Arbejdsmarkedsforhold og -politik

Gode makroøkonomiske vilkår (vækst, lav inflation, sunde offentlige finanser, en holdbar betalingsbalanceudvikling) samt en ambitiøs strukturpolitik, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, er blandt de vigtigste krav, som stilles til lande, der ønsker at bevare deres position i gruppen af de rigeste lande, og ikke mindst til de lande, der ønsker at komme op i denne gruppe

Onsdag d. 21. marts 2001
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Erhverv, Politik, Uddannelse, Økonomi.

2.1 Indledning
Gode makroøkonomiske vilkår (vækst, lav inflation, sunde offentlige finanser, en holdbar betalingsbalanceudvikling) samt en ambitiøs strukturpolitik, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, er blandt de vigtigste krav, som stilles til lande, der ønsker at bevare deres position i gruppen af de rigeste lande, og ikke mindst til de lande, der ønsker at komme op i denne gruppe.

Disse krav må i øvrigt (nu) ses i relation til den tiltagende regionalisering og globalisering af økonomierne, som har fundet sted i efterkrigstiden, og som indtil videre synes at fortsætte.

Betydningen af en ambitiøs uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik er nu blevet så vigtig i en række industrilande - bl.a. på grund af aktuelle ledighedsproblemer og udsigten til en større ældrekvote - at der eksempelvis er blevet formuleret følgende ambitiøse mål:
  • mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal inden 2010 have en kompetencegivende uddannelse (Danmark),
  • over halvdelen af en ungdomsårgang skal inden 2010 have en videregående uddannelse (Danmark),
  • beskæftigelsesfrekvensen skal senest i 2010 være mindst 70 pct. i alle EU-lande, besluttet på topmødet i Lissabon, marts 2000.
Tilsvarende overvejelser har været udgangspunktet for den rådgivning, som udvalget har fremsat bl.a. i relation til uddannelsespolitikken i 2000-beretningen og som stadig er gældende, og som også vil være udgangspunktet for den følgende analyse af såvel arbejdsmarkedsforholdene som arbejdsmarkedspolitikken.

I en analyse af arbejdsmarkedsforholdene og -politikken i Grønland må der endvidere tages hensyn til følgende forhold:
  • at offentlig forvaltning og service samt de offentligt ejede virksomheder er dominerende på det grønlandske arbejdsmarked, idet disse institutioner og virksomheder beskæftiger over 40 pct. af de beskæftigede,
  • at fiskerierhvervet (til søs og på land) er dominerende uden for serviceerhvervene,
  • at det grønlandske arbejdsmarked består af en række ret skarpt adskilte geografiske delmarkeder,
  • at den geografiske mobilitet foruden af afstandene især begrænses af boligforholdene,
  • at det grønlandske arbejdsmarked er to-delt mellem et lønmodtagerorienteret arbejdsmarked i de største byer og et arbejdsmarked for selvstændige uden ansatte (fiskere og fangere) i hovedsageligt bygder og udkantsområder, hvor forbindelserne til markedsøkonomien kan være svagt udviklet,
  • at uddannelsesniveauet (hos den hjemmehørende arbejdskraft) i udgangssituationen er relativt lavt med den konsekvens, at mange af de højtlønnede jobs besættes med tilkaldte,
  • at iværksætterkulturen hos den hjemmehørende arbejdskraft er svagt udviklet uden for fangst og fiskeri, og at andelen af hjemmehørende i lederjob er forholdsvis lav. Det betyder, at den hjemmehørende arbejdskraft ofte ledes af ikke-hjemmehørende chefer med de kommunikationsproblemer af sproglig og kulturel karakter, som det kan give anledning til.
Kapitlet er opdelt i tre hovedafsnit. I afsnit 2.2 gives en statistisk beskrivelse og analyse af det grønlandske arbejdsmarked. Det sker med udgangspunkt i den foreliggende statistik om især arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed. Produktivitet og løn behandles i afsnit 2.3.

I afsnit 2.4 redegør udvalget for de overvejelser om arbejdsmarkedspolitikken, som ikke mindst gennemgangen i afsnit 2.2 og 2.3 har givet anledning til.

Afsnit 2.5 omfatter udvalgets konklusioner på arbejdsmarkedsforholdene og arbejdsmarkedspolitikken.

Det skal understreges, at udvalget i denne omgang ikke har behandlet socialpolitikken, selv om denne har flere og vigtige berøringspunkter med arbejdsmarkedspolitikken. De fordelingsmæssige forhold er heller ikke analyseret.