Den økonomiske situation og udvikling

Der har været en øget gældssætning i de Hjemmestyreejede selskaber i perioden 1995-1999, herunder især i Royal Greenland A/S. Royal Greenland A/S´ seneste regnskab viste, at gælden steg yderligere til 2.302 mio. kr. ved udgangen af regnskabsåret. Dette giver anledning til bekymring, da der dermed sker en forøgelse af samfundets samlede gældsætning. Royal Greenland A/S regnskab for 1999/2000 viste et overskud på 10,9 mio. kr. efter skat, hvilket er langt under Landsstyrets forventninger til Royal Greenland A/S.

Onsdag d. 25. april 2001
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Samfundsøkonomien - Landsstyrets udgangspunkt
Perspektiver for fortsat vækst
Landskassens økonomi
Hjemmestyrets gældssituation
Kommunernes økonomi
Hjemmestyrets Erhvervstilskud


I dette kapitel gives en oversigt over konjunkturerne i den grønlandske økonomi. Udviklingen i samfundsøkonomien illustreres, udviklingen i Landskassens indtægter og udgifter samt udviklingen i kommunernes økonomi beskrives. Endvidere gennemgås erhvervslivets rammebetingelser.

Samfundsøkonomien - Landsstyrets udgangspunkt
Med udgangspunkt i en vurdering af konjunkturudviklingen og den demografiske udvikling beskrives i de følgende afsnit udviklingen i samfundsøkonomien.

En situation med lave skatte- og afgiftsindtægter, høj ledighed, lav import og eventuelt lav eksport, betegnes som en lavkonjunktur. En situation med høje skatte- og afgiftsindtægter, lav ledighed, høj import og eventuelt høj eksport betegnes modsat som en højkonjunktur.

Konjunkturudviklingen bestemmes af indenlandske og udenlandske faktorer. Den pris grønlandske virksomheder kan få for fisk og rejer på eksportmarkederne vil for eksempel variere i forhold til den mængde fisk og rejer andre lande fisker, samt den samlede efterspørgsel i ind- og udland. En væsentlig konjunkturbestemmende faktor er den offentlige sektors andel af den samlede økonomi. Perioder med et stort offentlig forbrug forventes således at påvirke konjunkturudviklingen i opadgående retning.

Skatte- og afgiftsindtægter
Indtægterne fra skatter afspejler udviklingen i befolkningens samlede indkomst. Stigninger i den samlede indkomst kan ske ved at den gennemsnitlige indkomst er stigende, eller ved at flere personer får en lønindkomst. Kendetegnende for en højkonjunktur er, at den samlede indkomst stiger som følge af en kombination af stigende indkomst for den enkelte og en øget beskæftigelse.

Nedenstående figur 2.1 viser udviklingen i Landskassens indtægter fra skatter og afgifter fra 1996 til 2000. For at illustrere konjunkturudviklingen er der skønsmæssigt korrigeret for ændringer i afgiftssatserne, samt ændringer som følge af, at nye afgifter er indført eller ophævet. Skattesatserne har i perioden været uændrede, men i 1999 blev standardfradraget hævet fra seks til otte tusinde kr. pr. person. Både skatte- og afgiftsindtægterne er opgjort i faste priser, således ændringer i indtægterne ikke kan tilskrives inflation.

Indtægterne fra afgifter har stort set været uændrede i perioden 1996 til 2000. Det vurderes derfor, at den samlede aktivitet inden for de områder der er pålagt afgifter, har været næsten konstant.

Landskassens indtægter fra skatter har derimod været markant stigende i perioden 1997-2000. Således er indtægterne fra skatterne i 2000 omkring 100 mio. kr. højere end i 1997 - målt i faste priser. Indkomsterne i Grønland er således øget væsentligt i perioden.

Selvom Landskassens indtægter fra afgifter har været stort set uændrede i perioden 1996 til 2000 indikerer den markante stigning i skatteindtægterne, at den grønlandske økonomi befinder sig i en situation med højkonjunktur.

//////Figur 2.1: Skatte- og Afgiftsindtægter 1996 - 2000

Kilde: Egne beregninger.
Note: Tallene bag figuren er opgjort på baggrund af regnskabstal i faste priser (1996=100).


/////Ledigheden
Udviklingen i ledigheden anses som en god indikator for udviklingen i konjunkturerne. En faldende ledighed vil være en indikation på, at konjunkturerne er opadgående.

Ledigheden er siden 1998 reduceret med omkring 500 personer - et fald på over 35 procent i antallet af ledige. I tredje kvartal 2000 var der således registreret 926 ledige i de grønlandske byer, svarende til en ledighed på 3,6%.

Den faldende ledighed dækker over betydelige forskelle mellem byerne. Den laveste ledighed har Illulisat, hvor ledigheden kun var 0,9%. Derudover oplevede Nuuk, Sisimiut, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Upernavik en ledighed under landsgennemsnittet på 3,6 % i tredje kvartal 2000. Forskellene i ledighedsprocenterne indikerer, at stigningen i aktiviteten har været højere i Disko-regionen og i de to største byer, Nuuk og Sisimiut.

//////Figur 2.2: Ledige medio 3. kvartal 1995 - 2000

Kilde: Grønlands Statistik


Import, Eksport og Handelsbalance
Importen til Grønland faldt med 42 mio. kr. fra første halvår 1999 til første halvår 2000. Faldet var bl.a. forårsaget af, at importen af olie var omkring 38 mio. kr. lavere i første halvår 2000 end i samme periode året før. Modsat er der sket en stigning i importen i samme periode med omkring 80 mio. kr., som følge af køb af fiskefartøjer i første halvår 2000.

Eksporten faldt fra 1997 til 1998, hvorefter den steg både i første halvår 1999 og i første halvår 2000. Alene fra første halvår 1999 til første halvår 2000 steg eksporten med omkring 67 mio. kr. svarende til en eksportstigning på over 21%. Den øgede eksport må antages at have bidraget positivt til konjunkturudviklingen. Stigningen i eksporten er forårsaget af en kombination af højere eksportpriser og en større afsat mængde. Det er især eksporten af rejer og krabber, der har været årsag til stigningen.

Den mindre import og den stigende eksport har bevirket at handelsbalancen fra første halvår 1999 til første halvår 2000 blev forbedret med omkring 211 mio. kr., således at underskuddet på handelsbalancen i første halvår 2000 var på 157 mio. kr.

//////Figur 2.3: Import og Eksport 1997 - 2000, 1. halvår

Kilde: Grønlands Statistik


Perspektiver for fortsat vækst
På baggrund af udviklingen i de centrale økonomiske størrelser er det Landsstyrets vurdering, at den grønlandske økonomi befinder sig i en højkonjunktur, som er drevet af både eksporten og den offentlige efterspørgsel. Forskellene i ledigheden mellem byerne viser desuden at væksten er stærkest i Disko-regionen og i de to største byer, Nuuk og Sisimiut.

Såfremt det skal være muligt at fastholde væksten i årene fremover, anser Landsstyret det nødvendigt at sikre et større udbud af kvalificeret arbejdskraft. Som det fremgik af afsnittet omkring udviklingen i ledigheden, er der i visse byer reelt ingen arbejdsløshed, hvilket kan føre til "flaskehalse" på arbejdsmarkedet og derved et øget lønpres. Stigninger i lønniveauet som følge af manglende arbejdskraft i nogle sektorer vil forringe den grønlandske konkurrenceevne på længere sigt, idet omkostningerne for de grønlandske virksomheder vil øges.

Som det fremgår af nedenstående tabel over udviklingen i forbrugerpriserne, har der været en svag opadgående tendens i prisudviklingen, hvilket kan være en indikation på, at den stigende aktivitet efterhånden har skabt et øget pres på priserne. Forbrugerprisindekset steg således med 1,8 procentpoint fra juli 1999 til juli 2000 sammenholdt med en stigning på 0,7 procentpoint i fra juli 1998 til juli 1999.

//////Figur 2.4: Forbrugerprisindekset juli1995-juli 2000

Kilde: Grønlands Statistik
De forventede stigninger i forbrugerprisindekset som følge af stigningen i oliepriserne fremgår ikke af figuren, da prisændringerne først er realiseret efter juli 2000.

En forbedring af uddannelsesniveauet, revalidering af marginaliserede personer og en sikring af mobiliteten på arbejdsmarkedet er nødvendige tiltag for at de nuværende vækstrater i økonomien kan fastholdes. Som det fremgår af nedenstående figur, vil Grønland opleve en stigning i forsørgerbyrden i de kommende år, da antallet af personer i aldersgrupperne 17 - 24 år samt over 62 år forventes at stige mærkbart, mens antallet af personer i den erhvervsaktive alder 25 - 62 år forventes at være uændret med svagt faldende tendens. På denne baggrund er det særligt vigtig, at alle personer i den erhvervsaktive alder tilknyttes arbejdsmarkedet i de kommende år.

//////Figur 2.5: Befolkningsprognose fordelt på aldersgrupper 2001 - 2011

Kilde: Grønlands Statistik
De initiativer Landsstyret har foreslået i strukturpolitisk handlingsplan: En vision for fremtiden, er forsøg på at imødegå nogle af disse strukturelle problemstillinger, således den positive udvikling i den grønlandske økonomi kan fastholdes.

Landskassens økonomi
Landskassens økonomi vurderes i dette afsnit med udgangpunkt i finansåret 2000, Finansloven for 2001 samt udviklingen i Landskassens og de hjemmestyreejede aktieselskabers gældssituation.

Finansåret 2000
Regnskabet for 2000 viser et overskud på DAU-saldoen på 64 mio. kr. jævnfør tabel 2.2.1 Dette er en forbedring på omkring 124 mio. kr. i forhold det forudsatte i Finanslov for 2000 og de efterfølgende bevillingsændringer godkendt af Landstingets Finansudvalg.

//////Tabel 2.2.1 Landskassens resultat 1996-2001
Mio. kr. R1996 R1997 R1998 R1999 R2000 FL2001
Indtægter 4.063 4.178 4.304 4.511 4.720 4.687
Driftsudgifter -3.380 -3.492 -3.698 -3.923 -3.941 -4.015
Anlægsudgifter -545 -637 -707 -592 -849 -775
Udlån 390 40 39 145 151 138
Ekstraordinære poster -26 0 0 -23 -17 0
DAU-resultat 502 89 -62 118 64 35
Kilde: Grønlands Hjemmestyre 2000.
Landskassens regnskab 2000 samt Finanslov 2001
Det forbedrede resultat skyldes primært at skatte- og afgiftsindtægterne var 66 mio. kr. højere end forudsat. Desuden var Landskassens nettorenteindtægter omkring 32 mio. kr. højere end forudsat, samt at der på anlægs- og renoveringsområdet har været et mindreforbrug på omkring 256 mio. kr. Disse 256 mio. kr. vil i stedet blive anvendt i 2001 og de kommende år. Mindreforbruget har øget Landskassens beholdning af likvide midler, hvilket indebærer at nettorenteindtægterne er steget.

Mindreforbruget på anlægs- og renoveringsområdet har ikke, som tilfældet har været i tidligere år, påvirket DAU-saldoen, da bevillingerne bogføres i Anlægs- og renoveringsfonden uanset om de er brugt eller ej.

I nedenstående figur 2.6 er Hjemmestyrets indtægter sammenholdt med de samlede drifts- og anlægsudgifter for perioden 1996 til 2001. Til trods for en positiv udvikling i den samlede økonomi har hjemmestyrets drift- og anlægsudgifter haft en kraftigere stigning end de tilsvarende indtægter for perioden. En fortsættelse af denne udvikling vil indsnævre det økonomiske og dermed det politiske råderum samt yderligere indebære risiko for uheldige, men nødvendige politiske prioriteringer såfremt den samlede økonomi kommer ind i en lavkonjunkturperiode.

//////Figur 2.6: Hjemmestyrets indtægter og drifts- og anlægsudgifter

Kilde: Grønlands Hjemmestyre 2000.
Landskassens regnskab 2000; Grønlands Hjemmestyre 2000. Finanslov 2001.
Som det fremgår af nedenstående figur 2.7 er Landskassens vigtigste indtægtskilde fortsat statens bloktilskud som i år 2000 udgjorde 2.725 mio. kr. eller mere end 60% af Landskassens samlede indtægter. Øvrige indtægter dækker blandt andet over fiskeriaftalen med EU på 281 mio. kr.

//////Figur 2.7: Landskassens indtægter

Kilde: Landskassens regnskab 2000.
I figur 2.8 er Landskassens udgifter fordelt på formål. Som det umiddelbart fremgår af figuren udgør sundhedsområdet, bloktilskuddet til kommunerne samt undervisning- og kulturområdet de væsentligste udgiftsposter. Socialområdet er ligeledes som en væsentlig post, idet området dækker såvel lovbundne sociale udgifter (pensioner, mv.) som sociale institutioner.

//////Figur 2.8: Landskassens driftsudgifter

Kilde: Landskassens regnskab 2000.


Finansloven for 2001
Opgørelsen over det budgetterede drifts-, anlægs- og udlånsresultat for 2001 og budgetover-slagsårene 2002-2004 i tabel 2.2.2 viser, at indtægterne forventes at falde en smule i perioden 2001 til 2004, hvorimod der ventes en svag stigning i driftsudgifterne. Færre udgifter på anlægsområdet og flere indtægter på udlånsområdet medfører, at der i hele perioden ventes små årlige overskud på DAU-saldoen.

//////Tabel 2.2.2 Indtægter og udgifter 2001-2004.
Mio. kr. FL2001 BO2002 BO2003 BO2004
Indtægter 4.687 4.683 4.678 4.614
Driftsudgifter -4.015 -4.073 -4.060 -4.058
Anlægsudgifter -775 -740 -768 -725
Udlån 138 146 164 183
DAU 35 15 15 15
Kilde: Grønlands Hjemmestyre 2000, Finanslov 2001
og Økonomidirektoratets beregninger
Tabel 2.2.3 viser den procentvise stigning i indtægter og udgifter fra 1996 til 2001. Stigningen i driftsudgifterne har været større end stigningen i indtægterne. I to af årene, 1996 og 2000, er den procentvise stigning i indtægterne større end den tilsvarende stigning i driftsudgifterne. I de resterende fire år har stigningerne i driftsudgifterne været procentvis højere end stigningerne i indtægterne. Ses perioden under ét er driftsudgifterne steget mere end indtægterne.

//////Tabel 2.2.3 Stigninger i driftsudgifter og indtægter.
Procent 1996 1997 1998 1999 2000 FL2001 I alt
Stigning i driftsudgifter i % 1,9 3,3 5,9 6,1 1,0 1,3 21,0
Stigning i indtægter i % 2,8 2,8 3,0 4,8 4,6 -0,7 18,5
Kilde: Grønlands Hjemmestyre, Regnskab 1999,
Regnskab 2000 samt Finanslov 2001.
I Finansloven for 2001 er overskudsmålene på henholdsvis 35 mio. kr. i 2001 og 15 mio. kr. i hvert af de efterfølgende budgetoverslagsår. Landstinget har således tilsluttet sig de overskudsmål, som blev foreslået af Landsstyret i Forslaget til Finansloven for 2001.

Hjemmestyrets gældssituation
I slutningen af firserne havde Grønlands Hjemmestyre en betydelig gæld og den økonomiske politik op gennem halvfemserne har derfor, blandt andet, fokuseret på en nedbringelse af Hjemmestyrets gældsforpligtelser.

Som det fremgår af tabel 2.2.4, er Hjemmestyrets langfristede gæld reduceret betragteligt siden 1995. Gælden er i perioden reduceret med i alt 1.186 mio. kr. til 175 mio. kr. i 1999. I samme periode er de likvide beholdninger og fondsbeholdningerne reduceret fra 1.572 mio. kr. til 483 mio. kr. - en reduktion på 1.089 mio. kr.

I perioden 1995 til 1999 er der således sket en reduktion i Hjemmestyrets langfristede gæld, som hovedsageligt er finansieret ved en reduktion i beholdningerne af likvide midler.

//////Tabel 2.2.4 Hjemmestyrets likvider og finansielle forpligtelser i hovedtræk, ultimo årene
Mio. kr. 1995 1996 1997 1998 1999
Fonds- og likvide beholdninger 1.572 1.600 1.372 605 483
Langfristet gæld 1.361 1.067 881 461 175
Nettotilgodehavender* -279 311 267 144 308
Anm.: * I 1995-1997 er der korrigeret for modtagne forudbetalinger
Kilde: Grønlands Hjemmestyre, Landskassens regnskab 1999
Hjemmestyret er eneaktionær i en række aktieselskaber, hvoraf de seks største er anført i tabel 2.2.5. Tabellen viser gældsudviklingen i disse selskaber i perioden fra 1995 til 1999.

//////Tabel 2.2.5 Nettogælden i de største aktieselskaber.
Mio. kr. 1995 1996 1997 1998 1999
Royal Greenland A/S* 1.546 1.883 2.069 2.190 2.177
KNI Pilersuisoq A/S 4 147 57 66 65
KNI Pisiffik A/S 45 135 142 129 103
Arctic Umiaq Line A/S - - -33 -62 -47
Royal Arctic Line A/S 531 473 469 406 364
Tele Greenland A/S -112 56 27 11 53
Selskaber i alt 2.014 2.694 2.731 2.740 2.715
Landskassen 279 -311 -267 -144 -308
Landskassen og selskaber 2.293 2.383 2.464 2.596 2.407
Kilde: Grønlands Hjemmestyre 2000, Forslag til finanslov 2001.
Anm.: * Fra 1998 følger Royal Greenland A/S regnskab ikke kalenderåret. Selskabernes gæld til Hjemmestyret er ikke medregnet.
Der har været en øget gældssætning i de Hjemmestyreejede selskaber i perioden 1995-1999, herunder især i Royal Greenland A/S. Royal Greenland A/S´ seneste regnskab viste, at gælden steg yderligere til 2.302 mio. kr. ved udgangen af regnskabsåret. Dette giver anledning til bekymring, da der dermed sker en forøgelse af samfundets samlede gældsætning. Royal Greenland A/S regnskab for 1999/2000 viste et overskud på 10,9 mio. kr. efter skat, hvilket er langt under Landsstyrets forventninger til Royal Greenland A/S.

I forbindelse med udskillelsen af de ikke kommercielle aktiviteter i Royal Greenland i selskabet NUKA A/S, overtog NUKA A/S i den forbindelse også en række produktionsanlæg. Den samlede gæld i NUKA A/S er på niveauet 175 mio. kr., hvoraf den langfristede gæld udgør 125 mio. kr. og der er dermed sket en yderligere gældsætning udover det i tabel 2.2.5 anførte.

Kommunernes økonomi
Det er fortsat Landsstyrets vurdering, at kommunerne er i en situation, hvor der er et økonomisk råderum, der muliggør en kommunal medfinansiering af boligbyggeri, daginstitutionsbyggeri o.l., samt en yderligere indsats på renoveringsområdet, for eksempel i forbindelse med tilpasningen af de fysiske forhold på skolerne til "Atuarfitsialak" - Den gode skole.

De kommunale regnskaber
Kommunerne fik igen i 1999 et samlet overskud på deres regnskaber, jf. tabel 2.3.1. Dette samlede overskud dækker dog over betydelige forskelle kommunerne imellem. Forskellene i regnskabsresultaterne skyldes bl.a. forskelle i de kommunale anlægsinvesteringer, ligesom forskelle i ledigheden mellem kommunerne medfører, at udgifterne til ledige varierer. I det følgende tages udgangspunkt i kommunernes samlede resultater.

I perioden 1995 til 1999 er kommunernes indtægter steget med 23,3 procent, driftsudgifterne med 19,3 procent og anlægsudgifterne med 93,6 procent.

Det fremgår ligeledes af tabel 2.3.1, at kommunerne har haft overskud på regnskaberne i alle årene. I både 1998 og 1999 har overskuddene været faldende, hvilket bl.a. skyldes en stigning i kommunernes anlægsudgifter.

//////Tabel 2.3.1 Kommunernes udgifter, indtægter og resultat 1995-1999.
Mio. kr. 1995 1996 1997 1998 1999
Indtægter 1.666 1.758 1.941 1.950 2.055
Driftsudgifter -1.500 -1.572 -1.662 -1.715 -1.789
Anlægsudgifter -109 -163 -140 -151 -211
Resultat 58 23 140 84 55
Kilde: Kanukoka,
Nøgletal for de kommunale regnskaber, diverse årgange
Som det fremgår, har den procentvise stigning i kommunernes indtægter været højere end den tilsvarende stigning i driftsudgifterne. De kommunale indtægter har været påvirket positivt af konjunkturudviklingen i perioden, ligesom den faldende arbejdsløshed de seneste par år har betydet færre udgifter i kommunerne til for eksempel offentlig hjælp. Udviklingen er derfor mindre gunstig, end det umiddelbart fremgår af tallene. Landsstyret vurderer dog, at der overordnet set er der sket en konsolidering af kommunernes økonomi i perioden.

Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent har været stort set uændret i perioden 1995 til 2001 og har de sidste 4 år ligget konstant omkring 26,7%. Ændringer i kommunernes skatte-indtægter i perioden er således primært forårsaget af aktivitetsændringer og ikke ændringer i skattesatserne.

Kommunernes gældssituation
Kommunernes samlede langfristede gæld har været svagt faldende i perioden 1995 til 1999. Samtidig er kommunernes beholdning af likvide aktiver næsten fordoblet i perioden, fra 262 mio. kr. i 1995 til 500 mio. kr. i 1999. Kommunernes samlede nettotilgodehavender er således steget med 231 mio. kr. i perioden. Denne positive udvikling i kommunernes finansielle status understøtter Landsstyrets vurdering af, at kommunernes økonomi er blevet konsolideret i perioden.

Det er i overvejende grad Nuuk kommune, der bidrager til det samlede billede. Nuuk kommune havde således likvide aktiver for ca. 236 mio. kr. i 1999, mens kommunens langfristede gæld var ca. 80 mio. kr.

//////Tabel 2.3.3 Kommunernes finansielle status 1995-1999
Mio. kr. 1995 1996 1997 1998 1999
Likvide aktiver 262 285 386 467 500
Langfristet gæld 184 169 162 160 153
Nettotilgodehavender* 78 116 224 307 347
Anm.: * nettotilgodehavender er opgjort som likvide aktiver minus langfristet gæld
Kilde: Kanukoka, Nøgletal for de kommunale regnskaber 1996-1999.


Hjemmestyrets Erhvervstilskud
Den grønlandske økonomi er præget af, at væsentlige sektorer i det grønlandske erhvervsliv modtager en ganske betragtelig offentlig støtte i form af forskellige typer af tilskud. Tilskuddene anvendes inden for følgende områder.

//////Tabel 2.4.1 Erhvervstilskud
Erhvervsstøtte - Art
mio.kr.
1999
Regnskab
2000
FL
2001
FL
Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 218,7 208,5 184,5
Transport 234,9 233,3 234,9
Forsyning 68,6 70,8 94,6
Erhvervstilskud - generelt 88,6 43,9 44,6
I alt 610,7 556,6 558,6
Kilde: Regnskab 1999 samt diverse Finanslove.
Anm.: At tallene for 1999 i tabellen afviger fra opgørelsen i
Politisk Økonomisk Beretning for 2000 (PØB2000) skyldes,
at de nye tal er opgjort på baggrund af forbruget på kontiene i
Landskassen. Derudover er alle tilskud uanset størrelse medregnet.
Tabellen i PØB 2000 medtog ikke tilskud under 2 mio. kr.
Tabel 2.4.1 opgør erhvervsstøtten efter art for perioden 1999-2001. Som det kan konstateres i tabellen er det samlede niveau for de forskellige støttearter, vigende over perioden. I tabellen er tilskuddene klassificeret i fire kategorier, Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, Transport, Energi og erhvervstilskud - generelt.

Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
Ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger forstås tilskud, der har til formål at opretholde arbejdspladser eller leveveje, der ikke er økonomisk bæredygtige, hvis de skulle fungere på markedsvilkår. Blandt de ordninger, som har et beskæftigelsessigte kan nævnes (se næste side):
  • Arbejdsløshedbekæmpelse
  • Skindsystuer
  • Amutsiviit
  • Indhandlingstilskud, fisk
  • Ekstraordinær beskæftigelsesindsats (RG)
  • Driftstilskud, produktionsanlæg (Nuka A/S)
  • Indhandlingstilskud, sælskind
  • Tilskud til indhandlingspriser, fåreavl
  • Selektiv fragtstøtte
  • Erhvervsstøtteudvalget ESU
Som tabel 2.4.1 viser, er der i Finanslov 2001, bevilliget 184 mio. kr. til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. I forhold til finanslov 2000 er der tale om et fald i bevillingerne på 24 mio. kr. For de kommende år vil det kunne overvejes at reducere disse tilskud yderligere, idet det fald der har være i arbejdsløsheden har mindsket behovet for, at det offentlige opretholder et stort omfang af beskæftigelsesfremmende ordninger.

Transport
Tilskud til transport inkluderer forskellige tilskudstyper til følgende transportsektorer:
  • Skibspassagertrafik
  • Intern godstransport
  • Intern beflyvning, servicekontrakter
  • Grønlands Lufthavnsvæsen
Tilskuddene til den grønlandske trafiksektor er på baggrund af kontiene i Finanslov 2001 opgjort til 234,9 mio. kr. Som det kan ses i tabel 2.4.1 har disse tilskud stabiliseret sig på et niveau på ca. en kvart milliard kr.

Forsyning
KNI Pilersuisoq A/S og Nukissiorfiit er omfattet af denne kategori. Som det kan ses i tabel 2.4.1 er der fra 2000 til 2001 en stigning i tilskuddet til denne sektor på cirka 24 mio. kr.

Stigningen skyldes at omkostningerne hidtil delvist har været dækket via en krydssubsidiering mellem Energi og Varedivisonen i KNI Pilersuisoq A/S. Denne krydssubsidiering er ophævet fra og med 2001 under hensyn til ønsket om en større gennemsigtighed mellem de to divisioner. Endvidere skyldes stigningen udmøntningen af ønsket om at afbøde for virkningen af pristigninger på olie som følge af prisstigningerne på verdensmarkedet. Ophævelsen af krydssubsidieringen mellem de to divisioner har medført at den direkte betaling for vareforsyningen er blevet forøget.

Erhvervstilskud - generelt
De generelle erhvervstilskud har som et overordnet formål af fremme erhvervsudviklingen i bestemte sektorer i det grønlandske erhvervsliv for eksempel i form at direkte støtte af driften. Andre ordninger har det sigte at forbedre rådgivningen til erhvervslivet. Bevillinger til denne type af erhvervstilskud er, som det kan ses i tabel 2.4.1 faldet ganske betragteligt, hvilket skyldes at adskillige støtteordninger er ophørt.
  • Kondemeringsstøtte (udgået i FL 2000)
  • Engangstilskud, produktionsanlæg i byer (udgået i FL 2000)
  • Fåreavl
  • Erhvervsudviklingssamarbejder
  • Erhvervsfremme (Sulisa A/S)
  • Kunsthåndvæærk
  • Turisme
  • Apussuit Skicenter A/S (udgår i FL 2001)
  • Finansieringstøtte til turismeerhvervet
  • Julemanden
Landsstyret har sat sig for en gennemgående analyse af de enkelte tilskudsområder, jf. Oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan. Analysen skal skabe grundlaget for en vurdering af de enkelte subsidiers sociale, økonomiske, geografiske og beskæftigelsesmæssige effekter set i forhold til de udgifter og omkostninger, der er forbundet med erhvervstilskud til de enkelte områder. Målet med analysen er, at afdække effekterne af indsatsen set i forhold til målsætningerne for de enkelte områder samt de økonomiske ressourcer, som anvendes.

For nærværende pågår en proces omkring udvikling og forbedring af de eksisterende servicekontrakter, som Grønlands Hjemmestyre indgår på en række områder, og som optræder på diverse tilskudskonti på erhvervsområdet.

Servicekontrakter er et vigtigt redskab på erhvervsfremmeområdet. Der arbejdes derfor blandt andet på at udarbejde et konkret koncept for Hjemmestyrets servicekontrakter. I denne proces indgår også overvejelser om, hvorledes det sikres, at den bevilgende myndighed også får den ydelse, som der betales for. Som udgangspunkt for dette er der allerede etableret et erfaringsgrundlag, som inddrages i processen, og som blandt andet peger på behovet for en opstramning på evalueringer og afrapporteringer på de anvendte midler.