Vurderinger og anbefalinger

Den samlede nettogæld udgør dog stadig næsten 2½ mia. kr., hvoraf 90 pct. hidrører fra Royal Greenland A/S. Med selskabernes store betydning for samfundsøkonomien kan landsstyret ikke se bort fra denne gæld, og udviklingen i den bør følges nøje

Onsdag d. 21. marts 2001
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Erhverv, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
1.1 Den økonomiske situation
1.2 Arbejdsmarkedsforhold og -politik
1.3 Strukturpolitik


1.1 Den økonomiske situation


Den økonomiske udvikling
Grønland har haft årlige vækstrater på 7-8 pct. realt i årene 1998 og 1999, som er efterfulgt af en noget lavere, men dog betydelig, vækst i størrelsesordenen 3½ pct. i 2000.

I 2001 ventes yderligere fremgang i den samlede økonomi, hvilket hovedsageligt kan tilskrives to forhold.
  1. For det første er rejekvoten øget med 11.000 tons, hvilket skønnes at øge BNP-væksten med omkring 2 pct. point.
  2. For det andet må finanspolitikken vurderes at blive ekspansiv i 2001. Med betydelig usikkerhed kan den samlede vækst i 2001 på denne baggrund skønnes at blive omkring 5 pct.
På trods af den kraftige vækst gennem de sidste par år er inflationen fortsat lav, knap 2 pct., og dermed noget lavere end i Danmark. Inflationen har dog været svagt stigende det sidste år, og de højere oliepriser vurderes isoleret set at ville øge inflationen med godt 1 pct. point i 2001.

I kølvandet på den høje økonomiske vækst de seneste år er presset på arbejdsmarkedet blevet større, og risikoen for flaskehalse i f.eks. bygge- og anlægssektoren forekommer stor. Større lønstigninger i en branche vil hurtigt kunne sprede sig til den øvrige økonomi - specielt i den nuværende situation, hvor der er et generelt pres på kapaciteten.

Det er fortsat vigtigt, at lønstigningerne afpasses i forhold til produktiviteten for at prisforskellene mellem Danmark og Grønland kan indsnævres. Gennem en sådan udvikling vil konkurrenceevnen blive forbedret, hvilket vil skabe bedre muligheder for, at der kan blive etableret et bredere funderet eksporterhverv. Samtidig vil det øge mulighederne for, at flere ufaglærte kan komme i beskæftigelse.

Yderligere et forhold taler for, at det er særlig vigtigt for Grønland at fastholde lav inflation. To af hjemmestyrets største indtægtskilder, bloktilskuddet og overførslerne fra EU, fastlægges uafhængigt af inflationen i Grønland, hvorfor højere inflation vil udhule værdien af to af hjemmestyrets væsentligste indtægtskilder.

Finanspolitikken
Hjemmestyrets driftsudgifter skønnes at være steget med godt 2½ pct. nominelt i 2000 efter at være steget ca. 6 pct. årligt i de to foregående år. I 2001 budgetteres med stort set konstante nominelle driftsudgifter, svarende til et realt fald på et par pct.

I tidligere år steg driftsudgifterne stærkere end budgetteret. For at modvirke dette vedtog Landstinget en budgetreform i efteråret 1999 for at sikre en bedre budgetstyring. Det er vigtigt, at intentionerne med budgetreformen bliver ført ud i livet for at sikre en ansvarlig finanspolitik i 2001, hvor økonomien ventes at vokse kraftigt med risiko for tiltagende inflation.

Ved vurdering af den finanspolitiske virkning på økonomien spiller Anlægs- og renoveringsfonden en vigtig rolle. Foreløbige oplysninger tyder på, at godt 250 mio. kr. af bevillingen ikke er blevet anvendt i 2000, og at midlerne derfor først anvendes senere. At bevillingen ikke har kunnet anvendes i 2000 betyder, at finanspolitikken har været stort set neutral i 2000 og ikke ekspansiv som budgetteret. I lyset af den pæne vækst i økonomien i 2000 har finanspolitikken således vist sig at være bedre afstemt med konjunktursituationen end oprindeligt planlagt.

Overførelsen af 250 mio. kr. fra 2000 til 2001 betyder endvidere, at anlægsaktiviteten i princippet kan stige betragteligt i 2001. Det er dog usikkert, hvor stor en stigning, der realiseres. Men det må forventes, at den realiserede anlægsaktivitet vil komme til at stige i 2001.

Det rådgivende udvalg er i vurderingen af de økonomiske udsigter og problemstillinger for så vidt angår 2001 gået ud fra, at der fra Anlægs- og renoveringsfonden også i 2001 overføres et beløb på omkring 250 mio. kr. til faktisk udførelse i senere år. Med andre ord er det forudsat, at der i 2001 vil være overensstemmelse mellem bevilling og forbrug af anlægsmidler svarende til 775 mio. kr. Med blandt andet denne forudsætning skønnes det, at der i 2001 realiseres et mindre DAU-overskud.

Set i en konjunkturmæssig sammenhæng er det afgørende spørgsmål imidlertid ikke, om der er et DAU-overskud eller DAU-underskud, men om finanspolitikken bag DAU-saldoen er hensigtsmæssig og holdbar.

For at vurdere dette spørgsmål har udvalget opstillet en simpel økonomisk model, der bygger på to hovedpræmisser:
  1. Hjemmestyrets gældssituation må ikke forringes i et langsigtet perspektiv, såfremt økonomien - eventuelt med svingninger - følger sit langsigtede vækstspor.
  2. Finanspolitikken bør bidrage til den konjunkturmæssige stabilisering.
Baseret på disse præmisser, se nærmere herom i kapitel 4, kommer udvalget bl.a. frem til, at DAU-overskuddet bør være 250 mio. kr. større i 2001, såfremt finanspolitikken skal være i overensstemmelse med disse præmisser, og det ydermere forudsættes, at den faktiske finanspolitik i 2000 var hensigtsmæssig.

Blandt forklaringerne på, at overskuddet i 2001 burde være så meget større, er de vigtigste, at udgiftsvæksten har været temmelig kraftig gennem flere år, og at konjunkturerne samtidig har været gode. De højere skatteindtægter er således løbende blevet anvendt til at finansiere yderligere offentlige udgifter og ikke til konsolidering.

Spejlbilledet af et solidt overskud i opgangstider er, at der i økonomisk dårlige tider er mulighed for at have underskud på de offentlige budgetter uden samtidig at sætte en holdbar økonomisk udvikling over styr. Erfaringsmæssigt er det nemlig særdeles vanskeligt at beskære de offentlige udgifter i nedgangstider, hvor arbejdsløsheden normalt vil være stigende, og ønskerne om at øge udgifterne til f.eks. sociale ydelser ligeledes vil være stigende.

For en økonomi som den grønlandske, der er afhængig af en svingende naturressource, er det særligt afgørende, at der føres en tilstrækkelig stram finanspolitik i gode år. Behovet for et finanspolitisk råderum øges desuden af, at Grønland i løbet af en årrække vil opleve stigende udgiftspres som følge af et stigende antal ældre. Hertil kommer gældssituationen i de offentligt ejede selskaber.

Jo større råderum der ønskes for finanspolitiske lempelser i lavkonjunkturår, desto større skal overskuddet være i gode år for at opbygge en tilstrækkelig god finansiel situation for det offentlige.

Det skal understreges, at beregningerne med den opstillede model i en række henseender er usikre, hvorfor talstørrelserne kan kritiseres og diskuteres. Beregningen af et neutralt budget bygger på forudsætninger om udgangsår, økonomiens langsigtede vækstspor og graden af finanspolitisk stabilisering. I kapitel 4 findes en mere detaljeret beskrivelse af beregningerne.

Ud fra en samlet vurdering må udvalget dog konkludere, at der er behov for en væsentlig finanspolitisk stramning i 2001 i størrelsesordenen 250 mio. kr. Størrelsen af denne stramning afhænger dog af, hvordan den faktiske udnyttelse fra Anlægs- og renoveringsfonden vil blive. Bliver den faktiske udnyttelse f.eks. 100 mio. kr. mindre, således at der kun disponeres over 675 mio. kr. i 2001, reduceres kravet til finanspolitikken med et tilsvarende beløb.

Det er op til en politisk vurdering at afgøre, om en finanspolitisk stramning skal ske via indtægtssiden (forøgelse af indkomstskatter, huslejer, rejeafgift mv.) eller via udgiftssiden (reduktion af overførselsindkomster, offentligt forbrug eller offentlige investeringer). Ved tilrettelæggelsen af finanspolitikken bør der også tages hensyn til de regionale virkninger, idet behov og muligheder for især offentlige investeringer også bør afpasses lokale forhold.

Ovenstående gennemgang viser endvidere, at finanspolitikkens virkninger er blevet stærkt afhængige af forvaltningen af de midler, der overføres til Anlægs- og renoveringsfonden. Det rådgivende Udvalg finder, at det er afgørende, at udnyttelsen af de faktiske bevillinger fra Anlægs- og renoveringsfonden tilrettelægges i et nært samarbejde internt i hjemmestyret, så der sikres en tæt overensstemmelse med de politiske intentioner for så vidt angår den overordnede finanspolitik. Det er specielt vigtigt, at konstruktionen med Anlægs- og renoveringsfonden ikke fører til - i modstrid med de politiske intentioner - at den faktiske finanspolitik bliver konjunkturmedløbende. Denne risiko er til stede i 2001.

Rejekvoten
Den biologiske rådgivning for rejekvoten ved Vestgrønland er i 2001 på 85.000 tons mod 65.000 tons i 2000. Landsstyret har på denne baggrund valgt at fastsætte rejekvoten ved Vestgrønland til 82.000 tons i 2001 mod 71.000 tons i 2000, således at den samlede kvote (ved Vestgrønland og Østgrønland) bliver 92.600 tons i 2001 mod 81.600 i 2000. Rejekvoten er således samlet øget med godt 13 pct. fra 2000 til 2001.

Der kan opstå behov for særlige fordelingsmæssige tiltag i forbindelse med forhøjelsen af kvoten, da kun en relativ lille andel af befolkningen umiddelbart får fordel af en sådan kvoteforhøjelse. Da der er tale om udnyttelse af en begrænset råvareressource, som der ikke er fri adgang til, kan en forhøjelse af rejeafgiften således overvejes. Princippet om at afgiftsbelægge adgangen til begrænsede råvareressourcer kunne også anvendes inden for andre former for fiskeri.

Rejeafgiften skal generelt ses i sammenhæng med økonomien i den mest effektive del af fiskeriet, herunder de opnåede priser, men må ikke forhindre rederierne i en rationel drift og planlægning. Den skal endvidere ses i lyset af, at de tildelte kvoter normalt udnyttes fuldt ud, og at den hverken påvirker fiskeri-indsatsen eller effektiviteten i erhvervet. Med andre ord har den næppe stor betydning for de erhvervsmæssige dispositioner, herunder eksporten.

1.2 Arbejdsmarkedsforhold og -politik
Såvel beskæftigelsen som arbejdskraftens produktivitet skal være høj for at et land kan forblive eller komme op blandt de rigeste lande. Beskæftigelsesfrekvensen er høj i Grønland. Nøgleproblemet er dermed, at produktiviteten skal være væsentlig højere. Dette stiller store krav til uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken.

Denne beretning er den tredie, som mere indgående beskriver og analyserer et strukturpolitisk emne. De to foregående beretninger beskrev og analyserede hhv. bolig- og byggeområdet samt uddannelsesområdet. Beskrivelsen og analysen i denne beretning viser, hvor indbyrdes afhængige de tre strukturområder er, især uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. At sikre et uddannelsesniveau som det vesteuropæiske er ikke blot en gigantisk udfordring for det grønlandske samfund. Det er givetvis også forudsætningen for, at produktiviteten på det grønlandske arbejdsmarked når et lignende niveau. Hertil kommer de krav, som aktiv arbejdsmarkedspolitik stiller med de heraf afledte udfordringer for de tre centrale aktører på det grønlandske arbejdsmarked:
  1. det offentlige, dvs. både hjemmestyret og kommunerne,
  2. arbejdsgivere og deres organisationer samt
  3. arbejdstagere og deres organisationer. Det er lagt til grund, at udvalgets anbefalinger på uddannelsesområdet fra forrige beretning i hovedtræk følges.


Beskæftigelse og ledighed
Erhvervsfrekvensen (dvs. hvor mange der er på arbejdsmarkedet i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder) kan opgøres til godt 80 pct. Sammenlignes med erhvervsfrekvenserne i OECD-landene, EU-landene og Danmark er dette højt.

Beskæftigelsesfrekvensen (dvs. antallet af beskæftigede i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder) kan beregnes til 74 pct., hvilket også ligger højt i international sammenhæng.

Ledighedsprocenten er typisk lavere, desto højere uddannelsesniveauet er. Dette betyder alt andet lige en højere ledighedsprocent i Grønland, idet uddannelsesniveauet hos den hjemmehørende arbejdskraft er relativt lavt. Således er næsten 80 pct. af de registrerede ledige ufaglærte. Der er ikke registrerede ledige blandt personer med en videregående uddannelse, og der er relativt få registrerede ledige med en mellemlang uddannelse.

Det er ikke blot de uddannelsesmæssige forhold, der gør det vanskeligt at opnå en lav ledighedsprocent i Grønland. Geografien og dermed de store afstande spiller også ind. Hertil kommer, at vejrforholdene og den nuværende erhvervsstruktur betyder, at det er vanskeligt at undgå sæsonledighed.

Det er karakteristisk, at den tilkaldte arbejdskraft især varetager jobs, som ikke har kunnet besættes med tilstrækkelig kvalificeret hjemmehørende arbejdskraft. Det viser samtidig, at hovedmidlet til at ændre denne situation er bedre uddannelse af den hjemmehørende arbejdskraft. Og der er mangel på såvel hjemmehørende med en videregående uddannelse som hjemmehørende med en faglig uddannelse.

Samfundsøkonomisk ville det derfor være mere optimalt, hvis det grønlandske arbejdsmarked var sammensat, så det især var den ekstra efterspørgsel efter arbejdskraft i sommerhalvåret, der blev mødt af tilkaldt arbejdskraft. Sæsonledigheden ville således kunne reduceres. Om ikke andet bør det overvejes, om den relativt store sæsonledighed i større omfang kan nyttiggøres gennem uddannelsesaktiviteter.

Produktivitet
Produktiviteten, dvs. produktionen pr. beskæftiget, er mellem 1/4 og 1/3 lavere i Grønland end i Danmark. Når denne forskel vurderes, må der endvidere blandt andet tages hensyn til, at tilkaldte er indregnet i de grønlandske tal og udgør knap 20 pct. af de beskæftigede.

Skal målsætningen om en selvbærende økonomi på niveau med de højt udviklede industrilande nås, skal produktiviteten forøges markant, hvilket hovedsageligt kan ske gennem bedre uddannelse. Arbejdsmarkedspolitikken skal sigte på en væsentlig forøgelse af produktiviteten udover at øge beskæftigelsesfrekvensen.

Arbejdsmarkedspolitiske forhold
Det er vigtigt, at der er økonomiske incitamenter forbundet med at være aktiv på arbejdsmarkedet. Der er således behov for dels en skarpere arbejdsdeling mellem arbejdsmarkedsforanstaltninger og sociale foranstaltninger. Og dels behov for at sikre en bedre sammenhæng mellem disse områder, da samspilsproblemer kan reducere incitamentet til at arbejde.

Aldersgrænsen for obligatorisk overgang til alderspensionering, omfanget af førtidspension samt uddannelsessystemets evne til at sikre at så mange som muligt uddannes bedst og hurtigst muligt påvirker direkte såvel erhvervs- som beskæftigelsesfrekvensen, og disse forhold er således også af central betydning.

Al erfaring viser, at det er vanskeligere at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet end at forebygge, at der sker en overgang til førtidspension. Der bør derfor tilstræbes, at overgang til førtidspension kun sker, når de pågældendes muligheder for deltidsbeskæftigelse, beskæftigelse i støttede jobs og lignende er udtømte. En væsentlig forudsætning for, at en sådan politik skal lykkes, er naturligvis, at der også er jobs, der passer til personer med nedsat arbejdsevne.

Etablering af støttede jobs, skånejobs o.lign. kan ske både i de private erhverv og i det offentlige. I den sammenhæng må det kritisk undersøges, hvorfor de fleste kommuner i dag ikke udbyder skånejobs, beskyttet beskæftigelse og lign. En medvirkende årsag synes at være, at den gældende aktivitetsforordning ikke giver mulighed for at give løntilskud til lediges ansættelse i virksomheder og institutioner, der helt eller delvist ejes eller drives af kommuner.

Det bør i relation til aktivitetsforordningen undersøges, hvor der er mulighed for støttede jobs, der ikke fortrænger jobs i private virksomheder, idet manglen på støttede jobs bl.a. øger antallet af førtidspensionister. For at sikre tilstrækkeligt mange og et tilstrækkeligt varieret udbud af sådanne jobs er det også nødvendigt, at disse jobs oprettes på det private arbejdsmarked.

Der bør igangsættes et udredningsarbejde om jobs til personer med nedsat arbejdsevne. Følgende hovedemner kunne indgå:
  1. hvor mange jobs af denne type findes i virksomhederne, i kommunerne og hjemmestyret?
  2. hvad er de realistiske løsningsmuligheder?
Udvalget anbefaler, at hele overførselsområdet underkastes et udredningsarbejde med henblik på konkrete reformer i sammenhæng med den annoncerede huslejereform. De afledte effekter med hensyn til bl.a. omkostningsniveau og offentlige finanser må nøje overvejes. Dette gælder også i relation til overvejelserne om at erstatte takstmæssig hjælp med en generel brugerfinansieret arbejdsløshedsforsikringsordning. En brugerfinansieret arbejdsløshedsforsikringsordning må givetvis være obligatorisk for lønmodtagerne.

Udvalget anbefaler endvidere, at ordninger, der sigter på at reducere sæsonledigheden, konjunkturledigheden og strukturledigheden, gennemgås med henblik på en evt. ajourføring også set i lyset af den forbedring af beskæftigelsessituationen, der er realiseret i de senere år.

Uddannelsesmæssige forhold
Mange af de instrumenter, der er relevante for at opnå en højere beskæftigelsesfrekvens og en væsentlig højere produktivitet, påvirker begge dele. Opkvalificering fra ufaglært til faglært øger således både produktivitet og beskæftigelsesfrekvens, da faglærte som hovedregel foruden højere løn har højere erhvervsfrekvens og lavere ledighed end ufaglærte.

En relativ stor del af arbejdsstyrken er uden en kompetencegivende uddannelse. Dette betyder, at der kræves en ekstraordinær indsats for at opkvalificere/videreuddanne personer, der allerede er på arbejdsmarkedet, såfremt målsætningen om en væsentlige højere produktivitet skal nås inden for en kortere årrække. Det er derfor vigtigt, at udnytte alle muligheder, herunder andre landes, især Danmarks, uddannelsestilbud samt arbejdsgivernes muligheder for efteruddannelse af egne medarbejdere.

Erfaringer fra andre lande viser, at det er vigtigt, at videreuddannelse og opkvalificering også tilbydes de, der allerede har beskæftigelse. Hermed skabes der nemlig jobåbninger, som gør det muligt for personer med en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet at få foden inden for, idet de allerede beskæftigede med bedre kvalifikationer kan rykke op i jobhierarkiet og dermed give plads til andre med mindre kvalifikationer.

Der er i dag gode muligheder for at gøre brug af det danske AMU-system i forbindelse med uddannelse af den grønlandske arbejdskraft, som har adgang til AMU-kurser i Danmark med deltagerbetaling finansieret af den danske stat. Der er endvidere åbnet mulighed for, at udbydere af danske AMU-uddannelser kan afholde AMU-kurser i Grønland.

Alle arbejdspladser, store som små, offentlige som private, bør bidrage til at løfte voksen- og efteruddannelsesopgaven i det omfang, de har eller får mulighed herfor. Det skal i relation til voksen- og efteruddannelse specielt fremhæves:
  • at uddannelsestilbuddene bør hænge sammen i et kompetencesystem, der giver officiel anerkendelse af den viden og de kompetencer, der opnås, uanset om disse erhverves i offentligt udbudte kurser eller i virksomhedstilrettelagte forløb,
  • at den teknologiske udvikling betyder, at det er nødvendigt, at stort set alle har grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og regning af hensyn til den tiltagende skriftlige kommunikationsform,
  • at en løbende evaluering af resultaterne er ønskelig.
Det offentlige, herunder uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet repræsenteret ved deres organisationer samt arbejdstagerne, ligeledes repræsenteret ved deres organisationer, bør gennemgå det eksisterende udbud af efteruddannelseskurser i Grønland og også i andre lande, specielt Danmark, med henblik på at reformere og informere om de foreliggende efteruddannelsesmuligheder. Det bør overvejes, om der skal gives incitamenter til, at især mindre virksomheder opstiller efteruddannelsesforløb for deres medarbejdere, og at disse forløb gennemføres.

Der er udsigt til, at fremtiden også bliver præget af omfattende ændringer på arbejdsmarkedet og betydelige forskydninger mellem erhvervene, hvor det bl.a. synes sikkert, at beskæftigelsen i fiskeindustrien vil blive reduceret. På den baggrund er viljen til livslang uddannelse og til hele tiden at lære nyt og være beredt på forandringer en af de vigtigste betingelser for at holde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er i den forbindelse afgørende, at der er tilstrækkelige muligheder for opkvalificering.

Udvalget anbefaler desuden, at der opstilles målsætninger om den andel af centrale faglige såvel som boglige stillingskategorier, der inden for specificerede tidsrammer ønskes besat med hjemmehørende arbejdskraft. Mål og tidsrammer må afpasses efter dels befolkningens størrelse og dels de aktuelle muligheder i relation til de forventede behov. Med 56.000 indbyggere er det eksempelvis klart, at det ikke er hensigtsmæssigt at operere med for snævre (og specialiserede) stillingskategorier. Opstillingen af sådanne målsætninger med tilhørende tidsrammer kan også bidrage til et mere målrettet arbejde omkring uddannelsesplanlægningen.

En høj andel hjemmehørende arbejdskraft behøver ikke betyde, at uddannelsesstedet ligger i Grønland, idet det i flere tilfælde vil være behæftet med alvorlige smådriftsulemper.

Bestemmelser om studiekrav, kvalifikationskrav, studiestøtte m.v. kan også bruges som instrumenter til at opnå højere beskæftigelsesfrekvens og en markant højere produktivitet.

De faglige uddannelser er i Grønland fire-årige kombinerede skole- og praktikuddannelser. De faglige uddannelser har som de boglige uddannelser et stort frafaldsproblem. Inden for bygge- og anlægsbranchen har der således gennem de senere år været dobbelt så mange, der afbryder uddannelsen, end der gennemfører. Det betyder, at der kun færdiguddannes omkring 20 inden for bygge og anlæg om året. Det offentlige bør sætte meget ind på at ændre de negative resultater og ikke tøve med at bruge til rådighed stående instrumenter. F.eks. bør praktikpladstilskuddet, der i dag kun ydes i det første år af uddannelsen, overvejes flyttet til afslutningen af læreperioden, idet mestrene herved ville få et større incitament til at sikre færdiggørelsen af de igangsatte praktikforløb. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør det overvejes kun at yde praktiktilskuddet, såfremt en praktikant gennemfører sin uddannelse. I disse overvejelser må det inddrages, hvordan det nødvendige antal praktikpladser tilvejebringes.

Som led i indslusningen af unge på arbejdsmarkedet er det vigtigt, at arbejdsgiverne bidrager med et tilstrækkeligt antal praktikpladser. I lyset af de vedvarende problemer på dette område, bør mulighederne for praktikpladser i andre lande, især Danmark, undersøges.

Den hjemmehørende befolkning har i henseende til uddannelse et klart incitament. Mange af de stillinger, der kræver en kompetencegivende uddannelse er besat med tilkaldt arbejdskraft. Gennemføres en uddannelse med et tilstrækkeligt resultat er der næsten sikkerhed for et job.

Bedre statistik
Kravet om stærk stigende produktivitet stiller også krav til den offentlige beslutningstagen. Den hæmmes på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område af, at der selv på centrale områder ikke er en dataindsamling knyttet til den administrative proces, der bliver anvendt i beskrivende og analyserende øjemed. Det rådgivende udvalg skal derfor også anbefale, at kvaliteten i den offentlige administration og rådgivning øges ved bl.a. en hensigtsmæssig dataindsamling og statistikproduktion med deraf følgende mulighed for bedre underbyggede beslutninger og dybtgående analyser af effekten af beslutningerne.

1.3 Strukturpolitik
De seneste par år er hellefisk- og krabbefiskeri blevet mere betydningsfuldt, hvorved afhængigheden af rejer er blevet lidt mindre. Men økonomien er fortsat meget afhængig af udviklingen i fiskeriet. Det er vanskeligt at forestille sig, at bedre udnyttelse af den begrænsede fiskeressource vil kunne skabe høj vækst på længere sigt. Skabelse af nye erhvervsaktiviteter, så der kan komme et bredere erhvervsgrundlag og dermed mindre udsving i økonomien, er derfor fortsat af største betydning. En sådan udvikling vil også bidrage til at mindske udsvingene på de offentlige finanser og i det hele taget forbedre den offentlige økonomi.

Landsstyret offentliggjorde i september 2000 "En vision for fremtiden, oplæg til strukturpolitisk handlingsplan", hvor det overordnede mål for fremtidens Grønland blev formuleret:

"Grønland skal stræbe mod øget politisk selvstændighed gennem større økonomisk selvbærenhed baseret på en øget markedsorientering og en velafbalanceret fordelingspolitik."

Den strukturpolitiske handlingsplan lægger op til en række reformer, herunder omlægninger af samfundets strukturer, bedre rammer for det private erhvervsliv samt kompetenceudvikling.

Udvalget er enig i det overordnede indhold i den strukturpolitiske handlingsplan, herunder at det er nødvendigt med gennemførelse af en ambitiøs strukturpolitik, hvis landsstyrets mål skal realiseres og velstanden varigt øges.

Udover arbejdsmarkedspolitikken har udvalget i dette års rapport ikke analyseret strukturpolitiske emner i detaljer. Udvalget tillægger fortsat strukturpolitikken afgørende betydning. Som anført i beretningen fra 2000 omfatter de nødvendige strukturreformer en lang række områder som f.eks.:
  • Fremme af konkurrencen inden for alle erhverv, herunder større åbenhed over for udlandet - også i forbindelse med f.eks. udlicitering af anlægsopgaver.
  • Reduktion af erhvervstilskuddene blandt andet for at modvirke, at samfundets ressourcer fastholdes i sektorer og projekter, hvor de ikke anvendes tilstrækkelig effektivt. Da det går godt i økonomien i disse år, er tidspunktet velegnet for afvikling af nogle af subsidierne.
  • Styrkelse af Konkurrencenævn og -lovgivning.
  • Privatisering af udvalgte hjemmestyreejede virksomheder med henblik på at skabe øget effektivitet og dynamik. Hjemmestyret har bedt de største virksomheder om at udarbejde oplæg til, hvordan en privatisering af de enkelte virksomheder kan finde sted.
  • Ensprissystemet og dertil hørende krydsprissubsidiering bør ændres, da det bevirker, at producenter og forbrugere ikke tager højde for de faktiske omkostninger. Som led i finansloven for 2001 er der sket en bevægelse i denne retning, idet et krydsprissubsidie mellem KNI Pilersuisoq A/S’ varedivision og energidivision er blevet fjernet.
  • Fremme af iværksætterkultur gennem skabelse af gode rammebetingelser for virksomhedsdrift.
  • Boligpolitikken er helt central, og specielt i den nuværende gunstige konjunktursituation forekommer det oplagt at øge egenbetalingen og det private engagement på boligområdet.
I forbindelse med Forslag til Finanslov 2001 er søfragt-, bolig- og uddannelsesområdet behandlet som særlige temaer. Landsstyret har annonceret, at disse emner vil blive fulgt op i forbindelse med Forslag til Finanslov 2002. Endvidere vil social- og arbejdsmarkedsområdet, ensprissystemet og søfragt samt boligområdet blive taget op som temaer.

Forslag til Finansloven for 2002 bliver med andre ord afgørende på to væsentlige områder. Dels med henblik på at sikre en ansvarlig finanspolitik. Dels vil den kunne være et vigtigt skridt til at gennemføre tiltrængte reformer på en række vigtige områder.

De hjemmestyreejede selskaber
At det er gået godt med økonomien i de seneste år afspejler sig også i de hjemmestyreejede selskabers regnskaber. De seks største hjemmestyreejede selskaber kunne således i 1998 for første gang melde om overskud i samme år, og dette er gentaget i 1999. Set under ét var resultaterne dog ikke tilfredsstillende, og forrentningen af hjemmestyrets kapital er fortsat lav.

Overskuddene i det seneste par år afspejler sig også i udviklingen i selskabernes gæld. Efter at være steget gennem mange år, faldt den samlede gæld i 1999 for første gang. Da landskassens gæld samtidig faldt, blev selskabernes og landsstyrets samlede gæld noget mindre i 1999. Den samlede nettogæld udgør dog stadig næsten 2½ mia. kr., hvoraf 90 pct. hidrører fra Royal Greenland A/S. Med selskabernes store betydning for samfundsøkonomien kan landsstyret ikke se bort fra denne gæld, og udviklingen i den bør følges nøje.

Grønlands vigtigste virksomhed, Royal Greenland A/S, offentliggjorde den 19. februar 2001 regnskabet for 1999-2000, som viste et overskud på 11 mio. kr., hvilket svarer til overskuddet året før. Bestyrelsen og ledelsen finder resultatet utilfredsstillende set i lyset af selskabets omsætning. Udvalget deler denne opfattelse.