Magteliten rager til sig

Det er et ubeskriveligt dobbeltspil, når Siumutterne Jens Lyberth og Jess G. Berthelsen får lov til at føre sig frem med dybt diskriminerende holdninger. Så længe deres parti ikke skrider ind, gør Siumut sig medansvarlig for holdninger, der sigter på et etnisk rent samfund

Fredag d. 30. marts 2001
Erik Holmsgaard
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Gik ind i politik
Kun grønlandsk
Glansbillede
Selvforskyldt kaos
Mafiaagtig nepotisme
Problemer tårner op
Dialogen er vigtigst
Etnisk princip


Når Anders Nilsson i dag, fredag den 30. marts 2001, sætter sig til rette i det store SAS-Boeingfly for at rejse til Danmark, hersker der et følelsesmæssigt kaos i mandens indre. Nilsson rejser på enkeltbillet.

Efter 26 år i Grønland rejser Anders Nilsson til Danmark for at slå sig ned i landsbyen Mou i Østhimmerland ved Limfjordens sydlige bred.

Det må blive en brat overgang for en ildsjæl, der aldrig har kunnet holde sig i ro. Og aldrig har kunnet holde kæft.

I Nuuk står der endnu gny om Nilssons ugentlige kommentar i Nuuk Ugeavis. Beske og bidske kommentarer til livets gang og udviklingen i den grønlandske hovedstad, som næppe ville stå deres prøve i nutidens pressenævn.

Sådan ét var der ikke dengang for år tilbage, da samfundet var langt mindre reguleret og strømlinet.

Gik ind i politik
På en måde har Anders Nilsson selv en lille aktie i den udvikling, det grønlandske samfund har undergået i de senere år, for i modsætning til de fleste danskere i Grønland blandede Nilsson sig også i politik.

Han solgte Nuuk Ugeavis til Sermitsiaq, og i 1995 blev han valgt til Landstinget for Atassut.

Bidskheden beholdt han. Altid god for en kommentar til et af tidens problemer, og måske skulle han have tiet engang imellem.

Anders Nilsson bed sig fast i de politiske sager, han kom til at beskæftige sig med, og der er ikke tvivl om, at han ofte har været en torn i øjet på mange politiske modstandere.

Samtidig fik han tid til at skabe Grønlands første og mest læste internet-avis, Atagu.

Kun grønlandsk
Sprogdebatten i Grønland har ikke noget med Anders Nilsson at gøre. Alligevel fik denne debat afgørende indflydelse på den 55-årige Nilssons beslutning om at kvitte politikken og samtidig sige farvel til Grønland.

Da debatten eskalerede og det i visse kredse - også blandt flere medlemmer af Landstinget - blev god latin at forlange, at der kun måtte tales grønlandsk fra Tingets talerstol, da var det nok for den dansksprogede politiker.

Glansbillede
- Da landstingsmedlem Olga Poulsen fra IA foreslog, at det skulle forbydes at tale dansk fra landstingets talerstol, gik det op for mig, at jeg spildte min tid. Da forstod jeg, at alt det, vi ellers brugte tid på at debattere, i realiteten blev overskygget af en helt anden dagsorden. Da krakelerede også mit glansbillede af Grønland, forklarer Nilsson.

Selvforskyldt kaos
- Hvordan ser dit Grønland så ud i dag?

- Jeg ser et land, hvor man bør se fremad, fordi man kører på en motorcykel med 180 kilometer i timen. Problemet er, at man ser bagud - det gå galt.

- Du taler i billedsprog. Har du konkrete eksempler?

- På den økonomiske politiks område har Landstinget stort set overhørt al kvalificeret rådgivning de sidste 10-12 år. Det betyder, at vi i dag står med et katastrofalt boligproblem og dermed også med enorme bygge- og anlægsudgifter i de kommende år - alene inden for skolevæsenet er renoveringsbehovet på omkring en milliard kroner. Vores elværker og vores kloaksystemer er ved at bryde sammen. Vi har tabt telemedicinprojektet på gulvet.

- Vores uddannelsesniveau er så lavt, at drømmen om at udvikle et grønlandsk Silicon Valley er aldeles urealistisk. Her er ellers et oplagt udviklingsområde for Grønland, men vi har alt for sjældent øje for den ny tids muligheder, fordi vi ser bagud og beskæftiger os med spørgsmål, der ligger fjernt fra den almindelige borger.

Mafiaagtig nepotisme
- Du har selv været en særdeles synlig landspolitiker i de senere år. Løber du fra ansvaret?

- Det synes jeg ikke. Atassut har forsøgt at gøre sin indflydelse gældende - også i koalitionsårene med Siumut. Personligt synes jeg, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, men ingen har hidtil formået at besejre Siumuts mafiaagtige nepotisme - og den står i realiteten i vejen for al udvikling i dette land.

- Det er en voldsom melding. Kan du give konkrete eksempler?

- Det er ikke svært. Se for eksempel på Lars Emil Johansens løbebane. Se på Peter Grønvold Samuelsen. Se på Jens Lyberth. Partiet passer på dem, og når de begår fejl og brænder ud, bliver de placeret på nye givtige og indflydelsesrige poster, de ikke kan bestride. Disse mennesker har kostet samfundet hundredvis af millioner kroner, og det er ufatteligt, at den almindelige borger finder sig i dette Siumutregime.

Problemer tårner op
Hvad har du og Atassut haft at byde på, som kunne lede samfundet i en anden retning?

- Jamen, vi har da ikke været dygtige nok til at formidle vores politik - ingen tvivl om det. Men enhver kan da se, at almindelige menneskers problemer tårner sig op - og imens snakker Landstinget om raketskjold og selvstyre.

- Det er vel også væsentlige problemer for et parlament?

- Bevares, men man fjerner fokus fra de problemer, som er nærmest på folk. Personligt kan jeg ikke få øje på, hvad der er, vi kan under et udvidet selvstyre, som vi ikke kan i dag. Og hvad angår NMD- raketskjoldet mener jeg, at Grønland fortsat kan yde et beskedent bidrag til verdensfreden ved at forholde sig positivt til NMD i Thule.

Dialogen er vigtigst
På falderebet noterer Anders Nilsson at han har gjort sit bedste for at holde en dialog med vælgerne igang.

- Mine synspunkter har altid været synlige, og det er helt afgørende - både for politikeren og hans vælgere. Men samtidig mener jeg, at politikerne har en pædagogisk forpligtelse, en forpligtelse til at vejlede befolkningen, og det er vel netop dialogens væsen.

Etnisk princip
Anders Nilsson konkluderer, at samtalen går begge veje. Men samtidig siger han, at netop dialogen har fået trange kår i Grønland.

- Selv blandt lovgiverne er der en tilbøjelighed til at tilsidesætte for eksempel de internationale konventioner for beskyttelse af mindretal, som Grønland i andre sammenhænge kæmper så hårdt for.

- Det er et ubeskriveligt dobbeltspil, når Siumutterne Jens Lyberth og Jess G. Berthelsen får lov til at føre sig frem med dybt diskriminerende holdninger. Så længe deres parti ikke skrider ind, gør Siumut sig medansvarlig for holdninger, der sigter på et etnisk rent samfund.

- Det er én af grundene til, at jeg rejser nu. En anden grund er helt egoistisk. Jeg frygter simpelthen, at Grønland er på vej mod en økonomisk afgrund. Om 10 år vil landet være helt på hælene, hvis der ikke sadles om. Det har jeg ikke råd til, og det vil jeg ikke være vidne til efter så mange gode år i landet.