Produktivitet og løn

Produktiviteten i erhvervene er følgelig betydeligt lavere i Grønland end i f.eks. Danmark

Onsdag d. 21. marts 2001
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Erhverv, Politik, Uddannelse, Økonomi.

2.3 Produktivitet og løn
Udgangspunktet for udvalgets beskrivelse og analyse af arbejdsmarkedsforholdene og arbejdsmarkedspolitikken i dette kapitel er som anført i afsnit 2.1 en langsigtet målsætning om, at Grønland bevarer/opnår en placering blandt de rigeste lande - også selv om overførslerne fra Danmark på sigt aftrappes.

Med mindre der findes og udvindes rige olie- og/eller mineralforekomster, kræver dette en meget ambitiøs strukturpolitik, herunder ikke mindst en meget ambitiøs uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, for foruden en høj beskæftigelsesfrekvens at opnå stærkt stigende produktivitet og løn uden subsidiering.

Antages beskæftigelsesfrekvensen at være 74 pct. i 1998, bliver BNP pr. beskæftiget i perioden 1990-1998 som vist i figur 2.3.1, når BNP opgøres i henholdsvis markedspriser og faktorpriser samt ydermere sættes i relation til de tilsvarende begreber i Danmark.

//////Figur 2.3.1 BNP pr. beskæftiget i markedspriser og faktorpriser 1990-1998. Indeks med Danmark = 100 i alle årene



Anm.: For Grønland er anvendt korrigerede faktorpriser. Forskellen mellem BNP opgjort i faktorpriser og korrigerede faktorpriser er her, at opgørelsen i korrigerede faktorpriser kun udelukker produktionsskatter - og altså ikke produktionssubsidier.
Kilder: Den Grønlandske Tidsserie Database (GTSDB), tilgængelig på www.economist.dk, idet dog beskæftigelsesserien er proportionalt justeret, så beskæftigelsesfrekvensen for 15-59 årige bliver 74.


Figur 2.3.1 viser, at BNP pr. beskæftiget afhængig af opgørelsesmetode gennem hele perioden er mellem 1/4 og 1/3 lavere i Grønland end i Danmark. Når denne forskel vurderes, må der endvidere tages hensyn til, at tilkaldte - især danskere - udgør knap 20 pct. af de beskæftigede. Hertil kommer, at produktionen i offentlig administration og service, hvor der ikke er konkurrence og sædvanlige markeder, vurderes til kostpriser i nationalregnskabsstatistikken. Produktiviteten i erhvervene er følgelig betydeligt lavere i Grønland end i f.eks. Danmark.

Den lave produktivitet kommer også frem på anden måde end i de relativt lave BNP-tal pr. beskæftiget. Af SULISA A/S 1998 fremgår, hvor store erhvervssubsidier der i 1996 blev ydet pr. beskæftiget i de såkaldte fire erhvervssøjler, jvf. tabel 2.3.1.

//////Tabel 2.3.1 Erhvervssubsidier i de fire erhvervssøjler i 1996
  Erhvervssubsidier,
mio. kr.
Antal
beskæftigede
Erhvervssubsidier
pr. beskæftiget, kr.
Fiskeri/fiskeindustri 235a 6.380 37.000
heraf: "Projekt Råvarekøb" 39 200 195.000
Råstoffer 38 40 ..b
Turisme 44 210 210.000
Øvrige landbaserede erhverv 49 8.220 6.000
a. Heraf 80 mio. kr. i indirekte subsidier via lavere priser på el og vand fra Nukissiorfiit.
b. Er ikke anført, idet erhvervssubsidierne inden for råstoffer er samfundets investeringer i en mulig fremtid som råstofnation.
Kilde: SULISA A/S 1998. Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling. Nuuk, side 50, 106, 156 og 178.


Inden for fiskeri/fiskeindustrien er hovedparten af subsidierne begrundet i ønsket om at opretholde jobs i den landbaserede fiskeindustri. Henføres subsidierne på 235 mio. kr. alene til fiskeindustrien samt til fangst og fangstproduktion, hvor der tilsammen er beskæftiget 2.930, bliver erhvervssubsidierne pr. arbejdsplads 80.000 kr.

Dette og tabel 2.3.1 viser, at der er en markant forskel mellem erhvervssubsidierne pr. arbejdsplads i de konkurrenceudsatte landbaserede erhverv (fiskeindustri, turisme) og hjemmemarkedserhvervene (øvrige landbaserede erhverv, der bl.a. omfatter brancherne: bygge- og anlæg, handel, hotel og restauration samt rådgivning og service).

Erhvervssubsidierne til de konkurrenceudsatte landbaserede erhverv er en indikator for de produktivitetsstigninger, der skal nås, uden ledsagende omkostningsstigninger for disse erhverv, såfremt rige landes produktivitet og konkurrenceevne skal opnås. Dette niveau opnås endnu kun inden for enkelte konkurrenceerhverv i Grønland. I det havgående rejefiskeri er grønlandsk arbejdskraft således konkurrencedygtig med arbejdskraften fra andre industrilande.

Skal målsætningen om en selvbærende økonomi på niveau med de højt udviklede industrilande nås, følger det af beskrivelsen og analysen i dette afsnit og afsnit 2.2, at arbejdsmarkedspolitikken må sigte på at øge beskæftigelsesfrekvensen og i særdeleshed en drastisk forøgelse af produktiviteten.