Fordeling af millionerne

Reglerne bør ændres, så de få, der tjener millioner på rejefiskeriet, i byggeriet og i restaurationsbranchen ikke bare kan tage pengene ud af virksomhederne og forsvinde ud af landet med dem

Fredag d. 16. februar 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Det er nødvendigt med en skattereform, hvis Inuit Ataqatigiit mener noget med, at de bredere skuldre skal bære de tungeste byrder. Fiskeriet skaber i dag nogle få millionærer. Handlen med kvoter koncentrerer vmrdierne om nogle meget få familier. Og denne tendens fortsætter. Det samme sker inden for byggeriet, hvor nogle få byggematadorer har skabt millionformuer på at bygge for det offentlige. Ligeledes ses det inden for restaurationsbranchen.

Men i en skattereform skal myndighederne passe på, at det er de rigtige, som de rammer. Skattereformen må nemlig ikke gøre det sværere at drive erhvervsvirksomhed. Tværtimod. Det er svært nok i forvejen. Selskabsskatten og afskrivningsreglerne er nogle af de bedste i verden, og det skal der nok ikke pilles ved, for det vil rammer hele det private erhvervsliv og ikke kun de få private trawlerrederier.

Det vil sige, at det er ikke virksomhederne, som skal rammes. Det er, når pengene trækkes ud af virksomheden til forbrug og personlig vinding, at skattefar skal slå til.

I den forbindelse bør der indføres særskilte regler i forbindelse med generationsskifte og i forbindelse med, at pengene geninvesteres i en ny virksomhed i Grønland.

Men reglerne bør ændres, så de få, der tjener millioner på rejefiskeriet, i byggeriet og i restaurationsbranchen ikke bare kan tage pengene ud af virksomhederne og forsvinde ud af landet med dem.

Men det er vigtigt, at hjemmestyret sikrer rammerne i form af lovgivning, så man tilskynder til, at de millioner, der er tjent her i landet, også geninvesteres i nye virksomheder her i landet. Eller, hvis det ikke sker, at det offentlige kan beskatte de formuer, der trækkes ud af erhvervslivet, og bruge pengene på boliger, uddannelse og infrastruktur.

Skatten skal bruges fornuftigt og tilskynde til, at de, der tjener penge, kan se en fordel ved at investere her i landet. På den anden side skal pengene beskattes, når de tages ud til privatforbrug eller investeres i uden for Grønland.