Finanspolitikken

Det er op til en politisk vurdering at afgøre, om en finanspolitisk stramning skal ske via indtægtssiden (forøgelse af indkomstskatter, huslejer, rejeafgift mv.) eller via udgiftssiden (reduktion af overførselsindkomster, offentligt forbrug eller offentlige investeringer)

Onsdag d. 21. marts 2001
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Erhverv, Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
4.1 Er DAU-overskuddet for lille?
4.2 Beregning af en neutral DAU-saldo
4.3 Vurdering af størrelsen af DAU-overskuddet
4.4 Hjemmestyrets økonomi
4.5 Kommunernes økonomi
4.6 Den danske stats udgifter til Grønland


4.1 Er DAU-overskuddet for lille?
Når det går fremad i økonomien, kommer det også den offentlige økonomi til gode. I takt med, at den samlede produktion stiger, og arbejdsløsheden falder, stiger skatteindtægterne, og de offentlige udgifter falder. I økonomisk dårlige tider ser man den modsatte udvikling: skatteindtægterne falder, og udgifterne stiger.

Når man skal vurdere de offentlige finanser, er det derfor ikke kun interessant at se på det faktiske over- eller underskud (eller ændringen heri), men også på hvor stort overskuddet (eller underskuddet) ville have været, hvis der havde været en neutral - eller normal - økonomisk udvikling. Denne type analyser er velkendte mange andre steder i verden.

En sådan type analyse er også relevant for Grønland og er forsøgt foretaget nedenfor. Metoden er tilpasset det foreliggende statistiske grundlag og gjort så enkel som mulig. Resultaterne skal derfor tolkes med varsomhed. En forfinet analytisk metode vil dog næppe ændre det overordnede billede.

4.2 Beregning af en neutral DAU-saldo
Udvalget har opstillet en simpel økonomisk model, der bygger på to hovedpræmisser:
  • Hjemmestyrets gældssituation må ikke forringes i et langsigtet perspektiv, såfremt økonomien - eventuelt med svingninger - følger sit langsigtede vækstspor.
  • Finanspolitikken bør bidrage til den konjunkturmæssige stabilisering.
Selve beregningen er lavet i følgende trin:
  1. Det fastlægges, hvilken vækstrate der kan forventes for hele økonomien på længere sigt. Set over 20-års perioden 1979 til 1999 er økonomien vokset i alt 33 pct., hvilket svarer til en årlig realvækst på 1,4 pct.
    Da der regnes med årlige vækstrater, er det nødvendigt at fastlægge et referenceår for at kunne beregne de absolutte talstørrelser. 1997 er her valgt som referenceår. Dette år ligger en del inde i opsvinget fra lavpunktet i 1993, og den økonomiske vækst var 1,4 pct., hvilket svarer til økonomiens langsigtede vækstrate.
  2. Herefter beregnes, hvor store hjemmestyrets skatteindtægter ville have været - her i årene 1998-2001 - hvis de var steget svarende til fremgangen i økonomien. Det antages, at hjemmestyrets indtægter fra skatter og afgifter skal stige med 1 pct., når økonomien vokser med 1 pct.
    De øvrige indtægter (bloktilskud, Grønlands andel af Nationalbankens overskud og overførsler fra EU) antages at skulle følge den økonomiske langsigtede (potentielle) vækst. Gør de ikke det, skal skatterne stige tilsvarende mere, hvis en neutral budgetsaldo skal fastholdes.
  3. Det beregnes, hvor store hjemmestyrets drifts- og anlægsudgifter ville have været i 1998-2001, hvis udgifterne realt set kun var vokset svarende til den langsigtede BNP-udvikling.
    At hjemmestyrets udgifter kun bør vokse i takt med den potentielle vækst, kan måske umiddelbart forekomme restriktivt. Men den potentielle vækst udtrykker netop, hvor meget økonomien kan vokse på langt sigt. Hvis udgifterne i nogle perioder vokser hurtigere, skal de derfor i andre perioder vokse langsommere. Sker dette ikke, vil udgiftstrykket varigt blive højere med et tilsvarende behov for et højere skattetryk. En sådan udvikling vil gøre det sværere at nå det politiske mål om større økonomisk selvbærenhed, ligesom det vil stride mod landsstyrets arbejde i øvrigt på at skabe mere privat erhvervsaktivitet.
  4. Ud fra 1-3 og oplysninger om ekstraordinære poster og udlån kan en neutral DAU-saldo beregnes.
Den faktiske og potentielle økonomiske vækst i Grønlands økonomi fremgår af tabel 4.2.1. At den potentielle vækst omregnes til nominelle termer skyldes, at oplysningerne i hjemmestyrets regnskaber er opgjort nominelt. Samtlige efterfølgende beregninger er således også i nominelle termer.

//////Tabel 4.2.1 Væksten i Grønlands økonomi 1997-2001, pct.
  1997 1998 1999 2000 2001
Faktisk vækst, årets priser 1,9 8,8 8,0 5,0 8,1
Inflation 0,6 1,1 0,7 1,7 3,0
Realvækst 1,4 7,7 7,2 3,3 5,0
Potentiel realvækst 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Potentiel vækst, årets priser 2,1 2,5 2,2 3,2 4,5
Kilde: Grønlands Statistik 2000. Konjunkturstatistik 2000:2, Nuuk samt egne skøn og beregninger.

Den faktiske udvikling i hjemmestyrets udgifter og indtægter fremgår af tabel 4.2.2. Der ses kun på hjemmestyrets finanser, da den finanspolitiske styring primært vedrører disse. Tallene frem til 1999 er regnskabstal. Oplysningerne for 2000 er baseret på Budgetorienteringen fra september 2000 og indeholder således et element af skøn. 2001-tallene er fra finansloven og er ligeledes skønnede. Tallene og beregningerne for dette år skal fortolkes særlig varsomt.

//////Tabel 4.2.2 Hjemmestyrets udgifter og indtægter 1997-2001, mio. kr.
  1997 1998 1999 2000 2001
Skatteindtægter 1154 1210 1306 1326 1322
Øvrige indtægter 3024 3094 3205 3376 3365
Indtægter i alt 4178 4304 4511 4702 4687
Drifts- og anlægsudgifter -4129 -4405 -4515 -4615 -4790
Udlån og ekstraordinære poster 40 39 122 138 138
DAU-overskud 89 -62 118 -35 35
Kilde: Hjemmestyrets regnskaber, Budgetorientering 2000 og Finanslov 2001.

Det skal bemærkes, at udlån og ekstraordinære poster har udviklet sig særdeles gunstigt i 1999- 2001, hvilket har fået DAU-saldoen til at se bedre ud, end den underliggende er.

Opstillingen af det neutrale budget er vist i tabel 4.2.3. Heraf fremgår, hvorledes:
  • Hjemmestyrets udgifter ville have udviklet sig, hvis de kun var vokset lige så hurtigt som økonomien potentielt gør,
  • skatteindtægterne ville have udviklet sig, hvis de havde fulgt konjunkturudviklingen,
  • de øvrige indtægter ville have udviklet sig, hvis de havde fulgt økonomiens potentielle vækst, og dermed
  • hvorledes DAU-saldoen ville have udviklet sig.


//////Tabel 4.2.3 Beregnede udgifter og indtægter, mio. kr. (det neutrale budget)
  1997 1998 1999 2000 2001
Beregnede udgifter i alt 4129 4234 4326 4463 4663
Potentielle skatteindtægter 1154 1256 1356 1424 1539
Andre indtægter 3024 3101 3168 3268 3415
Beregnede indtægter i alt 4178 4357 4524 4692 4954
Udlån og ekstraordinære poster 40 39 122 138 138
Beregnet DAU 89 162 320 368 429
Kilde: Egne beregninger.

Sammenligningen af det beregnede og det faktiske DAU-overskud fremgår af tabel 4.2.4. Heraf ses, at DAU-overskuddet ved den ovenfor definerede metode skulle have været omkring 200 mio. kr. større i såvel 1998 som i 1999. I 2000 skal det faktiske DAU-underskud dog korrigeres for, at godt 250 mio. kr. i Anlægs- og renoveringsfonden ikke er blevet anvendt og derfor overføres til senere år (jvf. diskussionen af Anlægs- og renoveringsfonden i nedenstående afsnit 4.4 og i kapitel 3). Forskellen mellem det faktiske og det beregnede DAU-overskud i 2000 er efter denne korrektion knap 150 mio. kr. Indkomstfremgangen i 2000 tyder dog på, at DAU-saldoen i regnskabet vil blive noget bedre og formentlig vise overskud. Dette vil ligeledes reducere forskellen mellem det beregnede og det faktiske DAU-overskud i 2000.

Vedrørende 2001 er det forudsat, at de bevilgede anlægsmidler i 2001 bliver anvendt (men ikke de overførte midler fra 2000), hvorved forskellen mellem det beregnede og det faktiske DAU-overskud bliver næsten 400 mio. kr. Bliver anlægsinvesteringerne mindre end bevillingen, bliver denne forskel ligeledes mindre. Det må endvidere forventes, at der vil ske en opjustering af skønnet for DAU-saldoen i 2001, bl.a. på baggrund af forhøjelsen af rejekvoterne i 2001. Dermed vil forskellen mellem det beregnede og det faktiske DAU-overskud reduceres yderligere.

//////Tabel 4.2.4 Beregnede og faktiske DAU-overskud, mio. kr.
  1997 1998 1999 2000 2001
Beregnet DAU-overskud 89 162 320 368 429
Faktisk DAU-overskud 89 -62 118 -35 35
Faktisk DAU korrigeret for uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden       225 0
Forskel 0 224 202 143 394
Forudsættes, at den faktiske finanspolitik i 2000 var hensigtsmæssig betyder resultatet i tabel 4.2.4, at DAU-overskuddet bør være ca. 250 mio. kr. større i 2001 end i 2000 (svarende til forskellen mellem 394 og 143 mio. kr.).

4.3 Vurdering af størrelsen af DAU-overskuddet
Der er flere forklaringer på, at DAU-overskuddet burde have været væsentligt større i årene 1998-2001. Det er især relevant at fremhæve, at:
  • Konjunkturerne har været gode.
  • Udgiftsvæksten har været temmelig kraftig. De samlede, faktiske udgifter steg med 18 pct. nominelt fra 1997 til 2000, mens den potentielle, nominelle vækst i økonomien i denne periode kun skulle tilsige en stigning på ca. 8 pct.
  • De beregnede indtægter svarer til og med 2000 til de faktiske indtægter.
Behovet for en stram udgiftspolitik forstærkes af, at en stor del af hjemmestyrets indtægter (f.eks. bloktilskud og overførsler fra EU) ikke vokser realt, men er blevet opreguleret med de generelle prisstigninger i Danmark. Vokser hjemmestyrets driftsudgifter derimod realt, vil der gradvist opstå et stadig større finansieringsbehov, såfremt inflationen i Grønland ikke holdes under inflationen i Danmark svarende til den reale udgiftsstigning.

Spejlbilledet af et solidt overskud i opgangstider er, at der i økonomisk dårlige tider er mulighed for at have underskud på de offentlige budgetter uden samtidig at sætte en holdbar økonomisk udvikling over styr.

Erfaringsmæssigt er det særdeles vanskeligt at beskære de offentlige udgifter i nedgangstider, hvor arbejdsløsheden normalt vil være stigende, og der dermed vil være et ønske om at øge udgifterne til f.eks. sociale ydelser. Med et tilstrækkeligt overskud på hjemmestyrets finanser kan man således undgå at skulle skære i udgifterne i en periode, hvor der reelt er behov for det modsatte.

For en økonomi som den grønlandske, der er afhængig af en svingende naturressource, er det særligt afgørende, at der føres en tilstrækkelig stram finanspolitik i gode år. Behovet for et finanspolitisk råderum øges desuden af, at Grønland i løbet af en årrække vil opleve stigende udgiftspres som følge af et stigende antal ældre. Hertil kommer gældssituationen i de offentligt ejede selskaber.

Jo større råderum der ønskes for finanspolitiske lempelser i lavkonjunkturår, desto større skal overskuddet være i gode år for at opbygge en tilstrækkelig god finansiel situation for det offentlige.

Det skal understreges, at beregningerne med den opstillede model i en række henseender er usikre, hvorfor talstørrelserne kan kritiseres og diskuteres. Beregningen af det neutrale budget bygger på forudsætninger om udgangsår, økonomiens langsigtede vækstspor og graden af finanspolitisk stabilisering.

Ud fra en samlet vurdering må udvalget dog konkludere, at der er behov for en væsentlig finanspolitisk stramning i 2001 i størrelsesordenen 250 mio. kr. Størrelsen af denne stramning afhænger dog af, hvordan den faktiske udnyttelse fra Anlægs- og renoveringsfonden vil blive. Bliver den faktiske udnyttelse f.eks. 100 mio. kr. mindre, således at der kun disponeres over 675 mio. kr. i 2001, reduceres kravet til finanspolitikken med et tilsvarende beløb.

Det er op til en politisk vurdering at afgøre, om en finanspolitisk stramning skal ske via indtægtssiden (forøgelse af indkomstskatter, huslejer, rejeafgift mv.) eller via udgiftssiden (reduktion af overførselsindkomster, offentligt forbrug eller offentlige investeringer). Ved tilrettelæggelsen af finanspolitikken bør der også tages hensyn til de regionale virkninger, idet behov og muligheder for især offentlige investeringer også bør afpasses lokale forhold.

Ovenstående gennemgang viser endvidere, at finanspolitikkens virkninger er blevet stærkt afhængige af forvaltningen af de midler, der overføres til Anlægs- og renoveringsfonden. Det rådgivende Udvalg finder, at det er afgørende, at udnyttelsen af de faktiske bevillinger fra Anlægs- og renoveringsfonden tilrettelægges i et nært samarbejde internt i hjemmestyret, så der sikres en tæt overensstemmelse med de politiske intentioner for så vidt angår den overordnede finanspolitik. Det er specielt vigtigt, at konstruktionen med Anlægs- og renoveringsfonden ikke fører til - i modstrid med de politiske intentioner - at den faktiske finanspolitik bliver konjunkturmedløbende. Denne risiko er til stede i 2001.

Ovenstående beregning tager ikke højde for, at en del af hjemmestyrets udgifter burde falde i økonomiske opgangstider (f.eks. de sociale udgifter og tilskud til virksomheder). Hvis dette aspekt var indarbejdet, ville det nødvendige DAU-overskud have været endnu større. Hertil kommer, at beregningerne kun omfatter hjemmestyrets finanser. Udgifterne til f.eks. offentlig hjælp, som er afhængige af den økonomiske udvikling, afholdes af kommunerne. Ideelt set burde beregningerne derfor også omfatte kommunerne, og således dække hele den offentlige sektor i Grønland.

Det kan til sammenligning nævnes, at overskuddet på de samlede offentlige finanser i Danmark vurderes at være 2¾ pct. af BNP i hvert af årene 1999-2002. I international sammenligning er overskud af denne størrelse i den pæne ende.

4.4 Hjemmestyrets økonomi


4.4.1 Regnskab 1999
Landskassens regnskab udviste i 1999 et drifts-, anlægs- og udlånsoverskud på 118 mio. kr. Dette var en forbedring på 160 mio. kr. i forhold til det underskud på 42 mio. kr., der var forudsat i finansloven for 1999 og de efterfølgende tillægsbevillingslove. Landskassens samlede indtægter i 1999 var på 4.511 mio. kr., mens drifts- og anlægsudgifterne beløb sig til 4.515 mio. kr.

Forbedringen skyldes i overvejende grad et mindreforbrug på anlægs- og udlånsområdet på 156 mio. kr., samt merindtægter på 42 mio. kr. i forhold til det forudsatte. Disse forbedringer i forhold til budgettet blev dog delvist modsvaret af, at der på driftsudgifterne var et merforbrug på 16 mio. kr., ligesom der var ekstraordinære udgifter på 23 mio. kr.

De samlede merindtægter på 42 mio. kr. er primært forårsaget af, at indtægterne fra skatter og afgifter var ca. 14 mio. kr. større end budgetteret. Derudover har udviklingen i hjemmmestyrets likviditet samt realiserede kursgevinster i forbindelse med omlægning af hjemmestyrets obligationsbeholdning resulteret i, at nettorenteindtægterne har været 19 mio. kr. større end budgetteret i 1999.

Landskassens samlede resultat for perioden 1996-1999 samt skøn for 2000-2001 fremgår af tabel 4.4.1.

//////Tabel 4.4.1 Landskassens resultat 1996-2001, mio. kr.
  R1996 R1997 R1998 R1999 2000 FL2001
Indtægter 4.063 4.178 4.304 4.511 4.702 4.687
Driftsudgifter -3.380 -3.492 -3.698 -3.923 -4.026 -4.015
Anlægsudgifter -545 -637 -707 -592 -849 -775
Udlån 390 40 39 145 155 138
Ekstraordinære poster -26 0 0 -23 -17 0
DAU 502 89 -62 118 -35 35
Anm.: Tallene for 2000 er beregnet på FL2000 samt ændringer, jvf. Budgetorientering 2000.
Kilde: Grønlands hjemmestyre 2000. Landskassens regnskab 1999 side 4.; Grønlands hjemmestyre 2000. Budgetorientering 2000. Grønlands hjemmestyre 2000. Finanslov 2001.


4.4.2 Finansåret 2000
I Finanslov 2000 blev der oprindeligt budgetteret med et overskud på DAU-saldoen på 4 mio. kr. Efterfølgende har Landstingets Finansudvalg godkendt genbevillinger på anlægsområdet og øvrige bevillinger på i alt omkring 63 mio. kr., hvorfor DAU-saldoen på denne baggrund skulle udvise et underskud på omkring 59 mio. kr. i 2000. Da skønnede ændringer i indtægter og lovbundne udgifter ikke skal godkendes af finansudvalget i det pågældende finansår, kan det forventede DAU-resultat afvige fra DAU-resultatet som summen af saldoen i finansloven og efterfølgende tillægsbevillinger.

Landsstyret har således på Landstingets efterårssamling 2000 orienteret Landstinget om forventningerne til Landskassens resultat i 2000. Orienteringen indeholder en vurdering af udviklingen i indtægter og udgifter for resten af 2000 foretaget ud fra de oplysninger, der var tilgængelige i september måned samt bevillingsændringerne godkendt af Landstingets finansudvalg, som nævnt ovenfor.

Konklusionen var, at DAU-resultatet forventes at blive forværret med ca. 39 mio. kr. i forhold til budgettet, således at DAU-resultatet for 2000 forventes at blive et underskud på ca. 35 mio. kr. Forværringen på ca. 39 mio. kr. dækker over en stigning i både indtægter og udgifter i forhold til det forudsatte i finanslov 2000. De seneste oplysninger tyder dog på, at DAU-saldoen vil vise overskud i 2000 (jvf. kapitel 3).

Oprettelsen af Anlægs- og renoveringsfonden har gjort det vanskeligere at vurdere aktivitetsvirkningen af anlægsudgifterne i de enkelte år. Fonden er nærmere beskrevet i boks 4.4.1.
Boks 4.4.1 Anlægs- og renoveringsfonden
I henhold til Grønlands hjemmestyres budgetlov blev der 1. januar 2000 oprettet en regnskabsteknisk anlægs- og renoveringsfond. Før fondens oprettelse var det udelukkende forbruget på anlægsområdet, der blev opgjort i regnskabet for de pågældende finansår. Et mer- eller mindreforbrug kunne således påvirke landskassens regnskabsresultat i henholdsvis negativ eller positiv retning.

Et mindreforbrug på anlægsområdet i 2000 vil derimod ikke påvirke landskassens resultat for finansåret 2000 i positiv retning, da de budgetterede anlægsbevillinger vil blive bogført som udgifter i regnskabet 2000 uanset forbruget. Der må således forventes et mindre overskud for 2000 som følge af oprettelsen af anlægs- og renoveringsfonden, da resultatet for 2000 ikke kan påvirkes positivt af mindreforbrug på anlægsområdet. Resultatet for 2000 er i forvejen påvirket i negativ retning som følge af genbevillingerne fra 1999.

Resultaterne for landskassen i 2001 og fremefter påvirkes derimod ikke af genbevillinger på samme vis. I finansåret 2001 kan der således ikke forekomme genbevillinger på anlægsområdet som følge af manglende udbetaling i 2000, ligesom regnskabsresultatet for 2001 ikke påvirkes af manglende afløb på anlægsområdet i finansåret 2001, da de budgetterede anlægsopgaver bogføres som udgift, selvom de først forbruges i senere finansår.

Denne ændring gør, at finanslovstallene fremover må korrigeres med differencen mellem bevillinger og forbrug i Anlægs- og renoveringsfonden, inden finanspolitikken kan vurderes. Det skyldes, at selvom udgiften bogføres i finansåret, så vil den realøkonomiske effekt først vise sig, når selve anlægsarbejdet udføres.


4.4.3 Finansloven for 2001
Opgørelsen over det budgetterede drifts-, anlægs- og udlånsresultat for 2001 og budgetoverslagsårene 2002-2004 i tabel 4.4.2 viser, at indtægterne forventes at falde en smule i perioden 2001 til 2004, hvorimod der ventes en svag stigning i driftsudgifterne. Færre udgifter på anlægsområdet og flere indtægter på udlånsområdet medfører, at der i hele perioden ventes årlige overskud på DAU-saldoen.

//////Tabel 4.4.2 Indtægter og udgifter 2001-2004, mio. kr.
  FL2001 BO2002 BO2003 BO2004
Indtægter 4687 4683 4678 4614
Driftsudgifter -4015 -4073 -4060 -4058
Anlægsudgifter -775 -740 -768 -725
Udlån 138 146 164 183
DAU 35 15 15 15
Kilde: Grønlands hjemmestyre 2000, Finanslov 2001 og Økonomidirektoratets beregninger.

Tabel 4.4.3 viser den procentvise stigning i indtægter og udgifter fra 1996 til 2001, hvor tallene for 2000 og 2001 er finanslovstal. Stigningen i driftsudgifterne har været større end stigningen i indtægterne. I tre af årene, 1996, 2000 og 2001, er den procentvise stigning i indtægterne større end den tilsvarende stigning i driftsudgifterne. I de resterende tre år har stigningerne i driftsudgifterne været procentvis højere end stigningerne i indtægterne, men ses perioden under ét, er driftsudgifterne steget mere end indtægterne.

//////Tabel 4.4.3 Stigninger i driftsudgifter og indtægter 1996-2001, pct.
  1996 1997 1998 1999 FL2000 FL2001 I alt
Stigning i driftsudgifter i pct. 1,9 3,3 5,9 6,1 2,6 0,2 20,0
Stigning i indtægter i pct. 2,8 2,8 3,0 4,8 4,2 0,9 18,5
Anm.: Stigningerne i indtægterne er egne beregninger på baggrund af regnskab 1999.
Kilde: Grønlands hjemmestyre, Regnskab 1999, Finanslov 2000 samt Finanslov 2001.


I finansloven for 2001 er overskudsmålene på henholdsvis 35 mio. kr. i 2001 og 15 mio. kr. i hvert af de efterfølgende tre budgetoverslagsår. Landstinget har således tilsluttet sig de overskudsmål, som blev foreslået af landsstyret i forslaget til finansloven for 2001.

Behovet for en stram økonomisk styring understreges af den tendens, som kan læses ud af tabel 4.4.4, som viser forskellene mellem finanslovsbevillinger og regnskabsresultater i perioden 1993 til 1999. I alle årene har stigningen i driftsudgifterne været større end budgetteret i de pågældende års finanslov. Da 2000-regnskabet ikke foreligger, vides det endnu ikke, om budgetreformen fra 1999 har levet op til intentionerne og bidraget til en strammere budgetstyring.

//////Tabel 4.4.4 Driftsudgifter - forskel fra finanslov til regnskab 1993-1999
  1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Stigning i mio. kr. 30 24 13 75 83 31 70
Stigning i pct. 0,9 0,7 0,4 2,2 2,4 0,8 1,8
Kilde: Grønlands hjemmestyre, Finanslov 2000 samt Landskassens regnskab 1999.

4.4.4 Hjemmestyrets gældssituation
I slutningen af 1980’erne havde Grønlands hjemmestyre en betydelig gæld og den økonomiske politik op gennem halvfemserne var derfor, blandt andet, fokuseret på en nedbringelse af hjemmestyrets gældsforpligtelser.

Som det fremgår af tabel 4.4.5, er hjemmestyrets langfristede gæld reduceret betragteligt siden 1995. Gælden er i perioden reduceret med i alt 1.186 mio. kr. til 175 mio. kr. i 1999. I samme periode er de likvide beholdninger og fondsbeholdningerne reduceret fra 1.572 mio. kr. til 483 mio. kr. - en reduktion på 1.089 mio. kr.

I perioden 1995 til 1999 er der således sket en reduktion i hjemmestyrets langfristede gæld, som dog hovedsageligt er finansieret ved en reduktion i beholdningerne af likvide midler.

//////Tabel 4.4.5 Hjemmestyrets likvider og finansielle forpligtelser i hovedtræk, ultimo årene
Mio. kr. 1995 1996 1997 1998 1999
Fonds- og likvide beholdninger 1.572 1.600 1.372 605 483
Langfristet gæld 1.361 1.067 881 461 175
Nettotilgodehavender (a) -279 311 267 144 308
a. I 1995-1997 er der korrigeret for modtagne forudbetalinger.
Kilde: Grønlands hjemmestyre, Landskassens regnskab 1999.


4.5 Kommunernes økonomi


4.5.1 Regnskab 1999
Kommunerne fik igen i 1999 et samlet overskud på deres regnskaber, jvf. tabel 4.5.1. Det samlede overskud dækker dog over betydelige forskelle kommunerne imellem. Forskellene i regnskabsresultaterne skyldes bl.a. forskelle i de kommunale anlægsinvesteringer. I det følgende tages udgangspunkt i kommunernes samlede resultater.

I perioden 1995 til 1999 er kommunernes indtægter steget med 23,3 pct., driftsudgifterne med 19,3 pct. og anlægsudgifterne med 93,6 pct.

Det fremgår ligeledes af tabel 4.5.1, at kommunerne har haft overskud på regnskaberne i alle årene. I 1998 og 1999 har overskuddene dog været faldende, hvilket bl.a. skyldes en stigning i kommunernes anlægsudgifter. Overordnet set er der sket en konsolidering af kommunernes økonomi i perioden.

//////Tabel 4.5.1 Kommunernes udgifter, indtægter og resultat 1995-1999, mio. kr.
  1995 1996 1997 1998 1999
Indtægter 1.666 1.758 1.941 1.950 2.055
Driftsudgifter -1.500 -1.572 -1.662 -1.715 -1.789
Anlægsudgifter -109 -163 -140 -151 -211
Resultat 58 23 140 84 55
Kilde: Kanukoka, Nøgletal for de kommunale regnskaber.

Den procentvise stigning i kommunernes indtægter har været højere end stigningen i driftsudgifterne. Men tager man i betragtning, at de kommunale indtægtsstigninger har været påvirket positivt af konjunkturudviklingen i perioden, og at den faldende arbejdsløshed de seneste par år har betydet færre (drifts)udgifter i kommunerne til f.eks. offentlig hjælp, er den underliggende udvikling noget mindre gunstig, end det umiddelbart fremgår af tallene.

Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent har været stort set uændret i perioden 1996 til 2001, hvilket fremgår af tabel 4.5.2. Ændringer i kommunernes skatteindtægter i perioden vil således være forårsaget af aktivitetsændringer og ikke af ændringer i skattesatserne. Den fælleskommunale skat, som har været 4 pct. i hele perioden, indgår ikke i nedenstående tabel.

//////Tabel 4.5.2 Gennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent 1996-2001
  1996 1997 1998 1999 2000 2001
Gennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent 26,6 26,6 26,7 26,8 26,7 26,7
Anm.: Der er ikke foretaget vægtning i forhold til kommunernes størrelse.
Kilde: Kanukoka.


4.5.2 Kommunernes gældssituation
Kommunernes samlede langfristede gæld har været svagt faldende i perioden 1995 til 1999. Samtidig er kommunernes beholdning af likvide aktiver næsten fordoblet i perioden - fra 262 mio. kr. i 1995 til 500 mio. kr. i 1999. Kommunernes samlede nettotilgodehavender er steget med 269 mio. kr. i perioden.

Det er i overvejende grad Nuuk kommune, der bidrager til det samlede billede. Nuuk kommune havde således likvide aktiver for ca. 236 mio. kr. i 1999, mens kommunens langfristede gæld var ca. 80 mio. kr.

//////Tabel 4.5.3 Kommunernes finansielle status 1995-1999, mio. kr.
  1995 1996 1997 1998 1999
Likvide aktiver 262 285 386 467 500
Langfristet gæld 184 169 162 160 153
Nettotilgodehavender (a) 78 116 224 307 347
a. Nettogæld/nettotilgodehavender er opgjort som likvide aktiver minus langfristet gæld.
Kilde: Kanukoka, Nøgletal for de kommunale regnskaber 1996-1999.


4.5.3 Ny bloktilskudsmodel og -aftale
Hjemmestyret og kommunerne indgår hvert år en bloktilskudsaftale for det efterfølgende finansår. De hovedområder, som kommunerne varetager med bloktilskud fra hjemmestyret, er bl.a. folkeskole, daginstitutioner til børn og unge, børneforsorg, offentlig hjælp samt drift og vedligeholdelse af veje og anden infrastruktur.

I sommeren 2000 blev der indgået aftale mellem hjemmestyret og kommunerne om en ny forenklet bloktilskudsmodel og en ny bloktilskudsaftale gældende fra 1. januar 2001.

I den nugældende bloktilskudsmodel fordeles bloktilskuddet efter omkring 20 delkriterier. For finansåret 2001 fordeles bloktilskuddet til kommunerne derimod kun efter følgende 5 kriterier:
  1. Et socialt tilskud fordelt efter hvor mange indbyggere kommunen har i hver af aldersgrupperne: 0-5 år, 6-17 år, 18-59 år samt over 60 år.
  2. Et tilskud til skole- og kulturområdet, som beregnes på baggrund af kommunens befolkningsandel inden for aldersgruppen 6-17 år, og hvordan denne aldersgruppe er fordelt på hhv. by- og bygdeelever.
  3. Et øvrigt bloktilskud, der udregnes på baggrund af den enkelte kommunes befolkningsantal i forhold til kommunernes samlede befolkningstal.
  4. Et grundtilskud, der er baseret på antagelsen om, at alle kommuner uanset forskelle i serviceniveau har en række udgifter knyttet til administrationen og øvrige basisydelser. Grundtilskuddet er 1 mio. kr., 2,5 mio. kr. eller 3,5 mio. kr. afhængigt af kommunens befolkningsantal.
  5. Et strukturtilskud, der afhænger af kommunernes skattepligtige indkomst pr. indbygger samt hvor stor forsørgerbyrden og ledigheden er i kommunen.
En vigtig ændring i Bloktilskudsaftalen for 2001 var endvidere ændringen i finansieringsfordelingen mellem kommunerne og hjemmestyret på førtidspensionsområdet. Antallet af førtidspensionister har været stigende, hvilket har betydet flere udgifter for hjemmestyret og en reduktion i arbejdsstyrken i en periode med stigende beskæftigelse. I den hidtidige bloktilskudsaftale er finansieringsfordelingen mellem hjemmestyre og kommuner 90/10, dvs. 90 pct. af udgiften afholdes af hjemmestyret.

I bloktilskudsaftalen for 2001 er der indgået aftale om en 50/50 finansiering af udgifterne til fremtidige førtidspensionister. Samtidig er det aftalt, at hjemmestyret afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til revalidering, således at det bliver muligt at øge denne indsats og derigennem nedbringe antallet af førtidspensionister.

4.5.4 Skatteudligning mellem kommunerne
Den nugældende ordning om skatteudligning mellem kommunerne har visse uhensigtsmæssigheder indbygget. Hovedelementerne i skatteudligningsordningen er skitseret i boks 4.5.1.
Boks 4.5.1 Kommunal skatteudligning
Udligning af personskatter

Der foretages en udligning mellem de kommuner, der har et skatteprovenu, der pr. indbygger er over 120 pct. af landsgennemsnittet, og de kommuner, der har et skatteprovenu på under 90 pct. af landsgennemsnittet.

Udligning af selskabsskatter

Selskabsskatten er på 35 pct. En del af det samlede provenu heraf tilfalder kommunerne. Andelen, der tilfalder kommunerne, beregnes bl.a. med baggrund i et gennemsnit af de kommunale skatteprocenter vægtet med indbyggertallet i de enkelte kommuner. Af det beløb kommunerne modtager, tilfalder 10 procent den enkelte kommune (hjemkommunen), mens de resterende 90 procent udlignes mellem kommunerne efter indbyggertal.

Udligning af fælleskommunal skat

Den fælleskommunale skat fordeles på grundlag af kommunernes skatteindtægter i de foregående år og i forhold til den enkelte kommunes provenutab som følge af de forhøjede personfradrag i 1987.
Et væsentligt problem i ordningen er, at udligningsbeløbene bliver udregnet på baggrund af skatteprovenuer 2-3 år tilbage i tiden. En kommune kan således opleve at betale til en udligningsordning i et år med lave kommunale skatteindtægter i de tilfælde, hvor samme kommune to eller tre år før befandt sig i en situation med høje skatteindtægter. Med den nugældende ordning risikerer man således at pålægge kommuner en udgift i en periode, hvor der i forvejen er lavkonjunktur i kommunen.

En ny skatteudligningsmodel forventes færdiggjort med henblik på, at den kan træde i kraft fra 1. januar 2002.

4.6 Den danske stats udgifter til Grønland
Statens udgifter til Grønland udgjorde i 2000 ca. 3,4 mia. kr. Heraf udgjorde bloktilskuddet 2,7 mia. kr. svarende til ca. 80 pct.

Bloktilskuddet er i perioden 1999 - 2001 fastsat ved lov af 23. juni 1998. Ifølge denne lov, som er de bevilgende myndigheders udmøntning af aftalen af 12. maj 1998 mellem regering og landsstyret, skal tilskuddet årligt reguleres med den gennemsnitlige pris- og lønstigning i staten, således at tilskuddet for staten fastholdes på samme reale niveau.

Udover bloktilskuddet afholder staten udgifter i forbindelse med statslige institutioners og myndigheders varetagelse af opgaver i Grønland. I 2000 udgjorde udgifterne hertil i alt 647,8 mill. kr., svarende til niveauet i 1998 (tabel 4.6.1). I forhold til 1999 steg udgifterne i 2000 med 256,9 mill. kr. Denne stigning kan primært henføres til ekstraordinært lave udgifter i 1999 til fiskeriinspektion mv. under Forsvarsministeriet, samt at Miljø- og Energiministeriet i 1999 havde en ekstraordinær engangsindtægt på 182,1 mill. kr. i forbindelse med statens salg af aktier i NUNA A/S til Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG).

//////Tabel 4.6.1 Statslige udgifter vedrørende Grønland, mio. kr.
  Regnskab 1998 Regnskab 1999 Bevilling 2000
A. Bloktilskud til Grønlands hjemmestyre 2.574,7 2.653,5 2.725,1
B. Driftsudgifter og øvrige tilskud i alt 644,0 390,9 647,8
Heraf:      
- Fiskeriinspektion mv. under Forsvarsministeriet 356,8 286,2 367,6
- Politi, retsvæsen og kriminalforsorg 130,6 143,2 153,2
- Energi-, Miljø- og råstofaktiviteter 65,6 -141,8 45,1
- Statens Luftfartsvæsen og Meteorologisk institut 37,9 44,7 40,9
- Dansk Polarcenter, arktisk forskning og forskningsrådene 36,0 39,7 22,8
- Øvrige 17,1 18,9 18,2
C. Anlægsudgifter i alt 32,1 13,2 25,3
D. Samlede udgifter (A+B+C) 3.250,8 3.057,6 3.398,2
Kilde: Ministerierne samt statens regnskaber for 1998, 1999 og finansloven for 2000.