Arbejdsmarkedsforhold og -politik
Gode makroøkonomiske vilkår (vækst, lav inflation, sunde offentlige finanser, en holdbar betalingsbalanceudvikling) samt en ambitiøs strukturpolitik, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, er blandt de vigtigste krav, som stilles til lande, der ønsker at bevare deres position i gruppen af de rigeste lande, og ikke mindst til de lande, der ønsker at komme op i denne gruppe
Onsdag d. 21. marts 2001
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds:
Erhverv
,
Politik
,
Uddannelse
,
Økonomi
.
2.1 Indledning
Gode makroøkonomiske vilkår (vækst, lav inflation, sunde offentlige finanser, en holdbar betalingsbalanceudvikling) samt en ambitiøs strukturpolitik, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, er blandt de vigtigste krav, som stilles til lande, der ønsker at bevare deres position i gruppen af de rigeste lande, og ikke mindst til de lande, der ønsker at komme op i denne gruppe.
Disse krav må i øvrigt (nu) ses i relation til den tiltagende regionalisering og globalisering af økonomierne, som har fundet sted i efterkrigstiden, og som indtil videre synes at fortsætte.
Betydningen af en ambitiøs uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik er nu blevet så vigtig i en række industrilande - bl.a. på grund af aktuelle ledighedsproblemer og udsigten til en større ældrekvote - at der eksempelvis er blevet formuleret følgende ambitiøse mål:
mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal inden 2010 have en kompetencegivende uddannelse (Danmark),
over halvdelen af en ungdomsårgang skal inden 2010 have en videregående uddannelse (Danmark),
beskæftigelsesfrekvensen skal senest i 2010 være mindst 70 pct. i alle EU-lande, besluttet på topmødet i Lissabon, marts 2000.
Tilsvarende overvejelser har været udgangspunktet for den rådgivning, som udvalget har fremsat bl.a. i relation til uddannelsespolitikken i 2000-beretningen og som stadig er gældende, og som også vil være udgangspunktet for den følgende analyse af såvel arbejdsmarkedsforholdene som arbejdsmarkedspolitikken.
I en analyse af arbejdsmarkedsforholdene og -politikken i Grønland må der endvidere tages hensyn til følgende forhold:
at offentlig forvaltning og service samt de offentligt ejede virksomheder er dominerende på det grønlandske arbejdsmarked, idet disse institutioner og virksomheder beskæftiger over 40 pct. af de beskæftigede,
at fiskerierhvervet (til søs og på land) er dominerende uden for serviceerhvervene,
at det grønlandske arbejdsmarked består af en række ret skarpt adskilte geografiske delmarkeder,
at den geografiske mobilitet foruden af afstandene især begrænses af boligforholdene,
at det grønlandske arbejdsmarked er to-delt mellem et lønmodtagerorienteret arbejdsmarked i de største byer og et arbejdsmarked for selvstændige uden ansatte (fiskere og fangere) i hovedsageligt bygder og udkantsområder, hvor forbindelserne til markedsøkonomien
kan være
svagt udviklet,
at uddannelsesniveauet (hos den hjemmehørende arbejdskraft) i udgangssituationen er relativt lavt med den konsekvens, at mange af de højtlønnede jobs besættes med tilkaldte,
at iværksætterkulturen hos den hjemmehørende arbejdskraft er svagt udviklet uden for fangst og fiskeri, og at andelen af hjemmehørende i lederjob er forholdsvis lav. Det betyder, at den hjemmehørende arbejdskraft ofte ledes af ikke-hjemmehørende chefer med de kommunikationsproblemer af sproglig og kulturel karakter, som det kan give anledning til.
Kapitlet er opdelt i tre hovedafsnit. I afsnit 2.2 gives en statistisk beskrivelse og analyse af det grønlandske arbejdsmarked. Det sker med udgangspunkt i den foreliggende statistik om især arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed. Produktivitet og løn behandles i afsnit 2.3.
I afsnit 2.4 redegør udvalget for de overvejelser om arbejdsmarkedspolitikken, som ikke mindst gennemgangen i afsnit 2.2 og 2.3 har givet anledning til.
Afsnit 2.5 omfatter udvalgets konklusioner på arbejdsmarkedsforholdene og arbejdsmarkedspolitikken.
Det skal understreges, at udvalget i denne omgang ikke har behandlet socialpolitikken, selv om denne har flere og vigtige berøringspunkter med arbejdsmarkedspolitikken. De fordelingsmæssige forhold er heller ikke analyseret.