Indledning og sammenfatning

Selvom der foretages en tematisering af enkelte områder indenfor finanslovarbejdet, er dette ikke ensbetydende med, at temaområdet skal have tilført flere ressourcer. Dette betyder, at de områder som ikke er tematiseret i forbindelse med finanslovsarbejdet også indgår i Landsstyrets samlede overvejelser

Onsdag d. 25. april 2001
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Indledning
Sammenfatning
Omlægning af søfragtsområdet
Ændret boligbetaling og forbedret socialsikring
Nye områder
Øvrige initiativer


Indledning
Grønlands økonomi har i de seneste år været inde i en positiv udvikling. Lavere arbejdsløshed, en positiv vækst i den samlede økonomi samt et mindre overskud i Landskassen. En god og solid situation, der giver mulighed for at forandre og forbedre.

Samtidig er det også en situation, der forpligtiger til at bruge pengene med omhu og omtanke.

For det første skal stigningen i driftsudgifterne begrænses. Det er nødvendigt for at øge det økonomiske og politiske råderum. Et større økonomisk og politisk råderum vil stille os i en bedre position til at løse de kommende års udfordringer og dermed arbejde i retning af vores fælles mål om øget økonomisk og politisk selvstændighed.

For det andet skal Grønlands konkurrenceevne styrkes for at imødekomme det globale samfunds udfordringer. Forudsætningen for øget vækst i samfundet er, at rammebetingelserne for erhvervslivet styrkes i forhold til udlandet. Gennem tryghed i forandringen er det Landsstyrets mål, at de nødvendige ændringer gennemføres i et tilpasset tempo, der sikrer at de fordelingsmæssige målsætninger ikke sættes over styr. Men samlet er ændringerne nødvendige for at sikre fortsat vækst og dermed en bedre velfærd for hele befolkningen - også på lang sigt.

Landsstyret fremlagde ved efterårssamlingen 2000 sit oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan "En vision for fremtiden". Et oplæg som ifølge Landsstyret viser vejen til et mere økonomisk og politisk uafhængigt Grønland. Generelt blev oplægget positivt modtaget af Landstingets medlemmer, omend flere af Landstingets medlemmer udtrykte bekymring om hvordan målene kunne nås. En udfordring og opgave som kun kan løses i fællesskab, og som med sikkerhed vil kræve både vedholdenhed og det lange seje træk.

Landsstyret har igen i år valgt at tematisere finansloven, for på den måde at strukturere og håndtere de mange flerårige initiativer, som er beskrevet i den Strukturpolitiske Handlingsplan.

Sammenfatning
Landsstyrets oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan "En vision for fremtiden" er Landsstyrets bud på hvordan vi over en årrække kan blive et mere økonomisk selvbærende samfund. Oplægget ligger op til en lang række forandringer af det samfund, vi kender i dag. Forandringer som er nødvendige, såfremt vi ønsker og mener øget økonomisk og politisk selvstændighed.

Politisk økonomisk beretning for 2001 fortsætter med at fokusere på sidste års to hovedoverskrifter, Konsolidering af de offentlige budgetter og Forbedring af samfundets strukturer.

Konsolidering af de offentlige budgetter er Landsstyrets betragtninger om den økonomiske situation og udvikling. Grønlands økonomi befinder sig fortsat i en højkonjunktur, med stigende indtægter og faldende arbejdsløshed. Risikoen for at denne højkonjunktur vil blive bragt til ende er dog overhængende tilstede såfremt der ikke fortsat og i styrket grad føres en stram finanspolitik. Specielt den demografiske udvikling viser at forsøgerbyrden i de kommende år vil øges, samtidig med at antallet af erhvervsaktive forbliver uændret. Uden særskilte initiativer betyder denne udvikling, at der i fremtiden skal bruges flere midler til uddannelses-, sundheds- og pensions-området, hvilket med uændret indtægtsgrundlag stiller Landskassen overfor betydelige udfordring-er.

Der bør derfor ske en markant opbremsning af væksten i driftsudgifterne. En opbremsning der kan ske gennem en nedbringelse af erhvervstilskuddene og indførelse af en større synlighed samt bevidsthed om de faktiske omkostninger, der er forbundet med flere af de offentlige ydelser på forsyningsområdet, som f.eks. el, vand og varme.

Forbedringen af samfundets strukturer forudsætter det lange seje træk, og vil også i den kommende drøftelse af finanslovsarbejdet for 2002 være sat på dagsordenen.

I det kommende arbejde med Forslag til Finanslov for 2002 følges der således op på sidste års temaer; Søfragtområdet og huslejereformen. Samtidig sættes der fokus på to nye temaområder henholdsvis Social- og Arbejdsmarkedsområdet og Ensprisstrukturen på el, vand og varme.

Omlægning af søfragtsområdet
Søfragtpakken omhandler en ophævelse af ensfragtafgiften, fjernelse af den selektive fragtstøtte og en indførelse af et nyt fragtratesystem. Landsstyrets indledende høringsrunde af Søfragtpakken frembragte oplysninger som viser, at der er et vist behov for at analysere konsekvenserne for specielt fiskerieksporten fra Nordgrønland nærmere, ligesom der også skal kigges nærmere på de kommentarer, der er indkommet på forslaget med ophævelsen af den selektive fragtstøtte.

Landsstyret har på denne baggrund iværksat en uddybende dialog med erhvervene om de konsekvenser Søfragtpakken medfører. Det er Landsstyrets klare overbevisning, at den udvidet dialog kan føre til en afklaring af de problemstillinger, der ligger i forslaget og de tilbagemeldinger erhvervene er kommet med i den første høringsrunde. Denne dialog forventes at være tilvejebragt så betids, at det endelige forslag bliver indarbejdet i Landsstyrets forslag til Finanslov for 2002.

Ændret boligbetaling og forbedret socialsikring
Det er Landsstyrets opfattelse at, omlægningen af boligbetaling og de sociale sikringsordninger bør ses i sammenhæng. En mere omkostningsbestemt husleje bør ske samtidig med en forbedring af de sociale sikringsordninger. Et mål med omlægningen er, at de bedrestillede i højere grad kommer til at betale de faktiske boligomkostninger. Endvidere lægger Landsstyret op til en øget ligestillelse mellem de private og offentlige udlejningsboliger.

Landsstyret har derfor samlet huslejereformen i to overskrifter:
  • Ændring af beregningen af kapitalafkastet i offentlig udlejningsbyggeri til 1,5% af hele kvadratmeterprisen
  • Integration af Boligbørnetilskuddet i en ny og forbedret Boligsikring.


Nye områder
Med fokus på Social- og arbejdsmarkedsområdet samt Ensprisområdet på el, vand og varme tager Landsstyret fat om to nye områder.

Med udsigt til en øget forsørgerbyrde i den kommende år, hvor antallet at erhvervsaktive stagnerer samtidig med at arbejdsløsheden stadig falder, er det Landsstyrets målsætning at aktivere og dygtiggøre alle der kan deltage på arbejdsmarkedet. Gennem omlægningen af finansieringen af førtidspension og de nye og forbedrede muligheder for revalidering og aktivering, øges erhvervskompetencen og mulighederne for den enkelte på arbejdsmarkedet. Samtidig er det Landsstyrets mål, at omlægge og forenkle de nuværende sikringsydelsesordninger med henblik på blandt andet en enklere og forbedret sagsbehandling i kommunerne.

Som led i bestræbelserne på at omlægge ensprissystemet i en mere erhvervsdynamisk retning, har Landsstyret taget initiativ til at foretage en undersøgelse af mulighederne for en omlægning af ensprisstrukturen på el, vand og varme således, at der gives grobund for en øget erhvervsdynamik uden at de fordelingspolitiske målsætninger sættes over styr.

Endelig har Landsstyret også valgt at fokusere på privatisering af hjemmestyrets virksomheder samt fortsætte sit fokus på folkeskoleområdet.

Øvrige initiativer
Afslutningsvis er det væsentligt for Landsstyret at fastslå, at selvom der foretages en tematisering af enkelte områder indenfor finanslovarbejdet, er dette ikke ensbetydende med, at temaområdet skal have tilført flere ressourcer. Dette betyder, at de områder som ikke er tematiseret i forbindelse med finanslovsarbejdet også indgår i Landsstyrets samlede overvejelser.

Afslutningsvis er der derfor gennemgået andre områder, som enten tidligere har været til politisk behandling i Landstinget og hvorpå der bør foretages en opfølgning, eller nye områder som Landsstyret mener bør fremhæves, idet områderne har indflydelse på de strukturpolitiske initiativer. Disse områder er Anlægs- og renoveringsområdet, sundhedsområdet, samt den fortsatte udvikling af Hjemmestyrets organisation.