Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed

44 pct. af virksomhederne i Nuuk mener, at mulighederne for lokalt at ansætte medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer er nærmest umuligt eller meget svært

Onsdag d. 21. marts 2001
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Erhverv, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Befolkningsudviklingen i perioden 1990-2010 beskrives i afsnit 2.2.1. Der lægges vægt på udviklingen i den potentielle arbejdsstyrke, som primært er afgrænset til befolkningen i alderen 15-59 år og 15-62 år, se boks 2.2.1. Udviklingen i ældrekvoten indgår ligeledes i afsnit 2.2.1.
Boks 2.2.1 Afgrænsningen af det erhvervsaktive aldersinterval
Den erhvervsaktive alder afgrænses forskelligt. OECD anvender typisk aldersintervallet 15-64 år (begge år inkl.). På baggrund af den tilgængelige statistik har udvalget dog som hovedregel valgt aldersintervallet 15-59 år og/eller 15-62 år i den følgende beskrivelse af potentiel og faktisk arbejdsstyrke. Det har ikke altid været muligt i den statistiske beskrivelse at tage hensyn til, at pensionsalderen fra 1. januar 2000 er hævet fra 60 til 63 år. Hvor dette er tilfældet, og hvor den foretagne afgrænsning af den erhvervsaktive alder har betydning for beskrivelsen og analyserne, er dette fremhævet i teksten.
Med udgangspunkt i den potentielle arbejdsstyrke, dvs. befolkningen i alderen 15-59 år og 15-62 år, ses der i afsnit 2.2.2 på udviklingen i den faktiske arbejdsstyrke 1990-2010.

Det er med andre ord erhvervsfrekvensen, der er i fokus i afsnit 2.2.2, idet erhvervsfrekvensen er defineret som:


//////Erhvervsfrekvens =
faktisk arbejdsstyrke i den erhvervsaktive alder divideret med befolkning i den erhvervsaktive alder
Beskæftigelsens størrelse og sammensætning beskrives i afsnit 2.2.3, mens ledighedens størrelse og sammensætning beskrives i 2.2.4.

2.2.1 Den potentielle arbejdsstyrke 1990-2010
Tabel 2.2.1 viser befolkningsudviklingen i Grønland fra primo 1990 og fremskrevet til primo 2010 opdelt på en række aldersgrupper. Udviklingen efter 2000 er baseret på Grønlands Statistiks befolkningsprognose pr. 1. januar 2000. Forudsætningerne for denne prognose er sammenfattet i boks 2.2.2. De nævnte forudsætninger må i høj grad vurderes at være strukturelt bestemte og derfor ret uafhængige af (kortsigtede) økonomiske forhold; vandringerne må dog også vurderes at blive påvirket af konjunkturforholdene.

//////Tabel 2.2.1 Befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper primo 1990-2010. Antal og indeks med 2000 = 100
  1990 1995 2000 2005 2010
0 år 1.156 1.108 875 885 870
1-6 år 6.240 6.808 6.158 5.569 5.367
7-14 år 6.824 7.462 8.193 8.087 7.241
15-19 år 3.671 3.512 3.888 4.489 4.682
20-24 år 6.244 3.472 3.336 3.815 4.402
25-59 år 27.861 29.332 29.211 28.844 28.998
60-62 år 965 1.006 1.049 1.420 1.216
63+ år 2.597 3.032 3.414 3.730 4.373
I alt 55.558 55.732 56.124 56.839 57.149
Indeks med 2000 = 100
0 år 132 127 100 101 99
1-6 år 101 111 100 90 87
7-14 år 83 91 100 99 88
15-19 år 94 90 100 115 120
20-24 år 187 104 100 114 132
25-59 år 95 100 100 99 99
60-62 år 92 96 100 135 116
63+ år 76 89 100 109 128
I alt 99 99 100 101 102
Kilde: Materiale modtaget fra Grønlands Statistik.
Boks 2.2.2 Forudsætninger for befolkningsprognose pr. 1. januar 2000
Fertilitet

Fertilitetsantagelsen bygger på erfaringerne fra en forudgående 5-års periode, 1994-1998, dog med justeringer. For kvinder i aldersklasserne 15-19 år og 25-29 år forventes en svagt faldende fertilitet, mens der forventes en svagt stigende fertilitet for kvinder i aldersklassen 30-34 år. Disse antagelser resulterer i en faldende samlet fertilitet.

Dødelighed

Antagelsen om dødelighed tager sit udgangspunkt i dødelighedstavlen for 1994-1998. Dødeligheden i de enkelte aldersklasser frem til 2010 forventes at blive som i 1994-1998.

Ind- og udvandring

Det antages, at den fremtidige indvandring af personer født uden for Grønland bliver 1.730 personer årligt, hvilket er et gennemsnit af de foregående 5 års indvandringer.

På baggrund af faldet i antallet af udvandringer de seneste år antages antallet af udvandringer af personer født uden for Grønland at blive 1.750 personer om året, hvilket er et gennemsnit af antallet af udvandringer i 1998 og 1999.

Ovenstående medfører en nettoudvandring på 20 personer født uden for Grønland om året.

For personer født i Grønland har antallet af udvandringer siden 1982 været større end antallet af indvandringer. En del af disse er dog børn af forældre født uden for Grønland. Antallet af udvandringer af personer født i Grønland har siden 1994 været stigende fra 780 personer til 1.154 personer i 1998, mens der observeredes et fald i antallet af udvandringer i 1999.

Udvandringen af personer født i Grønland antages at blive på 1.100 personer om året de næste 10 år.

Indvandringer af personer født i Grønland har som udvandringerne vist en stigende tendens de senere år, dog med et svagt fald fra 1997 til 1998. Indvandringen er steget fra 467 personer i 1993 til 803 i løbet af 1999. På denne baggrund antages indvandringen af personer født i Grønland at blive 700 personer om året de næste 10 år.

Antagelserne om det fremtidige vandringsomfang for personer født i Grønland medfører en nettoudvandring på 400 personer om året de næste 10 år.
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Grønlands Befolkning 1. januar 2000. Nuuk.

Det fremgår af figur 2.2.1a, at den potentielle arbejdsstyrke stort set er konstant frem til 2010 - dog med en svag stigning, der er størst, når de 60-62 årige medtages, jvf. figur 2.2.1b. Det hænger sammen med de anførte forudsætninger, hvor forudsætningen om ind- og udvandring er den kritiske.

//////Figur 2.2.1a Udviklingen i den potentielle arbejdsstyrke i aldersintervallet 15-59 år fordelt efter fødested primo 1990-2010



Kilde: Materiale modtaget fra Grønlands Statistik.

//////Figur 2.2.1b Udviklingen i den potentielle arbejdsstyrke i aldersintervallet 15-62 år fordelt efter fødested primo 1990-2010



Kilde: Materiale modtaget fra Grønlands Statistik.

Begge figurer viser derudover, at antallet af fødte uden for Grønland, som er et tilnærmet udtryk for tilkaldte, falder i hele fremskrivningsperioden fra 5.673 personer primo 2000 til 4.543 primo 2010, når aldersintervallet er 15-59 år. Det svarer til et fald på 20 pct. Når aldersintervallet er 15-62 år, falder antallet af tilkaldte i den potentielle arbejdsstyrke fra 5.857 personer primo 2000 til 4.848 primo 2010 eller med 17 pct. Det mindre procentvise fald i antallet af tilkaldte, når aldersintervallet er 15-62 år, afspejler, at gennemsnitsalderen af tilkaldte i dag er ret høj.

Selv om antallet af personer i den potentielle arbejdsstyrke forventes at være nogenlunde konstant i de kommende ti år, sker der en række forskydninger i dens sammensætning.

For det første sker der som allerede nævnt en forskydning i fordelingen mellem den grønlandsk fødte arbejdskraft og den tilkaldte arbejdskraft. Hvor den tilkaldte arbejdskraft i 1990 udgjorde godt en femtedel af den potentielle arbejdsstyrke, udgjorde den 16 pct. i 1999. I 2010 fremskrives den tilkaldte arbejdskraft derimod til kun at udgøre ca. 12 pct. af den potentielle arbejdsstyrke. Om denne fremskrivning for tilkaldt arbejdskraft holder afhænger først og fremmest af, hvordan den uddannelsesmæssige opkvalificering af den hjemmehørende arbejdskraft forløber set i forhold til behovene for uddannet arbejdskraft.

For det andet sker der en forskydning i den potentielle arbejdsstyrkes aldersfordeling. Det fremgår af tabel 2.2.2a og 2.2.2b, at aldersgruppen over 40 år siden 1990 har udgjort en stadig større andel af den potentielle arbejdsstyrke. Denne udvikling forventes at fortsætte de kommende ti år, så de over 40-årige i 2010 vil udgøre over 45 pct. af den potentielle arbejdsstyrke. Til sammenligning udgjorde de under 40 pct. i 2000.

Endvidere skal det fremhæves, at aldersgruppen af 30-39 årige i 2010 kommer til at udgøre knap en femtedel af den potentielle arbejdsstyrke mod næsten en tredjedel i dag. Betydningen af midtergruppen (de 30-49 årige) aftager frem til 2010. Til gengæld kommer de 15-29 årige til at udgøre en større andel af den potentielle arbejdsstyrke: knap 35 pct. i 2010 mod omkring 29 pct. i 2000.

//////Tabel 2.2.2a Aldersfordelingen blandt 15-59 årige 1990-2010. Pct.
1990 1995 2000 2005 2010
15-19 år 9,7 9,7 10,7 12,1 12,3
20-29 år 34,2 26,3 18,9 20,1 22,4
30-39 år 26,2 30,8 32,4 25,0 18,8
40-49 år 18,5 19,5 22,8 26,9 28,0
50-59 år 11,4 13,7 15,2 15,9 18,5
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Kilde: Materiale modtaget fra Grønlands Statistik.

//////Tabel 2.2.2b Aldersfordelingen blandt 15-62 årige 1990-2010. Pct.
1990 1995 2000 2005 2010
15-19 år 9,5 9,4 10,4 11,6 11,9
20-29 år 33,4 25,6 18,3 19,3 21,7
30-39 år 25,5 30,0 31,5 24,0 18,2
40-49 år 18,1 19,0 22,2 26,0 27,2
50-59 år 11,1 13,3 14,8 15,3 17,9
60-62 år 2,5 2,7 2,8 3,7 3,1
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Kilde: Materiale modtaget fra Grønlands Statistik.

Såvel aldersforskydningerne som en mindre andel af tilkaldt arbejdskraft må forventes at reducere den potentielle og faktiske arbejdsstyrke på længere sigt. Erhvervsfrekvensen for både de unge og de ældre aldersgrupper er således lavere end den gennemsnitlige erhvervsfrekvens. I de yngre aldersgrupper skyldes det især, at mange vil være under uddannelse. Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet via førtidspensionering er generelt hovedårsagen til faldende erhvervsdeltagelse blandt ældre, se tabel 2.2.6 og 2.2.7. Dette gælder såvel i Grønland som i andre lande.

Endvidere har den tilkaldte arbejdskraft en højere erhvervsfrekvens end fødte i Grønland, da de netop kommer for at arbejde, se afsnit 2.2.2.

Ovennævnte faktorer, som bidrager til at trække antallet af personer i arbejdsstyrken ned, skal imidlertid sammenholdes med to modsat virkende forhold.

For det første er pensionsalderen hævet fra 60 år til 63 år fra 1. januar 2000. Det betyder efter 3 år, dvs. fra primo 2003, en stigning i den potentielle arbejdsstyrke på godt 1.300 personer, svarende til en forøgelse af den potentielle arbejdsstyrke med 3½ pct. For det andet er der i tilknytning til bloktilskudsaftale for 2001 mellem hjemmestyret og de grønlandske kommuner gennemført en finansieringsreform af førtidspensionen, der styrker kommunernes incitamenter til at fastholde personer på arbejdsmarkedet og til at øge revalideringsindsatsen, se boks 2.2.3.
Boks 2.2.3 Finansieringsreform for førtidspensionen og styrkede revalideringsmuligheder
Finansieringsreformen gennemføres fra 1. juli 2001.

Førtidspensioner tildelt før 1. juli 2001: Hjemmestyret refunderer 90 pct., kommunernes egenbetalingsandel er derfor 10 pct.

Førtidspensioner tildelt 1. juli 2001 og derefter: Hjemmestyret refunderer 50 pct., kommunernes direkte egenbetalingsandel bliver derfor 50 pct.

Bloktilskuddet - der ikke er øremærket - til kommuner øges, så de under ét holdes skadesløse for den større direkte egenbetalingsandel for førtidspensionister.

Aftalen om en finansieringsreform på førtidspensionsområdet hviler på nogle eksplicit aftalte forudsætninger, der skal være opfyldt fra 1. juli 2001.

Hjemmestyret refunderer fra 1. juli 2001 som udgangspunkt 50 pct. af kommunernes udgifter til revalidering. Tidligere blev revalidering fuldt ud finansieret af kommunerne.
Kilde: Hjemmestyret og De grønlandske kommuners landsforening 2000. Bloktilskudsforhandlinger for budgetåret 2001. Nuuk.

Det kan ikke på forhånd afgøres, hvilke af de modsatrettede effekter, der får størst indflydelse på det faktiske arbejdsudbud.

/////Udvikling i ældrekvoten
Antallet af 60-årige og derover forventes øget med godt 25 pct. i perioden 2000-2010, jvf. tabel 2.2.1. Udviklingen i antallet af 60-årige og derover sat i forhold til den potentielle arbejdsstyrke (befolkningen i aldersintervallet 15-59 år) er vist i figur 2.2.2.

Udviklingen i den således beregnede ældrekvote giver dog ikke et retvisende billede. For det første kan over 60-årige stadig være på arbejdsmarkedet. For det andet - og vigtigere - må der tages hensyn til forhøjelsen af pensionsalderen fra 60 år til 63 år fra 1. januar 2000. Gøres dette, reduceres ældrekvoten. Denne reduktion er så stor, jvf. figur 2.2.2, at selv om ældrekvoten efter denne korrektion også stiger frem mod 2010, vil ældrekvoten i 2010 være mindre end ældrekvoten primo 2000. Grønlands Statistiks fremskrivning viser, at ældrekvoten fortsat vil stige efter 2010.

//////Figur 2.2.2 Udviklingen i ældrekvoten 1990-2010



Anm.: Ældrekvoten i hele perioden 1990-2010 er beregnet som antal personer på 60 år og derover i pct. af antal personer i aldersintervallet 15-59 år.

I perioden 2002-2010 er ældrekvoten tillige beregnet som antal personer på 63 år og derover i pct. af antal personer i aldersintervallet 15-62 år på grund af forøgelsen af pensionsalderen fra 60 til 63 år fra 1. januar 2000. For 2000 er 60 årige og fra 2001 er 60-61 årige medtaget i den potentielle arbejdsstyrke.

I Grønlands Statistik 2000. Ledigheden i 1. halvår 2000. Arbejdsmarked 2000:4. Nuuk er det på side 8 anført, at kommunerne efter 1. januar 2000 alligevel har bevilliget alderspension til 60-62 årige personer, der ikke har været opmærksomme på stigningen i pensionsalderen fra 60 til 63 år.

Kilde: Materiale modtaget fra Grønlands Statistik.

Den ventede udvikling i de yngre aldersklasser er især af betydning for dimensioneringen af uddannelsessystemet og før-skolealderens pasningsforanstaltninger. Men disse problemstillinger indgår ikke i det efterfølgende.

2.2.2 Arbejdsstyrken 1990-2010
Grønlands Statistik opgør (endnu ikke) hverken det faktiske arbejdsudbud eller beskæftigelsen som led i den løbende statistik. Arbejdsmarkedsstatistikken består af løbende udgivelser af tal for ledigheden i Grønland fra Grønlands Statistik samt fra de seneste år af nogle særpublikationer om arbejdsmarkedsforhold:
  • Grønlands Statistik 1997. Beskæftigelsen i hjemmestyret og kommunerne november 1996. Arbejdsmarked 1997:7. Nuuk.
  • SULISA A/S 1998. Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling. Nuuk.
  • Grønlands Statistik 2000. Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal). Specialpublikation 2000:6. Nuuk.
Et første indtryk af udviklingen i den faktiske arbejdsstyrke frem til 2010 kan fås, hvis det antages, at erhvervsfrekvensen for fødte i Grønland i aldersintervallet 18-59 år er 84 pct., mens den for personer født uden for Grønland er 90 pct. i samme aldersinterval. Disse erhvervsfrekvenser fremgår af SULISA A/S 1998 (side 176), og stammer fra Grønlands Statistiks levevilkårsundersøgelse fra 1994. Antages det:
  • at disse 1994-erhvervsfrekvenser fastholdes i årene herefter,
  • at 15-17 årige, uanset om de er født i eller uden for Grønland, vil få en erhvervsfrekvens på 33 pct.,
  • at 60-62 årige vil få en erhvervsfrekvens på 50 pct.
bliver den faktiske arbejdsstyrke frem til år 2010, afhængigt af om aldersintervallet er 15-59 år eller 15-62 år, som vist i tabel 2.2.3 og figur 2.2.3.

//////Tabel 2.2.3 Arbejdsstyrken 2000, 2005 og 2010 ved 1994-erhvervsfrekvenser m.m.
  2000 2005 2010
Potentiel arbejdsstyrke
i alderen 15-59 år
- heraf født i Grønland
- født uden for Grønland
i alderen 15-62 år
- heraf født i Grønland
- født uden for Grønland

36. 435
30.762
5.673
37.484
31.627
5.857

37.148
31.977
5.171
38.573
33.021
5.552

38.082
33.539
4.543
39.571
34.723
4.848
Faktisk arbejdsstyrke
i alderen 15-59 år
- heraf født i Grønland
- født uden for Grønland
i alderen 15-62 år
- heraf født i Grønland
- født uden for Grønland

29.776
24.730
5.046
30.301
25.163
5.138

30.145
25.542
4.603
30.857
26.064
4.793

30.837
26.759
4.078
31.582
27.351
4.231
Anm.: I 1996 er den faktiske arbejdsstyrke beregnet til 29.130, heraf 23.970 født i Grønland og 5.160 født uden for Grønland, se SULISA A/S (1998, side 177).

Kilde: Materiale udleveret fra Grønlands Statistik. SULISA A/S 1998. Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling. Nuuk. Samt egne beregninger.

//////Figur 2.2.3a Arbejdsstyrken 2000-2010 ved 1994-erhvervsfrekvenser



Kilde: Materiale udleveret fra Grønlands Statistik. SULISA A/S 1998. Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling. Nuuk. Samt egne beregninger.

//////Figur 2.2.3b Arbejdsstyrken 2000-2010 ved 1994-erhvervsfrekvenser. Indeks 2000 = 100



Kilde: Materiale udleveret fra Grønlands Statistik. SULISA A/S 1998. Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling. Nuuk. Samt egne beregninger.

Med forudsætningen om 1994-erhvervsfrekvenser i årene fremover og givet udviklingen i den potentielle arbejdsstyrke fordelt på henholdsvis fødte i og uden for Grønland, jvf. figur 2.2.1, følger det, at den faktiske arbejdsstyrke efter 2000 stort set er konstant frem til 2010. Dog med en endnu svagere vækst end i den potentielle arbejdsstyrke.

Mens befolkningen i aldersintervallet 15-59 år stiger fra 36.435 til 38.082 i 2010 svarende til en stigning på 4½ pct., stiger arbejdsstyrken fra 29.776 i 2000 til 30.837 i 2010, eller med 3,6 pct., når aldersintervallet er 15-59 år. Er aldersintervallet 15-62 år, stiger arbejdsstyrken fra 30.301 i 2000 til 31.582 eller med 4,2 pct. De hertil svarende erhvervsfrekvenser i 2000 er 82 og 81 pct., når aldersintervallet hhv. er 15-59 år og 15-62 år.

Sammenlignes erhvervsfrekvenserne på det grønlandske arbejdsmarked (81,7 pct. for 15-59 årige og 80,8 pct. for 15-62 årige i 2000) med erhvervsfrekvenserne i OECD-landene (70,4 pct. i 1999), i EU-landene (69 pct. i 1999) og i Danmark (80,6 pct. i 1999) er den høj. Det eneste OECD-land, hvor erhvervsfrekvensen er højere end i Grønland, er Island med en samlet erhvervsfrekvens på 85,9 pct. i 1999.

Inden en konklusion drages, bør følgende forhold dog inddrages i sammenligningen:
  • det to-delte grønlandske arbejdsmarked, se boks 2.2.5 i det følgende,
  • afgrænsningen af den erhvervsaktive alder til 15-59 år eller 15-62 år i Grønland. Afgrænses den erhvervsaktive alder derimod til OECD-standarden på 15 til 64 år, bliver den gennemsnitlige erhvervsfrekvens i 2000 på 80,8 pct. for 15-62 årige reduceret til 79,5 pct., såfremt det antages, at der ikke er personer på 63 eller 64 år på arbejdsmarkedet.


2.2.3 Beskæftigelsen i 1990’erne
I dette afsnit beskrives og analyseres beskæftigelsesniveauet og -sammensætningen ud fra Grønlands Statistiks undersøgelse af beskæftigelsen i 1998.

/////Beskæftigelsesniveau - beskæftigelsesfrekvenser
Beskæftigede omfatter både lønmodtagere og selvstændige. Antallet af selvstændige er til dels opgjort residualt, idet lønmodtagere først udskilles. Personer, der både optræder på arbejdsmarkedet som selvstændige og som lønmodtagere, kan derfor i for høj grad være klassificeret som alene lønmodtagere. Hertil kommer at fiskere/fangere, der indhandler deres fangst/jagtudbytte, er opgjort sammen med lønmodtagerne i den nævnte undersøgelse.

Det er i boks 2.2.4 nærmere beskrevet, hvilket beskæftigelsesbegreb, der er anvendt i undersøgelsen, og hvilke opgørelsesproblemer der i øvrigt må tages hensyn til.

Det følger af beskrivelsen i boks 2.2.4, at det samlede antal helårsbeskæftigede kun kan anslås med udgangspunkt i Grønlands Statistiks 1998-undersøgelse. Udvalgets skøn er anført i tabel 2.2.4.

Da befolkningen i aldersintervallet 15-59 år primo 1998 var 36.372, bliver beskæftigelsesfrekvensen ud fra forudsætningerne i tabel 2.2.4 74 pct. for 1998. En beskæftigelsesfrekvens på 74 pct. ligger i international sammenhæng i den øvre ende af skalaen. Beskæftigelsesfrekvensen i 1998 var i OECD-landene 65,1 pct., i EU-landene på 61,5 pct. og i Danmark på 75,3 pct.
Boks 2.2.4 Beskæftigelsesbegreb og øvrige afgrænsninger i Grønlands Statistiks 1998-beskæftigelsesundersøgelse
Beskæftigelsesbegrebet

Det er antal helårsbeskæftigede, nationalregnskabets beskæftigelsesbegreb, der søges målt i 1998-undersøgelsen.

For at nå dette begreb reduceres beskæftigelsesgraden, som er 1 for en helårsbeskæftiget, for hver beskæftiget med:
  • relativ tid med bopæl uden for Grønland i 1998 (tre måneders bopæl i udlandet reducerer eksempelvis beskæftigelsesgraden fra 1 til 9/12 = ¾),
  • antal måneder, den pågældende er medio-ledig (for hver af disse registreringer reduceres beskæftigelsesgraden med 1/12). Denne korrektion er pr. definition kun relevant for lønmodtagere.
Begrebet helårsbeskæftiget er forskelligt fra fuldtidsbeskæftiget. En person, der arbejder på halv tid igennem hele 1998, tæller som 1 i opgørelsen af helårsbeskæftigede, men kun som ½ i opgørelsen af fuldtidsbeskæftigede. Der er således ikke korrigeret for den daglige arbejdstids længde, når antallet af helårsbeskæftigede opgøres.

Beskæftigelsesomfanget - lønmodtagere (inkl. fiskere/fangere)

Alle med en A-indkomst på kr. 40.000 og derover er som udgangspunkt medtaget som "lønmodtagere". Grænsen på kr. 40.000 udelukker bl.a. børn og andre med lave indkomster.

Men grænsen på kr. 40.000 udelukker ikke, at førtidspensionister og andre modtagere af overførselsindkomster indgår som lønmodtagere i denne undersøgelse. Udskillelse af personer på overførselsindkomster forudsætter, at socialregistret og den offentlige løndatabase inddrages i den statistiske bearbejdning. 1998-beskæftigelsesundersøgelsen klassificerer således godt 5.000 som helårsbeskæftigede "lønmodtagere" i hjemmestyrets administration, mens foreløbige beregninger på hjemmestyrets løndatabase tyder på, at der er ca. 2.650 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Antages det, at der i 1998 som i 1996 var ca. 800 deltidsbeskæftigede i hjemmestyrets administration, var beskæftigelsen i hjemmestyrets administration opgjort i helårsbeskæftigede godt 3000. For hjemmestyret skal 1998-beskæftigelsestallet således reduceres med ca. 40 pct. Samme reduktion antages her at være relevant i forhold til kommunerne.

Beskæftigelsesomfanget - selvstændige

Selvstændige er personer med mindst kr. 1.000 i B-indkomst, som ikke allerede er klassificeret som "lønmodtagere".

Selvstændige skal derudover have 16 skattedage i Grønland for at udelukke bosatte i udlandet, der er skattepligtige af fast ejendom i Grønland.

Beskæftigelsesomfanget - andre

Der indgår i 1998-opgørelsen herudover 768, der ikke har fået tildelt en branchekode. Disse kan være enten lønmodtagere eller selvstændige.
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal). Specialpublikation 2000:6. Nuuk.

//////Tabel 2.2.4 Skøn over beskæftigelsesfrekvensen i 1998
Beskæftigede, der er branchefordelt:    
 Lønmodtagere   31.477
 - heraf i:    
  Hjemmestyrets administration 5.019  
  Kommunal administration 9.095  
 Selvstændige   322
Beskæftigede, der ikke er branchefordelt   768
Beskæftigede i alt i 1998-undersøgelsen   32.567
     
Korrektion for modtagere af overførselsindkomster:    
 I hjemmestyrets administration (40 pct.)   -2.008
 I Kommunal administration (40 pct.)   -3.638
Beskæftigede, afrundet   26.900
På baggrund heraf ligger
beskæftigelsesfrekvensen på 74 pct. i 1998.
   
Anm.: Med udgangspunkt i beskrivelsen i boks 2.2.4. er det antaget, at 1998-beskæftigelsestallene for såvel hjemmestyrets administration som kommunal administration skal reduceres med 40 pct.
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal). Specialpublikation 2000:6. Nuuk


Ved vurdering af beskæftigelsesfrekvensens størrelse må der tages forbehold for følgende forhold:
  • opgørelsesmetoden for beskæftigelsesfrekvensen i 1998 jvf. boks 2.2.4,
  • det to-delte grønlandske arbejdsmarked,
  • det relative lave uddannelsesniveau i Grønland, der alt andet lige kræver en højere beskæftigelsesfrekvens for at nå samme produktion,
  • afgrænsningen til aldersintervallet til 15-59 årige i Grønland. Afgrænses aldersintervallet til 15-64 år, som OECD-beskæftigelsesfrekvenserne er baseret på, og antages det, at de over 60-årige ikke er i beskæftigelse, bliver beskæftigelsesfrekvensen 71 pct. i 1998.
I en sammenlignende analyse af beskæftigelsesfrekvensen i Grønlands Statistiks 1998-beskæftigelsesundersøgelse og beskæftigelsesfrekvensen efter ILO-normen konkluderes det i boks 2.2.5, at 1998-beskæftigelsesundersøgelsen overvurderer beskæftigelsesfrekvensen, der således efter ILO-standarden er mindre end 74 for de 15-59 årige. Hertil kommer, at de foreløbige resultater fra Nuuks Erhvervsråds virksomhedsundersøgelse viser, at der er problemer med arbejdskraftens stabilitet (boks 2.2.6). 
Boks 2.2.5 Beskæftigelsesfrekvensen i Grønlands Statistiks 1998-beskæftigelsesundersøgelse
Arbejdsmarkedsstatistik, herunder statistik for arbejdsstyrke og beskæftigelse og dermed også erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser, er som anden statistik opstillet efter internationalt aftalte normer for at øge sammenlignelighed og erfaringsudveksling. Arbejdsstyrke og beskæftigelse opgøres efter ILO-normer, som oftest baserer sig på helår som referenceperiode.

Selv om referenceperioden er et kvartal eller et år, er tællingsperioden typisk en dag eller en uge. Det giver ikke opgørelsesproblemer for personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet eller er i beskæftigelse hver eneste dag i referenceperioden. Men for personer, hvor dette ikke er tilfældet, giver resultatet for tællingsperioden kun et retvisende resultat for referenceperioden, såfremt forholdene i tællingsperioden i gennemsnit svarer til forholdene i referenceperioden.

Grønlands Statistiks 1998-beskæftigelsesundersøgelse overvurderer af to hovedårsager beskæftigelsesfrekvensen efter ILO-normer. For det første medtages personer på overførselsindkomster, jvf. ovenfor. For det andet betyder den anvendte metode med en indtægtsgrænse på kr. 40.000, at beskæftigelsesgraden for personer, der kun arbejder en del af året, i gennemsnit overvurderes. For disse personer er beskæftigelsesgraden kun mindre end 1, såfremt de har været borte fra Grønland en del af året eller har været registreret medio ledige. Der er følgende årsager til, at denne opgørelsesmetode overvurderer beskæftigelsesgraden:
  • det to-delte arbejdsmarked betyder, at der især i bygder og udkantsområder kan være perioder, hvor der hverken er beskæftigelse eller registreret ledighed,
  • sæsonudsving er relativt kraftige,
  • holdningen til kortvarige fravær fra arbejdspladsena,
  • ledige - og kun SIK-medlemmer - kan kun oppebære arbejdsløshedsunderstøttelse (takstmæssig hjælp) i 13 uger i en 12 måneders periode. Registrerede medio ledige - der giver anledning til fradrag i beskæftigelsesgraden - omfatter herudover kun personer, der lader sig registrere som ledige (medio) for at få anvist arbejde eller få konstateret, at dette ikke er muligt, hvorefter det evt. er muligt at opnå trangsvurderet hjælp eller udvidet behovsvurderet hjælp.
Da erhvervsfrekvensen er lig beskæftigelsesfrekvensen plus arbejdsløshedsprocenten, skulle erhvervsfrekvensen i 1998 være 74 + 7 = 81 pct. blandt de 15-59 årige, såfremt beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløshedsprocenten var retvisende. Er beskæftigelsesprocenten imidlertid mere overvurderet, end arbejdsløshedsprocenten er undervurderet, er erhvervsfrekvensen mindre end 81 pct. og omvendt.
a. Undersøgelser har vist, at fødte i Grønland har en anden holdning til arbejdet end fødte uden for Grønland. Signifikant flere fødte i Grønland erklærer sig således helt eller delvist enige i: "Når det endelig er blevet sommer og vejret er dejligt, er det i orden at blive væk fra arbejdet en gang imellem - bare det ikke er for tit", se SULISA A/S 1998 (side 219-221).

En række virksomhedsledere har sammenfattet deres opfattelse således: "Den ufaglærte grønlandske arbejdskraft har endnu ikke den stabilitet, der kendetegner lønarbejdere i de højt industrialiserede lande. Ønskes en erhvervsudvikling der ligner vestens, må der satses meget på uddannelse og holdningsbearbejdning af de kommende medarbejdere".

"De problemer der oftest blev rejst, havde at gøre med hyppige udeblivelser, især omkring lønudbetaling og om sommeren. Endvidere var det et stort problem for nystartede virksomheder, at det tog lang tid og krævede mange ansættelser, før det lykkedes at få en stab af relativt stabile ufaglærte medarbejdere", SULISA A/S 1998 (side 130).
Boks 2.2.6 Citater om indikationer om arbejdskraftens stabilitet
  • 44 pct. af virksomhederne finder, at udskiftningsfrekvensen af arbejdskraft er problematisk.
  • Utilfredsheden med den løbende udskiftningsfrekvens af arbejdskraft er mest markant inden for hotel & restauration, handel og servicebrancherne.
  • Hver tredje virksomhed i Nuuk siger, at de har problemer med ulovligt fravær. 2 ud af 3 af disse virksomheder beskriver problemet som generende eller alvorligt.
  • Bygge & anlæg, produktions- og hotel- & restaurationsbrancherne er de tre brancher, der (rent objektivt) har størst problemer med ulovligt fravær.
  • Selv om service- og handelsbrancherne er blandt dem, der har et relativt mindre (objektivt) problem med ulovligt fravær, hører de til de brancher, der opfatter fænomenet som mest generende og alvorligt.
  • Problemet med ulovligt fravær er koncentreret omkring lønningsdagen. Hver fjerde virksomhed inden for bygge & anlæg har et højere end 5-pct. problem i dagene omkring lønningsdag.
Anm.: Se nærmere om Nuuk Erhvervsråds virksomhedsundersøgelse i afsnit 2.4.2.
Kilde: Nuuk Erhvervsråd, Ilisimatusarfik, Grønlands Arbejdsgiverforening 2000. En foreløbig analyse af Nuuk Erhvervsråds virksomhedsundersøgelse. Nuuk 18. september 2000.


/////Beskæftigelsens sammensætning i 1998
Den følgende beskrivelse af beskæftigelsens sammensætning i 1998 vedrører alene den branchefordelte lønmodtagerbeskæftigelse på 31.477 (inkl. indhandlende fangere/fiskere). Disse tal er, jvf. tabel 2.2.4, påvirket af, at mange personer på overførselsindkomster er medtaget under den offentlige administration, og at branchefordelingen er sket uens i kommunerne. Det er ikke generelt muligt at korrigere herfor i beskrivelsen af beskæftigelsens sammensætning.

/////Privat / offentlig beskæftigelse
I indledningen til dette kapitel blev det fremhævet, at offentlig forvaltning og service samt de offentligt ejede virksomheder er meget dominerende på det grønlandske arbejdsmarked, idet disse institutioner og virksomheder beskæftiger over 40 pct. af de beskæftigede. Grundlaget for denne opgørelse er:
Lønmodtagere i offentlige forvaltning og service i 1998

- korrektion for modtagere af overførselsindkomster

Lønmodtagere i offentlig forvaltning og service

Beskæftigede i offentligt ejede virksomheder i 1996

Beskæftigede i alt af offentlige arbejdsgivere (den offentlige sektor)
-5.646

9.031

4.152

13.183
Anm.: De offentligt ejede virksomheder er her afgrænset som de af hjemmestyrets aktieselskaber og nettostyrede virksomheder, der anvender det offentlige lønsystem. Disse virksomheder er: INI, KNI, Royal Greenland A/S, Tele Greenland A/S, Amutsiviit, Asiaq (Misissueqqaarnerit) og Nukissiorfiit. For Royal Greenland er timelønnede ikke medtaget.
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Statistisk Årbog 2000, side 490 og egne beregninger.


Inden for de private erhverv, der i alt beskæftigede 16.800 lønmodtagere i 1998, var fremstillingserhvervene dominerende med næsten en fjerdedel af de beskæftigede. Fiskeindustrien er igen det helt dominerende fremstillingserhverv, idet fiskeindustrien beskæftigede 85 pct. af de ansatte i fremstillingserhvervene.

/////Beskæftigelsen på arbejdstagerkommune
Det blev i indledningen fremhævet, at opdelingen af det grønlandske arbejdsmarked på en række adskilte geografiske delarbejdsmarkeder har stor betydning for situationen på det grønlandske arbejdsmarked. Denne problemstilling belyses her med udgangspunkt i lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på arbejdstagerkommune.

I tabel 2.2.5 er "beskæftigelsen" i den offentlige forvaltning og service samt beskæftigelsen i den private sektor fordelt på arbejdstagerkommune.

//////Tabel 2.2.5 Offentlig og privat beskæftigede i 1998 efter arbejdstagerkommune
  Offentligt beskæftigede Privat beskæftigede Beskæftigede i alt
  Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Nanortalik 385 2,6 1.052 6,3 1.437 4,5
Qaqortoq 1.066 7,1 965 5,8 2.031 6,4
Narsaq 622 4,2 541 3,2 1.163 3,7
Ivittuut 7 0,0 154 0,9 161 0,5
Paamiut 940 6,3 456 2,7 1.396 4,4
Nuuk 3.532 23,6 4.792 28,5 8.324 26,2
Maniitsoq 1.094 7,3 998 6,0 2.092 6,6
Sisimiut 970 6,5 1.635 9,7 2.605 8,2
Kangaatsiaq 425 2,8 327 2,0 752 2,4
Aasiaat 1.051 7,0 810 4,8 1.861 5,9
Qasigiannguit 389 2,6 474 2,8 863 2,7
Ilulissat 1.220 8,2 1.466 8,7 2.686 8,4
Qeqertarsuaq 330 2,2 291 1,7 621 1,9
Ummannaq 774 5,2 853 5,1 1.627 5,1
Upernavik 708 4,7 904 5,4 1.612 5,1
Qaanaaq 256 1,7 217 1,3 473 1,5
Tasiilaq 861 5,7 408 2,4 1.269 4,0
Illoqqortoormiut 185 1,2 53 0,3 238 0,7
Uden for kommuner 162 1,1 399 2,4 561 1,8
I alt 14.977 100,0 16.795 100,0 31.722 100,0
Anm.: På grund af den manglende udskillelse af personer på overførselsindkomster er tallene for offentligt beskæftigede og beskæftigede i alt mindre anvendelige.
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal). Specialpublikation 2000:6. Nuuk.


/////Beskæftigelsen fordelt på byer og bygder
Det to-delte arbejdsmarked har ikke mindst sammenhæng med beskæftigelsens fordeling på byer og bygder. Af de 31.477 lønmodtagere i 1998 var de 25.613 beskæftiget i byer og 5.863 beskæftiget i bygder svarende til en fordeling på henholdsvis 81 pct. og 19 pct.

/////Beskæftigelsen fordelt på aldersintervaller
Lønmodtagerbeskæftigelsen er i 1998-undersøgelsen fordelt på fem aldersgrupper, jvf. tabel 2.2.6.

//////Tabel 2.2.6 Lønmodtagerbeskæftigelsen og den hertil hørende beskæftigelsesfrekvens fordelt på aldersgrupper i 1998
  Alder
  15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år I alt 15-59 år
Lønmodtagerbeskæftigelsen 2.884 6.455 10.661 6.905 4.568 31.477
Befolkning pr. 1.1.1998 3.770 7.653 11.996 7.582 5.371 36.372
Ukorrigeret lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens 76,5 84,3 88,9 91,1 85,0 86,5
Korrigeret beskæftigelsesfrekvens, jvf. tabel 2.2.4a 65,4 72,1 76,1 77,9 72,7 74,0
a. Den korrigerede beskæftigelsesfrekvens i de enkelte aldersgrupper er beregnet ved en proportional nedjustering svarende til i alt-tallene, dvs. beskæftigelsesfrekvensen for eksempelvis 15-19 årige er beregnet som 76,5 x 74,0/86,5 = 65,4.
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal). Specialpublikation 2000:6. Nuuk.


Det ses, at beskæftigelsesfrekvensen har det sædvanlige buede forløb med de laveste frekvenser i de ydre aldersintervaller. På grund af den manglende udskillelse af personer på overførselsindkomster må det desuden antages, at beskæftigelsesfrekvensen især er overvurderet for de ældre aldersgrupper.

Denne konklusion styrkes af en sammenligning med den aldersfordelte danske beskæftigelsesfrekvens, jvf. tabel 2.2.7.

//////Tabel 2.2.7 Den aldersfordelte danske og grønlandske erhvervsfrekvens i 1998. Pct. og indeks
  Alder
  15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år I alt
15-59 år
Den korrigerede grønlandske beskæftigelsesfrekvens 65,4 72,1 76,1 77,9 72,7 74,0
Den danske beskæftigelsesfrekvens 57,9 77,3 83,7 84,4 74,7 78,2
  Indeks med beskæftigelsesfrekvensen i
aldersintervallet 40-49 år = 100
Den korrigerede grønlandske beskæftigelsesfrekvens 84 93 98 100 93 95
Den danske beskæftigelsesfrekvens 69 92 99 100 89 93
Kilde: Tabel 2.2.6 og Danmarks Statistik 2000. Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 1999. Arbejdsmarked 2000:7. København.

/////Beskæftigede fordelt på fødte i og uden for Grønland
Af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i 1998 på 31.477 er 26.207 eller 83 pct. født i Grønland, mens resten på 5.270 eller 17 pct. er født uden for Grønland.

Andelen af beskæftigede personer født uden for Grønland er i 1998 beregnet til 20 pct. i de private erhverv og til 13 pct. i offentlig forvaltning og service. Det er højst tvivlsomt, om dette også svarer til de faktiske forhold på grund af den manglende udskillelse af personer på overførselsindkomster i offentlig administration. Udskilles disse fra den offentlige beskæftigelse som i tabel 2.2.4, og antages det, at alle disse personer udelukkende er født i Grønland, bliver andelen af personer født uden for Grønland i offentlig forvaltning og service 22 pct. i 1998.

På trods af, at der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem på den ene side hjemmehørende arbejdskraft / tilkaldt arbejdskraft og på den anden side fødte i Grønland / fødte uden for Grønland, antages det, at sammenhængen er så tæt, at der kan konkluderes på områder, hvor talgrundlaget er klart, eller hvor konklusionen støttes på viden fra andre kilder.

Betydningen af tilkaldt arbejdskraft for det grønlandske arbejdsmarked og samfund fremgår bl.a. af, hvor dominerende tilkaldt arbejdskraft er i de forskellige brancher. Dette er søgt beskrevet i tabel 2.2.8, der viser andelen af tilkaldt arbejdskraft, hvor denne er mindst 15 pct. i brancher med minimum 100 ansatte.

//////Tabel 2.2.8 Brancher med over 100 ansatte, hvor andelen af tilkaldt arbejdskraft er over 15 pct. i 1998
Antal ansatte Andel af tilkaldt arbejdskraft, pct.
15-24 25-34 35 og derover
100-199
  • Handel med beklædning, tekstil og læder (17)
  • Kantiner og catering (18)
  • Detailhandel med radio o.lign. (22)
  • Økonomiske interesseorganisationer (23)
  • Skibsværfter og bådebyggeri (25)
  • Malermestre (28)
  • Avisindustri og anden grafisk industri (31)
  • rådgivende ingeniører og arkitektvirksomhed (44)
  • Pengeinstitutter (46)
over 200
  • Kolonialhandel (15)
  • Hav- og kystfiskeri over 100 BRT (19)
  • Tømrer- og snedkermestre (25)
  • Televæsen (26)
  • Hotel med restaurant (29)
  • Blikkenslagerforretning (31)
  • El-, gas- og varmeforsyning (32)
  • Hjemmestyrets administration (35)a
  • Elektroinstallatørforretning (35)
  • Sundhedsvæsen (38)
  • Lufttransport (39)
  • Entreprenørvirksomhed (41)
  • Dansk arbejdsgiver (71)
Anm.: Tallene i parentes angiver den procentdel, der er født uden for Grønland.
a. Dette tal fremkommer, når den i tabel 2.2.4 beskrevne korrektion for personer med overførselsindkomster er foretaget.
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal). Specialpublikation 2000:6. Nuuk.


Tilkaldt arbejdskraft, som kun bliver i landet i den erhvervsaktive periode, er i mange relationer en økonomisk fordel for det pågældende land, hvis der i øvrigt er beskæftigelsesmuligheder. Det gælder også for Grønland.

Det er karakteristisk, at den tilkaldte arbejdskraft især varetager jobs, som ikke har kunnet besættes med tilstrækkelig kvalificeret hjemmehørende arbejdskraft. Det viser samtidig, at hovedmidlet til at ændre denne situation er bedre uddannelse af den hjemmehørende arbejdskraft. Og som tabel 2.2.8 viser, er der ikke kun mangel på hjemmehørende med en videregående uddannelse, men også mangel på hjemmehørende med en faglig uddannelse.

Problemet med den manglende uddannelse af den lokale arbejdskraft fremgår også af Nuuk Erhvervsråds virksomhedsundersøgelse, jvf. boks 2.2.7.
Boks 2.2.7 Citater om indikationer på manglende uddannelse af arbejdsstyrken
  • 44 pct. af virksomhederne i Nuuk mener, at mulighederne for lokalt at ansætte medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer er nærmest umuligt eller meget svært.
  • Kun 15 pct. af virksomhederne erklærer sig tilfredse med mulighederne for at få fat i den nødvendige kvalificerede arbejdskraft lokalt.
  • Rådgivning, handel og hotel & restauration er de brancher, der har sværest ved at finde kvalificerede medarbejdere.
  • Næsten 37 pct. af virksomhederne inden for handelsbranchen finder det nærmest umuligt at finde kvalificeret arbejdskraft lokalt.
  • 2 ud af 3 rådgivningsvirksomheder finder det umuligt eller meget svært at finde kvalificeret arbejdskraft lokalt.
Anm.: Se nærmere om Nuuk Erhvervsråds virksomhedsundersøgelse i afsnit 2.4.2.
Kilde: Nuuk Erhvervsråd, Ilisimatusarfik, Grønlands Arbejdsgiverforening 2000. En foreløbig analyse af Nuuk Erhvervsråds virksomhedsundersøgelse. Nuuk 18. september 2000.


2.2.4 Ledigheden i 1990’erne
Grønlands Statistiks ledighedsstatistik vedrører primært ledigheden i byerne, selvom statistikken de senere år er begyndt at inddrage ledigheden i visse bygder. Det betyder bl.a., at ledighedsprocenten, som den anvendes her, beregnes ud fra den i byerne bosatte arbejdsstyrke, der er afgrænset til bybefolkningen mellem 15 og 59 år. Hertil kommer, at ledighedstallene alene sættes i relation til den del af arbejdsstyrken, der er født i Grønland.

Grønlands Statistik anvender to ledighedsbegreber: Ledige medio og berørt af ledighed. Ledige medio angiver antallet af ledige, der har været ledige medio måneden. Dette begreb giver et tilnærmet udtryk for den gennemsnitlige ledighed. Berørt af ledighed omfatter foruden de medio ledige også andre ledige. Dette begreb giver et udtryk for, hvor mange der i en given periode har været berørt af ledighed.

Ledigheden i byerne gennem 1990’erne er vist i figur 2.2.4. Det fremgår bl.a., at den gennemsnitlige ledighed siden 1995 er faldet med 15 pct.

//////Figur 2.2.4 Ledigheden i byerne 1990-1999. Antal og i pct. af arbejdsstyrken i byerne



Kilde: Materiale udleveret fra Grønlands Statistik.

Som anført består det grønlandske arbejdsmarked af geografisk adskilte delarbejdsmarkeder. I tabel 2.2.9, som viser dels ledighedsprocenterne i byerne, dels hvor stor en andel, der var berørt af ledighed, fremgår det, at der er betydelige geografiske forskelle på ledigheden.

Det er især byerne fra Nuuk til Diskobugten, som har den laveste ledighed. I Nuuk og Ilulissat var ledigheden således helt nede på 4,6 pct. i 1999. Tasiilaq, Paamiut, Qaanaaq og Narsaq, men også Aasiaat, har omvendt alle ledighedsprocenter over 10. Disse forskelle skal naturligvis også ses i sammenhæng med den anspændte boligsituation i de største byer, især i Nuuk, hvorved udligning af disse arbejdsløshedsprocenter vanskeliggøres.

//////Tabel 2.2.9 Ledighed og berørte af ledighed i byerne i 1999. Pct.
  Ledige medio Berørte af ledighed
Nanortalik 8,6 10,9
Qaqortoq 7,7 10,6
Narsaq 10,4 16,3
Paamiut 11,8 15,8
Nuuk 4,6 6,0
Maniitsoq 6,9 11,0
Sisimiut 6,5 9,6
Kangaatsiaq 7,4 10,6
Aasiaat 10,6 14,1
Qasigiannguit 6,7 10,9
Ilulissat 4,6 8,3
Qeqertarsuaq 3,5 6,5
Uummannaq 6,2 11,3
Upernavik 5,2 9,6
Qaanaaq 10,4 14,2
Tasiilaq 12,4 16,6
Illoqqortoormiut 6,1 8,2
I alt 6,9 10,0
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Ledigheden i 1999. Arbejdsmarked 2000:2. Nuuk.

Det er ikke blot de geografiske forhold, der gør det vanskeligt at opnå en lav ledighedsprocent i Grønland. Vejrforholdene og den nuværende erhvervsstruktur betyder, at det er vanskeligt at undgå sæsonledighed. Samfundsøkonomisk ville det derfor være mere optimalt, hvis det grønlandske arbejdsmarked var sammensat, så det især var den ekstra efterspørgsel efter arbejdskraft i sommerhalvåret, der blev mødt af tilkaldt arbejdskraft.

Figur 2.2.5 viser, hvordan ledighedsprocenten varierede måned for måned i 1999, hvor ledigheden i gennemsnit var 6,9 pct. Som i Danmark er ledighedsprocenten højest i vintermånederne (højest i januar måned med 9,2 pct.) og lavest i sommermånederne (lavest i august og september med 4,5 pct.).

//////Figur 2.2.5 Den månedlige ledighed i 1999. Pct.



Kilde: Grønlands Statistik 2000. Ledighed i 1999. Arbejdsmarked 2000:2. Nuuk.

Det fremgår af figur 2.2.6, der dog er baseret på antal ledighedsberørte, at sæsonmønstret er ret stabilt fra år til år. Men som det fremgår af figur 2.2.7, er sæsonudsvingene større i Grønland end i Danmark.

//////Figur 2.2.6 Udviklingen i antal ledighedsberørte gennem 1993, 1996 og 1999. Indeks med januar = 100



Kilde: Materiale udleveret fra Grønlands Statistik.

//////Figur 2.2.7 Den månedlige ledighed i hhv. Danmark og Grønland i 1999, indeks januar = 100



Kilde: Materiale udleveret fra Grønlands Statistik og Danmarks Statistik.

Ledigheden varierer i Grønland som i andre lande efter uddannelsesniveau, idet ledighedsprocenten typisk falder, jo højre uddannelsesniveauet er. Dette betyder alt andet lige en højere ledighedsprocent i Grønland, idet uddannelsesniveauet hos den hjemmehørende arbejdskraft er relativt lavt.

Den typiske sammenhæng mellem arbejdsløshedsprocent og uddannelsesniveau synes indirekte at blive bekræftet af tabel 2.2.10, idet næsten 80 pct. af de ledige er ufaglærte. I Danmark var det tilsvarende tal 44 pct. i 1999. Direkte bekræftelse på basis af officielle tal fra Grønlands Statistik er ikke mulig, idet Grønlands Statistik ikke fordeler den relevante arbejdsstyrke på de i tabel 2.2.10 anførte uddannelseskategorier, og derfor heller ikke beregner arbejdsløshedsprocenter efter erhvervsuddannelsesniveau.

I 1999 var der ingen ledige blandt personer med en videregående uddannelse. Der var derimod 49 ledige med en mellemlang uddannelse. Dette skyldes dog især, at denne gruppe er beskæftiget inden for skibsfart og fiskeri, hvor der er sæsonledighed.

//////Tabel 2.2.10 Gennemsnitlig ledighed fordelt efter erhvervsuddannelsesniveau i 1999
Uddannelse Antal personer Pct.vis fordeling
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt
Ufaglært 746 611 1357 75,8 83,2 79,0
Faglært 194 96 290 19,7 13,1 16,9
Mellemlange uddannelser 33 16 49 3,4 2,2 2,9
Videregående uddannelser 0 0 0 0,0 0,0 0,0
Uoplyst 11 11 22 1,1 1,5 1,3
I alt 984 734 1718 100,0 100,0 100,0
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Ledighed i 1999. Arbejdsmarked 2000:2. Nuuk.

Det kan konstateres, jvf. figur 2.2.8, at mænd i aldersintervallet 25-44 år har den højeste ledighedsprocent. Det tyder på mismatch-problemer i relation til enten uddannelse, bopæl eller sæson.

//////Figur 2.2.8 Gennemsnitlig ledighed fordelt efter køn og alder i 1999. Pct.



Kilde: Grønlands Statistik 2000. Ledigheden i 1999. Arbejdsmarked 2000:2. Nuuk.