KNR Marketing skal være mere gennemsigtig

Aviserne AG, Sermitsiak og forlagsvirksomheden Lokaltelefonbogen har klaget til konkurrence nævnet fordi de mener, at KNR gennem deres lave priser på skilereklamer underbyder avisernes og forlagene på dette område, hvorved det bliver vanskeligere at sælge reklamer i aviser og øvrige trykte blade/bøger

Fredag d. 29. december 2000
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet  
Konkurrencenævnet
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Økonomi.

Konkurrencenævnet har på sit møde d. 15. december 2000 behandlet en klage over KNR.Aviserne AG, Sermitsiak og forlagsvirksomheden Lokaltelefonbogen har klaget til konkurrence nævnet fordi de mener, at KNR gennem deres lave priser på skilereklamer underbyder avisernes og forlagene på dette område, hvorved det bliver vanskeligere at sælge reklamer i aviser og øvrige trykte blade/bøger.KNR har fremlagt dokumentation for sin udregning af omkostningerne ved at producere en skiltereklame. Konkurrencenævnet har ved sin behandling af sagen ikke fundet, at der var tale om en underpris på en skiltereklame. Ifølge KNR er der i KNR Marketing, som producerer og sælger skiltereklamer, et overskud på driften. Konkurrencenævnet har derfor meddelt klagerne, at man ikke har fundet, at der er tale om en konkurrencebegrænsning ej heller misbrug af en dominerende stilling på markedetTil gengæld har konkurrencenævnet meddelt KNR, at nævnet er af den opfattelse, at KNR fremover bør sikre sig at virksomhedens regnskaberne bliver mere gennemsigtige, ikke mindst fordi KNR nu planlægger at udvide sine reklameaktiviteter med bl.a. flere levende reklamer. Nævnet peger på at KNR især omkring kædelejen skal være opmærksomme på at og indrette sig efter de konkurrenceretlige krav til regnskabsmæssig adskillelse af ydelser der er udsat for konkurrence.