstinget, som folkevalgt institution, og dermed med den i Grønland højeste demokratiske legimentation har indsigt i alle midler afsat på Finansloven.

Der skal for en mere detaljeret redegørelse af Revisionsudvalgets synspunkter om Landstingets revision henvises til beretning afgivet af Revisionsudvalget. Beretningen fra Revisionsudvalget er omkring Landstingets revision tænkt som et oplæg til videre politisk drøftelse.

7. Afslutning
Revisionsudvalget har med afgivelse af denne betænkning afsluttet revisionen af Landskassens regnskaber 1999, og skal i enighed foretage følgende indstilling til Landstinget:

Landskassens regnskaber 1999 godkendes.

Per Rosing-Petersen, Siumut
Formand

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit

Lars Karl Jensen, Siumut

Daniel Skifte, Atassut

Mogens Kleist, Kandidatforbundet