Den økonomiske situation

En måde at afgøre, hvor meget rettighederne i fiskeriet bør koste, vil på langt sigt være at udbyde omsættelige kvoter på et åbent marked, f.eks. i forbindelse med en auktion. I en sådan situation vil prisen på fiskerettighederne blive fastsat på markedsvilkår i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel

Onsdag d. 21. marts 2001
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Erhverv, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
3.1 Konjunkturudviklingen i hovedtræk
3.2 Konjunkturbestemmende forhold
3.3 Konjunkturudviklingen
3.4 Forskelle mellem kommunerne
3.5 De hjemmestyreejede selskaber


3.1 Konjunkturudviklingen i hovedtræk


Den realøkonomiske udvikling i 1999-2000
Grønlandsk økonomi har udviklet sig meget ujævnt i 1990’erne (tabel 3.1.1). Efter betydelige produktionsfald i første del af årtiet har der været positive vækstrater hvert år siden 1994, og i 1999 oversteg niveauet for BNP (målt i faste priser) det hidtidige økonomiske højdepunkt fra 1989. Især i 1998 og 1999 har fremgangen i økonomien været stærk med årlige vækstrater på 7-8 pct.

//////Tabel 3.1.1 Årlig realvækst i BNP
  1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Pct. -10,9 -0,8 -5,3 -5,3 6,6 3,7 1,4 1,4 7,7 7,2
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Konjunkturstatistik 2000:2. Nuuk.

At det gik godt i 1999 og fortsat gjorde det i 2000, selvom væksten med ca. 3½ pct. stigning i BNP har været mindre i dette år, kommer blandt andet til udtryk ved:
  • De skattepligtige indkomster er vokset kraftigt,
  • ledigheden falder fortsat,
  • ligesom i 1998 gav de fem største hjemmestyreejede selskaber overskud i 1999,
  • eksporten af rejer, hellefisk og krabber er vokset som følge af stigende mængder og højere priser.
Med fortsat høj vækst i 2000 efter de høje vækstrater i 1998 og 1999 er presset på arbejdsmarkedet øget yderligere, og der er tegn på flaskehalse på centrale dele af arbejdsmarkedet.

Indkomstudviklingen i 1999-2000
De indbetalte indkomstskatter afspejler udviklingen i de skattepligtige indkomster, dvs. indkomsterne efter personfradrag. Som det fremgår af tabel 3.1.2, er indkomstskatterne vokset med 5,3 pct. i de første 11 måneder af 2000. Dette understøtter vurderingen af, at væksten i økonomien har været noget lavere i 2000 end i de to foregående år. Da personfradragene og indkomstskattesatserne ikke er ændret i 2000, er væksten i de samlede indkomster noget mindre end væksten i de indbetalte skatter.

////// Tabel 3.1.2 Indbetalte indkomstskatter for hele landet i 1997-2000
  1997 1998 1999 2000(a)
Pct. -1,1 8,4 7,9 5,3
a. Pct. vis stigning i årets første 11 måneder i forhold til samme periode i 1999.
Kilde: Skattedirektoratet.


Vurdering af den økonomiske vækst i 2001
Finanspolitikken vurderes at blive ekspansiv i 2001, da der er store uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden (jvf. afsnit 3.2). Hvis de seneste års tendens til, at finanspolitikken slækkes i løbet af finansåret, bliver gentaget, vil det sætte yderligere fart på økonomien.

Landsstyret har besluttet at forhøje den samlede rejekvote med godt 13 pct. i 2001, hvilket skulle kunne give et vækstbidrag til den samlede økonomi på omkring 2 pct. (se nærmere herom i boks 3.2.1).

De to afgørende faktorer for konjunkturudviklingen - fiskeriet og de offentlige finanser - tyder således begge på yderligere og stærk aktivitetsfremgang i 2001. Hertil kommer, at der er temmelig kraftig privat og kommunal byggeaktivitet i nogle byer.

Kombinationen af betydelige kvoteforhøjelser og ekspansiv finanspolitik bevirker, at væksten i den samlede økonomi i 2001 må skønnes at blive noget højere end i 2000 og kan nemt blive i størrelsesordenen 5 pct.

Efterforskningen efter mineraler er på et forholdsvis lavt niveau, og det er tvivlsomt, om aktiviteterne i 2001 vil kunne få mærkbar indflydelse på den samlede økonomi.

3.2 Konjunkturbestemmende forhold


Finanspolitikken
Ifølge budgetorienteringen til Landstinget fra september 2000 steg hjemmestyrets driftsudgifter med godt 2½ pct. nominelt i 2000 efter at være steget ca. 6 pct. årligt i de to foregående år. Anlægsbevillingerne skønnedes at stige med ca. 250 mio. kr. til et niveau omkring 850 mio. kr. i 2000.

Vurderingen af den finanspolitiske virkning på økonomien skal imidlertid tolkes med varsomhed, da der skal tages højde for samspillet med Anlægs- og renoveringsfonden. En beskrivelse af denne findes i boks 4.4.1 i kapitel 4. Foreløbige oplysninger tyder på, at godt 250 mio. kr. af bevillingen ikke er blevet anvendt i 2000, og at midlerne derfor først anvendes senere.

Det betyder, at hjemmestyrets faktiske anlægsaktivitet har været på samme niveau i 2000 som i 1999. Dermed er hjemmestyrets samlede drifts- og anlægsaktiviteter steget godt 2 pct. i 2000, svarende til en real stigning på omkring ½ pct.

Da de offentlige indkomster også er steget i takt med de gode konjunkturer, forudses det nu, at der for år 2000 realiseres et mindre overskud. Som det fremgår af kapitel 4, ville dette DAU-resultat have betydet, at finanspolitikken var blevet ret så ekspansiv i år 2000, såfremt Anlægs- og renoveringsfonden havde udnyttet de samlede bevillinger på 850 mio. kr. Men med et mindreforbrug i Anlægs- og renoveringsfonden på godt 250 mio. kr. bidrog finanspolitikken til en mere afbalanceret udvikling i 2000.

I 2001 budgetteres med stort set konstante nominelle driftsudgifter, svarende til et realt fald på et par pct. Der budgetteres med stort set uændrede skatteindtægter, mens anlægsbevillingerne ventes at falde med 75 mio. kr. fra 850 mio. kr. til 775 mio. kr. (jvf. kapitel 4).

Også i vurderingen af finanspolitikken i 2001 skal der tages højde for samspillet med Anlægs- og renoveringsfonden. At der overføres godt 250 mio. kr. fra 2000 til 2001 betyder, at anlægsaktiviteten i princippet kan stige fra 600 mio. kr. i 2000 til 1.025 mio. kr. i 2001 (de budgetterede 775 mio. kr. plus 250 mio. kr. fra 2000).

Det er dog næppe sandsynligt, at stigningen bliver så stor i 2001. Udover at fastslå dette, er det meget vanskeligt at vurdere udviklingen i anlægsaktiviteterne i 2001. Mindreforbruget i 2000 på ca. 250 mio. kr. kan således både være forårsaget af administrative forsinkelser i Anlægs- og renoveringsfonden samt af den høje kapacitetsudnyttelse i bygge- og anlægssektoren i 2000. Der er ikke udsigt til, at presset fra kapacitetsudnyttelsen i bygge- og anlægssektoren bliver mindre i 2001, bl.a. på grund af det slip i bygge- og anlægsrytmen i slutningen af 2000 og i begyndelsen af 2001, som den manglende udnyttelse af overførslerne til Anlægs- og renoveringsfonden også kan have bidraget til. Hvor stor indflydelse den administrative kapacitet i Anlægs- og renoveringsfonden vil få for bygge- og anlægsaktiviteterne i 2001 har udvalget ikke mulighed for at vurdere.

Det rådgivende udvalg er i vurderingen af de økonomiske udsigter og problemstillinger for så vidt angår 2001 gået ud fra, at der fra Anlægs- og renoveringsfonden også i 2001 overføres et beløb på omkring 250 mio. kr. til faktisk udførelse i senere år. Med andre ord er det forudsat, at der i 2001 vil være overensstemmelse mellem bevilling og forbrug af anlægsmidler svarende til 775 mio. kr. Med blandt andet denne forudsætning skønnes det, at der i 2001 realiseres et mindre DAU-overskud.

Set i en konjunkturmæssig sammenhæng er det afgørende spørgsmål imidlertid ikke, om der er et DAU-overskud eller DAU-underskud, men om finanspolitikken bag DAU-saldoen er hensigtsmæssig og holdbar.

For at vurdere dette spørgsmål har udvalget opstillet en simpel økonomisk model (jvf. kapitel 4), der bygger på to hovedpræmisser:
  1. Hjemmestyrets gældssituation må ikke forringes i et langsigtet perspektiv, såfremt økonomien - eventuelt med svingninger - følger sit langsigtede vækstspor.
  2. Finanspolitikken bør bidrage til den konjunkturmæssige stabilisering.
Baseret på disse præmisser kommer udvalget bl.a. frem til, at DAU-overskuddet bør være 250 mio. kr. større i 2001, såfremt finanspolitikken skal være i overensstemmelse med disse, og det ydermere forudsættes, at den faktiske finanspolitik i 2000 var hensigtsmæssig.

Fiskeri og eksporten
NAFO’s anbefalede TAC for 2001 er på 9.600 tons rejer ved Østgrønland, svarende til anbefalingen for 2000. Anbefalingen er på 85.000 tons rejer ved Vestgrønland, hvilket svarer til en stigning på ikke mindre end 20.000 tons eller ca. 30 pct. Landsstyret har på denne baggrund valgt at fastsætte rejekvoten ved Vestgrønland til 82.000 tons i 2001 mod 71.000 tons i 2000, mens kvoten ved Østgrønland er fastholdt på 10.600 tons (tabel 3.2.1). Hvis 2001-kvoten kan udnyttes svarende til udnyttelsen i 2000, vil rejefiskeriet stige godt 13 pct. i 2001. Vækstbidraget til den samlede økonomi skønnes at kunne blive i størrelsesordenen 2 pct. (boks 3.2.1).

////// Tabel 3.2.1 Rejekvoterne i 2000 og 2001
1000 tons 2000 2001
Kystnær 30,9 36,4
Havgående 40,1 45,6
I alt, Vestgrønland 71,0 82,0
Østgrønland 10,6 10,6
I alt 81,6 92,6
Kilde: Pressemeddelelse fra Direktoratet for erhverv.

Krabbefiskeriet har været i kraftig vækst de seneste år, hvilket har fået fiskeriorganisationer, fiskere og kommuner til at udtrykke bekymring og ønske om en bæredygtig forvaltning af krabberessourcen. På denne baggrund har landsstyret besluttet at fastsætte udenskærskvoten til 17.000 tons, hvilket er 8.000 tons lavere end den pulje, landsstyret satte af til udvikling af krabbefiskeriet i 2000, mens indenskærskvoten er øget fra 8.000 til 9.600 tons. For det udenskærs fiskeri har landsstyret indført stop for indførsel af yderligere tonnage. I løbet af første kvartal 2001 har landsstyret til hensigt at indføre yderligere regulering af krabbefiskeriet.

For den økonomisk set vigtigste del af hellefiskfiskeriet, dvs. fiskeriet ved Vestgrønland, er kvoten i 2001 uændret sammenlignet med 2000-kvoten. Kvoten for hellefisk ved Østgrønland er derimod sat op i 2001. Den hidtidige kvote ved Østgrønland har dog ikke været udnyttet fuldt ud, hvorfor den økonomiske betydning af denne kvoteforhøjelse vurderes at være beskeden. For de øvrige arter er kvoterne af samme størrelsesorden som i 2000 (tabel 3.2.2).
Boks 3.2.1 Rejekvoten
I forbindelse med forhøjelsen af rejekvoten ved Vestgrønland fra 71.000 til 82.000 tons har landsstyret besluttet, at de ekstra 11.000 tons fordeles med 50 pct. til det kystnære fiskeri og 50 pct. til det havgående.

Royal Greenland A/S har oplyst, at selskabets rejefabrikker højst kan producere samme mængde i 2001 som i 2000. Landsstyret har derfor besluttet, at 5000 tons af indenskærskvoten må produceres om bord. Endvidere er produktionstilladelserne i det udenskærs fiskeri ændret midlertidigt fra 75 til 85 pct. Landingspligten udgør dermed 15 pct. af kvoterne mod ellers 25 pct.

Under forudsætning af, at de tildelte kvoter fiskes op, vil det samlede fiskeri i 2001 blive forøget med 11.000 tons. Antages priserne på skalrejer og kogte og pillede rejer at forblive på det nuværende niveau, betyder ændringerne, at den samlede eksport vil kunne stige op mod 250 mio. kr. Det må imidlertid forventes, at en del af de øgede fiskemuligheder specielt i det indenskærs fiskeri ikke kan udnyttes fuldt ud, og at værdierne af de marginale fangster ikke svarer til gennemsnittet. Realistisk må der derfor snarere regnes med en forbedring af betalingsbalancen på omkring 150 mio. kr. og en stigning i kommunernes og landskassens indtægter i form af personskatter og rejeafgifter på 25-30 mio. kr. Forøgelse af den økonomiske aktivitet skønnes at give et samlet bidrag til BNP-væksten på omkring 2 pct.

Ved fordeling af rejekvoten er det vigtigt at sikre, at rejerne fanges og produceres med henblik på, at det samfundsmæssige afkast bliver så stort som muligt. I en sådan vurdering bør indgå dækningsbidraget ved produktion af forskellige typer rejer samt kapacitetssituationen, herunder behovet for nyinvesteringer, både på land og på havet.

I forbindelse med at der gives mulighed for større fangst af rejer, kan der opstå et fordelingsmæssigt hensyn - umiddelbart kommer en stigning i rejefiskeriet kun en relativ lille andel af befolkningen til gode.

I den forbindelse kunne en forhøjelse af rejeafgiften overvejes. Afgiften udgør for øjeblikket 3 pct. af værdien af rejerne, som ikke produceres på land. Ud fra en samfundsmæssig betragtning kan det være rimeligt at afgiftsbelægge tilladelser/koncessioner, som giver enkelte producenter store fortjenstmuligheder ved at udnytte en begrænset råvareressource, som der ikke er fri adgang til. Rejeafgiften skal generelt ses i sammenhæng med økonomien i den mest effektive del af fiskeriet, herunder de opnåede priser, men må ikke forhindre rederierne i en rationel drift og planlægning. Afgiften skal ses i lyset af, at de tildelte kvoter udnyttes fuldt ud. Afgiften påvirker således hverken fiskeriindsatsen eller effektiviteten i erhvervet, og har med andre ord næppe stor betydning for de erhvervsmæssige dispositioner, herunder eksporten.

Princippet om at afgiftsbelægge adgangen til begrænsede råvareressourcer kunne også anvendes inden for andre former for fiskeri. Skulle der opstå overnormale profitter inden for f.eks. hellefisk- og/eller krabbefiskeriet, kunne indførelse af hellefisk- og/eller krabbeafgifter overvejes.

En måde at afgøre, hvor meget rettighederne i fiskeriet bør koste, vil på langt sigt være at udbyde omsættelige kvoter på et åbent marked, f.eks. i forbindelse med en auktion. I en sådan situation vil prisen på fiskerettighederne blive fastsat på markedsvilkår i overensstemmelse med udbud og efterspørgsel. Dette vil tilskynde til effektivitet i fiskeriet, og provenuet fra de solgte fiskerettigheder vil kunne komme hele samfundet til gode.


////// Tabel 3.2.2 Samlede kvoter for 1999-2001
1000 tons 1999 2000 2001
Rejer
Hellefisk
Skolæst
Rødfisk
Helleflynder
Havkat
Lodde
Blåhvilling
Torsk
Polartorsk
Krabber
81,6
13,5
10,0
121,5
2,0
7,0
25,0
40,0
83,3
4,0
-
81,6
13,5
0,0
112,1
2,0
7,0
0
40,0
83,3
4,0
33,0
92,6
22,0a
10,0
105,7
2,2
7,0
25,0b
40,0
83,3
4,0
26,7
a. Kvoten for hellefisk ved Østgrønland er sat op fra 8.000 til 14.500 tons.
Desuden er et nyt område ved Nordvestgrønland blevet omfattet af kvoten
b. Kvoten gælder kun for Vestgrønland. Den har tidligere været 25.000 tons, men blev ikke udnyttet.
I henhold til 4. Fiskeriprotokol skal EU tildeles 25.000 tons lodde ved Vestgrønland, hvorfor kvoten er øget med denne mængde.
Kilde: Pressemeddelelser fra Direktoratet for erhverv.


Rejepriserne har varieret mindre i 2000 end i de foregående par år, og den gennemsnitlige indhandlingspris frem til oktober var 1½ pct. højere end i samme periode i 1999 (figur 3.2.1). Det forlyder dog, at priserne har været lavere i de seneste måneder.

////// Figur 3.2.1 Rejeprisindekset 1995-2000 med januar 1995 = 100



Kilde: Grønlands Statistik

Udover at rejepriserne er steget i 1. halvår 2000 sammenlignet med samme periode i 1999, er også de eksporterede mængder øget, således at værdien af den samlede rejeeksport er steget 8½ pct. i første halvår 2000. Hertil kommer, at eksporten af hellefisk er forøget ganske betragteligt. Samtidig er der kommet gang i krabbefiskeriet, som oplevede en kraftig stigning i den eksporterede værdi, da både priser og mængder steg voldsomt (tabel 3.2.3). Samlet blev eksporten således knap 100 mio. kr. højere i første halvår 2000 end i samme periode i 1999.

////// Tabel 3.2.3 Eksporten af de vigtigste fiskearter
  1. halvår 1999 1. halvår 2000 Pct. stigning
Rejer
  • Vægt, tons
  • Værdi, mio. kr.
  • Gns. pris, kr. per kg
 21.675
573
26,5
 22.894
621
27,1
 5,6
8,2
2,3
Hellefisk
  • Vægt, tons
  • Værdi, mio. kr.
  • Gns. pris, kr. per kg
 3.777
113
29,8
 4.999
144
28,8
 32,4
27,4
-3,4
Krabber
  • Vægt, tons
  • Værdi, mio. kr.
  • Gns. pris, kr. per kg
 459
16
34,6
 1077
55
50,7
 135
244
46,5
Anm.: Værdien af den samlede eksport er efterfølgende opjusteret, hvorfor stigningstakterne i tabellen kan være undervurderede, idet opjusteringen ikke er gennemført på underkomponenter. De gennemsnitlige priser er beregnet som værdien af eksporten divideret med vægten.

Kilde: Grønlands Statistik 2000. Udenrigshandel 2000:5. Nuuk.

Også hotelbranchen oplevede høje vækstrater i 2000. Det samlede antal hotelovernatninger er i årets første tre kvartaler steget 6 pct. (tabel 3.2.4).

////// Tabel 3.2.4 Antal hotelovernatninger
Pct. stigning 1999 2000(a)
Hotelovernatninger i alt 2,2 6,0
Udlandet, inkl. Danmark 13,1 4,7
a. Pct. vis stigning i årets første 3 kvartaler i forhold til samme periode i 1999.
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Turisme 2000:7. Nuuk.


Knap halvdelen af det samlede antal hotelovernatninger foretages af gæster fra Danmark eller andre lande, og denne kategori er steget stærkt i både 1999 og 2000. Denne stigning indikerer, at der er pæn fremgang i turismen. Dette fremgår også af flypassagerstatistikken, som viser, at antallet af turister er steget med ikke mindre end 16 pct. i de tre første kvartaler i 2000 sammenlignet med samme periode i 1999.

Olie- og mineralefterforskning
I sommeren 2000 gennemførte Statoil prøveboringer ved Fyllas Banke vest for Nuuk. Boringerne var imidlertid tørre, og der var således hverken tegn på olie eller gas.

I kølvandet på faldende råvarepriser faldt efterforskningsindsatsen efter mineraler markant i 1998-99 (figur 3.2.2), hvilket var medvirkende til, at man besluttede at halvere efterforskningsforpligtelserne i 1999. Denne ordning blev fortsat i 2000 og vurderes at have været medvirkende til, at selskaberne har fastholdt interessen for Grønland. Efterforskningsaktiviteten har dog været på et lavt niveau det seneste par år og ventes også at blive lav i 2001.

////// Figur 3.2.2 Mineralefterforskning 1992-2001
Antal tilladelser Mio. kr.




Kilde: Råstofdirektoratets hjemmeside,www.bmp.netnation.com>

Der er geologiske muligheder for, at der kan gøres væsentlige fund i Grønland, og stigende metalpriser har gjort mineralefterforskning mere interessant. Det er dog endnu for tidligt at sige, om egentlig minedrift med udvinding af guld og/eller andre værdifulde grundstoffer vil blive realiseret i de nærmeste år.

Interessen for udnyttelse af Grønlands naturlige ressourcer kommer også til udtryk ved, at der er en række initiativer i gang vedrørende udvinding af drikkevand med henblik på eksport. Der er dog endnu ikke truffet beslutning om at sætte produktion i gang.

Et andet eksempel på en erhvervsaktivitet, hvor nogle af Grønlands særlige fordele (i denne sammenhæng f.eks. kulde og rigelig plads) udnyttes, er VW-koncernens testbane på indlandsisen ved Kangerlussuaq, som nu er etableret.

Hvor stor betydning ovennævnte projekter vil kunne få for samfundsøkonomien er svært at forudsige, men der kan ikke være tvivl om, at de vil kunne få stor lokal betydning. Nok så vigtigt er det, at disse projekter er med til at gøre erhvervslivet mere diversificeret, ligesom projekterne illustrerer, at det er muligt at få sat nye former for privat erhvervsaktivitet i gang baseret på områder, hvor Grønland har særlige fordele. Det er derfor vigtigt, at der er de rette rammebetingelser herfor, herunder at der er konkurrence om at udnytte ressourcerne mest effektivt.

3.3 Konjunkturudviklingen


Den indenlandske efterspørgsel
Udviklingen i den indenlandske efterspørgsel må vurderes ud fra nogle få indikatorer, da det statistiske grundlag er begrænset. Det omfatter f.eks. ikke oplysninger om udviklingen i det private forbrug og investeringerne.

Hvis man havde kendskab til den seneste udvikling i detailomsætningen, ville man have en god indikator for det private forbrug. Detailomsætningsindekset findes imidlertid kun frem til udgangen af 1999. I årene 1998 og 1999 var væksten i detailomsætningsindekset (i faste priser) 5,8 pct. henholdsvis 6,8 pct., hvilket afspejler den pæne vækst i den samlede økonomi i disse år (figur 3.3.1).

////// Figur 3.3.1 Detailomsætningsindeks 1997-1999



Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Grønlands Statistik.


I andre lande er bilsalget en god indikator for udviklingen i det private forbrug. I Grønland dækker statistikken det samlede antal nyregistrerede motorkøretøjer, herunder også køretøjer til erhvervsmæssig brug (f.eks. lastbiler), og kan således give indtryk af den samlede indenlandske efterspørgsel efter køretøjer. Økonomiens beskedne størrelse bevirker imidlertid, at den tidsmæssige placering af større ordrer kan give store udsving.

Som det ses af figur 3.3.2, har antallet af nyregistrerede køretøjer været temmelig højt de seneste år, og denne udvikling er fortsat i 2000. Sammenlignet med situationen i 1996 er der næsten tale om en fordobling af det årlige salg.

////// Figur 3.3.2 Nyindregistrede køretøjer 1993-2000



Kilde: Politimesteren i Grønland.

Den samlede import (i løbende priser) og importen eksklusiv skibe og fly er faldet i første halvår 2000 sammenlignet med samme periode året før (tabel 3.3.1). Periodisering og udsving i store enkeltposter bevirker dog, at tallene må formodes ikke fuldt ud at afspejle den underliggende udvikling.

////// Tabel 3.3.1 Importen i 1. halvår 1997-2000
Mio. kr. 1997 1998 1999 2000
1. Næringsmidler og drikkevarer (a) 153,4 162,2 190,5 174,2
2. Maskiner og transportmidler (b)
- heraf skibe og fly
266,6
28,7
292,9
52,9
362,3
96,7
421,1
181,7
3. Bearbejdede varer (c) 276,2 284,0 291,9 256,9
4. Diverse varer (d) 288,3 360,3 308,1 256,8
Import i alt 984,5 1.099,3 1.152,9 1.109,0
Import eksklusiv skibe og fly 955,8 1046,4 1056,2 927,3
a. SITC-afsnit 0: Næringsmidler, levende dyr og 1: Drikkevarer og tobak
b. SITC-afsnit 7: Maskiner og transportmidler
c. SITC-afsnit 6: Bearbejdede varer, hoveds. halvfabrikata og 8: Bearbejde varer i.a.n.
d. SITC-afsnit 2: Råstoffer, ikke spiselige, 3: Min. brændsels- og smørestoffer, 4: Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks, 5: Kemikalier og kemiske produkter og 9: Diverse varer og transaktioner i.a.n.
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Udenrigshandel 2000:6. Nuuk.


Handelsbalancen
Den stærke eksportvækst i første halvår 2000 kommer også til udtryk på handelsbalancen. Da importen samtidig er faldet, er handelsbalancen væsentligt forbedret sammenlignet med samme periode i 1999 (tabel 3.3.2).

////// Tabel 3.3.2 Handelsbalancen i 1. halvår 1997-2000
Mio. kr. 1997 1998 1999 2000
Import 985 1.099 1.153 1.109
Eksport 827 746 784 952
Handelsbalancen -158 -354 -369 -157
Kilde: Grønlands Statistik 2000, Udenrigshandel 2000:6. Nuuk.

Ledigheden
Den kraftige økonomiske vækst har også givet sig udslag i faldende arbejdsløshed. Efter stort set konstant ledighed i perioden 1995-97 begyndte ledigheden at falde fra 1998, og denne udvikling er fortsat i 2000 (figur 3.3.3). Der henvises i øvrigt til kapitel 2 for yderligere beskrivelse af ledigheden og arbejdsmarkedet.

////// Figur 3.3.3 Ledigheden i 1998, 1999 og 2000



Anm.: Opgørelsen omfatter befolkningen i byerne, hvis andel af den grønlandskfødte befolkning i 1997 udgjorde 81 pct.
Kilde: Grønlands Statistik, diverse numre i serien Arbejdsmarked.


Priser og lønninger
På trods af den særdeles kraftige vækst i økonomien i 1998-99 og høje vækst i 2000 er inflationen stadig lav, knap 2 pct. (figur 3.3.4), og således fortsat noget lavere end i Danmark. Inflationen har dog været svagt stigende det sidste år. Da prisen på olie stadig er reguleret i Grønland (jvf. kapitel 4), har gennemslaget af den høje dollarkurs og de høje oliepriser på de internationale markeder ikke været særlig kraftigt. De højere oliepriser vurderes isoleret set at ville øge inflationen med godt 1 pct. point i 2001.

////// Figur 3.3.4 Forbrugerprisindeks 1983-2000



Kilde: Grønlands Statistik.

Lønstigningerne for offentligt ansatte har det sidste par år været i størrelsesordenen 2-3 pct. årligt. Med inflationsrater på godt 2 pct. vil de årlige reallønsstigninger således blive omkring 1 pct. De i 2000 og januar 2001 indgåede aftaler på sundheds-, lærer- og pædagogområdet ligger også på dette niveau.

At det er lykkedes at fastholde lav inflation gennem de seneste år med særdeles kraftig økonomisk vækst, kan formentlig tilskrives en række faktorer:
  • Det er lykkedes at holde lønstigningerne i ro i store dele af økonomien, især i den betydningsfulde offentlige sektor. I fiskerierhvervet anvendes en fast hyreprocent, hvorfor lønstigninger inden for dette erhverv er bestemt af udviklingen i fangstværdien på de enkelte fartøjer.
  • En stor del af indkomstfremgangen giver sig udslag i øget import og dermed øget grønlandsk efterspørgsel i udlandet.
  • Der har været ledig kapacitet inden for områder som f.eks. detailhandel, energiforsyning og søtransport siden midten af 1990’erne.
I kølvandet på den høje økonomiske vækst de seneste år er presset på arbejdsmarkedet blevet større og risikoen for flaskehalse i f.eks. anlægssektoren forekommer stor. Større lønstigninger i en branche vil hurtigt kunne sprede sig til den øvrige økonomi. Det er fortsat vigtigt, at konkurrenceevnen bliver forbedret, hvilket vil skabe bedre muligheder for et mere diversificeret eksporterhverv og gøre det lettere for især ufaglærte at få job (se også kapitel 2). Hertil kommer, at højere inflation vil udhule værdien af to af hjemmestyrets største indtægtskilder: bloktilskuddet og overførslerne fra EU.

Set i lyset af både den nuværende konjunktursituation med betydelig risiko for flaskehalse samt vigtigheden af, at inflationen holdes nede, anbefaler udvalget, at der tages initiativ til at opbygge en lønstatistik, der også omfatter det private arbejdsmarked.

3.4 Forskelle mellem kommunerne
Udover at økonomien som helhed svinger betydeligt fra år til år, er der også store forskelle på, hvordan økonomien udvikler sig i de enkelte kommuner. Da de fleste kommuner er temmelig små, skal der heller ikke så meget til for at påvirke aktiviteten fra år til år. Ser man derfor udviklingen over en lidt længere årrække, fås et bedre indtryk af om nogle områder mere vedvarende halter efter den øvrige del af landet.

Langt de fleste kommuner har oplevet, at de skattepligtige indkomster samlet er vokset over 20 pct. fra 1995 til november 2000, mens nogle få kommuner har haft svagere vækst (tabel 3.4.1). Set over hele perioden har der således været regionale forskelle i væksten.

Antages den langsigtede årlige vækstrate i økonomien at være 1,4 pct. (jvf. kapitel 4), skulle de samlede realindkomster være vokset godt 7 pct. i perioden 1995-2000. Dette svarer skønsmæssigt til, at de skattepligtige indkomster (dvs. indkomsterne efter personfradrag) skulle være vokset godt 20 pct. nominelt. Det betyder, at væksten i fire kommuner har ligget under den langsigtede vækst for økonomien som helhed, mens 7 kommuner har oplevet en vækst nogenlunde svarende til den langsigtede vækst i økonomien (eller lidt mere), og 7 kommuner har haft en højere vækst.

////// Tabel 3.4.1 Samlet stigning i de skattepligtige indkomster i perioden 1995-2000 a
Pct. stigning Under 20 20-30 Over 30
Antal kommuner 4 b 7 c 7 d
a. Oplysningerne for 2000 er baseret på indbetalingerne i årets første 11 måneder.
b. Qeqertarsuaq, Tasiilaq, Ivittuut, Upernavik
c. Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Qasigiannguit, Maniitsoq, Kangaatsiaq, Illoqqortoormiut
d. Aasiaat, Ummannaq, Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaanaaq

Kilde: Skattedirektoratet og egne beregninger.


Hovedparten af kommuner har således fået del i den kraftige økonomiske vækst. Men det betyder ikke nødvendigvis, at indkomstforskelle mellem kommunerne er blevet mindre. Dels havde kommunerne forskellige indkomstniveauer per indbygger i udgangsåret (her 1995). Dels har kommunerne med de største byer opnået høje vækstrater. At mange kommuner har fået del i væksten afspejler sig også i ledighedstallene, som viser, at arbejdsløsheden er faldet i de fleste kommuner. Dette ændrer dog ikke ved, at der stadig er forskelle i ledighedsniveauerne mellem kommuner, jvf. også kapitel 2.

3.5 De hjemmestyreejede selskaber
Udviklingen i de hjemmestyreejede selskaber og konjunkturudviklingen hænger nøje sammen. Således kunne de seks største hjemmestyreejede selskaber i 1998 for første gang melde om overskud i samme år, og dette er gentaget i 1999 (tabel 3.5.1). Set under ét var resultaterne dog ikke tilfredsstillende, og der er fortsat kun sket en begrænset stigning i selskabernes værdi. Forrentningen af aktionærens (dvs. hjemmestyrets) kapital er med andre ord lav.

////// Tabel 3.5.1 Årets resultat i de seks største hjemmestyreejede selskaber 1993-99, mio. kr.
  1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Royal Greenland A/S -17 21 49 -94 -157 a 1 a 10 a
KNI Pilersuisoq A/S -4 -68 -10 13 46 46 46
KNI Pissifik A/S -3 -67 -38 1 20 30 31
Royal Artic Line A/S -1 -10 -1 28 20 37 20
Tele Greenland A/S --- 39 44 29 29 25 30
Artic Umiaq Line A/S --- --- --- --- 6 8 9
I alt -25 -85 44 -23 -36 149 146
a. Regnskabsåret ændret, så tallet for 1997 dækker de 9 første måneder i året, mens oplysningerne for 1998 dækker de sidste 3 måneder i 1997 og de 9 første i 1998. Tilsvarende for 1999.
Kilde: Selskabernes regnskaber.


At de seks største selskaber opnåede overskud i 1999 afspejler sig også i udviklingen i selskabernes gæld. Efter at være steget gennem mange år faldt den samlede gæld således i 1999 for første gang. Faldet var dog beskedent, og selskabernes gæld er stadig højere end i 1996.

Da landskassens gæld også faldt i 1999 (jvf. kapitel 4), blev selskabernes og landsstyrets samlede gæld reduceret med næsten 200 mio. kr. (tabel 3.5.2). Den samlede nettogæld udgør dog stadig næsten 2½ mia. kr. (heraf er 90 pct. i Royal Greenland). Givet selskabernes betydning for samfundsøkonomien kan landsstyret ikke se bort fra denne gæld og udviklingen i den. I det omfang økonomien i selskaberne er sund og investeringerne foretages forretningsmæssigt, er gælden dog ikke nødvendigvis et problem.

Tabel 3.5.2 Nettogælden i de seks største aktieselskaber 1995-1999, mio. kr.
  1995 1996 1997 1998 1999
Royal Greenland A/Sa 1546 1883 2069 2190 2177
KNI Pilersuisoq A/S 4 147 57 66 65
KNI Pissifik A/S 45 135 142 129 103
Arctic Umiaq Line A/S - - -33 -62 -47
Royal Arctic Line A/S 531 473 469 406 364
Tele Greenland A/S -112 56 27 11 53
Selskaber i alt 2014 2694 2731 2740 2715
Landskassen 279 -311 -267 -144 -308
Landskassen og selskaber 2293 2383 2464 2596 2407
Anm.: Selskabernes gæld til hjemmestyret er ikke medregnet.
a. Fra 1998 følger regnskabsåret ikke kalenderåret.


Kilde: Grønlands hjemmestyre 2000, Forslag til finanslov 2001. Nuuk.

Grønlands vigtigste virksomhed, Royal Greenland A/S, offentliggjorde den 19. februar 2001 regnskabet for 1999-2000, som viste et overskud på 11 mio. kr., hvilket svarer til overskuddet året før. Bestyrelsen og ledelsen finder resultatet utilfredsstillende set i lyset af selskabets omsætning. Udvalget deler denne opfattelse.