Foden under eget bord

I dag lever mange mennesker stavnsbundne, fordi boligen følger arbejdet. Mange tør ikke skifte job, fordi boligen ryger, men omvendt er der vel ikke megen motivation at hente hos en medarbejder, der hellere vil være et helt andet sted

Fredag d. 2. marts 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik, Økonomi.

Nuup Kommuneas handlingsplan "Fra lejer til ejer" er et af de mest skelsættende initiativer, som Grønlands hovedstad har sat i værk.

Hvis kommunen får held med at realisere sine tanker om at privatisere sine egne 1.200 boliger og i sidste ende samtlige 4.088 offentligt ejede boliger i Nuuk, vil denne boligreform vende og og ned på det grønlandske samfund.

Handlingsplanen er dobbeltsidet i sit mål.

Dels skal folk have mulighed for at eje deres bolig med alle de fordele, som det medfører. En større glæde og ansvarlighed over boliger, og en solid opsparing efter en længere årrække med foden under eget bord.

Dels skal millionerne fra boligsalget ikke bruges til fråds og fryns, men øremærkes til nyt boligbyggeri i Nuuk.

Fordelene er iøjnefaldende.

I dag lever mange mennesker stavnsbundne, fordi boligen følger arbejdet. Mange tør ikke skifte job, fordi boligen ryger, men omvendt er der vel ikke megen motivation at hente hos en medarbejder, der hellere vil være et helt andet sted.

Mange mennesker har en drøm om at starte et eller andet for sig selv. En lille butik eller virksomhed, som de kan bygge op fra bunden og kalde deres eget livsværk.

Boligmanglen kvæler imidlertid ethvert initiativ. Dels har de allerfærreste råd til at købe en bolig samtidig med opstarten af deres eget, og ansættelsen af en medarbejder eller to med personalebolig er helt urealistisk.

Så hellere satse på det sikre indenfor det offentlige med ret til personalebolig.

Desværre har mange efterhånden ikke den store forventning til, at Landstinget og landsstyret repræsenterer den udfarende kraft.

Den katastrofale mangel på fingerspidsfornemmelse for realiteternes verden, som blev demonstreret på Landstingets efterårssamling med det uanstændige krav om lønforhøjelse, viser niveauet i landstingssalen. (At landsstyret i vor erhvervsavis i dag lægger op til løntilbageholdenhed hos almindelige mennesker er en frækhed uden sidestykke).

Og når landets vise fædre ikke har de nødvendige visioner, må andre tage over.

For eksempel Nuup Kommunea, der med sit udspil "Fra lejer til ejer" viser en dristighed og vision, som ville have klædt Landstinget og landsstyret.

Også på en række andre felter viser Landstingets og landsstyrets manglende visioner sig.

Hvad er den overordnede sundhedspolitik? Eller trafikpolitik? Eller fiskeripolitik? Eller folkeskolepolitik. Eller ...?

Spørgsmålene er mange, men Landstinget og landsstyret bliver lange i spyttet, når de skal tegne billedet af Grønland i 2005, 2010 eller 2021.

I stedet tager andre over.

Tirsdag den 3. april er der valgt til de 18 kommunalbestyrelser i Grønland. Vælgerne får en enestående chance for at udpege visionære og handlekraftige lokalpolitikere, som har viljen og udsynet til at skabe lokale lokomotiver i det grønlandske samfund, som overhaler Landstinget og landsstyret inden om.

Samtidig ser det ud til, at den slumrende landsforening OKA er ved at vågne op. Et ændringsforslag, som vil sætte de tunge drenge og piger i kommunalpolitik i spidsen for de 18 kommuner, bliver diskuteret livligt i denne tid.

Et positivt resultat vil kunne betyde, at Landstingets og landsstyrets monopol på visioner og initiativ bliver ophævet.

Og det er vel helt i tidens ånd.